Tag-arkiv: merlot

Merlot er en rød, fransk druesort, som har sine rødder i Bordeaux samt Sydvestfrankrig. I Bordeaux er det den dominerende druesort i de fleste vine fra Saint-Émilion og Pomerol, hvorfra druen også stammer.

Merlot er Frankrigs mest plantede druesort og samtidig en af verdens mest udbredte druer … og konkurrerer der alene med sin Bordeaux makker Cabernet Sauvignon, som Merlot er kendt for at blande godt med. I Bordeaux går disse to druer oftest hånd i hånd. Der er på verdensplan omkring 266.000 hektar vinmarker med Merlot.

Druens navn menes at stamme fra ordet merle, som er det franske navn for solsorten og skyldes sandsynligvis Merlots farve. De nyeste DNA undersøgelser viser, at Merlot genetisk er tæt forbundet med Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon … dens blandingspartnere i Bordeaux.

Merlot er en tidlig moden druesort og kan modnes fuldt ud, selv i køligere klima og er således en meget pålidelig drue, hvilket også er én af årsagerne til den store udbredelse. Dens vigtigste ulempe er, at de tidligt udviklede blomster er mere modtagelige for frostskader om foråret.

Derudover giver den meget bløde, smidige og fyldige vine med smag af bær og chokolade. Der kan forekomme en smag af valnødder og vanilje.  Unge vine på Merlot er blødere og rundere i smagen end Cabernet Sauvignon. Glat, afrundet og let at drikke er almindelige beskrivelser af Merlot vine.

Hovedårsagen hertil er, at druer på Merlot er relativt store i forhold til deres sten og ​​skind, hvor tanninerne findes. Derfor er Merlot god at blødgøre vine fremstillet af druer med mere garvesyre.

Udover Frankrig, så er Merlot specielt populær i Californien og Washington State i USA, Chile, Schweiz og det nordlige Italien, men findes altså over hele verdenen. Men jo varmere den er dyrket, jo tungere og mere mørk bliver frugtstilen.

Den mest berømte Merlot vin er uden tvivl Petrus fra Pomerol i Bordeaux … en særdeles kostbar vin, der kan lagre i mange årtier. I dag koster en Petrus herhjemme vel fra 20.000 kr. og opad … for en enkelt flaske.

2011 Tenuta Castelbuono, Ziggurat Montefalco Rosso, Umbrien, Italien

Efter 2012 årgangen af Ziggurat Montefalco Rosso, så skulle vi også smage samme vin fra året før … altså årgang 2011.

Ses der på de to årgange i Montefalco, så har Consorzio Tutela Vini Montefalco ratet årgang 2011 med 5 stjerner og 2012 med 4 stjerner, selvom det primært har betydning for Sagrantino druen, idet Sangiovese er lettere og mere medgørlig … også i dårligere årgange. 2012 var præget af forholdsvis beskedent nedbør og et udbytte lidt over normalen, mens 2011 bød på gennemsnitlig nedbør, god modning og en høst med rigtig god kvalitet.

Denne Montefalco Rosso har navnet Ziggurat og dermed opkaldt efter et antik babylonsk tempel … med reference til hjertet af Carapace, Tenuta Castelbuonos ikoniske vineri.

Vinen er lavet på fuldstændig samme måde som 2012’eren og druesammensætningen er også ens, så det skal jeg ikke trætte jer med. Vinen smager næsten også som 2012’eren … men med nogle små, klare forskelle.

Igen en tæt og frugtrig duft med samme elementer af eg, kirsebær, jordbær, solbær, blomster, nelliker samt nogle balsamiske noter … men her virker vinen mere luftig, let og elegant.

Igen god frisk frugt, gode tanniner i smagen, frisk og ganske lettilgængelig. 2011’eren virker også mere levende i syren og mere præcis, selvom det egentlig – som 2012’eren – er en letdrikkelig og ganske fornøjelig vin.

Forhandles herhjemme af Vinspecialisten, hvor prisen er 150 kr.

Rating 4,5/7    

2012 Tenuta Castelbuono, Ziggurat Montefalco Rosso, Umbrien, Italien

Der laves alene 4 forskellige vine på Tenuta Castelbuono og alle røde, nemlig en Rosso, en Rosso Riserva, en Sagrantino og selvfølgelig også en Passito. Vi startede smagningen af husets egne vine med deres Rosso … Ziggurat Montefalco Rosso i årgang 2012.

Til at følge smagningen på vejs var der selvfølgelig også lige lidt italiensk ost og italiensk tørret skinke. Det skulle senere vise sig at være helt normalt … også selvom man kom til en smagning lige efter en stor frokost. Jo italienerne lever godt.

Ziggurat Montefalco Rosso er lavet på 70% Sangiovese, 15% Sagrantino samt 15% Cabernet Sauvignon og Merlot. Druerne kommer fra vinhusets egne marker omkring Bevagna og Montefalco. De er høstet med et udbytte på 55 hektoliter pr. hektar.

Vinen er lavet med en kort premaceration ved 12 grader i 20 timer efterfuldt af almindelig fermentering ved 26-28 grader i rustfrie ståltanke. Samlet maceration i 15-20 dage efterfulgt af 12 måneders lagring på henholdsvis 225 liters barriques samt 500 liters tonneaux. Efter flaskning lager vinen yderligere 6 måneder.

Duften er tæt og lukket … elementer af eg, kirsebær, jordbær, solbær, blomster, nelliker samt nogle balsamiske noter. Smagen er præget af god frisk frugt, gode tanniner … en frisk og ganske lettilgængelig vin. Syren er sådan middel og vinen er dermed letdrikkelig og ganske fornøjelig.

Forhandles herhjemme af Vinspecialisten, hvor prisen er 150 kr.

Rating 4/7    

2009 Castello di Ama, Chianti Classico Riserva, Toscana, Italien

Denne Chianti Classico Riserva fra Castello di Ama smagte jeg i en årgang 2008 for nogle måneder siden. Nu dukker den sgu op igen … blot i en nyere årgang.

Men jeg klager ikke, for det er satans god saft.

Castello di Ama ligger lige mellem de to små byer Poggio San Polo og Lecchi i Chianti i et område, som kaldes Ama efter den lille bjerglandsby Amma, hvis historie kan spores helt tilbage til 998.

Vinhuset er grundlagt i starten af 1960’erne af en gruppe af familier, der havde forelsket sig i stedet og købt den gamle ejendom. De satte sig for at genoplive Ama og producere Chianti Classico, som skulle konkurrere med andre af verdenens mest prestigefyldte vine.

De fire familier fra Rom har restaureret ejendommen og investeret store summer i projektet. Der er samlet 250 hektar jord, men alene 80 hektar er vinmarker fordelt på markerne Vigneto Bellavista, Vigneto La Casuccia, Vigneto San Lorenzo samt Vigneto Montebuoni. Derudover er der også en der også en lang række marker med oliventræer.

Siden 1982 har Castello di Ama været drevet af parret Lorenza Sebasti og Marco Pallanti. Lorenza stammer selv fra Rom og er datter af en af de 4 familier, som grundlagde vingården, mens Marco er vinmageren og selv stammer fra Toscana. Han blev bl.a. i  2003 Winemaker of the Year.  Endelig blev Castello di Ama også udnævnt til Best Winery 2005 of the Year af  Gambero Rosso.

Denne Chianti Classico Riserva  er lavet med druer fra vinstokke, som stammer tilbage fra 1964 og dels 1978. Det er 80% Sangiovese, 8% Canaiole samt 12% Malvesia Nera og Merlot. Druerne sorteres, afstilkes og knuses. Gæringen foregår under temperaturkontol mellem 30 og 33 grader med hyppige overpumpninger under hele gæringsprocessen.

Maceration varer 21-23 dage. Efter den primære gæring blev knapt halvdelen af vinen overført til franske egefade for den malolaktiske gæring. Vinen lagrer 12 måneder på de franske fade, hvoraf 20% er nye.

Duftmæssigt er det blommer, kirsebær, tobak, skovbund, en animalsk aroma og derudover salt, eukalyptus, estragon, god syrlighed og egentlig også stor lethed. Som 2008’eren nærmest en lidt kølig side. God kompleksitet.

Virker smagsmæssigt en smule strammere end 2008’eren, frugten mere ribs, stikkelsbær og granatæbler og derudover en let sødme, svag chokolade, jern, våde sten og en vis let bitterhed i eftersmagen. Virker slet ikke så moden, som 2008’eren, men det er der jo råd for … gem vinen nogle år endnu.

Købt hos Jysk Vin, hvor prisen er 245 kr. ved køb af 1 flaske og 219 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 5,5/7    

2013 Massimo Rivetti, Langhe Garasin, Piemonte, Italien

I Pauls italienske Giro d’Italia var næste etape Piemonte … her repræsenteret af en lidt atypisk vin fra området, vinen Langhe Garasin … en Cabernet Sauvignon og Merlot baseret vin fra Azienda Agricola Massimo Rivetti.

Det piemontiske vinhus Massimo Rivetti er grundlagt i 1860 af Rivetti familien og drives i dag af 6. generation i form af Davide Rivetti. Selve vingården ligger lidt øst for den lille by Neive – faktisk midt på husets topmark Froi, som familien købte i 1947.

Rivetti navnet klinger måske velkendt i vinøse kredse? Det velestimerede vinhus La Spinetta er nemlig også ejet af en Rivetti familie … i dag søskende Carlo, Bruno og Giorgio Rivetti, men om de har nogle familiære forbindelser til Davide Rivetti, er jeg imidlertid ikke sikker på.

Azienda Agricola Massimo Rivetti har sammenlagt 25 hektar vinmarker, fordelt på en 12 hektar stor parcel på topmarken Froi i Neive under Barbaresco appellationen, Garassino i Mango og La Palazzina i Alba.

Denne Langhe Garasin er lavet i et blend på 50% Cabernet Sauvignon og 50% Merlot. Druerne kommer fra 20 år gamle vinstokke. Al høst og sortering foregår med hånden i små 20 kilos spande for at bevare druerne bedst muligt.

I kælderen starter gæringen spontant med de i kælderen forekommende gærstammer. Processen foregår i temperaturstyrede ståltanke med hyppig overpumpning for at udvinde farve og polyphenolforbindelser.

De forskellige druesorter fermenteres separat og lagrer efterfølgende i omkring 12 måneder på små franske barriques. Efter den endelige blanding lagres vinen yderligere 6 måneder på fad, inden den tappes. Efter aftapning på flaske lagrer vinen yderligere 6 måneder, inden den frigives til salg.

Duften er ganske balsamisk og har derudover kraft og power, grafit, jern, kirsebær, eg … lidt animalsk, hvilket vi jo elsker. Det virker som en fyldig vin med en vis italiensk nerve … lad os se, om det også gælder smagsmæssigt.

Smagen er virkelig saftig, meget frugtrig med en jernagtig syre, sådan let metallisk og meget håndfast i udtrykket. Der er blæk, okay tanniner og fin balance. Smager ganske godt.

Købt hos Jysk Vin, hvor prisen er 149 kr. for en flaske, men 134 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 5/7    

2014 Podere Sapaio, Volpolo, Toscana, Italien

Næste bølge – runde 2 – startede med denne Volpolo … en Bordeaux inspireret Bolgheri vin fra vinhuset Podere Sapaio Societa’ Agricola Di Massimo Piccin, der ligger midt i byen Castagneto Carducci få kilometer fra kysten og vel omkring 40 kilometer syd for Livorno i Bolgheri, Toscana.

Podere Sapaio er grundlagt i 1999, da Massimo Piccin – som vi ser på billedet ovenover – overbeviste sin fader, at de skulle købe jord i Bolgheri området og starte med at producere vin.

Massimo og resten af familien stammede egentlig fra Veneto i den nordlige del af Italien, men Massimo havde altid haft en passion for vin og ønskede selv at forfølge en drøm om selv at producere vin.

I dag har Massimo Piccin samlet 40 hektar vinmarker, som stort set er opdyrket fra det rene ingenting. Vinmarkerne ligger mellem byerne Castagneto Carducci og Bibbona.

Til at hjælpe med produktionen har Massimo hyret agronomen Simone Setti samt ønologen Susanna Drei. Massimo har også i starten haft hjælp af den italienske super flying vinmager, konsulenten Carlo Ferrini, som i dag arbejder for mere end 30 vinhuse i Toscana.

Carlo Ferrini er i dag den konsulent i Italien, der står bag flest 3 røde glas i Italiens vinguide Gambero Rosso.

Og siden etableringen er det gået ganske godt. Huset laver – i bedste Bordeaux stil – kun to vine … en 1. vin og en 2. vin. Husets 1. vin er er blandt Bolgheris bedst præmierede og får hvert år de eftertragtede 3 glas i Gambero Rosso. Wine Spectator har også Sapaio højt på listen over deres bedste vine.

Denne Volpolo er Podere Sapaios 2. vin og den er lavet på 70% Cabernet Sauvignon, 15% Merlot og 15% Petit Verdot, lavet i ståltanke med lang maceration, men hvor lang tid fremgår dog ikke. Vinen er lagret 14 måneder på barriques og derefter 6 måneder på flaske. I denne årgang 2014 er der lavet 50.000 flasker.

Næsen er dyb kælder, eg, vanilje samt lidt gærende, gamle kirsebær, urter, en dyb italiensk syre, godt med kanel og en vis sødme fornemmes også.

I munden er det er tæt vin … italiensk syre, krydret med peber, godt med tanniner, stor tørhed. Det er virkelig tæt, tørt og har derudover nogle strejf af vanilje, tobak og en smule skarphed. Tænker, at denne måske er alt for ung endnu og kunne ha’ godt af nogle år i kælderen.

Forhandles flere steder, bl.a. Gallovini, hvor en flaske koster 249 kr., men mere beskedne 129 kr. ved køb af 6 flasker. Den fås også i grænseboderne til 100 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 5/7

2010 Louis M. Martini Winery, Napa Valley Cabernet Sauvignon, Californien, USA

Næste vin i række var Pauls første bidrag. Det var en US Cab, som Jan og jeg gættede spot on. Vinen Napa Valley Cabernet Sauvignon kommer fra vinhuset Louis M. Martini Winery, som ligger i St. Helena … midt i byen på St. Helena Highway og lige overfor andre kendte vinerier som fx Sutter Home.

Louis M. Martini Winery er grundlagt i 1933 af Louis M. Martini med det formål at lave områdets bedste druer. Louis var i en alder af 13 år sammen med sin familie emigreret til USA fra Genoa i Italien.

Den unge Louis fik interesse for vin, hvorfor faderen sendte ham til uddannelse i Piemonte, og da han returnerede til USA efter nogle år, så gik han i gang med at producere vin i et lejet vineri i Pleasanton ikke langt fra San Francisco.

I 1922 startede han så L. M. Martine Grape Product Company, som – pga. forbudstiden – leverede druer samt producerede kirkevin og medicinsk vin. Den reelle grundlæggelse af Louis M. Martini Winery skete først i 1933 efter ophævelsen af spiritusforbundet, hvor vinhuset var blandt de først 5 vinhuse i Napa Valley til at forsyne amerikanerne med god rødvin.

I 2002 solgte Michael Martini og søsteren Carolyn Martini – 3. generation på vingården – imidlertid vinhuset til Gallo familien. Michael er reelt gået på pension, men har dog sammen med Gallo familien et lille joint venture i form af projektet Cellar No. 254 … hvor de laver kvalitetsvine i små størrelser.

Gallo familien har investeret pænt i vinhuset, der har specialiseret sig i vine på Cabernet Sauvignon, men dog også laver vine på andre druer.

Samlet er Louis M. Martini Winery lidt af en stor historie … ejer omkring 730 hektar, hvoraf 240 hektar er vinmarker. De primære vinmarker er Monte Rosso i Sonoma, Del Rio ved Russian River, Ghost Pines i Chiles Valley samt Summer Lake i Pope Valley.

Denne 2010 Napa Valley Cabernet Sauvignon er lavet på 78% Cabernet Sauvignon, 11% Merlot og resten består af Petite Sirah, Petit Verdot, Syrah og Cabernet Franc.

Alle druerne er afstilket inden presning og med en forholdsvis kort maceration på 72 timer, hvorefter den alkoholske gæring sker på rustfrie ståltanke. Vinen har derefter lagret på en blanding af franske, amerikanske og ungarske egefade i omkring 15 måneder.

I glasset er det en sort bandit … virkelig en vin med kraft og en duft med solbær, godt mørk og dyb frugt, blæk, vanilje, kanel, godt med sødme, letter urter. Det er virkelig en vin med en voldsom fyldig frugtbouquet, varme og sødme.

Smagen er også fyldig og varm med amerikansk sødme, men dog ikke så meget, at det bliver helt forstyrrende. Derudover er der lidt jernagtige noter, godt med eg, tanniner samt nogle let bitre elementer.

Forhandles bl.a. af Andrup Vin, hvor en flaske koster 199,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker ligger på 149 kr.

Rating 5/7

2011 Anthonij Rupert, Optima, Western Cape, Sydafrika

Sidste update fra byggemødet … vinen Optima fra vinhuset Anthonij Rupert Wines, der ligger ved byen Franschhoek i Western Cape i Sydafrika smukt omgivet af Groot Drakenstein Mountains forrevne bjergtinder.

Vinhuset er grundlagt af Anthonij Rupert i 1969 på vingården L’Ormarins i Franschhoek, men gården har dog været anvendt i vinproduktion i langt længere tid. Efter Anthonijs død i en bilulykke i 2001 blev driften vingården overtaget af Anthonij Ruperts bror Johann Ruperts, som opkaldte vinhuset efter sin afdøde bror.

Johann og Anthonij var sønner af Anton Rupert, der var en stor filantrop og grundlægger af et imperium bestående af destillerier, bryggerier, vingårde samt en portefølje af luksus mærker, så som Cartier, Dunhill, Piaget og Montblanc.

Johann bestyrede tidligere salget af luksus varerne, mens hans bror Anthonij og søster Hanneli tog sig af vingårdene L’Ormarins, Rupert, Rupert & Rothschild og La Motte.

I dag er Johann fortsat stor aktionær i foretagenet, som nu hedder Richemont Group og omfatter Cartier, IWC, Piaget, Dunhill, Montblanc, Chloé, Panerai og mange andre kendte mærkevarer.

Derudover ejer han altså også Rubert Wines, som omfatter vinhuse/brands som Cape of Good Hope, L’Ormarins, Terra del Capo, Protea og så selvfølgelig Anthonij Rupert.

Huset vinmarker er fordelt på L’Ormarins i Franschhoek, Rooderust i Darling, Riebeeksrivier i Swartland og Altima i det mere øde Elandskloof. Samlet har vinhuset over 250 hektar vinmarker i de to områder. Og derudover omfatter driften også Franschhoek Motor Museum med 80 gamle veteranbiler.

Druerne til denne vin kommer fra L’Ormarins og Rooderust. L’Ormarins jorde har er meget forskellige og ligger hovedsageligt på skræninger ved Groot Drakenstein bjergene. Rooderust i Darling området, 13 kilometer fra Atlanterhavet, producerer fantastiske druer takket være den lave mængde nedbør og havbriserne om sommeren.

Denne Optima er lavet på et Bordeaux blend … altså Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Merlot og Petit Verdot, men forholdet kender jeg ikke. Druerne har lagret hver for sig 18 måneder i franske egefade. Dernæst 6 måneder i fad og tank efter at være blevet sammensat og sluttelig 24 måneder på flaske.

Næsen er godt stram og stringent med urter, våde fade, kanel, vanilje, mælkechokolade, tobak, kirsebær, blommer og sødme. Der er ikke muld, stald eller andre ting, som måske vil kunne løfte aromaen et niveau op og derfor virker næsen måske lidt anonym.

I munden er der peber, syrlig og frisk frugt … frugten virker måske lidt kantet og lidt ensidet og sammenlagt er det ikke umiddelbart lige min type vin. Er dog sammenlagt et fornuftigt glas vin.

Forhandles bl.a. af SuperVin, hvor en flaske koster 269,95 kr., men mere beskedne 235 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 4,5/7 

1997 Château La Fleur-Pétrus, Pomerol, Bordeaux, Frankrig

Château La Fleur-Pétrus ligger lidt i skyggen af det berømte naboslot Château Pétrus, men Château La Fleur-Pétrus’ Pomerol fra 1997 blev én af byggemødets helt store oplevelser.

Slottet ligger faktisk lige imellem Pomerols to ypperste navne Château Pétrus og Château Lafleur. Trods den prominente placering opnår Château La Fleur-Pétrus ikke samme kultstatus som sine naboer. Vinene fra slottet er også anderledes … mere feminine og minder derfor ikke vinene fra de berømte naboer.

Château La Fleur-Pétrus stammer helt tilbage fra 1782, men blev i 1953 købt af den legendariske Jean Pierre Moueix. Familienavnet Moueix er umiskendelig ensbetydende med topvine fra Bordeaux’ højrebred, da familien ejer en lang række vinslotte.

Det hele startede i 1937, hvor Jean Pierre Moueix dannede vin- og negociantfirmaet Etablissements Jean-Pierre Moueix i Libourne og begyndte at sælge vine fra Bordeaux … specielt med fokus på vinene fra Libourne … især Saint-Emilion og Pomerol.

I løbet af 1950’erne begyndte han en række opkøb af vinslotte i Pomerol og Saint-Emilion, bl.a. ejendomme som Château Trotanoy, Château Lagrange, Château La Grave Trigant de Boisset, Château Magdelaine og så selvfølgelig La Fleur-Pétrus.

I 1970 blev sønnen Christian Moueix direktør, hvorefter han i samråd med firmaets ønolog fik ansvaret for 20 ejendomme, som virksomheden drev. Sideløbende hermed blev der opkøbt i Fronsac, hvor man erhvervede Château Canon, Canon de Brem og Canon-Moueix samt ejendommen La Dauphine.

Christians ambitioner viste sig hurtigt at række udover Bordeaux. I 1982 opstartede han således et joint venture i Yountville i Californien. Resultatet blev den i dag meget anerkendte rødvin Dominus, lavet efter Bordeaux-forskrifter. Siden 1996 har Dominus dog udelukkende været ejet af Moueix.

Udover drift en af egne ejendomme er Moueix i dag involveret i driften af en række andre ejendomme, bl.a. Château La Clotte i Saint Emilion, Lafleur i Pomerol, Lafleur-Gazin og Latour á Pomerol i Pomerol.

En milepæl i Moueix historikken er dog 1964, hvor négociantfirmaet erhvervede halvdelen af aktierne i Château Pétrus – kongen af Pomerol og altså nabo til Château La Fleur-Pétrus. Moueix havde siden 1945 haft eneretten til distributionen af Pétrus, og efter Loubats død i 1961 erhvervede Moueix således halvdelen af aktierne.

Jean-Pierre Moueix døde i 2003 og siden har Etablissements Jean-Pierre Moueix været drevet af Christian Moueix sammen med børnene Edouard og Charlotte.

Château La Fleur-Pétrus råder lidt over 14,5 hektar vinmarker, der er tilplantet med 80% Merlot og 20% Cabernet Franc. Jorden består udelukkende af grus, og ikke lerholdig tung jord som hos Pétrus og Lafleur. Det er også en af forklaringen på, at vinene fra Château La Fleur-Pétrus er mere feminine. Den årlige produktion ligger på 45.000 flasker og der laves ingen 2. vin.

Denne 1997 – som i øvrigt ikke er en af de store årgange – er lavet på 80% Merlot og 20% Cabernet Franc. Vinen har lagret 20 måneder på 40% nye franske barriques.

Men selvom 1997 ikke var det største år, så smager denne vin simpelthen bare himmelsk. I glasset overraskes du først af farven … virkelig lys, hvilket ikke forleder tanken hen på Bordeaux fra højrebred. Lidt orange kanter afslører dog, at der er lidt alder på drengen.

Hallo … virkelig aromatisk og delikat næse, hvor der er godt med roser og man fornemmer samtidig, at vinen næsten har pels … ru, blomsterrig og tør. Der er lidt svampe, mynte, delikat mødding, lethed, mejeri, lette kirsebær, en vis sødme, let mælkechokolade, kakaopulver og en snert af gazebind. Men fornemmer både stor, stor lethed, blødhed og elegance.

Smagsmæssigt virkelig en vin i balance … lethed, syre/sødme hånd i hånd, cremet med en fast hånd i en fløjlshandske, lette bær, kirsebær, meget let og en smule balsamisk i smagen. Der er også et let og syrlig eftersmag, som kilder og behager din mund. FÅK … så let og delikat Bordeaux har jeg aldrig fået før. Nærmest en ældre piemontisk Bordeaux.

Herhjemme forhandles vinen bl.a. af Løgismose Vin og Sigurd Müller Vinhandel, men en 1997’er kan ikke findes. En årgang 2007 koster 975 kr. hos Løgismose. I udlandet kan årgang 1997 købes til 161,80€ … hvilket svarer til omkring 1.200 kr.

Rating 7/7  

1988 Château Beychevelle, St Julien, Bordeaux, Frankrig

Byggemødets første rødvin, en ældre og lettere bedaget Saint-Julien fra 1988 – eller St Julien, som der står på etiketten – er lidt af et mysterium.

Den er – trods titlen i overskriften – ikke én af Château Beychevelles officielle vine, hverken Grand Cru 1. vinen og heller ikke 2. vinen Amiral de Beychevelle, men blot en St-Julien, som er produceret og flasket på Château Beychevelle. Det er heller ikke Château Beychevelles 3. vin Brulières de Beychevelle, som jo ikke er en Saint-Julien vin, men en mere almindelig Haut-Médoc vin, hvor druerne også kommer fra marker udenfor Saint-Julien.

De rigtige Saint-Julien vine fra Château Beychevelle har begge maritime temaer med skibe på etiketterne, mens denne blot kaldes St Julien og er lavet i et begrænset antal på 20.000 nummererede flasker. Og denne har nr. 15644. Og så er det stort set umuligt at finde oplysninger om vinen.

Det er ellers et imponerende og historisk slot, som vinen er lavet og flasket på. Château Beychevelle kaldes også Bordeaux’ Versailles og blev bygget tilbage i 1565 af biskoppen François de Foix Candale. Foix Candale var allerede en veletableret familie i Bordeaux og ejede i forvejen Château d’Issan i Margaux .

Slottet fungerede derefter i mange år som hovedsæde for hertuger i Epernon, og det er også i den periode, at slottet fik navnet Châtteau Beychevelle. Hertugernes magt var så stor, at når skibene sejlede forbi slottet på La Gironde, så skulle de – i respekt for den siddende hertug – sænke sejlene. På fransk hedder det Baisse Voile … hvilket blev til Beychevelle.

Etiketterne på slottets vine er inspireret af denne fortid og har derfor et skib med en Griffon som logo. En Griffon er et mytisk bæst, som trækker vognen for vinguden Dionysos. I slottets have findes der også en statue i bronze af skibet med den skrækindjagende Griffon.

Efter at ha’ skiftet ejere utallige gange, så blev slottet i 1825 købt af Pierre-François Guestier, som var en anerkendt vinhandler i Bordeaux og borgmester i St. Julien. Det er også Guestier familien, som sammen med Barton familien – ejerne af Château Leoville Barton – dannede det store negociantfirma Barton and Guestier, også kendt som B & G.

Det var Pierre-François Guestier, som fik sat slottet på det vinmæssige landkort og ved 1855-klassifikationen blev Château Beychevelle da også klassificeret som et 4. Cru Classé slot.

I 1970 blev Beychevelle købt af Aymar Achille-Fould, men allerede i 1984 gik han i partnerskab med den store franske forsikringskoncern GMF Group … Grands Millésimes de France. I 1988 blev Achill-Foulds andel overtaget af japanske Suntory, som også er beskæftiget indenfor bryggerier, juicer, energidrikke og levnedsmidler.

Siden 2011 har det dog været Suntory og Pierre Castel, som har delt ejerskabet. Pierre Castel står i spidsen for det internationale firma Castel Freres. Suntory og Castel ejer også i fællesskab negociantfirmaet Barriere Freres & Oenoalliance, Château Beamont i Haut Medoc samt en lang række vinbrands og investeringer i Bourgogne, Afrika og Kina.

Château Beychevelle har samlet imponerende 250 hektar, men det er dog alene 90,5 hektar af jorden, der er tilplantet med vinstokke og rent faktisk ligger 22 hektar af vinmarkerne udenfor Saint-Julien i Haut-Médoc, men da de allerede blev brugt i vinene fra slottet ved 1855-klassifikationen, så må de godt bruges i Saint-Julien vinene fra slottet.

Som nævnt indledningsvis, så laves der 3 vine på Beychevelle, selvfølgelig deres Grand Vin 1. vin og derefter 2. vinen Amiral de Beychevelle og slutte Haut-Médoc vinen Brulières de Beychevelle.

Château Beychevelle producerer derudover også negociantvine – altså vine med opkøbte druer – i samarbejde med deres negociantejere, bl.a. vinen Secret de Grand Bateaux, som følgelig også har en dragebåd på etiketten.

Der kan derimod ikke findes nogle oplysninger om denne St Julien vin, der ifølge etiketten er produceret og flasket på Château Beychevelle … men det er mest sandsynligt nok en negociantvin, som lige er lavet det pågældende år. Og da vi jo er på venstrebred, så må det også være en Cabernet Sauvignon baseret vin.

På grund af en porrøs prop, så havde Brix haft vinen gennem et kaffefilter og i glasset fremstod vinen også mærket af alderen med brune kanter. Mikkel udbrød fluks, at det lugtede af hans gamle mormor, men en anden nævnte en gammel, fugtig bil … en Datsun 120, der så ud af mere end den reelt kunne.

Der er dog jord, blomster, mørke bær, læder … men de gamle duftindtryk dominerer dog, for selvom der bestemt er frugt tilbage, så virker den let oxyderet sammen med en nærmest balsamisk syre.

Smagsmæssigt er vinen feset af, selvom det bestemt fortsat kan drikkes. Der kan smages en smule solbær og der er også stadigvæk en vis syre og bitterhed i smagen, som er blød med søde elementer. Sammenlagt må vinen betegnes som mere sjov end god.

Intet fundet til salg nogle steder.

Rating 3,5/7 

2009 Marchesi de Frescobaldi, Nipozzano Riserva Chianti Rufina, Toscana, Italien

Ja, denne Nipozzano Riserva Chianti Rufina har jeg tidligere skrevet om her på bloggen … og sidst var det i en årgang 2008. Her har vi blot vinen en årgang nyere 2009.

Vi er selvfølgelig hos det store italienske vinhus Marchesi de Frescobaldi, som ejer en række vinslotte i Toscana, bl.a. Tenuta di Castelgiocondo, Castello di Pomino, Tenuta di Castiglioni, Tenuta dell’Ammiraglia og Castello di Nipozzano. Det er selvfølgelig fra sidstnævnte, at denne Nipozzano Riserva Chianti Rufina kommer.

Frescobaldi-familien har produceret vine gennem mere end 700 år, og huset betragtes den dag i dag som et af de mest moderne og stilsikre i Italien overhovedet. Marchesi de Frescobaldi ejer over 1.000 hektar vinmarker, herunder ni estate-marker i Toscana, beliggende på de mest oprindelige jordlodder i distriktet.

Denne Nipozzano Riserva Chianti Rufina er lavet på ren 90% Sangiovese, men resten består af Malvasia Nera, Colorino, Merlot og Cabernet Sauvignon. Lavet på rustfrie ståltanke med 25 dages maceration og derefter lagret 24 måneder på fad efterfulgt af 3 måneder på flaske inden frigivelse.

Duftmæssigt er der grønne noter, grønne blade, blæk, tørhed, balsamiske noter, engelsk lakrids, lyse bær, blomster og en snert af fersk kød. Smagen er kølig, syrlig med bitre kirsebær, hindbær samt tætte og stramme tanniner, som dog ikke bliver for hårde. Derudover lidt flint, mineraler … lidt som at slikke på en sten.

Købt hos Vinspecialisten, pris 160 kr.

Rating 4/7