Dagsarkiv: 20. december 2021

Vinanmeldelser

2020 Giuseppe Rinaldi, Rosae Vino Rosso, Piemonte, Italien

2020 Giuseppe Rinaldi, Rosae Vino Rosso, Piemonte, ItalienPå Vinpusheren Social fik vi anbefalet denne Rosae Vino Rosso fra baroloproducenten Giuseppe Rinaldi. Det var vi da lydhør for og bestilte fluks en flaske.

Vinhuset Giuseppe Rinaldi ligger i Barolo by og er reelt grundlagt i 1870, hvor Rinaldi familien købte en vingård, men blot solgte deres druer til Falletti familien.

Giuseppe Rinaldi ville dog gerne selv lave vin og købte i 1920érne sine egen marker med nogle af de bedste placeringer i Barolo og så begyndte at lave vin. Rinaldis barnebarn – der også hed Giuseppe og blev kaldt Beppe – overtog i 1992 ejendommen og han fik virkelig vinhuset gjort respekteret … og deres Barolo vine koster i dag monster mange penge.

Produktionen er yderst begrænset og vinene er udsolgt straks, de bliver frigivet. Giuseppe Rinaldis Barolo vine repræsenterer nogle af de mest ærede og værdifulde vine fra Italien og har altid haft en meget stærk traditionel med vinfremstilling og det har bragt vingården i konflikt med Barolo konsortiet.

Rinaldi har altid fastholdt, at de bedste vine fra Barolo altid har været blandinger fra flere lokationer. Rinaldis mest populære vine var sammensat af henholdsvis Brunate og Le Coste og henholdsvis Cannubi og Ravera vinmarkerne og blev mærket som sådan på flasken.

Imidlertid besluttede den italienske regering i 2009, at mindst 85% af druerne skulle komme fra den navngivne vingård, men Giuseppe Rinaldi modsatte sig disse ændringer.

Samlet har vingården 6 hektar vinmarker, hvoraf de 4 hektar anvendes til Barolo vine og omfatter altså de store marker som jeg tidligere nævnte, altså Brunate, Le Coste, Cannubi og Ravera

Beppe døde desværre efter kortvarig sygdom den 2. september 2018, så nu varetages driften af hans to døtre Mart  og Carlotta, som henholdsvis er uddannet som ønolog og agronom.

Her smager vi pigernes Rosae Vino Rosso, der er lavet på druen … en gammel og næsten glemt norditaliensk sort, der i dag har sin egen lille højborg i Castagnole Monferrato midt i Piemonte.

Tidligere troede man, at Ruchè var importeret fra Bourgogne i Frankrig, men da den har vist sig beslægtet med andre lokale sorter som Nebbiolo og Freisa, regnes den i dag en piemontisk drue.

Vine på Ruchè har en meget let, lys farve og komplekse aromaer, som på mange måder kan ligne Nebbiolo med roser, læder og vilde blomsteraromaer. De to druer har mange ligheder, bl.a. kraftige tanniner og god syre.

Druen er ikke særlig udbredt, således var der i år 2000 alene omkring 50 hektar vinmarker med Ruché, men dens popularitet og udbredelse er imidlertid stigende.

Der er ikke mange oplysninger om, hvordan vinen er lavet, men det er sket med spontangæring alene med druernes naturlig gærceller og vinen er derudover aftappet fuldstændig ufiltreret.

I næsen er det dog ikke en så let vin, som jeg havde forventet. I stedet er den lidt vamset, krydret og har både blomstervand, lidt jammy blommesyltetøj, brombær, solbær, bananer, saftige og sure kirsebær og en smule lakrids. Derudover fornemmes der en stenet mineralitet, lette jernholdige noter af blod og et strejf af tørrede urter.

Smagsmæssigt er vinen dog lettere end duften allerede fra første fløjt og nu forstår man først sammenligningen af Ruché druen med Nebbiolo og Freisa. Vinen er samtidig meget tør, har druebitterhed nærmest med tranebær og sure hindbær, godt med blomster og så derudover også en svag lille sødme. 4,5 houlbergske tomler med lettere pil op.

Forhandles af Vinpusheren, men prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 4,5/7
Vinanmeldelser

2012 Weingut Klaus Zimmerling, Pillnitzer Königlicher Weinberg Riesling GG, Sachsen, Tyskland

2012 Weingut Klaus Zimmerling, Pillnitzer Königlicher Weinberg Riesling GG, Sachsen, TysklandPå Vinpusherens nye vinbar på Aarhus Ø startede vi hurtigt en opvarmning med lidt druesaft i form af et glas af denne 2012 Pillnitzer Königlicher Weinberg Riesling GG fra Weingut Klaus Zimmerling.

Klaus Zimmerling og hans kæreste/kone kunstneren Małgorzata Chodakowska holder til ved den lille by Pillnitz omkring 5 kilometer sydøst for Dresden, tæt på Elben i det nok mere ukendte vinområde Sachsen … et af de nordligste vinområder i det tidligere Østtyskland, hvor der sådan set primært produceres hvidvine, hvilket også er tilfældet hos Zimmerling.

Vinhuset er grundlagt i 1992, hvor parret slog sig ned i Pillnitz i en ejendom, som parret selv kalder Rysselkuppe … en slags intensiveret pyramide, der både fungerer som vineri for Zimmerling og atelier for Małgorzata, der laver græsk/ægyptisk inspirerede skulpturer … en slags erotiske kvinder.

Klaus Zimmerling har samlet 4 hektar vinmarker, primært parceller på marken Pillnitzer Königlicher Weinberg, hvor der dyrkes sorter som Riesling, Grauer Burgunder, Weißburgunder, Gewürztraminer Kerner, & Traminer. Udbyttet er meget beskedent, alene 20-30 hektoliter pr. hektar, hvilket giver basis for en årsproduktion på beskedne 15.000 flasker.

Næsten alle vinene laves i flasker på 0,5 liter, hvilket også gælder denne Pillnitzer Königlicher Weinberg Riesling GG. Alle vinene laves også med fine etiketter, som er lavet af Małgorzata Chodakowska og med en ny etiket hvert år. I 2012 har alle vinene – som det fremgår af billedet – således en etiket med en smyk, yndefuld kvinde med bar skulder.

Der er ikke så mange oplysninger om denne vin, der er lavet med druer fra Grosse Lage marken Pillnitzer Königlicher Weinberg og så vinificeret på ståltanke. Det er ikke helt ultra tør, men har 12 gram restsukker pr. liter.

Duftmæssigt er det en moden, rund og sødmefuld vin, godt med petroleum, blomster, abrikos, honningristede æbler, ferskner, kogte pærer karamel, brændte noter, brændt papir, fernis, ristet mandel, søde krydderier og lidt sød tobak. Meget tiltrækkende.

I munden er der også modne æbler, nedfaldsæbler, sød og godt bid med en lidt olieret fornemmelse, blidt, saftig og fyldig suppleret med lidt lemonsmag, men eftersmagen er forholdsvis kort.

Forhandles hos Vinpusheren, men prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 5/7
Restauranter & vinbarer

Besøg på Restaurant Substans … i den 11. himmel

Keeper havde inviteret ud til spisning … som der også helt korrekt stod i SMS’en. Jeg havde i et kort angstanfald frygtet, at invitationen var til en Tørfisk koncert, som skulle finde sted samme aften i den lokale sportshal … men realiteten var dog langt bedre.

Vi skulle nemlig en tur til Aarhus, hvor vi først skulle frekventere Vinpusherens nye vinbar Vinpusheren Social på Aarhus Ø efterfulgt af en tur længere op i den 11. himmel på Restaurant Substans, der jo netop ligger på 11. etage i samme bygning som vinbaren i bunden på Mariane Thomsens Gade i den nye mondæne, hypede og lidt kolde betonjungle.

Restaurant Substans har jeg besøgt en gang før, hvilket I kan læse om i mit blogindlæg; Besøg på Restaurant Substans … afslappet, lidt og godt. Det var tilbage i maj 2018, men siden dengang er Substans flyttet adresse fra Frederiksgade til Aarhus’ nye metropol af beton- og glashøjhuse.

Selvom adressen er ny, så har Substans fortsat en sikker Michelin stjerne … eller helt korrekt, så mistede de faktisk deres stjerne ved den årlige uddeling i 2020 efter lukning på Frederiksgade i april 2019. Men i 2021 har de altså fået den tilbage og det er også fortjent, men det kan du læse om lige om lidt.

Vinpusheren Social

Men inden vi røg på Substans, så havde vi aftalt at nødes på Vinpusheren Social, der – lidt forvirrende – ligger inde i Otaku Store, som er en konceptbutik med livsstilsprodukter. I den ene ende ligger vinbaren så, men i den anden ende af butikken ligger der også en lille kombineret bager og vinbar … og der startede vi.

Vi fandt dog hurtigt ud af, at vi ikke var havnet hos Vinpusheren Social, hvor vi havde aftalt at mødes med Keeper, så derfor traskede vi hurtigt til den anden ende af butikken med en kæk bemærkning om, at de nok ville blive glade for vores besøg.

I den anden ende af Otaku Store stod der en Hyundai IONIQ 5 elbil og bag den lå Vinpusheren Social så. Og rigtigt nok, så blev de også glade, da vi troppede på, for der var helt tomt hos Vinpusheren Social.

Mine bekymringer om, hvorvidt vi kunne få plads på en lørdag aften kunne dermed fordufte på et splitsekund. Vi valgte derfor en plads i baren og bestilte – efter en grundig gennemgang af vinkortet – omgående en flaske vin.

Det var en flaske Riesling … helt præcis en flaske 2012 Pillnitzer Königlicher Weinberg Riesling GG fra Weingut Klaus Zimmerling i Sachsen. Zimmerling er en vinproducent, som jeg en enkelt gang før har stiftet bekendtskab med … er virkelig stærk af ret  flotte Riesling vine og han sælger de fleste af vinene i 0,5 liter flasker, som også denne vin.

Men snart dukkede Keeper op, hvorved trioen var intakt. Tid til at starte vores aften med mad og vin i hovedsædet. Keeper joinede os på den gode Riesling, men da glasset hurtigt blev tomt, så sprang vi på en rødvin, som vinbaren anbefalede os.

Det var en flaske 2020 Rosae Vino Rosso fra Barolo producenten Giuseppe Rinaldi. Vinen er dog ikke Nebbiolo, men er derimod lavet på druesorten Ruché … … en gammel og næsten glemt norditaliensk sort, der i dag har sin egen lille højborg i Castagnole Monferrato midt i Piemonte.

Samlet fik vi således på Vinpusheren Social disse to vine:

Men tid gik og snart var det tid til aftenens hoved begivenhed … besøget på Substans 11 etager længere oppe. Dermed var vi således fri for at bevæge os ud i det kolde vejr … rent luksus.

Restaurant Substans

Elevatoren stoppede som forventet på 11. etage og i restauranten blev vi venligt modtaget og vist til vor pladser. Det var mørkt, så det var så som så med udsigten … i hvert fald udover havet, men hele havnen lå smukt indhyllet i lys.

Restaurant Substans er meget hyggelig indrettet, vel nærmest i nordisk stil med inspiration fra 1960’erne. Fra alle borde er der frit udsyn til det meste af køkkenet, så man kan se, når kokkene står og færdiggør retterne.

Og apropos retter, så skulle vi denne aften igennem 13 retter med en tilhørende vinmenu, som kom til at omfatte 8 vine, hvoraf første var et glas champagne, som vi hurtigt fik serveret. Det var en flaske Brut Millesime 2015 fra Pascal Mazet … så var vi ligesom i gang.

Maden

Derefter startede rejsen gennem de 13 retter … og lad mig da bare lige kommentere alle retterne en for en suppleret med bemærkning om, hvilke vine de havde valgt til de enkelte retter.

I får her lige ganske kort fotos og små, korte beskrivelser af de forskellige serveringer, som vel – meget rammende – kan beskrives som små, men virkelig velsmagende.

Bouillon – solbær – verbena

Vi startede med en kop bouillon … so to speak. Den var på en eller anden måde suppleret med solbærsaft og verbena, men det var kun med til at give en dyb intensitet. På sådan en kold vinterdag var det fantastisk at starte med sådan en lille varm sag.

Krabbe – yoghurt – tomat

Næste ret var taskekrabber … eller måske mere retvisende taskekrabbe, for det var en meget lille ret, der nærmest fungerede som en lille appetizer sammen med champagnen i vort glas.

Krustade – jomfruhummer – trøffel

Næste ret blev vist både Falkens og Keepers yndlingsret denne aften. Det var små krustader med lidt jomfruhummercreme og så revet trøffel ovenpå. De blev endda så glade for retten, at de – da vi var igennem alle retterne – fik køkkenet til at lave to ekstra til dem.

Malt – makrel – agurk

Mens vi fortsat havde lidt champagne i glasset fik vi endnu en servering, hvilket bestod af små tærter bagt med maltmel og et fyld med makrel og agurk.

Blæksprutte – tragtkantarel – æggeblommer

Vi var allerede hurtigt videre til 5. ret … en lille sag med blæksprutte stykker og små tragtkantareller i en lille suppe.

Bede – kaviar – hasselnød

Så kom der beder på bordet … i hvert fald en ret lavet af gule beder fra JordKærGaard ved Silkeborg. Sjovt nok, så drives det lille friland landbrug bl.a. af Nick, der tidligere har arbejdet mange år som sommelier på diverse toprestauranter i Århus.

Retten med bederne, lidt let spredt kaviar og hasselnøder blev på den vinmæssige side fulgt op af en italiensk vin … en 2019 Fontana Vino Bianco fra Antonio Gismondi i  Campanien.

Det var en lidt funky, tynd sag, der måske nok passede til retten, men ikke gjorde det store indtryk.

Torsk – musling – porre

Dette var nok min favorit servering denne aften … elsker virkelig veltillavet fiskeretter og denne sad lige i skabet med en lille sauce og skum lavet fra muslinger og porre.

Retten blev suppleret med lidt juravin … en 2019 Chardonnay Longefin fra Didier Grappe. Det var atter en naturvin med både krudt, prut og bio bio vildskab.

Vinen havde midt i alle de funky noter også en duft af  lidt ristede nødder, som faktisk passede meget godt til fisken og muslingerne, men igen en vin, som virkelig vil udfordre de fleste.

Surdej – græskar – kartoffel

Næste ret var en sjov størrelse … men det var småting i forhold til vinen, som ingen omkring bordet brød sig særligt om. Madmæssigt var det vel nærmest en skive brød lavet på surdej suppleret med græskar, fermenterede kartofler og vist nok også lidt miso.

Vinmæssigt blev det som skrevet lidt en nedtur for alle omkring bordet, for det var en afart af en øl, nemlig øl blandet med vin lavet på Kerner druen. Det var en Aoltbeer Kerner fra bryggeriet Brauerei Kemker Kultuur i Münsterland.

Blåhummer – gulerod – havtorn

Næste lille servering bestod af lidt hummer, gulerod og havtorn og til retten fik vi en slovakisk orangevin lavet på en skøn blanding af primært Grüner og Welschriesling … skindfermenteret og igen absolut speciel med en del oxydering.

Selleri – ponzu – brunet smør

Retterne fortsatte med at ramme vort bord og den næste var virkelig smagfuld med lidt bagt selleri serveret i en sauce med lidt ponzu citrus sojasauce og brunet smør.

Inden serveringen havde kokken vist os den flot bagte knoldselleri.

Vinmæssigt blev retten suppleret af aftenens første rødvin. Det blev en bourgognevin og selvom det på ingen måder var en elegantier, så var det et skridt op i forhold til de foregående vine.

Vinen var en 2020 Bourgogne Rouge Nuages fra vinhuset AMI, der er et lille og spændende projekt for de to venner og vinmagere Paul Perarnau samt Willy Roulendes.

Krondyr – rødbede – rosa peber

Denne ret var vel nærmest en slags hovedret … fabelagtigt stykke mørt krondyr suppleret med en sauce af fonden og rødbeder, masser af peber og nogle små rosmarinkviste med noget, som jeg faktisk ikke kan huske, hvad var?

Det var måske fordi, at jeg var i fuld gang med at skrive mine smagsnoter på den tilhørende vin, som også klart blev aftenens bedste vin fra vinmenuen. Det var en 2016 Frankovka fra endnu et slovakisk vinhus kaldet Vino Magula. Det er dog nok de færreste, som kender Frankovka druen … men vi kender den under navnet Blaufränkisch og i denne udgave var det en let, blomstret og så alligevel dyb vin.

Jordskok – æble – miso

Med næste ret var vi godt på vej over mod det søde køkken, for retten bestod af en lille æblekompotagtig creme lavet med miso og ovenpå et lille låg lavet af sprød jordskokke.

På den vinmæssige front blev vinen også sød, for det var en sød og rød Non Vintage Banyuls Traditionnel Reserva fra Domaine la Tour Vieille. Vinen passede egentlig fint til retten med en smule sødme, der nærmer sig en recioto vin … her blot lidt behåret, tanninrig og småparfumeret.

Blomme – kastanje – timian

Men vi nød Banyuls vinen – mere eller mindre – så kom der endnu en dessert servering, som bestod af syltede blommer og kastanjer, lidt fennikel og citrontimian.

Kaffe – creme fraiche

Vi nærmere os stille og roligt slutningen på aftenens menu, så der var tid til lidt kaffe. Vinmenuen var slut, men vi havde mod på mere vin, så fra menukortet bestilte vi en rigtig vin … en super 2016 Morei Teroldego Vigneti delle Dolomiti fra legendariske Foradori i Alto Adige og det blev helt klart aftenens bedste vin.

Der kom også lidt sød til … en lille sød ting, der skulle dyppes i lidt creme fraiche.

Croissant – lavendel

Til kaffen – og vores helt upassende Teroldego – fik vi også en lille sag, vel nærmest en lille kage med creme i midten. Jeg ved ærligt ikke, om det var en slags nyfortolkning af en croissant, som der på menukortet stod som sidste ret.

Vinene

Samlet smagte vi således følgende vine på Substand

Skal vi se nærmere på vinene, så endte vi med en vinmenu med 8 forskellige vine, alle med lidt kant. Sidst jeg besøgte Substans var der også kant på vinene, men ikke så meget, så man kunne skræmme almindelige og måske knap så vinkyndige mennesker væk.

Denne gang havde vinene i vinmenuen endnu mere kant og måske endda så meget, at mange vil stå af. Jeg synes selv, at jeg har en ret bred smag og nok også mere end mine to kammerater ved bordet, men selv jeg blev udfordret. Mine buddies stod af på flere af vinene og jeg havde også selv svært ved flere af vinene.

Jeg er selv ubetinget fan af økologiske, biodynamiske vine samt naturvin, bare de smager godt. Der er nok heller ingen tvivl om, at naturvinene matcher det nordiske køkken ufatteligt godt. Det er fint at blive udfordret, men behøver ikke at være normen, fordi det er moderne … det skal smage godt.

Jeg synes, at flere af vinene fra vinmenuen var decideret ringe, men det kan du jo læse om i mine kommende beskrivelser og anmeldelser af vinene. Jeg har dog også en stor forståelse for, at Substans som en innovativ Michelin restaurant er hoppet med på naturvinsbølgen, med det det ene udelukker bestemt ikke det andet … bare vinenes kvalitet er god.

Jeg tror dog også, at naturvinene har påvirket konventionelle producenter og fået mange af dem til at svovle vinene mindre, hvilket kun kan være positivt.

Konklusion?

Skal jeg bedømme Substans, så er det absolut en toprestaurant, hvorved vi en rigtig spændende aften med virkelig gode retter. Det er en sublim madoplevelse. Vinmenuen udfordrede os som sagt, så der kan måske skrues bare en anelse ned for funkyness’en.

Betjeningen er også med til at løfte min anbefaling. Det hele var hyggeligt, uformelt og serveringerne fuldt godt til dørs. Houlberg rater den samlede oplevelse til 6 houlbergske tomler, hvor nogle af de mest funky vine trækker helhedsindtrykket ned.

Keeper … tak for en god aften og invitationen. WAUW.

Anmeldelse 6/7