Vidal-Fleury er ejet af Guigal, er et af området ældste vinhuse og ligger helt betagende midt i de berømte Côte-Rôtie marker. Og det er derfra, at jeg nu smager denne 2018 Côtes-du-Rhône.
Guigal er vi jo stødt på her på Houlberg Vinblog flere gange … men egentlig også Vidal-Fleury, selvom det efterhånden vist er ved at være nogle år siden.
Men Vidal-Fleury ligger ved Tupin et Semons og er grundlagt tilbage i 1781 af Vidal familien. Der er faktisk også det eneste vinhus i hele Rhônedalen, der har lavet vin uden afbrydelse siden 1781. Allerede tilbage i 1787 blev huset berømt, da den amerikanske præsident Thomas Jefferson besøgte huset … hvilken blev starten til en eksport af vinene.
I 1890’erne giftede Gustave Vidal sig med en datter af Fleury familien og dermed fik huset sit nuværende navn Vidal-Fleury, og en medgift som muliggjorde en genplantning af vinmarkerne efter den store phylloxera epidemi.
Vidal-Fleury havde oprindeligt en række vinmarker i den nordlige del af Rhôneområdet, men siden 1920 har de udvidet med marker i andre dele af Rhône og i dag opkøber huset også druer fra udvalgte vinavlere i hele Rhônedalen. Vidal-Fleury er dog i dag næsten blevet synonym med Côte-Rôtie.
Vinhuset er i dag dog ikke længere ejet af Vidal-Fleury familien, for det blev i 1984 købt af Guigal, som havde en særlig interesse i Vidal-Fleury, hvor Etienne Guigal selv blev udlært og arbejdede en lang årrække inden han i 1946 etablerede sig som vinbonde og grundlagde E. Guigal.
Guigal familien har sat Guy Sarton du Jonchay til at drive vinhuset, hvilket sker sammen med hans hustru Monika. De driver markerne sammen med Guigal og samlet har Vidal-Fleury og Guigal omkring 62 hektar i det nordlige Rhône. Hvor mange marker, som Vidal-Fleury har i den sydlige del ved jeg ikke, men de fleste af druerne opkøbes hos små vinavlere.
I 2006 startede Vidal-Fleury byggeriet af et nyt state-of-the-art winery, som blev færdigt i 2008. Det er specielt bygget til at lagre vinene indtil de er klare til salg.
Vi skal ikke smage Côte-Rôtie fra Vidal-Fleury, men derimod en Côtes-du-Rhône, som også nærmest er deres signaturvin og her i årgang 2018 er den lavet på 65% Grenache, 20% Syrah, 10% Mourvèdre og 5% Carignan.
Vinen er lavet i ståltanke med lang og traditionel maceration, hvilket er 2 uger for Grenache og 3 uger forSyrah og Mourvèdre. Gæringen og maceration er sket ved 30 grader med de naturlige gærceller og derefter også fuld malolaktisk gæring. Så er vinen lagret sur lie med 70% i ståltanke og 30% på foudres egefade … og 3 måneder på flaske inden frigivelse.
Dejlig mørk, rustik, kødfuld duft, hvor man næsten kan dufte de gamle fade sammen med lidt krogmodnet oksekød, let mejeri, nogle violer, lavendler, godt med friske og røde kirsebær, brombær, noget medicinsk, mørk og letbitter chokolade, lakrids og grønne urter. Det dufter langt bedre end forventet.
Smagen er også rigtig fin … nærmest meget let og eksplosiv, men de eksploderede frugter giver mere mørke nuancer som solbær, modne kirsebær sammen med en tør lille sødme, masser af dybde og rigtig god smag. Det er sgu skruet rigtigt godt sammen og har faktisk en snert af noget nordlig Rhône. Der er let peber, rosmarin, røg og virkelig fin lang eftersmag. Total optur. 91 point.
Forhandles af Philipson Wine, hvor en flaske koster 119,95 kr., mens prisen er 89,95 kr. ved køb af 6 flasker.
Det var Charles Bronson der i 1972 spillede Paul Kersey i den lille filmserie En mand ser rødt. Nu ser jeg også rødt … men det er blot med denne Caballo Loco Grand Cru Maipo 2020 fra Viña Valdivieso.
Domaines Fabre er nok mest kendt for deres ejerskab af det kendte Bordeaux slot Château Lamothe-Cissac, men ejer også mindre vinslotte som Château Bellevue de Tayac, Château Landat og Château La Tonnelle … og det er fra sidstnævnte, at vi nu smager en 2019 Haut-Médoc Cru Bourgeois.