Når jeg nu allerede er i gang med at svælge mig i fabelagtige vine fra Dominio del Àguila, så kan jeg da lige så godt smage en 2018 Reserva, som jeg også før har smagt i tidligere årgang. Det er også mægtig vin,
Vinen er lavet på 95% Tempranillo, mens det resterende er et skønt mix af Albillo, Bobal, Garnacha og Tempranillo Gris. Alle druerne er fra sindssygt gamle vinstokke og flere endda over 100 år gamle på marker ved La Aguilera i 880 meters højde, hvor jordbunden består af kalk og rødt ler.
Vinifikationen sket totalt gammeldags med i beton gæringskar med fodtrampning af de hele drueklaser og så spontangæring alene med druernes naturlige gærceller. Druesorterne gærer sammen og efter endt fermenteringen er vinen så lagret 27 måneder på primært franske egefade.
Vinen har i denne årgang 2018 fået 97 point af Parker med ordrene; Fine, serious and elegant og er med i hans top 3 for 2018 Ribera del Duero vine.
Som sidst er det en vild vin … som dens hvide søster en smule reduktiv og så ellers landlig, animalsk og dyrisk som en behåret ulv i fåreklæder. Der er violer, rå champignon, friske, mørke og vilde bær, brombær, blåbær, tyttebærgele samt kakaopulver, let grantræ og så fadnoter med lidt mælkechokolade, kanel, vanilje, en stor cafe latte, appelsinskal og virker endda en smule parfumeret. Frugten er sådan tilbagelænet og tør krydret.
Men det bedste i vinen er smagen, der er så cremet og smelter nærmest, så mit hjerte også må smelte lidt med. Det er intens uden at blive alt for kraftig og fed. Frugten er slet ikke mørk, men intens med blommer, kirsebær, kirsebærsten og jordbær samt tonsvis af friskhed og en silkeagtig smooth struktur. Tanninerne er vilde og crazy … sætter sig rundt om i munden, men dog uden tandlægen bliver alt for sur på dig, selvom hæfter sig fast i mundhulen, hvor tanninerne bare grovhygger sig. Det er – som tidligere – ganske enkelt fortryllende, så jeg ligger lidt i underkanten af 6,5 af de houlbergske fingre.
Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 599,95 kr., mens prisen pt er på tilbud til 469,95 kr. ved køb af 6 flasker.
Jeg har én gang tidligere smagt denne Albillo Viñas Viejas fra Dominio del Águila og dengang svimlede jeg helt hen og blev både forbløffet, lamslået, paralyseret, forbavset og glad.
Nu skrev jeg lige før, at Oreno og Orma er de ikoniske topvine hos Tenuta Sette Ponti, men det er sandhed med mortifikationer, for huset laver også denne fine Vigna dell’Impero, som jeg smager i årgang 2015.
Brix fandt mere spændende vin frem og næste i rækken blev en US-Cab … 2013 Nappa Valley Cabernet Sauvignon fra det klassiske Silver Oak
Aftenen første og eneste hvidvin var sgu også ganske imposant, for det var denne Chassagne-Montrachet 1er Cru Morgeot-Marquis de Laguiche fra det legendariske vinhus Maison Joseph Drouhin i Beaune.
Sidste tirsdag på jobbet proppede vi som vanligt en udvalgt vin op og det var denne dag en lækker topvin Garnache de Viña Bonita fra vinhuset Bernabeleva.
Denne eftermiddag blev Aalto slået af topvinen Sei Solo fra Bodega Sei Solo … men de to vinhuse har jo egentlig også et slægtskab via vinmager Javier Zaccagnini,
Som sagt smagte jeg endnu en Grand Cru 2001 bourgognevin, som Stéphane Brocard har købt til sit negocianthus Closerie des Alisiers i Marsannay og denne gang blev det en Charmes-Chambertin Grand Cru.
Aftenens ældste – og i mit objektiv bedste vin – blev en 2005 Mirat Gran Reserva fra vinhuset Bodegas Valdeviñas, men vinen skal ikke være åben for lang tid … så fiser den lige så stille af.
Keeper valgte at tage os et notch længere op af Arzuaga stigen med næste vin, som var Arzuagas 2011 Gran Arzuaga … flaske no. 587 ud af 1.900 producerede.
80% Tempranillo, 15% Cabernet Sauvignon og
Den er en vin, som kommer fra nogle af Arzuagas ældste samt særdeles lavtydende Tempranillo og Albino-parceller, som står på røde lerjorde. Tempranillo druerne fra kalkstenrige marker, hvor der høstes med ekstremt lave udbytter med maksimalt 20 hektoliter pr. hektar.