Byggemøde 28. august 2021 … med Houlberg som aftenens vært

Når man er madøre og vinnørd som mig, så elsker man at få gæster og derfor havde jeg også glædet mig til at skulle være vært ved vor seneste byggemøde sidst i august.

Indrømmet … kalenderen var lidt presset lige der med både et par arrangementer de to aftenener før og en VIP sponsortur med jobbet hele dagen efter. Sådan er det nogle gange, men man ved også, at når klaveret først spiller … så må ha’ begge hænder på tangenterne … eller noget i den retning.

Det havde dog medført, at jeg havde forberedt en 3-retters menu, som burde være forholdsvis nem at lave. Jeg er imidlertid altid en total tidsoptimist, for det tager bare altid længere tid, end man regner med. Derfor havde jeg selvfølgelig også tilbragt en del af dagen i køkkenet, men var færdig i god til og klart til det altid larmende rykind af byggefolket.

De kom også punktligt … hvorefter de kunne få stukket et glas mousserende vin i hånden omkring køkkenøen. Man er vel en god vært? Men inden længe fik vi dog hurtigt bevæget de gamle slidte kroppe ud i havestuen, hvor gæsterne henslængt kunne starte med at gætte, hvad de havde i glasset … først den mousserende og så efterfølgende lidt hvidvine med lidt oste.

Mens sjakket febrilsk gættede løs, så havde jeg stoppet forretten i ovnen, således vi snart kunne sætte os til bords sammen med sidste hvidvin denne aften … en Schweigener Sonnenberg Reitschul Weissburgunder.

Maden

Min do-it-easy menu denne aften kom til at se sådan her ud:

  • Forret; Shrimp Scampi Gambino Style m/hjemmebagt langtidsfermenteret flütes
  • Hovedret; Svamperisotto med parmesan, trøffel og oksemørbrad
  • Dessert; Gammeldags æblegrød med moderne nøddeknas

Lige et kort blik på i hvert fald de to første retter … for helt ærligt, så glemte jeg at få taget foto af desserten.

Shrimp Scampi Gambino Style m/hjemmebagt langtidsfermenteret flütes

Det er en nem ret at lave … hvis man lige ser bort fra arbejdet med at fjerne tarmene på tigerrejerne. Det gør, at man kan klargøre retten i god tid inden gæsterne kommer. Men Shrimp Scampi Gambino Style er en fed ret … hele 300 gram smør er i der retten sammen med alt andet godt … hvidløg, løg, persille, citron og andet godt.

Men det bedste er klart, at det smager drøngodt, selvom man ikke skal have alt for meget. Med det er rigtig comfort-food med er helt klart bedst sammen med et godt brød. Det havde jeg forsøgt at lave med mit eget 24 timers fermenterede brød … selvfølgelig lavet på Caputo mel og bagt på bagestål ved 300 grader og fuld grill.

Svamperisotto med parmesan, trøffel og oksemørbrad

Jeg elsker risotto og det er samtidig nem at lave, så det skulle sjakket have denne aften  … her i en svampeudgave revet sort efterårstrøffel henover og dertil god oksemørbrad. Sådan en ret kan ingen sådan rigtig blive sur på og det blev byggesjakket heller ikke.

Som sagt fik jeg ikke taget foto af desserten … helt plain æblegrød, hvor der god var lidt nøddeknas med chili i stedet for makroner, men ellers lige ud af landsvejen. Den blev dog først serveret meget sent på aftenen efter en helt masse rødvine.

Vinene

For samlet set havde jeg forberedt, at byggesjakket skulle smage et skønt felt med disse vine, hvor jeg havde smagt de fleste forinden, så det var faktisk blot Langhe Pinot Nero’en fra Colombo og Diego Conternos Barolo Ginestra, som jeg ikke havde smagt før.

Dem har jeg dog postet for nogle dage siden. Men dermed kom det samlede felt til at sådan her ud:

En 2007 Barolo Monserra fra Raineri havde fejl, så derfor var Diego Conternos Barolo en erstatning for den, men sådan går det jo nogle gange.

Det var et felt, som så ud til at passe de fleste.

Konkurrencen

I den indbyrdes spændende blindsmagningskamp var Keeper ikke med fra start og gik endda også tidligere, men lykkedes alligevel at komme godt ind i kampen med 10 point. Det var ikke tilstrækkelig, så Jesper blev den aftens vinder med 16 point, mens Flemming og Brix hver nåede op på 13 point.

2018 Viña Valdivieso, Caballo Loco Grand Cru Maipo, Maipo Valley, Chile

2018 Viña Valdivieso, Caballo Loco Grand Cru Maipo, Maipo Valley, ChileDet sidste stop på Viña Valdiviesos Caballo Loco rejse med de 4 vine blev den røde Caballo Loco Grand Cru Maipo i årgang 2018.

Vinen har jeg også smagt før, både i årgang 2015 og 2017, lavet på et blend bestående af 80% Cabernet Sauvignon, mens resten er Cabernet Franc.

Druerne kommer fra Maipo Valley, som nok er det vigtigste vinområde i hele Chile og ofte beskrives som det sydamerikanske Bordeaux, hvor frugtrige vine på Cabernet Sauvignon ubetinget er mest udbredt.

Det var også i Maipo, at man allerførst dyrkede vin og de første vinstokke blev plantet allerede tilbage i 1540, selvom det først var i 1800-tallet at man rigtigt startede en større vinproduktion.

Cabernet Franc håndplukkes i slutningen af marts og Cabernet Sauvignon i starten af april. Gæring og macerationen foregår i åbne gæringstanke ved 24-28 grader, hvor drueskallerne omhyggeligt bliver håndteret manuelt med henblik på en skånsom og optimal ekstraktion. Den samlede maceration varer 21 dage og efter fermentering lagrer vinen 18 måneder franske egefade.

Der er ingen tvivl om, at den røde Caballo Loco Grand og har et snert af Bordeaux over sig med rund og solmoden frugt med modne solbær, dybrøde kirsebær, pænt stort fadpræg, cedertræ, eg, kanel, vanilje, men en tak køligere i stilen end foregående. Der kommer også lidt mentol, grønne blade og lidt blæk, så på den måde ligner den bestemt både 2015’eren og 2017’eren.

Vinen er også her blød og cremet … tanninerne polerede om end en smule til den tørre side. Frugten er frisk, levende og lidt bordeauxsk i stilen. Syren er som tanninerne godt integreret i vinen, som fremstår både stor, blød og med vildt meget frugtsmag.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 249,95 kr., mens prisen er 220 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7

2017 Viña Valdivieso, Caballo Loco Grand Cru Limarí, Limarí Valley, Chile

2017 Viña Valdivieso, Caballo Loco Grand Cru Limarí, Limarí Valley, ChileJeg kan allerede nu godt afsløre, at den gule Caballo Loco Grand Cru Limarí fra Viña Valdivieso blev min klare favorit af de 4 Caballo Loco vine.

Jeg har også før smagt den gule, men det var i en årgang 2015 og den var slet ikke så lækker som denne 2017.

Caballo Loco Grand Cru Limarí er lavet på ren Syrah, som er fra marker i Limarí dalen, som er en af Chiles nordligste vinregioner omkring 320 kilometer nord for hovedstaden Santiago. Regionen ligger på samme breddegrad som ækvator og derfor både varm og tør, men nyder til gengæld godt af natlige tåger fra Stillehavet.

Der falder årligt i gennemsnit kun sølle 101 mm nedbør i Limarí dalen, hvilket tvinger vinstokkene til at slå dybe rødder langt ned i den kalkholdige undergrund. Men det beskedne nedbør gør også markerne afhængig af drypvanding, hvilket så kommer fra floderne Hurtado og Grande, som løber sammen i Limarí floden, og bringer køligt, frisk smeltevand ned fra Andesbjergene.

Druer til denne vin er høstet med håndkraft, hvorefter druerne afstilkes og ellers er vinen lavet fuldstændig som 2015’eren, bl.a. med maceration og gæring i små åbne ståltanke. Herved bliver alle drueskallerne og mostren omrørt med håndkraft tre gange dagligt. Den totale macerationstid strækker sig over 21 dage for at blødgøre tanninerne. Herefter gennemgår vinen en fadlagring på nye franske egetræsfade i 18 måneder.

I forhold til de to foregående  Caballo Loco Grand Cru har denne et langt tungere fadpræg, masser af vanilje, kanel, mælkechokolade og moden frugt, sorte kirsebær og solbær. Dermed er vinen også både mere tæt og tung i aromaerne end 2015’eren, men måske også mere indbydende. Den modne frugt suppleres af sød tobak, peber, sorte oliven og lidt flæsk.

Modsat 2015’eren er denne indtil nu den blødeste og mest komplette af vinene … virkelig blød og cremet med tanninerne så godt integreret. Det er smeltevandsblødt, lækkert med den mørke og modne frugt, føjelige tanniner, fløjlsblød forførende med rund, cremet og blød smag … NAM.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 249,95 kr., mens prisen er 220 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7