Med næste vin røg vi igen tilbage til firmaet Spier Wines i Sydafrika og her endda med en vin opkaldt efter vinmageren selv, Frans K Smit. Nu har jeg jo lige skrevet en del om vinhuset, så jeg vil ikke tilføje en helt masse. I forhold til tidligere kan jeg dog tilføje, at Spier ligger i det område man kender som Western Cape, i nærheden af Stellenbosch, ved bredden af Eerste floden.
Hele Spiers ejendom er meget mere end vin. Her tilbydes for det første fantastiske omgivelser og natur, men der er ligeledes masser af hollandsk arkitektur, udsøgte restauranter, lækre hotel forhold, samt masser af kunst og kultur. Men man kan dog ikke komme udenom, at det Spier er verdensberømte for, er deres vine.
Hos Spier er bæredygtighed i højsædet, og virksomheden fik i 2004, som den første virksomhed i Sydafrika overhovedet, en pris for bæredygtighed fra WIETA (Vinindustriens Etiske Handelsforening) for at give sine ansatte i hotel- og forlystelseskomplekset gode, etiske arbejdsvilkår og lønningsforhold. Man gør en stor indsats hos Spier for, at de i alt 400 ansatte trives og har mulighed for at videreuddanne sig via en vifte af kurser, som virksomheden tilbyder dem.
Derudover har Spier i forbindelse med sine mange genbrugsprojekter oprettet små bæredygtige firmaer i tilknytning til hoteldriften – firmaer, som udliciteres til de ansatte, og som beskæftiger et større antal fattige sorte fra lokalområdet. Et eksempel er et lille firma, der ud af genbrugspapir fra Spier laver forskellige papirprodukter, som firmaet så sælger tilbage til hotellet.
Nå, ikke mere snak, tilbage til vinen, som er husets topvin, og vinen koster da heller ikke mindre end 695 ZAR hos Spier, og det er ikke mindre end 444 kr. i danske dollars. Brugsen, som forhandler vinen i Danmark, har selv beskrevet vinen som deres super-premium-vin, og den vin man skal vælge når “supervine ikke er gode nok”.
Vinen har lagret på små egetræsfade i sammenlagt 27 måneder. Her i årgang 2006 består vinen af 29% Cabernet Sauvignon, hvoraf 60% er fra Stellenbosch og 40% fra Darling, 21% Shiraz fra henholdsvis Darling og Paarl, 12,5% Merlot fra Stellenbosch, 12,5% Cabernet Franc fra Helderberg, 12,5% Malbec fra Paarl og 12,5% Pinotage fra Helderberg, så det er en skøn blanding fra forskellige områder.
Duftmæssigt en varm og fyldig vin med noter af marmelade, solbær, blåbær, brugte karklude, blommer, yoghurt samt lidt ristet toast. Dufter ret godt. Smagsmæssigt masser af sol, og selvom det er et slags Bordeaux blend, så smager vinen helt klart langt mere oversøisk med solbær, blommer og en god balance mellem sødme og syre. Eftersmagen også fin lang og klart den bedste af aftenens røde so far. En af de bedste Sydafrikanske vine jeg har smagt sammen med Anwilka, Radford Dale, Simonsig og De Toren.
Købt i SuperBrugsen for en pris omkring 300 kr. mener jeg, at Jesper fortalte.
Efter turen til Pomerol røg vi til Italien med denne Chianti Classico fra Castello di Ama.
Næste vin … endnu en hvidvin, men denne gang blev det en Chardonnay, som havde fået masser af eg, og som gjorde et stort indtryk på alle. Vi er i Canada, nemlig hos vinhuset Inniskillin, som jeg tidligere har smagt vine fra … 2 gange tidligere, som jeg lige husker det.
Lørdag stod den atter på byggemøde, og sjakbajs Falk havde linet ikke mindre end 14 forskellige vine op, så grundlaget for både en god omgang gætte vinland og druer, vinsnak samt en større brandert var absolut til stede. Og lad os da endelig kaste os ud i en beskrivelse af de mange vine, og vi starter ganske hårdt i Tyskland, nemlig med denne charmerende Rotlack Riesling Kabinett Trocken fra vinhuset Schloss Johannisberg i Rheingau.
Ved et besøg på Vinoteket i Grenå kan man vælge at nyde en vin fra butikken til sin mad. Så koster det alene omkring 100 kr. oveni vinens pris, se sådan burde alle restauranter gøre det. Så kan man få god vin til maden i stedet for billige “husets vine”, som man rask betaler 200 kr. for … men koster 20-30 kr. i Metro.
Så skal vi atter tilbage til Solaria Azienda Agricola Patrizia Cencioni, nemlig med denne Brunello di Montalcino DOCG. Nu har jeg jo lige skrevet om vingården, så det meste er vel egentligt skrevet. Det er jo vingården, som ejes og drives af Patrizia Cencioni, og hun er en aktiv kvinde. Patrizia opnåede 3 glas i Gambero Rosse i 1997, og siden dengang har hun været én af de producenter, som man holder godt øje med.
Videre til næste vin, en Pietricci IGT fra vinhuset Pianese. I den lille by Capalbio, kun et par kilometer fra kysten finder vi Azienda Agricola Pianese eller Azienda Agricola Vinicola di Giancarlo Di Fonzo, som det også hedder.
Så blev det min tur til at bidrage til festen, og det gjorde jeg med denne Do Ut Des IGT fra vinhuset Fattoria Carpineta Fontalpino. 3 glas i Gambero Rosso og 94 point af Wine Spectator, men mest af alt fordi jeg elsker supertoscanere.
Med næste vin foretog vi et stilskifte … vi er nemlig hos vinhuset Marques de Griñon, og vinen Paul havde valgt herfra var intet mindre end deres topvin Emeritus.
Første vin … traditionen tro en hvidvin var denne Colección 125 Chardonnay fra vinhuset Bodegas Chivite. Chivite ligger i Narvarra området, hvor der altid er produceret vine af høj kvalitet, men i særdeleshed hos Chivite, som er én af områdets mest berømte pionerer. Chivite familien kan faktisk spore sine aner helt tilbage til 1647.