Dagsarkiv: 26. december 2021

Vinanmeldelser

2014 Richard Kershaw Wines, Kershaw Syrah, Elgin, Sydafrika

2014 Richard Kershaw Wines, Kershaw Syrah, Elgin, SydafrikaSydafrikansk Syrah med burgundisk lethed? WTF og er det muligt? Det er dog tilfældet med denne 2014 Kershaw Syrah fra Richard Kershaw Wines, der ligger på Main Road i byen Grabouw i den kølige Elgin dal.

Richard Kershaw er uddannet kok, men også en rigtig vintosse, så han har selvfølgelig også uddannet Master of Wine, som én ud af knap 400 personer i hele verdenen. Han er egentlig opvokset i England, men flyttede i 1999 til Sydafrika, hvor han slog sig ned og bl.a. arbejdede som kok og senere som vinmager hos både Mulderbosch og Kanu inden han i 2011 startede sit eget vinhus Richard Kershaw Wines for at lave cool climate enkeltdruevin fra den køligste vinregion i Sydafrika, nemlig Elgin.

Med særligt udvalgte kloner af Chardonnay, Syrah og senere Pinot Noir, leverer Kershaw i dag meget flotte komplekse vine som med sin egen kølighed og stil.

Denne 2014 Kershaw Syrah er lavet på 3 forskellige Syrah kloner SH9c, SH22 og SH99, som efter den manuelle høst er afstilket inden de uknuste gennemgår 3 dages premaceration i gæringsbeholdere inden den spontane gæring starter.

Gæringen på de naturlige gærceller er sket over 21-29 dage, hvorefter vinen er presset. Den malolaktiske gæring er sket på egefade med 17 måneder lagring på fade fra Bourgogne og Rhone, heraf 55% nye fade og fade brugt 1 eller 2 gange tidligere. Samlet brugte Richard 4 stk. 500 liter fade og resten 228 liter burgundiske barriques.

I næsen er vinen let og blomstret suppleret med kanel, vanilje, mejeri, meget mælket, har også lidt mælkechokolade, granit, lyse og søde bær, sødme, våde fade, rosmarin og et vildt stor bundtræk. Der er således intensitet og lethed på én gang.

Smagsmæssigt er vinen rund og blød, virkelig cremet og nærmest mundsmeltende. Den har en lille grøn tone, en let småbitter tørhed, rabarber, grønne kirsebær, jordbær og tranebær. Det er smukt og det er en utrolig let og lys Syrah vin. Meget anbefalelsesværdig.

Forhandles hos Vinkunsten, hvor en flaske koster 289 kr.

Vinanmeldelse 6/7 
Vinanmeldelser

2018 Suavia, Opera Semplice Spumante Metodo Classico Dosaggio Zero, Veneto, Italien

2018 Suavia, Opera Semplice Spumante Metodo Classico Dosaggio Zero, Veneto, ItalienJeg elsker vinene fra Azienda Agricola Suavia … både dem på Garganega og Trebbiano di Soave.

Før jeg besøgte Suavia i juli 2019 vidste jeg faktisk ikke, at Suavia også laver mousserende vin.

Men det gør de … nemlig denne Opera Semplice Spumante Metodo Classico Dosaggio Zero og dette er en årgang 2018.

Det søstredrevne vinhus i udkanten af den lille idylliske by Fittà på vejen mod Monteforte d’Alpone i Soave skrev jeg om efter mit besøg, men det kan du jo – sammen med informationer om vinhuset – læse mere om i mit blogindlæg Besøg hos Suavia … og mit andet møde med Alessandra Tessari.

Denne boblevin er lavet på ren Trebbiano di Soave høstet med et udbytte på 5 tons pr. hektar. Efter høst er de hele klaser presset og mosten så gæret spontant med druernes naturlige gærceller i rustfrie ståltanke. Fermenteringen er sket over 15 dage, hvorefter vinen er flasket uden malolaktisk gæring.

Derefter er andengæringen sket på flaske over 20 måneder inden degorgering og helt uden tilsætning af dosage … som Dosaggio Zero også rigtigt fortæller. Der laves årligt beskedne 2.000 flasker af vinen.

Duftmæssigt meget champagneagtig … der er mandler, pærer, æbler, abrikos, toast, gær, rugbrød og rød. Den virker måske i næsen en lille smule mostet og ikke så tør som dens forbillede.

I munden bruser vinen godt i starten, hvor moussen er sådan medium og fader hurtigt. Der er til gengæld god skrald på syren, for i munden er der masser af æbler, æblesaft med sure æbler, en gæret æblemost med let grape og så ellers masser af lemon.

Forhandles hos Otto Suenson, men denne er ikke i sortimentet.

Vinanmeldelse 5/7 
Vingutterne

Vinaften 11. december … årets sidste vinaften

En travl december med masser af møder, arrangementer og tonsvis af aftaler omfattede også en vinaften, hvor jeg skulle være vært for vingutterne. Jeg havde egentlig ikke forberedt eller planlagt noget som helst, da ugen startede, men fredag havde jeg en plan.

Det var jo netop et år siden, at vi sidst holdt vinaften hos mig og dengang fik vi alle COVID-19 … altså undtagen Paul, som åbenbart er immun overfor sådanne bagateller. Derfor var det jo nærmest en lille jubilæumsfest, så vi fejrede dette ved forinden at tage en PCR-test … en gentagelse var ikke nødvendigt, da jeg nåede at smitte 8 kolleger på mit arbejde efter vinaftenen.

Men alt dette var på plads, da den lille trio mødte op hos Houlberg forventningsfulde og med to obligatoriske vine hver … og klar til en aften uden indblanding fra den omsiggribende virus., men blot en god 3-rettes middag samt 10 forskellige vine.

Og det første havde jeg allerede gjort parat, da vi – som vi plejer i det houlbergske – startede ude i havestuen. Det var selvfølgelig helt som vanligt lidt mousserende vin og den indgik – som resten af aftenens vine – i vor blindsmagningskonkurrence.

Maden

Menuen havde jeg fået sat sammen om fredagen … og bestod af

  • Appetizers; Fattigmandsblinis med 38% creme fraiche, stenbider- og ørredrogn
  • Forret; Bagt torsk i jordskokkesuppe med syrlige æbletern
  • Hovedret; Duroc svinekoteletter med skaft, palmekål, estragonsmør og ristet blomkål
  • Dessert; Baileys Fromage

Nedenunder lige fotos af alle retterne.

Vinene

Samlet blev det igen et spændende felt, som bestod af disse:

Anmeldelser og beskrivelser har jeg naturligvis linket til ovenover, men tre af vinene havde jeg smagt før, nemlig Kriechel, Società Agricola il Sassos Amarone Classico della Valpolicella Bio og Domaine Zélige-Caravents Pic Saint Loup Ikebana.

Igen var det fabelagtige vine … faktisk et vildt højt niveau og ringeste var nok min egen Pic Saint Loup Ikebana. Totalt store opture, så der var god grund til, at vi fik en hyggelig aften.

Blindsmagningskonkurrencen gik også godt … Steffen og jeg duellerede om førstepladsen, men Steffen tog den, hvilket var godt, da jeg havde aftenens præmie med. Paul ramte dog ikke så meget, så han fik hænderne ned fra sidste gang … opture og nedture, men sådan går det jo i livet.