Tag-arkiv: 6

Fremragende. Det er skønne og fremragende vine med ekstraordinær kompleksitet og karakter. Kort sagt fantastiske, imponerende vine, og i Parker universet vel et sted mellem 94-97 point.

Vinanmeldelser

1997 Domaine Sipp Mack, Riesling Grand Cru Rosacker, Alsace, Frankrig

Skriv en kommentar

Update fra mandag … bestyrelsesmøde i Randers Vinlaugh … det er sjovt nok også lig med lidt vine, som jo selvfølgelig smages blindt. Denne her gættede vi hurtigt … både drue og land, og omkring årstal mente vi alle, at den havde lidt alder. Spot on, nemlig en flot, frisk og rank Riesling Grand Cru Rosacker fra Domaine Sipp Mack i Alsace og fra det herrens år 1997.

Året 1997 var nu faktisk ikke et herrens år i Alsace, men et rigtigt godt år, som gav nogle virkelig fremragende vine. Der blev høstet lidt tidligt, og druerne var meget modne., hvilket også gjorde de sødere vine ganske exceptionelle. Conseil Interprofessionnel des Vins d’Alsace siger selv, at 1997 var en “Exceptionel Vintage” … efterfølgende kun tangeret i 2007.

Nå, men Sipp Mack har jeg jo skrevet om en del gange … bl.a. ved smagning af husets 2009 Riesling Vieilles Vignes, deres 2011 Pinot Gris Réserve, deres 2010 Gewurztraminer Tradition og 2012 Cuvée des Collines – blot for at nævne nogle få – så jeg skal nok spare jer for at skrive en masse om selve vinhuset og historien bag det.

Lad os i stedet kigge lidt nærmere på Grand Cru marken Rosacker, som har leveret druerne til denne vin.

Rosacker ligger nord for Hunawihr og er samlet på 26,2 hektar, hvor Sipp Mack ejer 2,1 hektar. Marken vender øst-syd-øst og ligger i en højde mellem 260 og 330 meter. Jorden består af tung, grå kalksten med lag af mergel (kalkholdig ler) og er meget rig på calcium og magnesium. Rosacker er opkaldt efter de vilde roser, der vokser rundt om marken.

På Rosacker dyrkes der primært Riesling … omkring 50% af det samlede areal, men der dyrkes også druerne Pinot Gris, Gewurztraminer og Muscat. Sipp Mack laver dog kun vine på Riesling og Pinot Gris fra Rosacker. Sipp Mack siger selv, at Riesling vinene fra Rosacker nemt kan gemmes 15 år … og med denne 17 år gamle vin, så så får vi også at se, om den påstand også holder vand?

Jeg har ikke et fuldstændigt overblik over, hvilke andre huse, som ejer andele af Rosacker … men der er fx Cave Vinicole de Hunawihr, Domaine Jean Luc Mader, Agapé selvfølgelig, Domaine Mittnacht Frères, Domaine Mittnacht-Klack, Biecher & Schaal og naturligvis Trimbach. Ja, det var blot nogle af vinhusene.

Lad os gå om bord i vinen, som har en dugfrisk og rank næse … her mærkes næsten ikke, at vinen er 17 år gammel. Jeg har noteret mig lidt pærer, banan, abrikos, let blomster, en smule kælder. Der kommer en svag petroleum, når der kommer mere varme i glasset, men det er faktisk ganske lidt. Der er et krydret touch samt våde sten eller et mineralsk strejf. Smagen er præget af god, rank syre, men lidt kælder afslørede for mig, at vinen har lidt alder. Derudover lidt krydret i smagen, svagt røget, men vinen er fortsat spændstig og ganske meget i live … med syre og bid. Flot.

Leif havde købt vinen hos Sipp Mack til 50€ … eller ca. 370 kr.

Rating 6/7  

Vinanmeldelser

2013 Weingut Fritz Haag, Brauneberger Juffer Riesling Trocken GG, Mosel, Tyskland

2 kommentarer

Første Riesling torsdag aften … en Brauneberger Juffer Riesling Trocken GG og fra én af giganterne eller vel mere præcist; én af legenderne i Mosel, nemlig Weingut Fritz Haag, som ligger på Braunebergers stejle skiferskråninger ved byen Brauneberg i det centrale Mosel.

Georg fra Sigurd Müller Vinhandel havde forinden sagt, at denne vin sagtens kunne matche Egon Müller … og det kan den næsten også, for her er der tale om Riesling i absolut topklasse.

Familien Haag kan dateres tilbage til 1605, hvor familieejendommen Dusermonder Hof i Brauneberg blev anskaffet. Dengang hed byen ikke Brauneberg, men Dusermond … hvilket kan oversætte til “den søde bakke”, men ændrede altså navnet i 1925. Det var imidlertid først omkring 1937, at Fritz Haag grundlagde det succesfulde vinhus.

I 1957 afbrød den 20 årige Wilhelm Haag sine udlandsstudier for at hjælpe sin syge far Fritz med høsten. Wilhelm blev hjemme og overtog gradvis ansvaret. Det stod dog hurtigt klart, at Wilhelm ej blot videreførte familieforetagendet i samme stil som faderen.

Fokus blev nemlig nu i endnu højere grad lagt på kvalitet – hvilket i høj grad skete gennem en strengere udvælgelse af parceller samt lavere hektarudbytter. Wilhelms kvalitetsfokus bar frugt og med gode årgange op gennem 50-, 60-, 70-, 80-, og 90’erne blev Wilhelm i 1994 udråbt til ”Årets vinmager i Tyskland”.

I 2005 overtog Wilhelms søn Oliver og fruen Jessica driften. Forinden havde Oliver studeret ønologi i Geisenheim sideløbende med, at der blev arbejdet hos kapaciteter som Dönnhof i Nahe og Karthäuserhof i Ruwer. Efter ønologieksamen fik Oliver Haag ansættelse hos Mont de Toit i Sydafrika, efterfulgt af 5 år hos Wegeler i Rheingau. Herefter returnerede Oliver til familieejendommen, hvor vinene i dag laves med største omhu.

Og kronjuvelerne hos Haag er de to Grosse Lage marker Brauneberger Juffer og Brauneberger Juffer Sonnenuhr, som begge ligger på den venstre bred af Mosel overfor landsbyen Brauneberg. Brauneberger Juffer er en stejl, sydvendt skråning på ca. 32 hektar, som omslutter Brauneberger Juffer Sonnenuhr, som er på 10,5 hektar og ligger på toppen med den bedste placering og stejleste skråninger.

Her opnår Riesling druerne optimale vækstforhold. Skråningerne er domineret af mørk skifer, og undergrunden er meget jernholdig. Forhold der bidrager til høj mineralitet og et fantastisk lagringspotentiale. Mosel er Riesling-land, hvilket Fritz Haag da også anerkender til fulde, her arbejdes kun med Riesling.

Brauneberger fik tilnavnet Juffer i begyndelsen af 1700-tallet. Juffer betyder “pebermø” og navnet opstod, da 3 døtre til den lokale kammerherre Wunderlich, som efter Napoleons besættelse bestyrede størstedelen af Braunerberg, alle valgte at trodse deres fars ønsker om arrangeret ægteskab og i stedet viede deres glæde og kærlighed til de bedste vine fra deres forældres vingård og forbrev frøkerner … eller pebermøer.

Her har vi husets tørre topvin Brauneberger Juffer Riesling Trocken GG, hvor druerne kommer fra meget gamle vinstokke på Brauneberger Juffer. Og det er sgu bare klassevin.

Duftmæssigt fanger jeg fersken, mineralitet, citrus, nødder … voldsomt fantastisk duft. Ikke ret meget petroleum til gengæld … måske den unge alder, men dét savner jeg en smule ved vinen. Smagsmæssigt er vinen meget aromatisk … først mødes man af lidt fedme, som dog hurtigt går over i en rank renhed, hvor der vises spændstighed, friskhed og stor mineralitet. Der er hyld, blomster, kalk, lime … ganske fantastisk vin. Big Thumbs Up.

Købt hos Sigurd Müller Vinhandel, pris 180 kr., hvilket vel er ganske fornuftigt for en GG.

Rating 6/7 

Vinanmeldelser

2009 Gianfranco Fino, Es Primitivo di Manduria, Puglia, Italien

Skriv en kommentar

Og der blev sgu også sluttet af med manér … og en vin, som vist overraskede alle … inklusiv værten, som egentlig troede, at den var spansk. Det var den ingenlunde, men derimod en 16,5% højoktan fætter, en Primitivo di Manduria med navnet “Es” fra vinhuset Viticoltore Gianfranco Fino, som ligger udenfor byen Sava … små 5 kilometer vest for Manduria.

Ja, og vi er selvfølgelig i Italiens hæl Puglia. Og det er her, at Viticoltore Gianfranco Fino er grundlagt i 2004 af Gianfranco Fino. Han købte den lille vingård på 1,3 hektar i Manduria området, men har siden købte flere marker til, således han i dag råder over 14,5 hektar vinmarker, som alle har vinstokke, som er mellem 50 til 90 år gamle.

Gianfranco Fino laver ekstreme vine af meget høj kvalitet, ingen andre end ham selv plejer vinstokkene, bl.a. med en meget streng og radikal grøn høst, således der kun fremavles de allerbedste druer.

Han laver i alt 4 forskellige vine, nemlig vinene Simona Natale Rosé, Es più Sole, Jo samt topvinen Es, som er lavet på ren Tempranillo. Navnet Es kommer fra Freud, som beskriver Es som instinkt, den vilde og ustyrlige. Es er produceret uden for tid og rum, ingen regler, logik eller klassisk moral. Es kender ikke godt fra dårligt. Es efterlever ingen principper ud over stræben efter nydelse.

Og siden første årgang har vinen også begejstret vinkendere rundt om i verden. Fra 2004 og frem har vinen nemlig fået en række priser i Italien, hvilket også medførte, at Gianfranco Fino i 2010 blev kåret som årets vinmager af Gambero Rosso, ligesom vinen Es også fik de 3 Glas i Gambero Rosso 2009.

Og vinen har også været i fint selskab, bl.a. blev vinen serveret for verdens ledere til det 35. G8 Topmøde i L’Aquila i Italien, og er således nydt af Obama, Løkke, Ban Ki Moon, Barroso og flere andre høje herrer. Arghhh Løkke er vel ikke høj? Nå, men vinen blev også valgt af vores egen Dronning Margrethe II af Danmark til banketten ved hendes 70. år fødselsdag … eller måske var det reelt Henrik, som valgte den? Måske havde de tjekket, at vinen trækker hele 16,5% alkohol?

Vinen lagres i en 2000 år gammel hule udhugget i tuf med pigøkser. Først 12 måneder på franske egetræsfade, 50% nye og 50% fra året før … og derefter 6 måneder på flasker inden frigivelse. Der laves årligt omkring 15.000 flasker af denne vin … som vel godt kan kaldes en italiensk kultvin. Og det er sgu bare klassevin.

I næsen et sandt overflødighedshorn med blommer, sorte kirsebær, tørret kød, bacon, kul, briketter, lakrids, kakao, kaffe, hasselnødder, vanilje, søde krydderier … alt sammen ganske animalsk, som om vinen lige er hentet i hestestalden. Fantastisk næse … no less.

Smagen er cremet, silkeblød … og du overraskes af, at de 16,5% alkohol fuldstændig er integreret i vinen og på ingen måder stikker ud. Der er blommer og mørke bær … og det er blødt og lækkert. Smagen kommer sådan langsomt snigende og er i skøn balance. Fuck, det er sgu godt.

Forhandles af SuperVin, pris 599,95 kr., men alene 499 kr., hvis du køber 6 stk.

Rating 6/7  

Vinanmeldelser

1993 Moët & Chandon, Cuvée Dom Pérignon, Champagne, Frankrig

Skriv en kommentar

Hmmmm, en lille velkomst drik på terrassen hos Brix til sensommerens byggemøde … intet mindre end en Dom Pérignon, den nok mest ikoniske champagne, som der findes på markedet og ét af vinbranchens stærkeste brands. En sagnomspunden champagne og her i en udgave med nogen alder … nemlig en årgang 1993.

Jeg har tidligere skrevet om huset og champagnen, nemlig da jeg smagte den i årgangen 2002 … i øvrigt én af de bedste årgange i mange år, men vil lige gentage historien om champagnen. Det er jo heller ikke så tit, at man smager denne eksklusive og dyre champagne … det er alene anden gang for mig … så derfor kan historien jo også godt tåle en gentagelse.

Champagnen er opkaldt efter Frankrigs mest berømte kældermester Pierre Pérignon, som levede fra 1638 til 1715 og var søn af en sekretær til en lokal dommer i byen Saint-Menehould i Champagne-distriktet i Frankrig. Han blev også kendt for udtrykket: “Jeg drikker stjerner”, der er en genial og præcis beskrivelse af den fine smagsoplevelse man får, når man smager en stor champagne som Dom Pérignon.

I en alder af 19 år blev han benediktinermunk i klosteret Abbey of Saint-Vannes i byen Verdun. I 1668 flyttede han til klosteret i Hautvilliers i nærheden af Épernay. Han arbejdede som kældermester i klosteret indtil sin død i 1715. Under hans ledelse blomstrede klosteret og fordoblede sit vinareal. Som et tegn på ære og respekt blev han begravet i den del af klosteret som traditionelt var forbeholdt abbeder.

På Dom Pierre Pérignons tid var eftergæringen, som giver boblerne i mousserende vine, et stort problem for vinmagerne. Temperatursvingninger i løbet af året gjorde bogstaveligt talt vinene til bomber, der kunne eksplodere hvornår det skulle være. Problematikken bestod i at når vinmagerne hældte vinen på flasker i det køligere efterår var det ikke altid at alt sukkeret i vinen var blevet omdannet til alkohol. Idet temperaturen så begyndte at stige ved næste års forår og sommer, så begyndte den slumrende gær at udvikle kuldioxid, som i bedste fald blot pressede korkproppen ud af flasken. I værste fald eksploderede flasken på grund af trykket i flasken, og dette satte til tider gang i en kædereaktion, hvor naboflaskerne ligeledes eksploderede. Dom Pierre Pérignon brugte en stor del af sit liv på at undgå eftergæring i flaskerne.

Dom Pierre Pérignon er sidenhen blevet tilskrevet opfindelsen af Champagne hvilket er en udbredt misforståelse. Ligeledes var han ikke den første til at lave Champagne. Mousserende vine blev fremstillet med vilje mindst 30 år forinden af den engelske videnskabsmand og læge Christopher Merret.

Man mener at skaberne af myterne om Dom Pierre Pérignon skal tilskrives Dom Groussard, der var Dom Pierre Pérignons efterfølger på klosteret i Hautvillers. I 1821 fortalte han, at Dom Pierre Pérignon opfandt Champagne og andre overdrevne historier om klosteret med henblik på at give klosteret og vinen prestige. Ligeledes er myterne omkring at Dom Pierre Pérignon var den første til at bruge korkpropper, samt at angive hvilken vingård hver enkelt drue kom fra blot ved at smage på druen, formentligt fra Groussard.

I dag ejes Dom Pérignon af Möet & Chandon, som er et meget gammelt vinhus, etableret i 1743. Selve Dom Perignon champagnen er imidlertid ret ”ny”, for først i 1936 lancerede Möet & Chandon en flagskibschampagne af de bedste druer, kaldet Cuvee Prestige og med Dom Pérignons navn på etiketten. Ikke fordi Dom Perignon oprindeligt arbejdede for Möet & Chandon, han døde nemlig 28 år før Möet & Chandon blev grundlagt, men fordi Möet & Chandon fik overdraget rettighederne til navnet af champagnehuset Mercier.

Det siges at den første Dom Pérignon egentlig var en årgang 1921 Brut Imperial som tappedes på flaske og lanceredes i 1936. Støt, men sikkert indtog gradvist Dom Pérignon tronen i det offentlige rum som verdens bedste champagne.

Siden 1987 har Möet & Chandon, og dermed Dom Pérignon været ejet af MHLV-gruppen, Moet Hennessy Louis Vuitton, som også omfatter modevirksomheden Louis Vuitton, cognachuset Hennessy og en række andre virksomheder indenfor luksusvarer. En af hovedaktionærerne i koncernen er i øvrigt Christian Dior kæden.

I dag er det vinmageren Richard Geoffroy som fører legenden videre. Han er tidligere læge, men også i årtier en af de bedste vinsmagere i Champagne. En Dom Pérignon får sin stil fra stort set lige dele Pinot Noir og Chardonnay, idet Richard Geoffroy er nået frem til, at denne ligelige fordeling skaber den bedste balance mellem på den ene siden fylden og saftigheden fra de blå druer og på den anden side friskheden og letheden fra de grønne druer. Som han udtrykker det: “Det handler ikke nødvendigvis om koncentration, men om at ramme rigtigt og få alle de forskellige elementer frem i de rette proportioner”.

1993 udgaven af den ikoniske champagne er fra et rimeligt år, som huset selv beskriver som “rigt”, mens den ratingsmæssigt på UWS score (Universal Wine Score) ligger omkring 89 point, bl.a. med 92 point fra Wine Enthusiast og 89 point fra Wine Spectator … og dermed laveste rating siden 1980. Ikke at det nødvendigvis skal være en rettesnor, for anmeldelserne er alle nogle år gamle … og en Dom Pérignon kan godt tåle nogle år på bagen uden de store problemer. Derudover skal det med i billedet, at champagnen slet ikke laves nogle år … idet kvaliteten simpelthen ikke er god nok. Det var fx tilfældet i det efterfølgende år 1994.

Duftmæssigt er der noter af ristet toast, fersken og lidt muskatagtige krydderier. Der er lidt citrusnoter, lidt indelukket mulle kælder, hasselnødder, honning og oxyderede æbler. En ganske speciel og ganske fascinerende aroma … helt ulig andre champagner jeg har smagt. Smagsmæssigt meget behagelig med blide perler, rund og cremet, mandler, pærer og god tørhed … samtidig med, at frugten virker meget saftig. Det er flot og balanceret … og virkelig en nydelse. Det var en vin, som delte vandene lidt … og jeg skal heller ikke påstå, at jeg har den store forstand på champagne … men en skøn nydelse og fed oplevelse. Har måske ikke helt samme sprødhed, som jeg husker fra 2002’eren, men det smager ganske enkelt bare godt.

Som mange andre store vin, så bliver de ikke billigere med lidt alder. Denne 1993 udgave kan fx købes hos Leisner Wine til 1.999 kr. Dyre dråber.

Rating 6/7  

Vinanmeldelser

2008 Gulfi, NeroSanlorè Nero d’Avola, Sicilien, Italien

Skriv en kommentar

Tidligere i år smagte jeg Gulfis NeroMaccarj Nero D’Avola, og i dag sidder jeg med det sicilianske vinhus’ NeroSanlorè Nero d’Avola’ … søstervinen til NeroMaccarj. Jeg har tidligere smagt begge vine ved siden af hinanden, nemlig til Jysk Vins store efterårssmagning sidste år, hvor vinmageren Salvo Foti selv var til stede og serverede husets vine.

Azienda Agricola Gulfi er grundlagt i 1996 af Vito Catania og det råder over 70 hektar jord i det østlige Sicilien. Husets mål er at bevare deres jord og således viderebringe, hvad deres forfædre efterlod dem, nemlig over 2000 års historie, kultur og hårdt arbejde, som de kan overdrage til deres børn.

Fra starten af har Vito Catania samarbejdet med vinmageren Salvo Foti, som virker som en stille og venlig mand, som laver nogle rigtig spændende vine. Deres vine kommer fra gamle vinstokke i de ældste og kendte distrikter i Pachino og Val di Noto: Maccari, Bufaleffi, Baroni og San Lorenzo. Alle deres vine er autentiske udtryk af det område, de stammer fra og lavet på den lokale drue Nero D’Avola.

For Azienda Agricola Gulfi er ligevægt i det omgivende økosystem essentiel, så økologiske/organiske dyrkningsprincipper er en selvfølge. Alle vinstokke er bundet op efter Alberello-metoden, hvor planten får facon som et lille træ. Det er den reneste essens af siciliansk vinfremstilling, idet det er den eneste form for dyrkningsmetode, der får planten til at integrere sig perfekt med det naturlige, ekstremt varme miljø, og som ikke behøver kemiske inputs eller vanding.

Denne NeroSanlorè Nero d’Avola er selvfølgelig lavet på 100% Nero d’Avola, endda af typen “Calavirisi”, og alle druerne kommer fra marken Vigna San Lorenzo på 2,5 hektar. Marken løber langs vejen med samme navn som marken, og vinstokkene er mere end 40 år gamle og giver ikke mere end 40 hkg. pr. hektar. Vinen er lavet med lang maceration og lagrer derefter 18 måneder på barriques og nogle måneder på flaske inden frigivelse.

Og hold da op en duft … her er sindssyg frugtintensitet, letsøde krydderier, brombær og kirsebær… måske specielt modne kirsebær, bolsjerne Kongen af Danmark, blomster og ganske organisk i næsen med let kostald, mentol og lidt grønne blade. Smagen har den samme sindssyge friske frugt … virkelig flot. Det suppleres med voldsomme tanniner … måske mere varme tanniner, for de bliver aldrig for meget, men sidder på gebisset i fin stil kombineret med elegance, syre, balance … og en laaaannnng frugtagtig eftersmag. Satan … det er godt.

Forhandles hos Jysk Vin, pris 275 kr.

Rating 6/7 

Vinanmeldelser

2008 I Luoghi, Campo Al Fico, Toscana, Italien

Skriv en kommentar

Lørdagens største vinoplevelse hos Keeper blev denne Campo Al Fico fra vinhuset Azienda Agricola I Luoghi di Stefano Granata. Vi havde fået vinen en gang tidligere hos Keeper, men dér havde den desværre prop. Den blev dog uden problemer byttet hos Jysk Vin, og den nye flaske havde nu fundet vej til bordet … hmmmm, fabelagtig vin.

I Luoghi er beliggende i Castagneto Carducci i Bolgheri i Toscana, og det er en ganske ung vingård, grundlagt i 2000 af Stefano Granata. Han er oprindeligt uddannet elektronikingeniør, men havde længe haft et ønske om at lave vin i sin hjemegn.

Ønsket var også at føle sig helt tæt på naturen og processen, så han og hans kone Paola De Fusco, som i øvrigt også er uddannet ønolog fra Pisa, har været eneansvarlige for etableringen af vingården fra nyplantninger til der var vin i flaskerne, dog med hjælp fra vinkonsulenten og ønologen Gioia Cresti.

Målet er enkelt og helt kompromisløst  – kun det bedste er godt nok. Derfor laver han også kun 2 vine plus et par specialcuvéer, bl.a. en Fourisolco IGT, som jeg tidligere har smagt.

Vingården har cirka 5 hektar jord, hvoraf 3,5 hektar er vinmarker, mens der på 1 hektar er oliventræer. Kompromisløsheden ses selvfølgelig også i markerne, hvor sprøjtemidler er bandlyst og gødning kun bruges i meget begrænset omfang. Han beskærer drueklaserne for at mindske udbyttet, men tror i øvrigt på at vinstokkene trives  bedst i naturens egen balance. Høsten foregår med håndkraft i september/oktober og alle parceller holdes separeret i hele vinifikationsprocessen.

De 2 hovedvine Campo Al Fico eller Podere Ritorti laves begge primært på Cabernet Sauvignon druen med tilsætning af lidt Cabernet Franc. Der laves henholdsvis 2.700 samt 12.000 flasker af disse to vine årligt.

Denne Campo Al Fico er lavet på 80% Cabernet Sauvignon og 20% Cabernet Franc. Druerne er håndplukket, håndsorteret og bragt til vineriet i små kurve. Gæringen foregår spontant uden brug af industrielt gær. Processen tager 20-30 dage. Efter omstikning til små fade af fransk eg lagrer vinen her i mindst 20 måneder og efter tapning yderligere i 6 måneder på flaske inden den frigives.

Og det er sgu ret fantastisk vin. Jeg synes generelt, at Bolgheri laver mange spændende vine, men dette er bestemt også i den øvre ende. Der er duft af sort blæk, fugtig kælder, brombær, solbær, mørke bær, lakrids, balsamiske noter, ristede egefade og grønne blade.

Smagen er intens, koncentreret med solbær … hold da op, dette er saft med nerve. Vinen fylder voldsomt i munden, men er samtidig elegant, cremet og kølig. Specielt køligheden klæder vinen flot. Der er også lidt eg og krydderier, som sammen med de præcise tanniner bedrager til kompleksiteten i denne  vin. Voldsomt saftig, elegant og kølig vin … et sandt kraftværk.

Forhandles af Jysk Vin, pris 439 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

Vinanmeldelser

2009 Mathilde et Yves Gangloff, Saint-Joseph, Rhône, Frankrig

Skriv en kommentar

2009 Mathilde et Yves Gangloff, Saint-Joseph, Rhône, FrankrigMine gæster onsdag var godt tørstige, så et lille ekstranummer var på sin plads. Jeg hev derfor denne Saint-Joseph op fra Mathilde et Yves Gangloff, da jeg tænkte, at det kunne være sjovt med en ekstra Saint-Joseph efter vores begejstring for Pierre Gonon. Og dette her burde være et værdig svar til Gonon.

Domaine Mathilde et Yves Gangloff er nemlig et fabelagtigt lille vinhus,  som ligger meget malerisk placeret for enden af en blind vej i Condrieu, hvor bjerget Cote Bonnette rejser sig højt umiddelbart bag vingården.

Domænet drives af Yves Gangloff, en excentrisk person … musiker, digter og vinproducent. Han blev født i Alsace, men han blev tidligt forelsket i vinene fra Rhônedalen. I begyndelsen af 1980′erne flyttede han til Rhône. Hans bror, som er kunstner arbejdede på det tidspunkt hos Chateau d’ Ampuis før Guigal købte det, havde fortalt ham, at der var arbejde at få i Rhône.

Yves fik arbejde hos Freres, som han arbejdede for i 7 år og her mødte han også  sin store kærlighed Mathilde, inden han i 1983 købte sin første vinmark og startede sin “garage” vingård. Lidt efter lidt han købte og lejede Yves flere marker, og hans første årgang blev 1987.

Yves Gangloff ligner en gammel rockstjerne, og han er selv habil guitarspiller og -samler. Som vinmager er han er selvlært, men har en spektakulær kvalitet og stil i hans vine, og den meget begrænsede produktion gør også. at vinene er eftertragtede og at Yves er én af superstjernerne i regionen.

Gangloff har nu 3 hektar i Côte-Rôtie og 2 hektar i Condrieu, og han ville gerne udvide, men dels er priserne for jord her tårnhøje, og især er Guigal “altædende” når det gælder opkøb af land til overpriser.

Denne Saint-Joseph kommer fra vinmarken Peyraud, vinstokkene er gennemsnitlig 25 år gamle, selvfølgelig manuel høst, lavet udbytte på 20 hl/hektar. Vinmarken er kun 0,85 hektar. Presses med stilke, gæring i rustfri ståltanke, og vinen lagrer 18 måneder på 300 liter store barriques, hvoraf 30% er nye, mens de resterende er mellem 2-4 år gamle. Flaskes ufiltreret.

Vinen lidt af den samme, flotte kølighed som Gonon, men slet ikke så markant. Duftmæssigt fik jeg noteret godt med animalske toner, stald, møg og mødding … på den gode måde forstås … kælder, tobak, læder, kul, kridt og så en smuk, skøn kølighed, som leder tankerne langt væk fra Syrah. Smagen har noget af det samme. Køligheden er slående, og bliver understøttet af skøn frugtrenhed … sådan meget direkte i frugten, let peber … ikke meget … og en fantastisk lethed. Føj, hvor er det altså godt.

Købt hos Jysk Vin, pris 329 kr.

Vinanmeldelse 6/7  
Vinanmeldelser

2004 Fattoria Scopone, Il Bagato, Toscana, Italien

Skriv en kommentar

2004 Fattoria Scopone, Il Bagato, Toscana, ItalienSom næste vin havde jeg valgt denne Il Bagato fra Azienda Agricola Fattoria Scopone, som man finder, hvis man i Montalcino følger de gule skilte med navnet ”Scopone” på vejen til Castelnuovo dell’Abate, umiddelbart efter borgen La Croce.

Jeg har tidligere skrevet om vingården, nemlig da jeg smagte deres Rosso di Montalcino og deres topvin Brunello di Montalcino.

Historien om vingården Scopone begynder allerede i det nittende århundrede, hvor gården var bolig for flere familier af landmænd, der arbejdede på markerne i området. Under Anden Verdenskrig blev Scopone et tilflugtssted for evakuerede mennesker og selv i dag kan de ældste beboere i Montalcino huske stedet fra krigens tid.

Efter krigen har gården haft flere ejere, men i 1992 blev ejendommen købt af Genazzani familien, som var på udkig efter et hus på landet. De købte gården og de tilhørende 40 hektar marker. Der var på dette tidspunkt ingen vinproduktionen på gården, men i 1993 lavede deres vicevært Settimio Dinetti, der er født og opvokset blandt vinmarkerne i Montalcino, imidlertid lidt vin fra gårdens eneste vinmark, og det blev i alt til 50 liter vin. Vinen var imidlertid så god, at de 50 liter hurtigt forsvandt i løbet af en middag med en gruppe venner, og så var idéen om en vingård født.

Genazzani familien gik herefter i gang med at tilplante gårdens marker, og 1997 laves gårdens første årgang. Og med hjælp fra én af familiens venner, ønologen Giacomo Tachis, blev vinene fra Scopone en succes. I dag er det fortsat Genazzani familien som driver ejendommen, nemlig i form af Theresia Baijens Genazzani, bistået af hendes mand Andrea og deres børn Vanni, David, Nurit og Sarah, samt hjælp fra ønologen Graziana Grassini.

Navnet ”Scopone” har gården i øvrigt fået af lokalbefolkningen på grund af de tykke “Scopi” buske, som stadigvæk gror på omkring 20 hektar af gårdend marker, og som bliver brugt til at fremstille koste.

Her har vi husets Il Bagato … i en slags Bordeaux blend med 40% Cabernet Sauvignon, 40% Merlot, 10% Sangiovese samt 10% Petit Verdot. Det er en IGT eller såkaldt “super-toscaner” og den laves på henholdsvis eg og ståltanke, hvorefter vinen lagrer 18-20 måneder i franske barriques. Selvom husets Brunello er en spids dyrere, så er Il Bagato den vin, der laves færrest af hos Scopone, alene 5.400 flasker af denne årgang 2004.

Og mama mia … sikke en duft. Her er solbær, jord og gammel kælder … alle sammen dufte, som du også ofte finder i Bordeaux vine. Men der er også en skønt animalsk islæt, god støvethed, balsamiske noter, krydderier … hmmm skønt. Smagen er frugtrig, let, tør og med tanniner, som holder vinen på sporet, markerer og sikrer et elegant … om end kraftigt – aftryk i mundhulen. Hmmm, det er sgu lige mig.

Købt hos en youandwine-forhandler, pris 190 kr.

Vinanmeldelse 6/7 
Vinanmeldelser

2009 Marchesi de Frescobaldi, Luce IGT, Toscana, Italien

Skriv en kommentar

2009 Marchesi de Frescobaldi, Luce IGT, Toscana, ItalienSom kultvin havde Paul valgt en vin fra det store italienske vinhus Marchesi de Frescobaldi, som ejer en række vinslotte i Toscana, nemlig Tenuta di Castelgiocondo, Castello di Pomino, Tenuta di Castiglioni, Tenuta dell’Ammiraglia og Castello di Nipozzano … ja og så ejer de også vinhuset Tenuta Luce Della Vite i Montalcino … og der er herfra, at denne topvin Luce IGT kommer.

Frescobaldi-familien har produceret vine gennem mere end 700 år, og huset betragtes den dag i dag som et af de mest moderne og stilsikre i Italien overhovedet. Marchesi de Frescobaldi ejer over 1.000 hektar vinmarker, herunder ni estate-marker i Toscana, beliggende på de mest oprindelige jordlodder i distriktet.

Frescobaldi-familien respekterer de enkelte områders forskellige jordtyper og er særdeles fokuseret på at finde de bedste druetyper til hver terroir-type. Men en umiskendelig stil går igen i vinene – de er ekstremt klassiske og viser virkeligt deres styrke i alderdommen. Fingeren er konstant på pulsen – der forskes, eksperimenteres, udvikles og erfaringsudveksles.

Udviklingen i både ud- og indland følges nøje, men fokus er – til forskel fra mange andre vinproducenter – på oprindelighed og karakter. Chianti skal smage af Chianti, Brunello af Brunello. Måske derfor, at både de professionelle og de almindelige vinnydere igen og igen vender tilbage til husets fremragende sortiment?

Tenuta Luce Della Vite er et projekt, som er grundlagt i 1995 mellem Vittorio Frescobaldi og Robert Mondavi. I dag er det dog alene Frescobaldi koncernen, som ejer Luce Della Vite og dets 192 hektar jord, heraf 77 hektar vinmarker sydvest for middelalderbyen Montalcino. En del af vinmarkerne var plantet i 1977, mens de fleste blev tilplantet/genplantes i 1997.

På Tenuta Luce Della Vite laves der 4 vine, eller rettere en grappa og 3 vine, nemlig vinene Lucente, Luce Brunello og topvinen Luce IGT. Luce laves på 45% Sangiovese og 55% Merlot. Pga. den store andel Merlot, så kan den kun klassificeres som en Vino da Tavola, men kvalitet fornægter sig ikke, og vinen tildeles ofte topkarakterer af vinskribenter verden over.

Vinen dyrkes på 11 hektar vinmarker på Luce Estate. Undergrunden er en blanding af kalk og sand iblandet ler og kalcium, hvilket er medvirkende til, at vinstokkene bliver tvunget til at kæmpe for deres overlevelse og skyde dybe rødder for at hente den nødvendige næring, som sikrer deres overlevelse. Dette er sammen med en omfattende reduktion af udbyttet medvirkende til at holde udbyttet nede på 30 hl. pr. hektar.

Druerne høstes i hånden, hvorefter de nænsomt presses og gærer ud på rustfrie ståltanke ved 35 grader i 15 dage. Vinen lagrer på nye egetræsfade i 24 måneder, og der produceres årligt 75.000 flasker af denne vin.

Duftmæssigt ganske kølig stil, lidt jord, solbær, blæk, champignon …. får en smule Bordeaux associationer. De mørke toner stemmer i sammen med lidt læder, lakrids, tobak, let kanel og blomsterblade. Ikke ringe … og smagen viser først og fremmest stor tørhed, godt med tanniner, som klistrer til dine fortænder og langt ned i ganen. Meget god balance trods den store syre og bestemt en virkelig elskelig og godt lavet vin. Godt valg.

Hvem medbragte vinen: Paul

Forhandles af Vinspecialisten, som pt. har den på bud til 500 kr., hvis du køber 2 stk. Normalpris 785 kr.

Vinanmeldelse 6/7  
Vinanmeldelser

2006 Piaggia, Carmignano Riserva, Toscana, Italien

Skriv en kommentar

2006 Piaggia, Carmignano Riserva, Toscana, ItalienNormalt er det appellationerne Chianti, Chianti Classico, Brunello di Montalcino, Bolgheri og Vino Nobile di Montepulciano som – ud af 7 DOCG’er og 29 DOC’er i Toscana – er i fokus i det toskanske område.

Men lige op til Chianti, vest for Firanze ligger én af Toscanas mindre kendte DOCG klassifikationer, nemlig det idylliske Carmignano. Og lige netop her … tæt på byen Poggio a Caiano i provinsen Prato finder vi det lille og fantastiske vinhus Piaggia.

Piaggia er grundlagt i midten af 1970’erne af Mauro Vannucci. Mauro var oprindelig tekstilfabrikant, men havde stor passion for vin, og købte markerne, da han var overbevist om, at beliggenheden og den specielle jordbund med den løse, tørre ler ville være perfekt for produktion af Carmignano vine.

Det er imidlertid først i midten af 1980’erne, at der kommer gang i vinprojektet, og først i 1991 er første Piaggia Carmignano Riserva DOCG fra vingården klar. Og lige siden har Mauro fremstillet noget af det flotteste Carmignano D.O.C.G. der findes.

Samlet ejer Piaggia 25 hektar jord, hvoraf 15 hektar er vinmarker, som ligger kommunen Poggio a Caiano og Carmignano, sidstnævnte marker i øvrigt med en spektakulær udsigt mod Firenze. Disse marker er tilkøbt i 1991, da Mauro for alvor fik gang i produktionen.

Der laves 5 forskellige vine, en rosé samt 4 røde hos Mauro Vannucci. De røde vine er Pietranera IGT, Il Sasso, Poggio de’ Colli samt denne Carmignano Riserva, som er topvinen, lavet på 70% Sangiovese i mørkeste inkarnation, justeret med en femtedel Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc og lidt (10%) Merlot.

Der høstes konsekvent ikke meget mere end 1 kg druer pr. vinstok og nye fade er en selvfølge. Der produceres årligt ca. 63.000 flasker vin på gården.

I dag har Mauro datteren Silvia med i driften, ja faktisk har hun i dag overtaget ejerskabet af vingården og det officielle navn på vingården er endda også Piaggia di Vannucci Silvia.

Far og datter har for nylig investeret tid og penge i en total modernisering af kælderen.

Udover dette, har et tæt samarbejde med ønologen Alberto Antonini betydet, at vinene fra Piaggia til stadighed bliver bedre og bedre. Mange af de seneste årgange af Reservaen er blevet tildelt de eftertragtede 3 glas af den italienske vinguide Gambero Rosso.

Et særligt kendetegn for Piaggia er, at vinene bliver høstet sent for at opnå så høj en modningsgrad som muligt. Der giver disse særligt mørke og kraftige vine, som er både intense, mineralske og krævende … på den gode måde altså. Det er også denne stil, som har medført, at Piaggia på rekordtid har nået en førerposition i Carmignano.

Druerne til denne Carmignano Riserva kommer fra ca. 20 år gamle vinstokke, og er håndplukkede og selekterede. Udover at høsten sker sent, så er der også en lang maceration på mellem 18 – 28 dage, hvilket bidrager yderligere til farve og kraft til vinen. Den malolaktiske gæring foregår på barrique, hvor også vinen lagrer mindst 18 måneder, efterfulgt af lagring på flaske i mindst 6 måneder inden frigivelse til salg.

Parker har i denne årgang 2006 givet vinen 94 point … bedste point siden årgang 2001 i øvrigt, men lad os i stedet danne vores eget indtryk af vinen. Her får I mine noter.

Duftmæssigt er det solbær, blæk, grafit … meget intens, her er virkelig saft og kraft. Der er grønne noter, eg, mørk chokolade, røg, kaffe, nødder … og der er virkelig kommet gang i den ellers så delikate Sangiovese drue. Smagen er meget elegant med renhed, godt med tanniner … faktisk rigtigt mange tanniner, som sidder rundt om i mundhulen og er med til at give en lang, lang eftersmag. Føj, den smager altså også bare godt. Det er sgu lige mig.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Jeg købte min flaske hos Randers Vinhus til 299,95 kr., men den forretning er lukket i dag. Kan købes hos Brdr. D’s Vinhandel, hvor en nyere årgang holder samme pris.

Vinanmeldelse 6/7