Om Bourgogne er der sagt mange ting, fx at “Bourgogne er til stor velsignelse for kvinderne, især når det er manden, som drikker den”, eller “Bourgogne er den korteste afstand mellem to mennesker”.
Andre har igen sagt, at “Man må ikke drikke på tom hjerne”, men det har nu vist ikke noget med Bourgogne at gøre! Nå, men tirsdagssmagningen på jobbet bød lige præcis på en vin fra dette herlige område i Frankrig, eller nærmere bestemt en 1. cru fra Rully.
Rully er det mest kølige område i Côte Chalonnais, hvilket gør det svært at lave god rødvin, hvorfor det i dag er de hvide som dominerer – og som også er de bedste. De stille hvide er mineralske, friske og sprøde, grundet den livlige syre.
De røde bærer præg af samme friskhed, hvilket ofte bliver lige lovlig friskt. Vinene er lyse, lette og syrerige. For alle vintyperne gælder det, at de skal drikkes unge, gerne 2-3 år efter høsten og skal ikke gemmes mere end 5 år.
Vinen her er fra Domaine Jacqueson, et domaine som blev grundlagt i 1946 af Henri Jacqueson på forskellige jordlodder, der havde tilhørt familien i Rully, der dengang var meget lidt kendt vinmæssigt.
Fra 1960’erne begynder Henry at sælge vinen til private og udvidder sit domaine ved at købe jordlodder godt placeret i Rully og Mercurey. Sønnen Paul kom med i driften i 1972, efter at have studeret landbrug, vinavl og ønologi og efter i flere år at have stået for driften af Station Viticole de Beaune.
Udover Paul deltager hans hans kone Pierrette og deres datter Marie også i driften, og siden 2007 har Marie faktisk styret domainet, som i dag omfatter 12 hektar vinmarker, godt splittet i små parceller på mellem 0,80 og 1,30 hektar.
Denne vin kommer fra marken “Les Cloux”, som er en mark med gamle vinstokke tilbage fra 1967. Marken er på 1,25 hektar og der høstes manuelt med lavt udbytte.
Druerne sorteres og afstilkes. Den alkoholiske gæring sker i store gærkar med ”pigeage” to gange om dagen, og den varer 15-18 dage. Mosten fyldes derefter på egefade, hvoraf 25 % er nye. Vinen lagres i 12 måneder før flaskningen. Forinden presses den let og klares med æggehvider.
I glasset fin rubinrød. I næsen noterede jeg kirsebær, jordbær, grønne noter, blomster og en smule stald … omend i en udluftet udgave, og ikke samme sødme i duften som fx de tyske spätburgundere.
Smagen er frugtrig, der er en dejlig renhed over vinen. Der er elegante tanniner og vinen har også en fin og lidt overraskende fylde, og er egentlig ganske forførrende. Lidt mineralitet i smagen også, og … det smager altså godt.
Købt hos Jysk Vin til 175 kr. – et godt køb for denne Bourgogne 1. cru.
Gæster onsdag … lidt vin skal der da på bordet, og så blev det bl.a. denne nyindkøbte Pinot Noir fra vinhuset Staete Landt i New Zealand.
Weingut Friedrich Becker … står for aftenens første rødvin. Inden bulderbasserne starter vi i den lette afdeling med denne spätburgunder, som jeg havde taget med, og den er samtidig én af de flasker, som jeg havde med hjem fra årets sommerferie.
Sidste vin fredag … der gik vi da lige oversøisk til New Zealand med en fin Pinot Noir. Vinhuset hedder Babich, og blev startet af den kroatiske immigrant Josip Babich, som helt tilbage i 1916 købte sin første vinmark i Henderson Valley i Auckland, i den nordlige del af New Zealand. Babich Wines er dermed et af de ældste vinhuse i New Zealand.
Ny dag, ny spätburgunder … denne dog med en vist skepsis, da jeg ikke i første omgang havde set, at denne vin fra Weingut Friedrich Kiefer var en halbtrocken, altså halvsød vin.
Næste vin blev en dejlig spätburgunder fra et af de allermindste vinproducerende områder i Tyskland, Ahr.
Nå, er det ikke tid til endnu en spätburgunder? Ja, har fundet denne fra Haltinger Winzer EG.
Nå, tid til at smage den første af de netop hjembragte tyske vine, nemlig denne spätburgunder fra Weingut Knipser, et vinhus jeg tidligere har smagt vin fra, nemlig deres topvin 
Skulle jeg sammenligne aftenvinen fredag med en person, så må det være en landlig, tysk skolelærerinde iført stram spadserdragt, frodige kurver, et skarpt bid og en mindre pisk i højre hånd.
Så fik vi ellers gang i vinene og gætterier på hvilket vinland, som de medbragte vine kommer fra. Steffen lagde ud med denne spændende sag, som viste sig at være en amerikansk Pinot Noir, men ikke blot en tilfældig Pinot Noir, men derimod fra den restaurant, som er med i Alexander Paynes film “Sideways” om to venner, Miles og Jack, der tilbringer en weekend sammen før Jacks bryllup og undervejs bl.a. møder Maya, som er servitrice på Hitching Post.