Tag-arkiv: 6½

2004 Andrea Oberto, Barolo Albarella, Piemonte, Italien

2004 Andrea Oberto, Barolo Albarella, Piemonte, ItalienJan blev ved med at servere den ene perle efter den anden, som nu fx denne Barolo Albarella fra Andrea Oberto … en af de gode modernistiske producenter i Barololand.

Andrea Oberto var oprindelig lastbilchauffør, og så passede han derudover 3 hektar marker, som han havde arvet fra sin far. De fleste af druerne blev solgt til det lokale kooperativ Cantina Soziale, mens en lille del blev lavet til vine og drukket af familien eller solgt til private kunder i store demijohns.

Senere opgav Andrea dog jobbet som lastbilchauffør og helligede sig sin passion for vin fuldstændigt. Og de 3 hektar marker er nu blevet til 16 hektar, mens den årlige produktion ligger på omkring 100.000 flasker. Og fra kun at blive solgt lokalt, så eksporteres Obertos vine nu over hele verden.

I dag er sønnen Fabio Oberto også indtrådt i familieforetagendet, og sammen med faderen laver huset en række rigtig spændende vine, nemlig 11 forskellige, bl.a. Dolcetto, Barbera, Langhe og selvfølgelig Barolo, hvor denne Barolo Albarella er én af husets topvine.

Deres topmarker er de 3 marker Brunate, Rocche dell’Annunziata og Albarella på henholdsvis 0,6 hektar, 0,8 hektar og 1,1 hektar. På Albarella marken er Nebbiolo vinstokkene 35 år gamle.

Vinen laves med en macerationstid på 350 timer … det svarer vel til et par uger, hvorefter vinen er lagret 24 måneder på nye barriques, 2 måneder i ståltanke og 6 måneder på flaske inden frigivelse. Dermed klart modernistisk stil … og det kan faktisk smages i vinen med det samme. Der laves årligt 5.200 flasker af denne vin.

Duften er dejlig kompleks … masser af velduft vælter faktisk op af glasset og klart til den lidt mørkere side af Barolo’erne. Der er både brombær, blommer, bløde og gærede bær, Blå Gajol, engelsk lakrids, jernbanesveller, tobak, læder, tørrede blomster, eg, fadpræg, kanel og nedenunder fornemmes også klart en vis syrlighed i frugten. Det dufter sgu monstergodt.

Smagsmæssigt er det også en mørk og fyldigere Barolo, men for pokker hvor er det blødt og lækkert. Der er power i vinen, men der er også en fin, struktureret syre, flotte integrerede tanniner samt en læskende side, som bare gør vinen lækker og virkelig nem at drikke. Det er til at blive glad i låget af … monsterfin Barolo, som også har haft nogle år til at modne.

Forhandles i dag bl.a. hos Smalle Vine, hvor en 2015 pt. er udsolgt, men tidligere er solgt på bud til 299 kr. mod en førpris på 499 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7    

2006 A. Clape, Cornas, Rhône, Frankrig

2006 A. Clape, Cornas, Rhône, FrankrigCornas fra A. Clape er gudedrik  … og den afdøde Auguste Clape kunne noget helt særligt, hvilket denne 2006 Cornas også er et solidt eksempel på.

Jeg har tidligere smagt vinen i både årgang 2002, 2004 samt 2007. Alle gange var A. Clape imponeret mig og det gør han atter med 2006’eren. Som alle vinene fra Clape er den lavet på 100% Syrah fra parceller, hvor alle vinstokkene har en alder på henholdsvis 30, 50 og 60 år med enkelte stokke, der er over 100 år gamle. Lagret 22 måneder på de store, gamle foudres.

Igen er der tale om en monstrøs næse … mælk, mejeri, yoghurt, kærnemælk, sød presset frugt, brombær, blåbær og så alligevel med en lille frisk syrlighed, tobak, dyb og tør engelsk lakrids, tørret kød, røget bacon, sort skocreme, estragon, mellemøstlige krydderier, lakridskonfekt, koncentreret andefond, pågående og nærmest kompromisløs.

I forhold til 2004’eren, så er 2006’eren langt mere tør … vild tør, næsten som at få en køkkenrulle proppet i kæften. Der er vildt med tanniner, der både stærke og dominerende sætter sig på tænderne. Samtidig leveres det hele blødt og cremet, hvilket samlet giver en sindssyg flot oplevelse. Masser af surhed, masser af smag, Clape imponerer altid.

Forhandles i dag Bichel Vine, hvor vinen i dag kun sælges efter allokation.

Vinanmeldelse 6,5/7    half_thumb

2007 Domaine Ramonet, Chassagne-Montrachet 1. Cru Clos de la Boudriotte, Bourgogne, Frankrig

2007 Domaine Ramonet, Chassagne-Montrachet 1. Cru Clos de la Boudriotte, Bourgogne, FrankrigVi fortsatte i Pinot Noir sporet med en lettere brunlig vin, som skulle vise sig at være en smuk 2007 Chassagne-Montrachet 1. Cru Clos de la Boudriotte fra Domaine Ramonet.

Vinhuset, der ligger midt i Chassagne-Montrachet hedder i dag Jean-Claude Ramonet og er grundlagt omkring slutningen af 1920’erne af Pierre Ramonet. Han startede vingården med en produktion af vin fra opkøbte druer, men i 1934 købte han den første 1. Cru mark Clos Ruchottes og historien siger, at han på notarkontoret i Beaune dykkede dybt i sine lommer og betalte kontant med penge, som han havde haft opsparet og gemt i sin madras.

Kort forinden havde USA ophævet spiritusforbudet og Ramonets Chassagne-Montrachet Clos Ruchottes blev blandt de første vine, som amerikanerne kunne smage. Lynhurtigt opnåede vinene fra Ramonet international anerkendelse.

I løbet af årene har Ramonet løbende haft heldet til at opkøbe parceller på nogle Bourgognes allerbedste marker. I 1955 købte Ramonet fx parceller på Grand Cru markerne Batard- og Bienvenue-Batard Montrachet, mens kronen på værket kom i hus i 1978, da de fik mulighed for at købe en del af verdens mest anerkendte mark til fremstilling af hvidvin … Grand Cru marken Le Montrachet.

I dag drives vingården af Jean-Claude Ramonet som 3. generation. Han overtog i 1984 driften sammen med sin broder Nöel, men de er ikke helt fælles om tingene, men har i stedet opdelt de i alt 17 hektar vinmarker i to dele. Noel bliver i vinmarken og passer sine parceller, hvorfra han så sælger frugten til Jean-Claude.

Jean-Claude passer sine egne parceller og laver så sine vine i kælderen i Chassagne-Montrachet og i dag tappes alle vine med Jean-Claude Ramonet navn på etiketterne. I dag Jean-Claudes datter Anne-France Ramonet også kommet med i driften.

Domaine Ramonet har klart deres force på de hvide vine, men laver altså også lidt rødvine, bl.a. denne Chassagne-Montrachet 1. Cru Clos de la Boudriotte, som vi her smager i en ældre årgang 2007, men jeg har dog slet ikke kunnet finde oplysninger omkring fremstillingen af vinen.

I glasset er vinen godt brun/orange i farven … og afslører med det samme noget alder. Næsen afslører med det samme, at der er Pinot Noir, men fadpræget er også meget tydeligt med masser af vanilje, skovbund, lys moden og flæsket, friske røde bolsjer, karamel, kanel, nytårskrudt, lakrids, babybræk, grønne grene, kridt, medicinkasse, læder, svag sødme … og nedenunder alle de komplekse aromaer dukker en frisk syre op. Gemt, men levende og vibrerende.

Smagen er langt mere ren, frisk, grøn, stringent og syrlig end duften egentligt reklamerede. Vinen er fortsat rank, frisk med stram frugt, tranebær, kirsebær, grønne jordbær, stikkelsbær, jern, grønne blade, bitterhed, bid, streng syre … vild syrlig, rank og oprejst. Det smager sgu imponerende og jeg balancerer lige mellem 6 og 6,5 gamle, grønne burgundiske fingre.

En nyere årgang 2017 fås hos Thorkild’s Vinhandel til 699 kr., mens en 2014’erne tidligere kunne fås hos VildMedVin til 499 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7  

2017 Weingut Nelles, Heimersheimer Burggarten Spätburgunder B52 GG, Ahr, Tyskland

2017 Weingut Nelles, Heimersheimer Burggarten Spätburgunder B52 GG, Ahr, TysklandB52 er både navnet på Boeings Stratofortress subsoniske, fine strategiske langdistance jet bombefly, en lille fodboldklub i Aalborg, en shot-drink samt rockbandet bag hits som Love Shack. Men det er også navnet på Weingut Nelles’ guldfarvede krydsermissil topvin … denne Heimersheimer Burggarten Spätburgunder B52 Großes Gewächs.

Den er sidste vin i testen af vinene fra Weingut Nelles og et værdigt punktum i deres serie af vine. For her har det subsoniske strategiske bombefly virkelig ramt det lille Love Shack med fuld shot-power. Men det skal jeg selvfølgelig nok vende tilbage til.

Vinen er lavet fuldstændig som B48, altså med fuld afstilkning af drueklaserne, efterfølgende traditionel maischegärung, maceration forholdsvis koldt over 3 dage, en kølig spontangæring og efter endt fermentering lagring 18 måneder på franske barriques, heraf 2/3-dele brugte barriques og 1/3-del nye.

I glasset er vinen B52  en kende mere teglfarvet, transparent og lettere end B48, meget klassisk Spätburgunder med sød animalsk, landlig kostald kombineret med Ahr nerven, hvor røgede, ristede, brændte og lidt blækagtige elementer også fylder. Frugten er røde jordbær, kirsebær, tranebær, grønne krydderurter, medicinskab, eg, vanilje, kanel, mælkechokolade, en kølig, elegant … feminin, sart og smukt balanceret.

Smagsmæssigt er B52 – som også farvemæssigt – mere rund, meget blid, feminin, elegant og blød. De røgede og ristede noter fylder ikke så meget i munden, hvilket gør det hele mere blødt og samtidig også mere modent i udtrykket. Alt er zen, men fortsat med en rank ryg, en hård, ren kant og salte mineraler. Det er cremet med frisk lys frugt, lys som en blond pige og en mild sommernat. Og fik jeg sagt, at det smager af mer’ og mer’ og mer’. Det er tossegod vin.

Forhandles af Højbjerg Vine, hvor en flaske koster 519 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7

2015 Giulia Negri, Barolo Marassio, Piemonte, Italien

2015 Giulia Negri, Barolo Marassio, Piemonte, ItalienDen fantastiske virtuelle online vinsmagning over Zoom med Giulia Negri sluttede med topvinen Barolo Marassio, der er lavet med druer fra den øverste beliggende parcel Marassio på Serradenari i omkring 536 meters højde.

Giulia laver alle hendes Barolo’er på samme måde, så denne Marassio er lavet med spontangæring alene med de naturlige gærceller i druerne i store 60 hektoliters kegleformede egekar med omkring 40 dages maceration. Efter endt fermentering er vinen lagret 30 måneder i 25 hektoliter slavonske egefade.

I glasset virker Marassio klart mere lys og transparent end Giulias to andre Borolo’er. Duften er ultrablød, subtil og sart … næsten som en kvindeparfume med kostbare designede dråber. Det hele virker bare vildt blødt og rundt, for der er ingen balsamisk og streng italiensk syre i næsen.

I stedet virker vinen langt mere afdæmpet med lette, røde bær, jordbær, hindbær og måske endda lidt kirsebær, svage noter fra fadene med en smule kanel, vanilje, chokolade og nogle klare, stålsatte mineraler.

I munden har vinen en meget fyldig smag, men ved første sip slet ikke den syre, som du normalt forbinder med Barolo. Den bliver dog heller ikke fed eller tung, for det er fortsat en let vin på en lidt fortættet,  intens facon, men mere ren, stenet og saltet.

Tanniner er der helt sikkert og de viser skam også tænder. Med lidt luft i glasset samt flere sip, så kommer syren også mere frem, folder sig ud og bliver endda knivskarp, men alt er absolut på en virkelig elegant, overlegen og helt guddommelig facon.

Giulias Barolo Marassio er en vin, som du skal give tid … vær næsten helt meditativ og åben med god tid, for Marassio indynder, besnærer, lokker og bjergtager.

Forhandles af Distinto, hvor en flaske i nyere årgang koster 769 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7   

2011 Giacomo Conterno, Barolo Francia, Piemonte, Italien

2011 Giacomo Conterno, Barolo Francia, Piemonte, ItalienGiacomo Conterno er et af de største navne i Piemonte og måske det vigtigste, når det kommer til Barolo. Og nu har jeres flittige vinblogger endelig fået smagt Barolo fra Giacomo Conterno … nemlig hans 2011 Barolo Francia.

Falken havde på sin ferie sidste år bl.a. investeret i denne flaske og endda fra et spændende år, hvor Conterno slet ikke lavede deres kronjuvel … topvinen Barolo Monfortino, som jo ellers laves af de allerbedste druer fra Cascina Francia marken, hvorfor de bedste druer i 2011 også er kommet med i denne “almindelige” Barolo Francia.

Cascina Francia marken i Serralunga er på samlet 16 hektar og leverer altså druer til både denne vin af samme navn og den ikoniske Monfortino. Det er vitterlig den mark, som har været afgørende for husets enorme anderkendelse og internationale succes.

Cantine Giacomo Conterno blev grundlagt tilbage i 1908, hvor Giovanni Conterno åbnede et værtshus i San Giuseppe nær Monforte d’Alba og samtidig lavede lidt vine.

Giovanni kom fra en familie af vinavlere, som havde lavet vin siden det 18. århundrede, så det var naturligt at lave lidt vin samtidig med driften af værtshuset.

Da Giovannis søn Giacomo kom tilbage fra 1. verdenskrig, så hjalp han faderen med vinproduktionen og lærte at lave vin. De opkøbte druerne fra lokale vinavlere og lavede vine med lang fermentering og lang lagring på store gamle egefade for at sikre, at vinen kunne gemmes i mange år.

Giacomos vision var at lave en Barolo, som skulle ældes i årtier, og selvom de fleste på det tidspunkt solgte deres vine i små tønder eller demijohns … store glasbeholdere, så gik Giacomo mod strømmen og var én af de første producenter til i 1920 at sælge deres vine på flasker. Ja faktisk mener nogle, at de allerede i 1908 startede flaskning af Conterno vinene.

Denne filosofi fortsatte Giacomo efter faderens død i 1934, altså med længere fermentering og længere lagring. Giacomo skabte en Barolo med et voldsomt stort aldringspotentiale og vinen kaldte han Monfortino efter Monforte d’Alba, da druerne dengang kom fra marken Le Coste i Monforte d’Alba.

Det skulle være en vin, som nærmest var udrikkelig på tidspunktet på aftapning på flaske, men en fremragende vin efter 20, 30 eller 40 år. Det er en vin, som Conterno fortsat laver … og den koster 6.000-10.000 kr. næsten uanset, hvilken årgang man ønsker.

I mange år – omkring 54 år – fortsatte Conterno denne strategi og producerede alene 2 Barolo’er … og alle med druer opkøbt af andre vinavlere. Helt frem til 1970’erne ejede vinhuset slet ingen marker selv, men det skal jeg nok lige vende tilbage til.

I 1961 besluttede Giacomo at overdrage driften af vinhuset til sønnerne Giovanni og Aldo Conterno. Giovanni havde allerede et par år forinden overtaget ansvaret for vinproduktionen, og trods uenighed mellem brødrene om stilen på Barolo’erne arbejdede de sammen frem til 1969, hvor Aldo startede sin egen vingård.

Aldo ville lave vinene mere modernistiske med en langt kortere maceration og brug af små barriques ved lagringen … stik modsat af de dyder, som havde gjort Conterno vinene så efterspurgte.

I 1974 købte Giovanni Conterno så endelig selv huset første mark, nemlig 16 hektar store Cascina Francia mark i Serralunga … en mark, som Conterno er eneste ejer af. Dermed sluttede han æraen med udelukkende køb af druer fra andre vinavlere.

Den første årgang fra Cascina Francia marken blev 1978, men først i 1980 fremgik markens navn også på Barolo’en.

I dag drives Giacomo Conterno af Giovannis søn Roberto. Han begyndte at arbejde sammen med sin far i 1988 og har så siden 2004 – hvor faderen døde – stået alene for driften. Og han har fortsat den ultra konservative stil i produktionen af husets vine.

Roberto har også udvidet vinhuset med køb af endnu flere vinmarker, bl.a. købte han i 2008 omkring 3 hektar af Cerretta marken i Serralunga. Derudover købte han også i 2015 omkring 9 hektar af Arione marken fra Cantina Gigi Rosso … en mark, der ligger lige op til Cascina Francia marken.

Den seneste investering er købet af en stor andel af det fantastiske vinhus Nervi i Gattinara i april 2018 … et køb jeg også omtalte kort i et blogindlæg fra december 2018, hvor jeg smagte en lækker 2014 Gattinara fra Nervi. Efter Conternos overtagelse er priserne på Nervi vinene steget 30-40% … Conterno navnet sælger.

I dag laver Roberto 3 forskellige Barolo’er … nemlig fortsat den monsterdyre topvin Barolo Monfortino Riversa samt de to smådyre lillesøstre Barolo Francia og Barolo Cerretta, som normalt koster omkring et par tusinde kroner for en flaske.

Denne 2011 Barolo Francia er lavet ved, at druerne både sorteres ved høsten i marken og senere i vineriet, hvor stilkene også fjernes, hvorefter vinen gærer på rustfrie ståltanke. Efter endt fermentering lagrer vinen så på store Botti egefade i 48 måneder.

I nogle år er fadene med mosten fra de bedste druer, som skulle udgøre topvinen Monfortino Riserva ikke gode nok, og så kommer de med i den endelig sammenstikning af denne vin. Det er fx sket i årgangene 2007, 2009, 2011 og 2012.

Det dufter sgu meget godt … sagt med jysk beskedenhed, noget mere fyldig, tyk, fed og tungere på fadnoterne end jeg nok lige havde forventet, men med en virkelig elegant dybde, hvor der blæk, læder, en kop expresso, ristede løg, bacon. brombær, sorte kirsebær og lidt sorte blommer. Frugten er federe og mere moden end jeg ville ha’ gættet, men med yderligere luft i glasset bliver aromaerne langt lysere, lette og næsten æteriske, men fortsatte tætte og ganske omfavnende.

Smagsmæssigt vinen – lidt som Conternos Barbera – langt lettere samt mere syrlig. Det er som om, at vinen har en stor, vild og elegant robusthed, tanninerne er markante, men slet ikke så meget, som du måske ville forvente. Men kvaliteterne fornægter sig på ingen måde, for det smager vildt godt … vild dybde, jern, jord, tjære, blæk, grafit, peber, stor tørhed og med mere luft i glasset og godt iltet i munden bliver vinen endnu lettere med en frisk surhed, endnu strammere tanniner, som dog aldrig bliver dominerende, forstyrende, men nærmere er modne og medgørlige.

Samlet bliver smagen dog herlig skarp, sylespids og præcis med en lille venlig buttethed. Det smager godt, men er endnu blot en bumset teenager, som skal gemmes nogle år. Tænk så på, hvad det så kan blive til?

Falken havde købt hans flaske i udlandet, men herhjemme kan vinen fx købes hos Uhrskov Vine, hvor en flaske koster 1.999 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7 

2017 Weingut Von Winning, Forster Pechstein Riesling GG, Pfalz, Tyskland

2017 Weingut Von Winning, Forster Pechstein Riesling GG, Pfalz, TysklandDenne Forster Pechstein Riesling Großes Gewächs fra Weingut Von Winning var også med sidste gang vi battlede om Europamesterskabet i Riesling. Dengang klarede den sig med årgang 2016 ret godt, men nu  vinen sgu i årgangen nyere med der ganzen mollevit … sejren!

Pechstein marken var allerede i 1828 tillige med Kirchenstück betegnet som de to allerbedste marker i hele Pfalz. Pechstein har sit navn efter undergrunden med vulkansk basalt fra den gamle vulkan Pechsteinkopf. Marken ligger orienteret mod sydøst op imod skovkanten i 120-160 meters højde. Udover basalt er jorden også rig på silt, røde sandsten og ler … lige til mineralske vine.

Markerne dyrkes biodynamisk og i vinkælderen sker vinifikation også anderledes end andre steder. Vinmageren Attmann arbejder med spontangæring af den ufiltrede most uden temperaturkontrol i træfade af forskellig størrelse.

Disse træfade er ikke kun de traditionelt benyttede tyske fade, men også fade fra de allerbedste producenter i Bourgogne. Og netop Frankrigs store vine er Attmanns store inspiration, og det er især Bourgognes store vine, der er hans målestok for den kvalitet, han søger at opnå fra Pfalz’ absolut bedste marker.

Denne Forster Pechstein Riesling GG er fra husets bedste mark Forster Pechstein, også vinificeret og lagret sur lie på holzfass … og vinen flaskes uden klaring, filtrering eller brug af pumper.

Og sikke da en indbydende aroma, æterisk let med noter af pærer, karamel, vanilje, kanel, honning, marcipan, forårsblomster, citrus, . Der fornemmes stor dybde, inderlighed, kalk, ultralette og bløde mineraler, en lille aromatisk fedme … det er rundt, let. blidt samt forførende som bare pokker. Det er en duft, som man bare knuselsker og bare skal fortsætte.

Smagen er så raffineret, blid og præcis, at man må bøje sig … man får en zen øjeblik, hvor tiden står totalt stille. Der er både syrlig abrikos, modne smågrønne æbler, sødme og virkelig smukt balanceret. Men tag ikke fejl, for damen her har en syreskarp mineralitet, skarp som barberblade, smidig som en livlig danserinde og poleret som en nyslået mønt. Det smager freaking godt.

Forhandles af Atomwine, hvor en flaske koster 499 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7 

2013 Weingut Rosi Schuster, Zagersdorf Sankt Laurent, Burgenland, Østrig

2013 Weingut Rosi Schuster, Zagersdorf Sankt Laurent, Burgenland, ØstrigSidst jeg – for et par år siden – drak en vin fra den dygtige unge vinmager Hannes Schuster på Weingut Rosi Schuster, der var det på Sankt Laurent. Det er det også denne gang … en 2013 Zagersdorf Sankt Laurent.

Hannes holder til ved byen St. Margarethen ved Neusiedler søen i Burgenland, 4 kilometer nord for grænsen til Ungarn. Den unge winzer overtog selv driften af vinhuset i 2004 fra sine forældre, som havde grundlagt vingården i 1979. Da moderen Rosi fortsat hjælper unge Hannes med pasningen af vinmarkerne, så er vinhuset såmænd også opkaldt efter moderen.

Hannes er en ung, ambitiøs og talentfuld vinmager, og har siden overtagelse af vingården specialiseret sig i røde vine på specielt Sankt Laurent og Blaufränkisch.

Han laver de fleste af vinene uden brug af eg for at give et klassisk, umanipuleret billede af druernes særegne karakteristika. Det er således vine, som den grad afspejler drue såvel som terrior.

Hannes nævnes som en af Østrigs hotteste nye vinstjerner, selvom han egentlig som person er meget ydmyg … nærmest på grænsen til det selvudslettende.

Efter Hannes overtagelsen af vingården har han omlagt produktionen af husets 11 hektar vinmarker til økologisk drift og blev i 2010 også certificeret økologisk vinbrug. Markerne ligger spredt på små parceller rundt om byerne Sankt Margarethen, Rust og Zagersdorf. Jordbunden er stærkt varierende på parcellerne med både tung lerjord, sandsten, gruset sandjord og kalksten, mens alle vinstokkenes er gamle … flere endda over 60 år gamle.

Der laves en enkelt hvidvin, men fokus er – som nævnt – på rødvinene, primært Blaufränkisch og Sankt Laurent, men også på druer som Zweigelt, Merlot samt en smule Cabernet Sauvignon.

At Hannes Schuster også tages meget seriøst blandt kollegerne, er siden 2006 blevet understreget af et prestigefyldt partnerskab med Østrigs ubetinget mest berømte rødvinsproducent Roland Velich fra vinhuset Moric.

Roland og Hannes producerer under Morics etiket vinen Jagini fra 3 hektar med urgamle Blaufränkisch vinstokke, fra St. Margarethen. Hannes dyrker druerne, og Roland vinificerer vinen.

Schuster vandt allerede i 2011 Gaul & Millaus pris Østrigs bedste rødvin for hans 2009 Blaufränkisch Rusterberg.

Denne Zagersdorf er en af Hannes Schusters topvine på Sankt Laurent druer, som kommer fra 50 år gamle vinstokke, alle dyrket 100% økologisk. Vinen er vinificeret i 500 liters egefade med vild spontangæring og efterfølgende 18 måneders lagring på samme egefade. Der er under 1 gram restsukker i vinen pr. liter.

Uha … motherfucker for en lækker duft, dyb aromatisk med lidt flæsk og duft af hospital, hæfteplaster, kamfer, asfalt, virkelig ret maskulin med mørke, friske, sorte kirsebær, peber, mentol, æter, blomstersæbe, meget tæt og mineralsk i udtrykket, men med luft i glasset bliver aromaerne mere luftige, lette og syrlige med en parfumeret blomsterlethed.

Smagen er utrolig mineralsk, jern, sten, masser af ren, sort frugt, blåbær, sorte kirsebær … og det smager voldsomt godt. Der er en syrlig bolsjesyre/-sødme, frugtrig læskende, meget kompleks og vinen nærmest smelter i munden med salte mineraler, smukke fløjlsagtige tanniner samt en virkelig lang finish.

Forhandles af Vinova, hvor en flaske koster 360 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7

2014 Foradori, Morei Teroldego Vigneti delle Dolomiti, Alto Adige, Italien

2014 Foradori, Morei Teroldego Vigneti delle Dolomiti, Alto Adige, ItalienHver gang gang jeg smager en vin fra Elisabetta Foradori bliver jeg en smule mere forelsket … hendes vine smager himmelsk og det gælder også denne 2014 Morei Teroldego Vigneti delle Dolomiti.

Azienda Agricola Foradori ligger ved byen Mezzolombardo 10 kilometer nord for Trento og godt en kilometer vest for Adige floden og omkring 20 kilometer nord for Gardasøen … sådan set lige mellem Gardasøen og Brenner-passet på kantet af Alperne i det klippefyldte Trentino-Alto Adige område.

Vingården er grundlagt af i 1901 og blev i 1929 købt af Vittorio Foradori. Hans søn Roberto overtog driften i 1960, men efter hans død i 1976 måtte hustruen Gabriella Casna Foradori overtage produktionen.

Siden 1984 har det imidlertid været datteren Elisabetta, som har drevet foretagendet. Hun var endda kun 17 år, da hun reelt overtog produktionen. Men med gode råd fra vennerne Marc Kreydenweiss, Pierre Frick og Olivier Humbrecht i Alsace, så har Elisabetta fundet sine egne ben med fokus to glemte lokale druesorter, nemlig den røde Teroldego og hvide Nosiola.

Samtidig har Elisabetta siden 2002 drevet vingården biodynamisk, certificeret siden 2009 og laver vinene som i gamle dage, bl.a. laves hvidvinene på Nosiola med skindkontakt og i lagringen anvendes i dag primært store amphora lerkrukker og alene egefade i meget begrænset omfang. Lerkrukkerne er tinajas fra Villarrobledo i Spanien.

Allerede fra starten i 1984, hvor Elisabette hurtigt opdagede Teroldego druen, startede hun med et omfattende arbejde med at udvælge og kortlægge de forskellige kloner af Teroldego på gårdens ældste marker, for at kunne tilplante med det bedste plantemateriale.

Der er mange forklaringer på, hvor druesortenTeroldego har sit navn fra. Nogle mener, at det er tysk dialekt af Gold aus Tirol, mens andre siger, at navnet kommer fra Tirelle, som refererer til de snore eller wirer, som druestokkene bindes op med.

Den mest plausible forklaring er måske nok, at druen stammer fra en by med navnet Teroldege eller Teroldeghe, som allerede er nævnt i dokumenter tilbage fra det 15. århundrede.

Man har for nyligt opdaget, at Teroldego er i familie med sorten Dureza, som stammer fra Frankrig og var en de druer, som Syrah oprindelig blev skabt ud fra. Nogle sammenligner dog også vine på Teroldego med Zinfandel vine, hvilket jeg slet ikke er enig i.

Teroldego havde egentlig for utallige år siden et anerkendt ry, men udviklingen gik imod kvantitet frem for kvalitet og de højstydende kloner blev hele tiden selektioneret, hvorved fremstilling af kvalitetsvine på druen var helt gået i glemmebogen.

Da Elisabetta besluttede at genskabe kvaliteten, så var det ikke nok at nedsætte udbyttet. Kvaliteterne var gået tabt, så det var absolut nødvendigt at finde og udskille de få stokke med de gamle, små druer og lavt udbytte.

Sammen med sin mand Rainer Zierock fik de via deres dyrkning og genetiske arbejde reddet den gamle druesort. Hendes første vin på Teroldego var vinen Granato, som hun udgav første gang i 1986. Den satte vitterlig Teroldego på verdenskortet og gav Foradori et ry som Trentinos fremmeste vinproducent.

Elisabetta hører således i dag til blandt eliten af vinmagere og er den absolutte foregangskvinde i Trentino distriktet, ligesom hun er en af de vigtigste skikkelser blandt de kvindelige italienske vinmagere og kaldes bl.a. også dronningen af Teroldego.

For Teroldego druen fylder da også 70% af Elisabettas 26 hektar vinmarker. Derudover er der 20% Manzoni Bianco, 5% Nosiola samt 5% Pinot Grigio. Den årlige produktion ligger på omkring 160.000 flasker vin, fordelt på 8 forskellige vine.

I vinkælderen er Elisabetta også gået sine egne vej, bl.a.  presser hun ikke længere al mosten ud af druerne, men kun omkring 75%, hvilket sikrer en høj koncentration og et mættet udtryk. Derudover laves de to enkeltmarksrødvine Morei og Sgarzon samt hvidvinene Nosiola og Fuoripista Pinot Grigioalle med vinificering og lagring med drueskallerne i 8-9 måneder på amphora lerkrukker.

Dermed bliver de hvide teknisk set orangevine, altså macererede hvidvine, men vinene bliver – sjovt nok – slet ikke orange. De øvrige vine gærer henholdsvis i betontank og store åbne gamle fade af enten eg eller akacietræ.

Desværre døde Rainer Zierock i 2009, så derefter har Elisabetta drevet vingården sammen med deres 3 børn Emilio, Theo og Myrtha Zierock. Det er Emilio, der har overtaget vinproduktionen, Theo står for administration og handel administrerer vinproduktion, mens Myrtha tager sig af Foradoris marker.

Morei Teroldego Vigneti delle Dolomiti er netop en af de vine, som både er vinificeret og lagret på amphora lerkrukker. Hvor Sgarzon kommer fra marker med ren sand, så er Morei fra stenet marker. Ved gæringen er druerne lagt i lag med helklaser og hele bær. Lagringen i lerkrukker varer omkring 9 måneder, hvorefter vinen er flasket ufiltreret.

Lidt funky næse, virkelig blomsterrig med sorte kirsebær, tranebær, violer, blæk, røg, mælkede noter, yoghurt, grønne oliven, vanilje samt mælkechokolade, mineraler og en klar italiensk syre. Der er grønne grene, bark og lidt røg. Det er som en lille Mini Mascot … starter lidt langsomt med at få klemt sig ned, men pludselig – med speederen i bund – kommer alt det sjove frem.

Smagen er let, saftig med en fin, feminin og elegant syre, nogle balsamiske træk på skuldrene, frugten ufattelig frisk, levende samt dansende, lidt peber, godt med tanniner, som ganske vist virker ret lette, men sætter sig på tænder og i svælget. Vinen er nærmest helt burgundisk i stilen, men har en meget stram, barsk, irettesættende og nådesløs syre, masser af blomster og finhed.

Forhandles af Niche Vine, hvor en flaske koster 295 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7 

2012 Giulia Negri, Langhe Pinot Nero La Tartufaia, Piemonte, Italien

2012 Giulia Negri, Langhe Pinot Nero La Tartufaia, Piemonte, ItalienVed Distintos branchesmagning på Domestic i Aarhus smagte jeg en Barolo fra den unge, smukke Giulia Negri. Mads fra Højbjerg Vine spurgte, om jeg også havde smagt Giulias Pinot Noir vin, der i hans bog er ret fantastisk? Det havde jeg lille uoplyste ignorant imidlertid ikke … men det råder jeg så bod på nu og har Langhe Pinot Nero La Tartufaia årgang 2012 i glasset.

Og F U C K det smager godt. En kosmologisk, ujordisk fætter-kusine-sammensmeltning af Barolo og Bourgogne … men det skal jeg selvfølgelig nok alt sammen vende tilbage til om lidt.

Lad os først kigge nærmere på denne Langhe Pinot Nero La Tartufaia, hvor druerne kommer fra marker tæt ved Serradenari … Barolos eget bjerg, hvor den højeste beliggende vinmark Marassio ligger i 530 meters højde. Giulia har kaldt vinen La Tartufaia, som  som betyder trøffeljæger, da området ved Serradenari er rig på trøfler … som den søde Barologirl og hendes crew også løbende bruger tid på at finde.

Det er fra de køligste og nordvendte marker ved Serradenari, at Giuia dyrker Pinot Noir i 530 meters højde. Giulia Negri er nemlig kraftigt inspireret af Bourgogne, og har tidligere arbejdet i området, så det er vel blot naturligt, at hun prøver kræfter med druen.

Hendes Pinot Noir druer kommer fra stokke som er podet med de burgundiske kloner 777 og 837 samt  klon 131 fra Trentino. Vinen er lavet med spontangæring med druernes naturlige gærceller i store, kegleformede kar over 25 dage. Efter endt fermentering har vinen lagret 14 måneder på en kombination af 228 liters bourgognefade og 350 liters letristede tonneaux af fransk egetræ.

Herlig lys og transparent i glasset med nogle brune og orange nuancer som ædel Spätburgunder eller Bourgogne. Næsen er lyse, modne bær og den læner sig klart mere mod Bourgogne end imod Tyskland. Det er næsten også som om, at vinen har Barolo i blodet, ædelhed, modenhed, gammelt træ, mælkede noter, lidt jordbær, rabarber, ædel æteriske olier, mentololie, tigerbalsam, ristede nødder, gamle aviser … av, hvor er det lækkert.

I munden er vinen let, lys og levende saftig … det er cremet, elegant og modent på den absolutte lette facon. Der er i min bog et vellykket og smukt gadekryds mellem Barolo og Bourgogne … en køter, hybrid, bastard, men for fanden, hvor er det elegant. Det er lyse bær, svage og modne tanniner, og hvor smager det fremragende. Det glider behændigt igennem svælget og bringer dig lykkesaglig glæde.

Forhandles af Distinto, hvor en flaske i nyere årgang koster 279 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7