Tag-arkiv: Italien

Besøg hos vinproducenter

Besøg hos Montioni … rar vinmager & olivenpresser

Jeg havde flere gange stødt ind i Paolo Montioni i løbet af de to dages Anteprima Sagrantino og havde skam også snakket med ham om hans vineri og vine. Imidlertid var han ikke blandt de vinerier, som jeg havde afkrydset på min liste inden afrejsen til Umbrien og dermed min oprindelige, officielle plan fra Consorzio Tutela Vini Montefalco.

På den oprindelige plan for dagen stod der frokost hos Di Filippo, men ham havde jeg – helt uden for min officielle plan – besøgt et par dage tidligere sammen med den gode Rolf Madsen.

Men igen viste Consorzio Tutela Vini Montefalco deres totale overblik og sans for detaljer. De var opmærksomme på hullet i min plan ved middagstid og havde spurgt, om jeg ville ha’ min frokost hos en anden producent og fik hurtigt – efter et selvfølgelig ja fra mig – arrangeret, at Azienda Agricola Montioni kom på den reviderede liste.

Consorzio Tutela Vini Montefalco rocks!!! Maruska you’re the best!


Cantina Montioni … Vini di Montefalco stor der på skiltet.

Montioni ligger i selve Montefalco, faktisk kun omkring 500 meter fra mit hotel, og er både Frantoio e Cantina, altså olivenproducent og vineri. Vinhuset er grundlagt i 1972 af Adeodato Montioni, Paolos bedstefar, men drives i dag af Paolo Montioni, som er 3. generation.

Det er klart olivenolien, som fylder mest hos Montioni. De driver nemlig en af de største olivenoliemøller i Montefalco området, hvor de både presser egne oliven samt oliven fra andre olivendyrkere.

Azienda Agricola Montioni har samlet 20 hektar jord med både oliventræer, kornafgrøder samt vinstokke. Vinmarker udgør alene 7 hektar af det samlede areal og ligger lige ved Montefalco by fordelt på 3 parceller, hvor Paolo dyrker sorterne Grechetto, Sangiovese, Sagrantino og Merlot.

Og det giver basis for 5 forskellige vine, nemlig en Umbria Grechetto IGT, en Rosso Umbria IGT, en Montefalco Rosso DOC og to Sagrantino DOCG vine, hvilket samlet danner basis for en årsproduktion på beskedne 35.000 flasker vin.


Bygningen er forholdsvis ny og rummer et lille, men ganske moderne vineri med rustfrie ståltanke …


… og selvfølgelig masser af barriques til modning af vinene.


Egefadene var stablet op i 4 rækker … og godt ser det ud.

Jeg fik en rundvisning i vineriet, som er meget fint og ordentlig. Det bærer selvfølgelig præg at, at det er et lille vinhus, men selve vineriet er forholdsvis nyt. Det gælder også husets smagelokale og butik, hvor jeg fik en herlig lille frokost, som Paolos moder havde lavet. Og det kan de sgu de italienske mødre … altså lave god mad.


I det kombinerede smagelokale og butik var der dækket op til en frokost og vinsmagning for jeres flittige vinblogger.

Under frokosten fortalte Paolo om vinhuset, historien, familien og vinene. Han er en meget venlig og imødekommende mand, hvilket bekræftes at alle dem, som har besøgt Paolo på Azienda Agricola Montioni. Går du således ind på TripAdvisor, så har 252 besøgende givet ham de maksimale 5 stjerner = excellent, 18 har givet 4 stjerner = very good og stort set ingen har givet mindre.


Her foto i smagelokalet …


… der også fungerer som butik.

Jeg spurgte Paolo ind til, hvordan han så sig selv om producent? Altså hvordan han fortolker Sagrantino druen? Han fortalte, at hans vine nok er til den kraftige side og han selv bedst kan li’ vinene på den måde. Det gør – efter hans mening – vinene mest tilgængelige.


Paolo foran sit vineri … en virkelig rar mand.

Smagen bekræftede også, at det er heavy shit vine … lidt til Amarone siden. Han fortalte, at han ikke laver vine på Trebbiano Spoletino, men han bedre synes om Grechetto, som han også kaldt hans moneywine, en vin der falder i alles smag, er let sælgelig og høstes med pænt stort udbytte.

Jeg fik smagt følgende vine på Montioni:

Sjovt nok fik jeg ikke taget fotos af de herlige retter, som Paolos gamle moder havde lavet. Lidt en skam, for der var mange sjove og velsmagende retter, bl.a. en skål med nogle sjove linser og andre umbriske specialiteter. Sorry … det lover jeg at gøre bedre næste gang.

Montioni står der med larmende bogstaver på væggen.

Links til anmeldelser af vinene følger selvfølgelig som vanligt.

Ellers tilslutter jeg mig blot de mange besøgende fra TripAdvisor … Azienda Agricola Montioni er et lille og rart sted at besøge. De ranker ikke højest hos mig på vinene, men det er jo en smagssag. Jeg kan i hvert fald klart anbefale et besøg på stedet.


Det ser sgu da meget indbydende ud.


Og så lige sidste foto af Paolo Montioni.

Jeg fik selvfølgelig afsluttet besøget med et foto af Paolo Montioni udenfor vineriet og slutter med et stort tak for en god smagning.

Vinanmeldelser

2009 Fratelli Giuliari, La Picolla Botte Amarone della Valpolicella, Veneto, Italien

Grill i haven med venner, som netop er hjemvendt fra sommerferie i Veneto … hva’ er så mer’ naturligt end at servere lidt Amarone? Det blev denne La Picolla Botte Amarone della Valpolicella fra et ganske lille vinhus i Veneto, nemlig Azienda Agricola Fratelli Giuliari aka. F.lli Giuliari.

Vinhuset som holder til i et gammelt palæ fra det 17. århundrede i byen Illasi omkring 15 kilometer øst for Verona. Giuliari er en gammel Verona–familien, hvis rødder går helt tilbage til den fjortende århundrede, hvor gamle dokumenter viser, at familien producerede olivenolie.

En af de gamle forfædre i familien … Bartolomeo Giuliari – som levede mellem 1761 og 1842 – var en højtstående administrator i den venetianske regering og en anden Giovan Baptist Carlo Giuliari var nogle år senere en kendt munk og billedhugger. 

Det var imidlertid én af familiens senere efterkommere, nemlig Luigi Giuliari som i starten af det tyvende århundrede købte den gamle historiske vingård i Illasi af Grev Paolo Trezza og reelt grundlagte vinhuset. Siden har familien dyrket vin, men startede dog først i 1980 med at sælge vinene i eget navn.

I dag er det Luigis børnebørn, nemlig brødrene Tizian og Carlo Giuliari, som driver Azienda Agricola Fratelli Giuliari sammen med sønnerne Juri og Andrea. De driver i alt små 5 hektar vinmarker, og laver 5 forskellige vine, nemlig en Recioto Valpolicella Classico, Recioto di Soave, S. Giustina IGT, Le Pale IGT og så denne La Picolla Botte Amarone della Valpolicella.

Og navnet La Picolla Botte betyder ikke en lille flaske, men nærmere “lille tønde” og henviser til husets gamle vinkældre, som i folkemunde gik under navnet “lille tønde”, altså en kælder med god vin. Det kommer fra et ordsprog, om, at den gode vin altid findes i den gamle tønde eller den lille tønde.

Til at hjælpe med vinproduktionen har familien hyret ønologen Giuseppe Bassanelli, og det er ham, som også laver denne Amarone, som er lavet på druerne Corvina, Rondinella og Molinara, som er tørret på tørreloftet i omkring 4 måneder på store måtter, hvorefter de presses og druesaften lagrer på store egetræsfade i 24 måneder.

Jeg har ladet mig fortælle, at de tidligere år ved sammenstikningen havde blandet lidt frisk Barbera i, men det lader ikke til at være tilfældet længere … om det nogensinde har.

Næsen er dyb og landlig, mørk … nærmest kulsort med lakrids, tør og dyb fad, blommer, lidt kirsebær, kakao, chokolade, kanel, kardemomme, tobak, nelliker, let mynte, en smule syrlig kant, men heldigvis ingen rosiner.

Smagen er fed, tør og krydret. Der er okay med frugt, eg, kanel, kakao og jern. Det er en af de lettere Amaroner, selvom hun på ingen måder er en elegant danser. Det er en robust kvinde fra landet.

Har fået mit eksemplar i gave, men findes i Calle Grenz Shop. hvor den koster 159,99 kr.

Rating 4/7  

Vinanmeldelser

2013 Roberto Voerzio, Langhe Nebbiolo Disanfrancesco, Piemonte, Italien

Mer’ vin fra ugen … her en Barolo værdig, flot og stram Langhe Nebbiolo Disanfrancesco fra vinhuset Azienda Agricola Roberto Voerzio, der holder til i La Morra. Det er én af de mest hypede producenter i Barolo området og hans Barolo’er koster da også spidsen af en jetjager.

Roberto grundlagde sin vingård i hjertet af Langhe i 1986. Han startede ud med 2 hektar, men har gennem årene formået at købe flere af de mest prestigefyldte marker for fremstilling af Barolo, nemlig parceller på marker som La Serra, Brunate, Cerequio, Sarmassa, Rocche dell’Annunziata og Fossati.

Alle disse marker er af ubestridelig Grand Cru kvalitet, skønt der ikke eksisterer en officiel klassifikation.

Roberto Voerzio har i dag lidt over 20 hektar vinmarker og har samtidig øget antallet af vinstokkene på nogle af de nye marker, mens han omvendt har reduceret udbyttet på nogle af de bedste marker.

Samlet producerer Roberto mellem 40-60.000 flasker om året … afhængigt af høsten.

Hvad fremstillingen af Barolo angår regnes Roberto Voerzio af mange for modernist, men sagen er næppe så enkel. Tilgangen forener afgjort klassiske traditioner kombineret med en mere moderne indsigt og fremgangsmåde.

Arbejdet i marken gives højeste prioritet og tilgangen er usædvanlig omhyggelig, arbejdsintens og tidskrævende. Der foretages betydelig grønthøstning for at holde høstudbyttet lavt og udbytterne for de respektive Barolo’er er blandt de laveste i området med 22-25 hektoliter pr. hektar.

Denne Langhe Nebbiolo Disanfrancesco er lavet med druer fra marker omkring La Morra, Vinen er lavet på rustfrie ståltanke med maceration 7-9 dage og efterfølgende er vinen lagret 12 måneder i både tonneaux og 25 hektoliter egefade … 30% af fadene er nye og derefter er vinen yderligere lagret 8 måneder i ståltanke inden flaskningen. Produktionen ligger på 10-12.000 flasker af denne vin.

Og det minder sgu på alle områder om god Barolo … næsen byder på både lidt elegant og næsten dansende varme, kirsebær, rabarber, svag grafit, violer, kul, citrus, en balsamisk syre, roser, hvid peber og en smule mint.

Smagsmæssigt er det let med strenghed, jern, rabarber og lidt urter. Der er spændstighed, lethed, nåleskarpe tanniner og en godt gemt sødme og det smager sgu rigtigt godt. Lige my kind of wine … og så må du kalde det Barolo, Barbaresco eller Langhe Nebbiolo, bare det smager så godt som dette.

Købt hos Vinspecialisten i Randers, hvor en flaske vistnok koster omkring 229 kr.

Rating 5,5/7  

Vinanmeldelser

2009 Goretti, Fattoria Le Mure Saracene Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien

Den lille vinsmagning hos Cantina Goretti sluttede med deres Montefalco Sagrantino DOCG … men jo reelt fra deres vinhus i Montefalco, Fattoria Le Mure Saracene. Og søstrene havde klogeligt valgt, at jeg skulle smage vinen i en årgang 2009 med små 8 år på bagen.

Druerne til deres Sagrantino kommer fra husets marker ved Pietrauta ved Montefalco. Vinstokkene er mellem 8-10 år gamle, og druerne er høstet med et udbytte på 60 hektoliter pr. hektar, hvilket vel er meget godt for en topvin.

Vinificeret helt traditionelt – macerationsperioden kan jeg ikke se – og derefter lagret 14-18 måneder på egefade og derefter 12-14 måneder på flaske inden frigivelse. Ifølge appellationen skal vinen samlet være lagret 37 måneder.

Duftmæssigt overraskende god lethed, hvilket er lidt overraskende for en Sagrantino vin … det er gammel kælder, kirsebær, hindbær, men der er også nogle aromaer, som vidner om en fyldig og godt lagret vin, fx læder, tobak, vanilje, kanel og faktisk også lidt blomster.

I munden er vinen ganske blid og blød, tanninerne bider slet ikke, men er godt skjulte. Der er dog fortsat en stor tørhed, tæthed og lid krydderier. Det er den letteste Montefalco Sagrantino, som jeg smagte under mit ophold i Montefalco … så Thumbs Up for det.

Forhandles bl.a. af Carlo Merolli, hvor en flaske koster 220 kr.

Rating 5/7 

Vinanmeldelser

2007 Goretti, L’Arringatore Colli Perugini, Umbrien, Italien

Nu havde jeg jo lige noteret, at 2011’eren af denne L’Arringatore Colli Perugini måske virkede en smule for ung … og wupti, så skulle vi skam også smage vinen i den ældre årgang 2007. To sjæle, én tanke … og alderen gjorde – som forventet – bestemt også vinen bedre.

Fedt, når vinhuset selv rammer plet og ved, at vinen skal serveres bedst med alder, men samtidig giver dig mulighed for at smage vinen både ung og med alder. Respekt til de to søstre Sara og Giulia Goretti.

Nu er der bestemt langt mere at komme efter i vinen, som nu bare dufter bedre. Der er – overraskende nok – ikke samme animalske næse, men vinen er duftmæssigt klart mere moden og rund i frugten. Det er blommer, modne kirsebær, lakrids, tyreblod … eller i hvert fald blod eller noget jern, vanilje og samtidig en vis syreholdighed.

Smagsmæssigt er det fyldig, blød og cremet vin og nu er tanninerne perfekt integreret i vinen, som dog fortsat er godt tør. Det er langt bedre og langt mere i balance i forhold til 2011’eren. Der er blommer, mørk frugt og lakrids.

Forhandles af Italian Wine Trading, hvor en flaske koster 185 kr.

Rating 5/7 

Vinanmeldelser

2011 Goretti, L’Arringatore Colli Perugini, Umbrien, Italien

Næste vin var L’Arringatore Colli Perugini DOC … en af Goretti familiens topvine, som er navngivet efter L’Arringatore, en 170 centimeter høj bronzestatue af estruskeren Aulo Metello fundet i 1566 i Pila ikke langt fra Cantina Goretti.

Statuen L’Arringatore stammer fra det 1. århundrede efter Kristus fødsel og symboliserer etruskernes fald samt Aulo Metellos – L’Arringatores – død i Rom. Estruskerne var et folkeslag, der levede i Etrurien – nogenlunde området der svarer til Toscana og Umbrien i dag – og de havde stolte traditioner indenfor vinproduktion. Og derfor er vinen opkaldt efter den gamle togaklædte gut.

Ja, faktisk har Cantina Goretti en nøjagtig kopi af den gamle status lige indenfor døren i det gamle tårn. Jeg tog et foto af L’Arringatore, så det skal I selvfølgelig ikke snydes for.

Men selve vinen L’Arringatore er et blend på 60% Sangiovese, 30% Merlot og 10% Ciliegiolo, som er høstet med et pænt udbytte på 80 hektoliter pr. hektar fra 15 år gamle vinstokke fra marker ved Trebbio. Vinen har lagret 14 måneder på egefade og modnet yderligere 14-16 måneder på flaske inden frigivelse.

Duften er animalsk … hvilket jo er en god start. Derudover svage grønne blade, lidt eukalyptus, estragon, mørk frugt, blåbær, blommer, syrlige kirsebær, ja faktisk godt med kirsebær og samtidig også lidt vanilje og bagepulver.

Smagen er fin syrlig og tør, virkelig tør … der er lidt peber, balsamisk syre og generelt er vinen slet ikke så fed og kraftig, som duften egentlig kunne indikere. Den er ganske let og streng i udtrykket, måske endda lidt hård og stenet .. og endda ret ung i udtrykket, så den kunne måske have godt af en par mere i kælderen.

Forhandles af Italian Wine Trading, hvor en flaske koster 185 kr.

Rating 4/7 

Vinanmeldelser

2014 Goretti, Grechetto Il Moggio IGT, Umbrien, Italien

Næste vin er storesøster til husets almindelige Grechetto … ser også mere eksklusiv ud med matsort etiket, hvor navnet på vinen Il Moggio står med rødt og en guldstribe på tværs henover etiketten forkynder, at det er en vin fra Umbria.

Den er reelt lavet fra samme marker og samme vinstokke som foregående vin, blot er høstudbyttet her lidt mindre med 70 hektoliter pr. hektar og druerne er fra de allerbedste klaser. Den er også vinificeret i store egefade i stedet for rustfrie ståltanke, og er samtidig nu lagret 4-5 måneder på egefade og har efterfølgende lagret 6-8 måneder på flaske inden frigivelse.

Der er igen tropisk frugt i duften, ananas og fersken, men duften er samtidig langt mere fyldig med lidt honning, blomster, svag vanilje og klart mere sødme. Der er samtidig en lille syrlig kant, så vinen ikke kammer over.

I munden en tør, blomsterrig og frisk frugt, men stadig med nogle mineralske elementer, lidt grape og ganske lidt krydderier.

Forhandles af Italian Wine Trading, hvor en flaske koster 135 kr.

Rating 4/7  

Vinanmeldelser

2015 Goretti, Grechetto Colli Perugini, Umbrien, Italien

Sara Goretti fortalte mig, at etiketten på denne Grechetto Colli Perugini DOC – udover vinhusets ikoniske tårn – viser skyline fra byen Perugia, og at den går igen på flere af husets vine. Det var første vin, som jeg smagte under besøget på Cantina Goretti.

Vinen er lavet på 100% Grechetto fra husets marker omkring Trebbio, Druerne kommer fra 8 år gamle vinstokke og er høstet med et udbytte på 75 hektoliter pr. hektar. Vinen er lavet på rustfrie ståltanke og flasket umiddelbart efter fermentering. Vinen har alene lagret på flaske i 6 måneder inden frigivelse.

Duften er let tropisk frugt, ananas, fersken, pærer, lidt modenhed og fylde fornemmes også sammen med lidt salt og hvide blomster. Smagen er god mineralsk, har grapefrugt, lidt bitterhed, en vis tørhed og en nærmest tør syre. Der er lidt kant i vinen.

Forhandles af Italian Wine Trading, hvor en flaske koster 75 kr.

Rating 3,5/7 

Besøg hos vinproducenter

Besøg hos Fattoria Le Mure Saracene … aka Cantina Goretti

Min sidste hele dag i Umbrien var mere skånsom … alene 4 vinhuse var lagt i dagsprogrammet fra Consorzio Tutela Vini Montefalco og et af de vinhuse, som jeg på forhånd havde valgt ud, var Fattoria Le Mure Saracene, som er en del af Cantina Goretti. Det var dagens første og tidlige stop.

Havde jeg vidst, at besøget var på deres vineri Cantina Goretti ved den lille by Pila tæt på Perugia, over en times kørsel fra Montefalco, så havde jeg måske valgt anderledes. Lang, lang tur.

Det vidste jeg imidlertid ikke, da jeg hjemmefra havde sat kryds ved det lille vinhus, for huset har skam også et topmoderne vineri – selve Fattoria Le Mure Saracene – helt tæt ved Montefalco, hvorfra de laver deres Sagrantino vine.


De to smukke søstre Sara og Giulia Goretti var mine værtinder under besøget på Cantina Goretti.

Men man kan jo også sige, at vinhuset havde gjort sig fortjent til et besøg, for jeg havde inden min afrejse til Umbrien fået en venlig mail fra Sara Goretti, at de glædede sig til mit besøg og håbede, at vi kunne mødes under besøget. Så kan man jo – i et svagt øjeblik – godt føle sig lidt vigtig.

For første gang under mit besøg var der imidlertid gået noget galt i tidsplanen, for jeg kom tilsyneladende lidt tidligere til vineriet end forventet, selvom min udelukkende italiensktalende chauffør Vincenzo havde lidt bøvl med at finde stedet.

Alt åndende fred på gårdspladsen hos Cantina Goretti. Det gamle tårn knejsede smukt i solen og vinden blæste sagte i de store palmer på både gårdspladsen og den store have ved siden af gårdspladsen. Kun inde i den lille vinbutik synes der at være liv.


Gårdspladsen foran stedets vinbutik.

Imidlertid kom Sara Goretti mig hurtigt i møde, nærmest som en engel fra den gamle dør i det gamle tårn, smuk og smilende … og foreslog, at vi tog en rundtur på stedet, mens hun fortalte lidt om vineriet og familien. Den var jeg helt med på, nem som jeg er. Vi startede med en tur op i det gamle tårn, som stammer helt tilbage fra 1400-tallet og lidt er stedets ikon.

Her er vi indenfor i det gamle tårn fra 1400-tallet …


… og her i en af stuerne.

Det er en virkelig gammel og charmerede bygning, som anvendes til forskellige arrangementer, møder og selvfølgelig en lang række vinsmagninger, selvom en nyere sidebygning kaldet Sala Marcella rummer både et stort og moderne køkken til kokkeskole samt smagelokale til 70-80 mennesker.

Agricola Goretti er grundlagt i starten af 1900-tallet. Dengang bestod  driften alene af traditionel landbrug, men i 1960 begyndte man også at lave vin på gården. I 1992 opdelte man så driften i to … Agricola Goretti Gisberto med landbrugsdelen og Cantina Goretti aka Agricola Goretti Produzione Vini med vinproduktionen.


Der var lavet lidt display af nogle af husets vine … meget rammende.


Og udsigt fra tårnet ned mod butikken og bagved stedets tankanlæg.

Og hos Cantina Goretti var man også forudseende og investerede i vinmarker samt et moderne vineri ved Montefalco, hvilket blev til vinhuset Fattoria Le Mure Saracene.

Dermed kunne man – udover vine fra appellationen Colli Perugini DOC – nu også lave vine under appellationerne Rosso di Montefalco DOC samt selvfølgelig Montefalco Sagrantino DOCG. De laver mærkelig nok ingen Montefalco Sagrantino Passito DOCG.

Og til at hjælpe med vinproduktionen hyrede familien de internationalt kendte toscanske vinmagere Vittorio Fiore og Barbara Tamburin. Vittorio Fiore kender vi jo lidt her på bloggen, da jeg har skrevet om den fantastiske vinmager tidligere.

Vittorie Fiore er én af de store skikkelser i den toscansk vinavl. Han har været medlem af Kommissionen for appellation vine i det centrale Italien under landbrugsministeriet. Han er også professor i vinavl og ønologi, og har arbejdet som konsulent hos en lang række producenter i Italien. Vittorio har også ejerskab af flere vingårde, bl.a. Poggio Scalette i Chianti og Castelluccio i Modigliana i Romagna.

Både Vittorio Fiore og Barbera Tamburin er fortsat tilknyttet Cantina Goretti.

Jeg kan ikke se nogle steder, hvor mange hektar familien Goretti ejer – hverken ved det store vineri i Pila eller ved det mindre Fattoria Le Mure Saracene i Montefalco. Jeg vil dog gætte på, at det er en hel del, for vineriet viste sig at være ret stort.


Den smukkeste have, som Cantina Goretti også anvender til mange forskellige vinarrangementer om sommeren.


Og derudover er der også en landingsplads for helikoptere.

Udover en landingsplads for helikoptere – som Sara stolt fremviste, men vistnok blot er en generel plads for helikopter taxi service – så havde stedet et meget stort vinpresseanlæg, en kæmpestort udendørs tankanlæg og en stor hal med tappeanlæg og lagringsfaciliteter. Det virkede umiddelbart en smule industrielt.

Umiddelbart ser produktionen ud til at lægge på omkring 360.000 flasker vin årligt, men derudover sælges en del af vinene også lokalt, hvor kunderne ved små tappeanlæg kan købe vinene på dunke i litervis til en pris på omkring 2€ pr. liter. Og det så ud som om, at det var ret populært hos de lokale.


Produktionen hos Cantina Goretti er ganske stor, hvilket man også får fornemmelsen af, når man ser deres industrielle tankanlæg.


Her kan der helt sikkert laves masser af vin.


En kæmpe vinpresse … eller rettere sagt flere af slagsen.

Vinhuset drives i dag af 3. og 4. generation af Goretti familien, hvor 4. generation består af de to charmerende søstre Sara og Giulia Goretti, som også var mine værtinder under besøget. Et par rigtig søde og venlige unge kvinder.

Under rundvisningen lød det på Sara Goretti som om, at livet som vinproducent var svært, og at de godt kunne bruge mere salg på de internationale markeder. De afsætter i dag selvfølgelig lokalt, nationalt og samtidig også til det meste af Europa samt det amerikanske marked. I Danmark forhandles vinene både hos Italian Wine Trading samt Carlo Merolli.


Ja, det er sgu store tanke.

Her ser vi flaskelinjen hos Cantina Goretti.


Lagerhallen med opbevaring af de mange flasker vin …

… mens barriquekælderen er en lang gang indenfor i lagerhallen.

Der laves under appellationen Colli Perugini DOC omkring 8 forskellige vine og derudover 3 mousserende vine samt en likør, mens der på anlægget i Montefalco alene laves to vine, en Montefalco Rosso DOC samt en Montefalco Sagrantino DOCG. Derudover laves der selvfølgelig også lidt grappa og olivenolie.

Men der stopper det ikke, for søstrene står også bag en række produkter indenfor vinterapi, hvilket er en række naturlige kosmetik produkter, som er lavet fra polyfenoler udvundet af vin. Og kigger man på de to søstre, så kan man jo heller ikke nægte, at produkterne ser ud til at virke.


De to smukke søstre … Sara til venstre og lillesøster Giulia til højre.

Nå, men forude ventede smagningen af nogle af de nævnte vine, så vi sluttede rundvisning i Sala Marcella, hvor Giulia tilsluttede sig og og hvor der var dækket op til lille smagning. I forhold til tidsplanen havde rundvisningen dog taget længere tid end forventet, så det betød mindre tid til vinene.


Sara Marcella, det store smagelokale med plads til 70-80 mennesker og et kæmpe køkken til venstre. Det kan dog ikke ses på dette foto.

Men jeg nåede dog at smage 4 af husets vine og fik dermed et godt indtryk med dette smageprogram:

Specielt vinen L’Arringatore er vinhuset meget stolte af og de kalder den endda deres vigtigste vin, og den smagte jeg såmænd også i to årgange. Den er vel også husets topvin og næsten lige så dyr som deres Montefalco Sagrantino. Mine smagsnoter følger selvfølgelig i løbet af de kommende dage.

Som hos alle de øvrige vinhuse blev der selvfølgelig serveret lidt brød, tørret parmaskinke, pølse og ost til vinene, og selvom det var første besøg på dagen, så var jeg – som vanlig – høflig og nippede lidt til de lækre godbidder.

Sara og Giulia Goretti foran logoet for familieforetagendet.

Selvom tiden løb og den rare Vincenzo ventede bilen udenfor, så blev der dog tid til det obligatoriske foto af husets værter … eller i dette tilfælde værtinder. Sara og Giulia Goretti stillede sig velvilligt op med disken med familienavnet og jeg takkede for et godt besøg … fremme ventede næste vinhus.

Vinanmeldelser

2011 Scacciadiavoli, Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien

Så nåede vi sgu alligevel mållinjen og kan sætte bussen i garagen kl. 20.11 … det er i hvert fald sidste vin, som vi smagte hos Azienda Agraria Scacciadiavoli di Pambuffetti, altså 2011 årgangen af deres Sagrantino di Montefalco DOCG.

Og 2011’eren er også lidt som en bus, stor, kraftfuld og ligepå. Dufter af tætpakket mørk frugt, blåbær, brombær, blommer og lidt syrlige kirsebær. Derudover er der sekundære noter som mynte, estragon, eukalyptus, læder og mørk chokolade.

I munden er vinen tør, pakket med tanniner, som dog egentlig er smeltet fint sammen i vinen. Powerfuld, fyldig med syrlig, balsamisk side. Ung som bare pokker, men virker dog nogenlunde voksen af sin alder … teenager med vokseværk.

Forhandles herhjemme af Vinæsken.dk, hvor en flaske koster 239 kr., mens prisen er lavere 189 kr. ved køb af 12 flasker.

Rating 4,5/7