Tag-arkiv: 5½

Vinanmeldelser

2016 Weingut Jülg, Spätburgunder Sonnenberg, Pfalz, Tyskland

2016 Weingut Jülg, Spätburgunder Sonnenberg, Pfalz, TysklandSå er vi tilbage hos Weingut Jülg på der Hauptstraße i byen Schweigen-Rechtenbach i det allersydligste Pfalz ved grænsen til Alsace i Frankrig. Jeg har 2 vine fra Jülg til test og den ene … denne Spätburgunder Sonnenberg har jeg medbragt til vores lille blindsmagning.

Den blev nu gættet uden større tværslag, men den byder nu også på masser af traditionel tysk Spätburgunder kvaliteter og charme … men det skal jeg nok vende tilbage til lige om lidt. Lad os dog først igen kigge nærmere på Weingut Jülg.

Vingården er grundlagt i 1961 af Oskar Jülg og frue … frau Erika. Familien havde gennem generationer været vinavlere med base i Schweigen-Rectenbach, men Oskar synes ikke om kvaliteten i vinene fra regionen og ville af med sødmen, som prægede både de tyske og de alsaciske vine.

Han ville selv producere knastørre vine og plantede derfor vine vinstokke med både Chardonnay og andre kloner fra Bourgogne, som Oskar havde fået et godt øje til.  På det tidspunkt måtte man ikke dyrke Chardonnay og derudover indførte Oskar også ny eg, hvilket af mange også blev anset som en stor fejl.

Vinstokkene plantede han på sine marker, der strækker sig fra vingården i Schweigen-Rechtenbach og et par kilometer ind over grænsen til Wissembourg i Alsace.

Dilemmaet med at have vinmarker på begge sider af grænsen var opstået i kølvandet på 2. verdenskrig, hvor grænserne blev trukket mellem de to lande.

Denne grænsesætning betød, at en del vinbønder fik deres markbesiddelser delt i to … en fransk del og en tysk del. Det gav en række udfordringer for vinbønderne, der skulle have pas med for at komme til vinmarkerne på den anden side af grænsen og leve under forskellige vinlovgivninger i de to lande.

I dag er det 3. generation i form af Johannes Jülg der står i spidsen for driften af vingården, hvilket sker i samarbejde med hans fader Werner Jülg.

Johannes er uddannet vinmager og har inden overtagelsen af familieforetagendet arbejdet for imponerende huse som Jean Stodden i Ahr, Keller i Rheinhessen. Clemens Busch ved Mosel og Domaine des Lambrays i Bourgogne.

Han har således gået i en god skole og i en artikel fra Decanter i 2017 kategoriserer MW Anne Krebiehl den gode Johannes Jülg som en af de 20 bedste producenter af Spätburgunder i Tyskland.

Weingut Jülg har samlet 18 hektar vinmarker, hvor lidt over 40% ligger på den franske side af grænsen. Det bekymrer dog ikke Johannes det mindste, for som han siger, så er det lige meget om vinstokke vokser i Frankrig eller i Tyskland … vin har ingen grænser. Vi er 50% franske, 50% tyske, men 100% Jülg.

Udover driften af vingården, som driver familien også en weinstube, og den står gamle frau Erika Jülg fortsat i spidsen for.

Denne Spätburgunder Sonnenberg er Jülgs absolutte topvin, en Lagenwein, hvor druerne selvfølgelig kommer fra marken Sonnenberg, der løber på begge sider af den fransk/tyske grænse. Vinen er lagret dels på barriques, dels på store gamle træfade og tappet ufiltreret.

Duftmæssigt er der nogle klassiske Spätburgunder elementer, sød kostald, eg, kirsebær, hindbær … frugten en kende mørkere end normalt, søde bolsjer, kanel, lidt salt havvand, våde blade på en efterårsdag, svag lakrids, og derudover lidt sødme samt varme i aromaen … sådan lidt stor og omfavnende.

I munden er det blødt og meget vedkommende … animalsk, mineralsk med både jern, mineraler og sten. Det er alligevel en fyldig Spätburgunder, lidt varm i stilen, men med en præcis leveret syre og spændstige tanniner. Frugten igen lidt mørk … blommer, kirsebær og derudover blæk, krydderier samt pæn lang eftersmag.

Forhandles af Propperiet Vin Import, hvor en flaske koster 399 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7
Vinanmeldelser

2014 Château Saint-Roch, Kerbuccio, Roussillon, Frankrig

2014 Château Saint-Roch, Kerbuccio, Roussillon, FrankrigSydfransk urkraft … i glasset har jeres flittige vinblogger fået et sip af den sydfranske vin Kerbuccio fra Jean-Marc Lafages vinhus Château Saint-Roch.

Château Saint-Roch er en gammel vingård beliggende i Agly dalen omkring 4 kilometer øst for den lille by Maury, tæt på floden af samme navn og i appellationen AOC Maury Sec i området Côtes du Roussillon. Det må ikke sammenlignes med et andet Château Saint-Roch, nemlig det af familien Brunel ejede vinhus i Lirac … to forskellige vinhuse, forskellige steder, men med samme navn.

Projektet Château Saint-Roch er etableret i år 2000 af Jean-Marc Lafage i et samarbejde med den amerikanske vinimportør Eric Solomon, da Lafage købte vingården i det område, hvor han som dreng arbejde sammen med sin far i markerne.

Jean-Marc Lafage er 7. generation af vinmagere og familien boede de første fem generationer i Maury området midt i den lille by Fenouillèdes. Lafage far var altid ærgerlig over, at de efter arbejdet i marken skulle gå tilbage til landsbyen … og ikke blot kunne bo ved markerne … vågne op og kigge udover vinmarkerne med de gamle vinstokke med Grenache og Carignan.

I hele hans liv drømte faderen om at bo på mas à Maury … området omkring landsbyen, så han kendte hver eneste vingård. Så da Jean-Marc købte den gamle vingård og fortalte faderen om købet, så blev det lidt en skuffelse for Jean-Marc … for faderen kunne slet ikke huske Château Saint-Roch.

Jean-Marc Lafage er en kendt vinmager i Roussillon og driver selv Domaine Lafage aka Maison Lafage, som ligger en kende mere mod øst end Château Saint-Roch, nemlig lige svag nordøst for Perpignan helt ud mod Middelhavet.

Han er lidt af en kult-ønolog og en efterspurgt flyvende vinmager, som også hjælper vinhuse i både Frankrig, Spanien og Sydamerika. Hans hustru Eliane er i øvrigt også en dygtig vinmager. Parker har tidligere rost Lafage og skrevet om ham … og jeg citerer; When it comes to quality-to-price ratios, no one does it better than proprietor Jean-Marc Lafage.

På Domaine Lafage har Jean-Marc og Eliane omkring 200 hektar jord, men heraf dog kun omkring 160 hektar vinmarker. Jean-Marc er det, som franskmændene kalder en terroiriste, altså meget bevidst om vingårdens forskellige jordbundsforhold.

På vingården ved Perpignan laver han derfor også vine fra 3 forskellige områder, nemlig Terroir de l’Agly, Terroir Perpignan-Méditerranée samt Terroir des Aspres.

Og så har Jean-Marc Lafage altså siden år 2000 også ejet Château Saint-Roch i Maury, hvor der samlet er 44 hektar vinmarker på ler-, skifer- og kalkholdige skråninger, der ligger i 120 til 470 meters højde … og flere af markerne endda med op til 100 år gamle vinstokke med Grenache og Carignan.

Målet på Château Saint-Roch er at lave vien af høj kvalitet til fornuftige priser, og der laves en lang række vin, både hvidvine, rosévine samt selvfølgelig rødvine, som fx denne Kerbuccio, som er én af husets topvine … vist kun overgået af vinen La Chapelle.

Kerbuccio er lavet på 60% Grenache, 20% Syrah og 20% Mourvedre … altså helt uden Carignan, selvom flere anmeldere skriver, at blendet også indeholder Carignan. Men det står imidlertid sådan meget klart på etiketten … Grenache, Syrah, Mourvedre.

Druerne kommer fra marker i nærheden af landsbyen Maury og ruinerne fra slottet Queribus. Vinstokkene er gennemsnitlig er 60 år gamle, hvorfor udbyttet også meget spinkelt med alene 17 hektoliter pr. hektar.

Vinen har faktisk sit navn Kerbuccio fra Château de Quéribus … Kerbuccio er nemlig den latinske oversættelse af navnet på den gamle borg bygget af katharerne i 1200-tallet.

Vinen er lavet med maceration i 4-5 uger, en kontrolleret gæring ved 20-23 grader og er efter endt fermentering lagret … 30% af vinen 6-9 måneder på store 500 liters egefade og resten af vinen i store cementtanke inden endelig samling og flaskning.

Og sikke en vin … lækker sydfransk tud, der er dyb og mørk, koncentreret tæt og omfavnende med gamle, våde fade, lidt mejeri, en smule flæsk, jernbanesveller, flint, sten, mineraler og masser af solbær, blåbær, hindbær, blommer, læder, lakrids, surkål, en forfriskende efterårsvind … en sindssygt lækker aroma med klare referencer til Rhône. Kompleks og virkelig givende næse.

Smagsmæssigt er det også en koncentreret og tør vin med en smuk friskhed i frugten og jeg kommer automatisk til at tænke på lidt Châteauneuf-du-Pape. Smagen er fuldfed, let jammy, men samtidig med en kølig elegance samt en milelang eftersmag. Der er godt med tanniner i dyret, lidt soya, mineraler, krydderier … men mest af alt duperes jeg af den kølige elegance, nærmest som om vinen står på en piedestal. Glem alt om at købe 3 billige Cote du Rhône vine og køb i stedet 1 flaske af denne, sæt dig hen i lænestolen ved pejsen, nægt konen et glas af vinen og vær’ helt egoist. Nam.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske i årgang 2015 koster 249,95 kr., men køber du 6 flasker er prisen 199 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7
Vinanmeldelser

2017 Weingut Schmitges, Erdener Treppchen Riesling GG, Mosel, Tyskland

2017 Weingut Schmitges, Erdener Treppchen Riesling GG, Mosel, TysklandWeingut Schmitges’ Erdener Treppchen Riesling Großes Gewächs i årgang 2017 er lavet en smule anderledes end foregående 2015’er … men vi står fortsat på øverste trin på Stairways to Erden og jammer med Led Zeppelin.

2017’eren er nemlig spontangæret på fade, som er lavet af granit. Der tilbringer vinen også 4 måneder sur lie – altså med bærmen – for derefter dog af modne yderligere 4 måneder på store gamle træfade. Brugen er granitfade er nyeste trend og startede som et forsøg hos Andreas Schmitges i årgangen før, altså 2016 vinene, hvor han lavede Erdener Treppchen Riesling i 3 versioner … en på træ, en på rustfrie stålfade samt en på granitfade.

Granitfade vinder mere og mere frem, selvom de både er dyre at producere og besværlig at lave vin i. De har dog den fabelagtige egenskab, at de dæmper noget af den varme, som dannes under gæringen og det sikrer dermed en lavere gæringstemperatur.

Med granitfade vil der dog forekomme en smule oxidering af vinen, hvilket selvfølgelig giver en anderledes og måske et mere modent udtryk i vinen. Til gengæld er granitfade lettere at rengøre, da fx vinsten ikke kan binde på granittens overflade.

Andreas Schmitges blev så glade for granitfadene, at han med denne årgang 2017 har indkøbt endnu et 1.000 liters granitfad, således der kan lave flere flasker af denne vin. Men hvordan smager vinen så i forhold til den mere traditionelle årgang 2015?

Duftmæssigt er næsen heller ikke helt så traditionel … ingen petroleum, men er i stedet langt mere svævende og klart lettere i udtrykket. Der er godt med lethed, blomster, sæbe, men samtidig er Riesling noterne ikke helt så klare og entydige. Der er mere renhed i frugten, mere jern samt sten og samtidig en vis modenhed, nærmest med overmodne æbler samt svage tropiske frugter.

Det mineralske udtryk, som man måske ville forvente, kommer ikke først i smagsbilledet, idet jeg derimod fanger en vis honningsødme, som måske kan tilskrives en større oxidering under lagringen i granitfadene, men til gengæld kommer det mineralske så frem i eftersmagen med renhed, stringens, salt og bid.

Det smager herregodt, bare ikke helt så godt som 2015’eren … endnu, men måske skal vinen blot gemmes et par år for at udvikle sig, få rynker og mere sjæl. Jeg vakler mellem 5,5 og 6 af de fede, beskidte tommelfingre, men lander på 5,5.

Forhandles af Propperiet Vin Import, hvor en flaske koster 329 kr., mens du får 10% rabat, hvis du køber 3 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7
Vinanmeldelser

2003 Domaine de la Pinte, Arbois Poulsard, Jura, Frankrig

2003 Domaine de la Pinte, Arbois Poulsard, Jura, FrankrigEthvert stort show skal ha’ et ekstranummer … her blev det en 2003’er Arbois Poulsard fra vinhuset Domaine de la Pinte til lige at slutte, slukke og lukke.

Domaine de la Pinte ligger i Arbois og er grundlagt i 1959 af Roger Martin, som købte en lille parcel – lieu-dit – kaldet La Pinte à la Capitaine, som også kom til at lægge navn til domænet. Husets marker havde egentlig i gammel tid været historiske, indtil phyllorexa hærgede i Jura, så markerne havde ligger brak en lang periode og Roger Martin startede med at genplante vinstokkene.

I dag er det sønnen Pierre Martin, som har overtaget tøjlerne efter sin fader og han passer driften sammen med Bruno Ciofi og Emmanuel Perraud ved roret i kælderen.  På billedet ovenover kan I se gamle Roger Martin sammen med sønnen Pierre.

Domaine de la Pinte har samlet 34 hektar vinmarker, som ligger omkring i 400 meters højde tæt på Château-Chalon og med en undergrund af de berygtede blå mergel.

Ud af de 24 hektar er hele 17 hektar tilplantet med Savagnin, 6 hektar Chardonnay, 7 hektar Poulsard, 4 hektar med Trousseau og Pinot Noir. Siden 1999 har markerne været dyrket økologisk og de blev yderligere certificeret biodynamisk af Demeter i 2009, så alt arbejde sker efter månekalenderen.

Her er det husets Arbois Poulsard, som vi har fået i glasset i en årgang 2003 … en i øvrigt varm årgang i Jura. Druerne er høstet manuelt med et meget lavt udbytte på 20 hektoliter pr. hektar og vinificeret alene med druernes naturlige gærceller.

Druerne afstilkes fuldt ud og vinen gærer samlet 10 uger og efter endt fermentering lagrer den sur lie 18 måneder på egefade. Flaskes ufiltreret og alene med meget lidt svovl.

I glasset er vinen bjergtagende lys og beskidt … og det stemmer meget godt overens med duften, som også er beskidt med krudtrøg … som om kanonerne på Fregatten Jylland lige var affyret. Der er lidt animalsk kohud, rådne æg, svovl fra jordens indre, kirsebær, mejeri, yoghurt, læder, lakrids og vinen er meget levende i frugten med en smule bolsjesødme samt lette krydderier. Dufter vildt godt.

Det smager også vildt godt … kraft og alligevel blød og rund med lidt lyse frugter, fin koncentration i frugten og samtidig virkelig saftig, let drikkelig og meget direkte. Rund, fin, let og blød er vist nøgleordene for denne vin. Nice.

Købt i Frankrig, hvor prisen var 13,80€ … svarende til 103 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7
Vinanmeldelser

2014 Domaine de l’Octavin, Commendatore, Jura, Frankrig

2014 Domaine de l’Octavin, Commendatore, Jura, FrankrigFørste rødvin til den lille blindsmagning på terrassen i sommervarmen blev denne Commendatore … en Trousseau baseret juravin fra Domaine de l’Octavin.

Domaine de l’Octavin kaldes også Les Vins d’ABCD, da vinhuset nemlig er grundlagt af Alice Bouvot og Charles Dagand … deraf ABCD, Begge er uddannede vinmagere, og den ambitiøse Alice – som I kan se på billedet ovenover – arbejdede efter endt uddannelse på flere vingårde i både Californien, New Zealand og Chile.

Da hun i 2004 vendte hjem til Frankrig, så mødte hun Charles i Arbois i Jura, hvor han arbejdede som kældermester på et af både Juras og hele Frankrigs ældste kooperativer Fruitières Vinicole d’Arbois.

Charles lod sig hurtigt påvirke af Alice og hendes visioner, energi og charme, så de slog i 2005 således pjalterne sammen, både professionelt og privat, og dannede Opus Vinum med base i Arbois.

Men navnet faldt Rothschild og Mondavi for brystet, da de jo i staterne producerer vinen Opus One. De truede – på bedste amerikanske manér – med sagsanlæg, så Alice Bouvot og Charles Dagand måtte finde et andet navn til domainet. Det blev til Les Vins d’ABCD og i dag primært kendt som Domaine de l’Octavin.

Navnet Les Vins d’ABCD duer heller ikke mere, da Alice og Charles er gået hver til sit– både privat og professionelt, så der er Alice, som i dag kører Octavin videre på egen hånd.

Allerede fra etableringen har fokus været på at lave naturlig vin, og allerede i 2007 blev Domaine de l’Octavin godkendt af Ecocert og fra 2010 certificeret biodynamisk af Demeter. Og det er naturlig vin i bogstavelig forstand, for siden 2009 har de ikke hældt andet end ren, gæret druemost i flaskerne.

Domaine de l’Octavin har samlet 4,5 hektar vinmarker, fordelt på fem forskellige parceller i oplandet omkring Arbois. Tre af markerne købte de allerede i 2006, nemlig En Poussot, Les Nouvelles og Les Corvées. Det er siden suppleret med lejede parceller på markerne En Curon og La Mailloche.

På markerne dyrker Alice de 5 klassiske juradruer Chardonnay, Savagnin, Poulsard, Trousseau og Pinot Noir. De giver basis for en lang række vine … fra Pétillant Naturel, klassiske hvidvine med og uden oxidation, hvidvine eller orangevine med skindkontakt, blends på både grønne og blå druer samt og rødvine med traditionel eller semi carbonique gæring.

I kælderen arbejder Alice både med ståltanke, glasfiber, træ. Som en del af BRUTAL-broderskabet, er der også sneget sig en amfora i kælderen. Alice er vild med musik, så det har inspireret hende til navnet på vingården … og selvfølgelig har vinene også navn efter karakterer fra Mozarts operaer, altså navne som Don Giovanni, Pamina, Commendatore og mange flere.

Da efterspørgslen efter vinene fra Domaine de l’Octavin har været overvældende stor, så er Alice i 2013 startet med at lave vine i en lille negociant serie, hvor hun køber druerne af gode venner rundt omkring i Frankrig. I negociantforretningen arbejder hun i dag med 5-6 vinbønder, der alle leverer certificeret økologiske eller biodynamiske druer.

Denne Commendatore er lavet på 100% Trousseau fra vinmarken Les Corvées , som ligger tæt på den lille landsby Montigny-lès-Arsures. Druerne er delvist afstilket, lavet i  glasfibertanke – lang maceration – og lagret vistnok på barriques med alt skidtet mindst 7 måneder uden hverken remontage eller pigeage.

I glasset en smuk, meget lys transparent og teglfarvet vin, som virkelig har en lille opstoppernæse med en aroma af andefond, gammel neuf og samtidig grøn, urtet med bio-bio noter, græs, meget grønt græs, blomster, rosenblade, jordbær, appelsin, kål, kanel, Matas creme … herlig fin og funky.

Smagsmæssigt er det blødt, luftigt og letløbende vinjuice. Det er let elegant, godt med kalkagtige mineraler, mild frugt, hindbær, jordbær og stor bællepotentiale. Frisk, fin, ren, blød og let … det er sgu meget godt det her.

Forhandles af Krone Vin, men prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 5,5/7
Vinanmeldelser

2014 Frank Cornelissen, Munjebel Bianco, Sicilien, Italien

2014 Frank Cornelissen, Munjebel Bianco, Sicilien, ItalienOrange er et mix af rød og gul, en lys og varm farve. Den betragtes som en sjov farve med appetitlige og lækre kvaliteter. Den øger desuden ilttilførslen til hjernen og stimulerer mental aktivitet. Det er også farven på næste vin … den skindfermenterede orangevin Munjebel Bianco fra belgiske Frank Cornelissen på Sicilien.

Den skøre belgier Frank Cornelissen er én af pionererne inde for de naturlige vines verden … en total non-interventionalist. Cornelissen er trods sin belgiske afstamning blevet synonym med Etnas renæssance som et af Italiens mest betydningsfulde vindistrikter.

Frank Cornelissen grundlagde sin vingård i 2001 på nordsiden af vulkanen Etna ved Passopisciaro omkring 10 kilometer vest for Castiglione di Sicilia og tæt på andre fabelagtige vingårde som fx Tenuta Terre dele Nerre og vor egen Anne-Louise Mikkelsen på Tenuta di Aglaea.

Cornelissen havde tidligere importeret og distribueret vine i Belgien, men havde en drøm om at blive vinproducent og fandt, at området ved Etna på Sicilien gav de bedste betingelser for at nå målet om at fremstille intet mindre end verdens bedste vin.

Og missionen er lykkedes i en sådan grad, at han med Azienda Agricola Frank Cornelissen har skabt en fornyet tro på Etnas potentiale, som en stribe af unge producenter på vulkanen nu forsøger at realisere af forskellige veje.

Filosofien bag vingården er baseret på en accept af, at mennesket aldrig vil være i stand til at forstå naturens fulde kompleksitet og samspil. Der griber Frank så lidt ind i naturens gang, men forsøger blot at følge dens anvisninger, forstå, observere og lære hendes bevægelser.

Der anvendes ingen kemikalier, men vingården er hverken økologisk eller biodynamisk, da Frank mener, at sådanne prædikater blot er en afspejling af menneskets manglende evne til at acceptere naturen, som hun er og vil være.

Frank Cornelissen har samlet 24 hektar, som er højtbeliggende marker i omkring 650-900 meters højde. 13 hektar er gamle vinstokke som klassiske fritstående buske, 9 hektar er med mere almindelige vinstokke plantet i rækker og omkring 2 hektar er med oliventræer, mens resten er frugttræer.

Siden etableringen er Frank Cornelissen blevet lidt af et ikon indenfor naturvin, og denne hvid/orange Munjebel lidt en legendarisk vin.

Vinen er lavet på lokale druer, 60% Grecanico Dorato og 40% Carricante, som kommer fra markerne Calderara, Borriglione, Crasà og Picciolo, hvor vinstokkene er omkring 40 år gamle.

Når druerne er høstet, så afstilkes de og knuses let, hvorefter Frank giver dem 4 dages maceration og gærer i små neutrale bøtter for at undgå for høje temperaturer under gæringen, hvor druerne gæres helt ud til de alkoholiske gæring selv slutter.

Derefter lagrer vinen en periode i neutrale epoxy tanke fra 2.500 liter til 5.000 liter og tappes på flaske ufiltreret og med mikrolidt svovl. Der laves årligt 5.000 flasker af denne vin.

I glasset er vinen ganske klart og orangefarvet. Næsen emmer af bio-bio, krudt, eksploderet TNT, kridt, blomster, godt med lakridsrod, bitterhed, tranebær, stikkelsbær, brændenælder, koriander, æbler, pærer … virkelig let og luftig … og har måske endda også en let duft af øl? Multo intessanto. Man kan simpelthen ikke lade være med bare at blive ved med at dufte til vinen igen og igen.

Smagsmæssigt er vinen småkrydret og samtidig saftig med både stringent syre samt garvesyre som en rødvin, kontrolleret bitterhed og vildskab. Der er godt med mineraler, sure citroner, grape og appelsiner, tørhed, lidt honning og stor vedholdenhed. Med luft i glasset bliver vinen blødere og blødere … smager sgu ret fantastisk.

Madmæssigt vil jeg parre en sådan vin med lidt fisk eller måske hvidt kød … det kunne være Kyllingefrikassé … som madbloggeren Madfilosofie har en god opskrift på.

Forhandles af Volatil, hvor en flaske koster 420 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7
Vinanmeldelser

2013 Clement Perseval, Coteaux Champenois Luth, Champagne, Frankrig

2013 Clement Perseval, Coteaux Champenois Luth, Champagne, FrankrigFor alle syreelskere, så er den næste lede motherfucker syrebasse af Perseval vinene denne Coteaux Champenois Luth … en vin som Extra Brut Martin endda efterfølgende har kaldt en syre direkte fra kemiskabet. Men så galt er det nu ikke, selvom etiketten godt kan minde om en fra et glas lægeordineret piller eller hostesaft.

Coteaux Champenois Luth er lavet på 100% Pinot Noir druer fra en parcel på marken Luth … altså igen en lille enkeltmarksvin, som tilsyneladende er lavet stort set som foregående vin, dvs. på enten ståltanke eller brugte barriques, tappet på flaske efter omkring 20-21 måneder efter høst og har sammenlagt lagret 3 år inden frigivelse.

Duftmæssigt virker denne Coteaux Champenois Luth mere givende og omfavnende end Les Trembloies … godt med blid røg og lejrbål, havvand, tropisk frugt, fersken, stikkelsbær, lidt astronaut-is, blomster, nødder, karamel og igen er aromaen sådan svag oxyderet. Det dufter virkelig fabelagtigt og klart et niveau op.

I munden sender jeg en syrlig tanke til min tandlæge … det er nemlig både citronsurt og tandlægesurt, så der er virkelig bid med tonsvis af syre, men på en total overbevisende måde. Det er fuldkommen stringent, rent, klart og syrligt … og det smager eminent.

Forhandles i dag vistnok af Lieu-Dit, men prisen kender jeg ikke … nok et sted mellem 200-300 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7
Vinanmeldelser

2016 Weingut Enderle & Moll, Pinot Noir, Baden, Tyskland

2016 Weingut Enderle & Moll, Pinot Noir, Baden, TysklandMol er en toneart og med denne Pinot Noir fra Weingut Enderle & Moll synger vi os igen op på mol-skalaen, så dur-tonearterne må bøje sig og være med på noderne.

Vi er atter hos de to vildmænd, garageproducenterne Sven Enderle og Florian Moll i deres autonome vinhus, der ligger ved byen Münchweier i Badens Ortenau region i den vestlige udkant af Schwarzwald, omkring 60 kilometer sydøst for Strasbourg mellem Offenburg og Freiburg i Breisgau.

Hverken Sven eller Florian kommer fra vinfamilier, men er begge uddannet på vinhuse i Kaiserstuhl, hvor de også mødte hinanden i 2003. Sven arbejdede på det tidspunkt på vingården Weingut Bercher-Schmidt i Oberrottweil, og Florian på Weingut Höfflin i Bötzingen.

Herefter kom Sven til det økologiske Weingut Dr. Benz i Kenzingen-Bombach, mens Florian rejste til det sydlige Frankrig, hvor han arbejdede i kælderen på Chateau Duvivier.

Chateau Duvivier er et økologisk vinbrug … akkurat som Öko-Weingut Dr. Benz, og således blev både Sven og Florian helt uafhængig af hinanden inspireret af den økologiske tilgang til vinproduktionen.

Da de i 2006 fik mulighed for at leje en lille parcel af marken Münchweier Kirchhalden med 25-35 år gamle Spätburgunder vinstokke, så besluttede de at starte eget vinhus, og det var således starten på Weingut Enderle & Moll … den lille, charmerende garageproducent.

Samlet har Enderle & Moll produktion fra 2,1 hektar vinmarker, nogle ejet og andre lejet, fordelt på 12-15 små parceller, de fleste fortsat på Münchweier Kirchhalden marken.

Denne Pinot Noir er Enderle & Molls almindelige basisvin, deres entry level Pinot Noir, hvor druerne kommer fra forskellige marker, hvor vinstokkene er 30-50 år gamle. Vinen er lavet fuldstændigt traditionelt alene med druernes naturlige gærceller.

Vinen har lagret 12-14 måneder i brugte egetræsfade fra Domaine Dujac i Bourgogne og den er hverken klaret eller filtreret. Der laves årligt 7.000 flasker af vinen.

I glasset er vinen virkelig lys og transparent … hvis det ikke lige var fordi, at den samtidig er herlig grumset og ufiltreret. Kloakslam af bedste kvalitet. Næsen er lys, frisk, syrlig og let … blødt bomuldsvat og fluffy æggehvide skyer, syrlige drops, krudt og grønne blade, let funky med kul, svag kanel og bio-bio aromaer. Samlet er vinen ufattelig let og svævende.

Smagsmæssigt er lys, saftig og har godt med frisk frugt. Det er let, delikat med en fin, sart syre, klar ren og mineralsk. Selvom vinen er  lavet af vildmænd med grove hænder, så er det feminint, fint, syrerigt og sart. Det er skræmmende højt niveau for en basisvin og smager rasende godt.

Forhandles af Extra Brut Vinimport, hvor en flaske koster 145 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7
Vinanmeldelser

2016 Monte del Frà, Ca´ del Magro Custoza Superiore, Veneto, Italien

2016 Monte del Frà, Ca´ del Magro Custoza Superiore, Veneto, ItalienSå for pokker igen … atter har vinhuset Monte del Frà overrasket, forbavset, forbløffet og nærmest paralyseret mig og det er med denne lille TNT, højeksplosive dynamitbombe af en vin, som de kalder Ca´ del Magro Custoza Superiore.

Monte del Frà ligger vest for byen Sommacampagna i Custoza området omkring 20 kilometer syd for Gardasøen i Veneto og jeg har tidligere skrevet om vinhuset, da jeg drak en tilsvarende sexet vin fra dem, nemlig deres Bonomo Sexaginta Custoza Superiore. Det kan du læse, hvis du vil vide mere om vinhuset og historien bag det.

I stedet kigger vi videre på denne Ca´ del Magro Custoza Superiore, som igen kommer i en lille buttet flaske med husets logo præget i flasken.

Det er en vin, som er lavet på et blend af 50% Garganega, 10% Trebbiano Toscana, 10% Tocai Friulano, 15% Cortese og 15% Chardonnay, Riesling og Sauvignon Blanc. De tre sidstnævnte druer er blandet allerede ved presningen af druerne og har efterfølgende fået lov til at gære på træfad.

De øvrige druer er gæret på rustfrit stål, hvor de pressede druer først undergår en cryo-maceration, hvor de køles hurtigt ned med henblik på at få mere aroma fra drueskindet.

Efter endt fermentering lagrer vinen i de rustfrie ståltanke med bærmen, en del i 4 måneder og resten omkring 8 måneder inden vinen samles, flaskes og lagrer yderligere 6 måneder.

Druerne kommer fra vinmarker, der netop hedder Ca’ del Magro og ligger i bakkerne ved byen Custoza i omkring 100-120 meters højde med en svag hældning mod syd. Marken er på 7-8 hektar og vinstokkene omkring 40 år gamle.

Det er en Custoza Superiore … og en Superiore skal som minimum kunne gæres til 11% alkohol, hvor en normal Custoza blot skal holde 9,5% og denne 2016 Ca´ del Magro Custoza Superiore har 13% alkohol.

Duftmæssigt er vinen lys, hip, hot og svævende … som en blond brud i lårkort brudekjole med kniplinger. Der er en odeur, endda inderlig vellugt af blomsterhaver, mentol eller eukalyptus, bivoks, fersken, mango, røg, vanilje, valnødder, havvand, rosenvand, tyggegummi, kaktus, safran, stearinlys … og næsen bare giver og giver. Slam. Der er et hvidt slør smidt over vinen, som bare dufter vildt godt og meget nænsomt delikat.

I munden en fin balance med noget grønt, noget frisk og samtidig noget sødt. Vinen har nemlig liflig og mundsmeltende sødme, som sammen med lemon og sprødhed giver karakter. Den er ganske easygoing, men samtidig kompleks og forførende … lidt som bruden i den lårkorte brudekjole. Samtidig er det til prisen et sindssygt godt køb.

Drik den fx til lidt pasta. Det kunne fx være Madfilosofies – en af landets mest spændende madbloggere – opskrift på Ravioli med smørstegte friske rosenkål og ricotta,  som kunne passe stjernegodt til vinens aromatiske og alligevel lette side.

Vinen forhandles af Propperiet Vin Import, hvor en flaske koster 139 kr., men køb 3 – mindst – for så er prisen kun 99 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7
Vinanmeldelser

2011 Mas de Daumas Gassac, Mas de Daumas Gassac Rouge, Languedoc, Frankrig

2011 Mas de Daumas Gassac, Mas de Daumas Gassac Rouge, Languedoc, FrankrigMas de Daumas Gassac er en af de mest berømte vingårde i Languedoc og er bl.a. kaldt den eneste Grand Cru i Midi, en Lafite i Languedoc og Parker har kaldt huset exceptionel. Denne Mas de Daumas Gassac Rouge er deres ikoniske topvin, som også af mange betragtes som den helt ultimative kultvin i Languedoc. Vi smager den her i en årgang 2011.

Mas de Daumas Gassac er et yngre vinhus, som er grundlagt i 1971, hvor den tidligere handskeproducent Aimé Guibert sammen med hustruen Véronique  og resten familien købte ejendommen på adressen Haute vallée du Gassac lidt nord for den lille by Aniane omkring 25 kilometer vest for Montpellier fra familien Daumas.

Det var egentlig ikke for at dyrke vin, men da geologiprofessor Henri Enjalbert havde rost områdets potentiale til at producere stor vin, så startede Aimé med at tilplante markerne med vinstokke.

Den første vin blev lavet i 1978 med hjælp fra ønologen Émile Peynaud og det var nemlig lige præcis denne vin … Mas de Daumas Gassac Rouge. Èmile havde tidligere arbejdet som vinkonsulent for både  Chateaux Margaux, Haut Brion, Mission Haut Brion og La Lagune

Mas de Daumas Gassac Rouge blev et bevis på, at der kan laves alvorlig, stor rødvin udenfor en appellation, men som en almindelig Vin de Table Français.

Berømmelsen for Mas de Daumas Gassac kom i 1982, da slottets årgang 1980 i Frankrigs berømte guide Gault & Millau slog vine som Château Latour og Château Lafite af banen.

Det skabte mildt sagt en del opmærksomhed på den internationale vinscene, da Languedoc-vine af den karat var usete indtil da. Men det betød også, at vinen hurtig blev prissat på niveau med de fine vine fra Bordeaux.

Hemmeligheden ligger i jordens struktur samt i det for området kølige mikroklima, skabt af floden Gassac. Men hertil kommer en højst usædvanlig druesammensætning … men den skal jeg nok lige vende tilbage til.

I dag er det Aimé Guibert og Veroniques 4 børn, som driver vinhuset. De hedder Samuel, Gaël, Roman og Basile … de har i fællesskab ledet stedet siden 2000.

Familien har samlet omkring 50 hektar vinmarker, fordelt på 52 parceller med en stor, stor variation af druesorter, faktisk er der på markerne omkring 50 forskellige sorter, men de mest udbredte er Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Malbec, Merlot, Syrah, Tannat, Petit Verdot og Carmenere.

Denne 2011 Mas de Daumas Gassac Rouge er lavet på et blend af 71,6% Cabernet Sauvignon, 5.6% Merlot, 5% Cabernet Franc, 2,6% Pinot Noir, 2,8% Tannat, 1.6% Malbec og 10,8% sjældne druesorter … i hvert fald ifølge vinhuset hjemmeside.

Etiketten bag på vinen siger dog, at blendet er 80% Cabernet Sauvignon, 7% Merlot, 6% Petit Verdot, 4% Pinot Noir samt 3% Syrah … så hvad der er rigtigt, står således lidt hen i det uvisse.

Druerne er høstet med et udbytte på mellem 35-45 hektoliter pr. hektar og vinen er lavet helt klassisk med lang fermentering og maceration i 20 dage på rustfrie ståltanke, ingen filtrering og derefter lagret 12-15 måneder på brugte egefade.

Det siges, at vinen som ung er som en Bordeaux, men ved lagring udvikler den forunderlige nuancer som en gammel Bourgogne, men lad os endelig smage vinen.

Den har i hvert fald en ganske forunderlig duft … landligt som en polsk bondepige ved navn Svetlana, lidt prut, nyvasket sengetøj, dyb moden og gæret frugt, kirsebær, blåbær og boysenbær, lakrids … og ganske masser af kraft, som en vin på epo.

I munden en koncentreret og saftig vin, ganske læskende med en streng syre og godt med peber og andre krydderier. Der er jernmalm, mineraler, stor tørhed og godt bundet sammen. Det er sgu flot vin. Det burgundiske synes jeg dog ikke, at jeg har fundet … men måske er den endnu for ung.

Forhandles af Vinimperiet, hvor en flaske koster 280 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7