Houlberg tester vine fra … Weingut Heid og Gut Wilhelmsberg

Vinmageren Markus Heid er en ihærdig fyr … som driver sin egen vingård Weingut Heid i byen Fellbach i Württemberg området, men også – sammen med Lukas Hermann – Gut Wilhelmsberg i byen Kitzingen ved Maine floden i Franken.

Hvad er så mere naturligt end at lave en dobbeltsmagning, hvor jeg tester vine fra både Weingut Heid og Gut Wilhelmsberg? Det var sgu da en god idé, så den springer jeg da omgående på.

Weingut Heid

Familien Heid i Fellbach i Württemberg har været vinavlere siden det 17. århundrede, men i dag drives vingården af 10. generation i form af Markus Heid. Han overtog i 1990 driften fra sine forældre, der havde drevet gården som et blandet landbrug … men også med produktion af en smule vin.

Det ændrede Markus, således driften blev omlagt til ren vinproduktion med et klart mål om at fremstille ærlige, ligefremme vine. Samtidig designede han – inspireret af et arkitekturtidsskrift – et smagerum, hvilket var længe før, at sådanne rum blev standard hos alle vinproducenter. Senere i 2007 har Markus også lavet en udvidelse af vineriet i den gamle, fredede bygning.

Heid har i dag 11,1 hektar vinmarker og de bedste marker er klart Fellbacher Lämmler, Fellbacher Goldberg, Stettener Pulvermächer og der dyrkes 23% Riesling, 18% Trollinger, 14% Lemberger samt 14% Burgunder druer … siden 2007 har markerne været dyrket økologisk.

Den primære produktion udgøres af rødvine, hvor især druerne Trollinger og Lemberger er de vigtigste, men der laves selvfølgelig også vine på Spätburgunder. Heids top rødvin på Lemberger høstes fra parcellen Lämmler, der er klassificeret som Grosse Lage.

På trods af, at de rødvine udgør størstedelen af produktionen, så laver Weingut Heid også fantastiske hvidvine på Riesling druen, her er husets topvin deres Grosse Gewächs fra Grosse Lage marken Stettener Pulvermächer.

Markus Heids årelange stræben efter kvalitet blev i 2013 belønnet, da vinhuset blev optaget som medlem af VDP … Verband Deutscher Prädikatsweingüter og hans vine roses også altid af Gault Millau og kræsne vinanmeldere. I Eichelmann er vinhuset opført med fire stjerner.

Markus er specielt stolt af hans 2016 Lämmler Lemberger Großes Gewächs … en vin, som jeg også skulle smage, men dog i en nyere årgang 2018. For samlet har jeg testet disse 5 vine fra Heid:

Gut Wilhelmsberg

Men udover arbejdet på Weingut Heid, så producerer Markus Heid også vin i Franken området, hvilket sker sammen med vennen Lukas Herrmann på vingården Gut Wilhelmsberg.

Det er et nyt projekt opstartet i 2018, hvor Heid og Herrmann har overtaget den tidligere vingård Weingut Wilhelm Meuschel Jr. i den lille by Kitzingen ved Maine floden 15-20 kilometer sydøst for Würzburg i Franken.

Vingården er oprindelig grundlagt i 1845 af Johann Wilhelm Meuschel, hvis far – med samme navn – allerede i 1828 fra hans hjem i Buchbrunn var startet med at køre sin hestevogn rundt i området for at sælge vine.

I 1878 flyttede Weingut Wilhelm Meuschel Jr. til Kitzingen, hvor man slog sig ned i den gamle bydel og siden 1906 har vinhuset haft deres domæne i de gamle bygninger.

Siden har har Meuschel navnet været berømt udover Frankens grænser på grund af husets store sortiment og kvalitet  … så berømt, at det endda blev udnævnt som leverandør til det hertugerne ved det saksiske hof i 1890 og til det kongelige bayerske hof i 1903. De havde endda besøg af den daværende kong Luitpold af Bayern.

Senest har det været brødrene Christian & Johannes Meuschel, der som 6. generation har drevet vinhuset, men da de ikke havde efterfølgere i familien, så solgt de i 2018 vinhuset til Markus Heid og Lukas Herrmann med en gruppe investorer i ryggen.

Den unge Lukas fra Heidelberger slet ikke så erfaren som Markus. Han har nærmest lige startet som vinmager og har efter uddannelse fået erfaring fra ophold hos forskellige vinproducenter … senest i New Zealand.

Købet af Weingut Wilhelm Meuschel Jr. omfattede hele vingården … både den gamle vingård i Kitzingen, vinmarker og forretningslokaler. Siden har man ændret konceptet og navnet, for Markus synes ikke, at vinhuset fortsat kunne hedde Meuschel, når der ikke var en Meuschel med i driften.

I stedet har man kaldt det Gut Wilhelmsberg med respekt og reference til Wilhelm … den oprindelige grundlægger og selvfølgelig husets monopol mark Kitzinger Wilhelmsberg, der jo også er opkaldt efter den  gamle grundlægger Wilhelm Meuschel.

Derudover har husets også parceller på gode vinmarker som Escherndorfer Lump og Fürstenberg. Siden overtagelse har Markus Heid og Lukas Herrmann startet med at omlægge husets 7 hektar vinmarker til økologisk drift og vil være certificerede i løbet af 2021. De har samtidig opsagt de aftaler, som huset havde med andre vinavlere, således de alene laver vine fra egne vinmarker.

Endvidere er de også gået i gang med modernisering af den gamle vingård, hvor der er investeret i nye ståltanke og samtidig er de også i gang med at renovere de 13 meter dybe kældre, som er perfekt til lagring af egefade og mousserende vine.

De to venner har også strømlinet deres sortiment … og gået fra 84 forskellige vine til mere beskedne 12 forskellige, da de vil satse på kvalitetsvine … og samtidig også starte med at lave en smule Sekt aka mousserende vin.

Og sådan en fætter skulle jeg også smage … men resten af vinene, som jeg kaster mig over, er alle fra 2019 årgangen, der jo også blot er vennernes anden årgang efter overtagelsen. Samlet har jeg smagt disse vine:

Konklusion

Jeg har smagt alle 12 vine fra Heids to vinhuse og startede faktisk med Gut Wilhelmsberg vinene af 3 årsager … 1; dels er det nærmest kun hvidvine, 2; jeg kunne starte med lidt bobler og sidst men slet ikke mindst – hvilket overtrumfede de to første – var det absolut fuldstændigt tilfældigt 🙂

Det er alle spændende vine, men skal jeg vælge mellem de to vinhuse, så er Weingut Heid vinene endnu en tak bedre, hvilket specielt kom til udtryk i de to rødvine og særligt den imponerende Fellbacher Lämmler Lemberger GG, der har et outstanding niveau. Men også rosévinen fra Heid er bedre end hos Gut Wilhelmsberg, men vent bare … Gut Wilhelmsberg er godt på vej.

Med Fellbacher Lämmler Lemberger GG sluttede smagningen af vinene også med et brag, men det var også den vin, som jeg af dem alle mest havde glædet mig til … og den skuffede ingenlunde.

Samlet var det et godt bekendtskab med de to vinhuse i de 2 områder Franken og Württemberg. I Franken er Gut Wilhelmsberg klart et innovativt, moderne vinhus og klart et vinhus, som man skal holde øje med. I Württemberg har Heid fået et godt fodfæste, men det hviler også på en lang tradition i familien og anerkendelse af VDP …  Verband Deutscher Prädikatsweingüter.

2019 Domaine de la Grosse Pierre, Grille-Midi Chiroubles, Bourgogne, Frankrig

2019 Domaine de la Grosse Pierre, Grille-Midi Chiroubles, Bourgogne, FrankrigBag næste vin gemmer sig én af de stærke kvinder i Beaujolais i form af Pauline Passot. Vinen er hendes 2019 Grille-Midi Chiroubles.

Domaine de la Grosse Pierre ligger på adressen Route de la Grosse Pierre lidt øst for byen Chiroubles på en granitholdig bakke i Beaujolais.

Domænet blev grundlagt af Paulines bedstefar Georges Passot i 1960’erne. Siden blev driften overtaget af  hendes forældre Alain og Véronique i 1979, men siden 2018 har den været med den 3. generation i spidsen i form af Pauline Passot.

Hun er oprindeligt uddannet sommerlier, men valgte at komme hjem til familiens vingård og selv lave de vine, hun tidligere serverede for andre. Hendes filosofi er at lave vine, der på reneste vis udtrykker deres terroir, og hun stræber mod biodynamisk produktion.

Domaine de la Grosse Pierre har samlet 9 hektar vinmarker, hvoraf de 7,7 hektar ligger i Chiroubles, 0,8 hektar i Morgon og 0,5 hektar i Fleurie og på alle markerne er det udelukkende Gamay.

Her smager vi Pauline Passots Grille-Midi Chiroubles, hvor Gamay druerne kommer fra en lille 0,8 hektar granitholdige parcel Lieu-dit Grille-Midi i 420 meters højde, hvor vinstokkene er 50 år gamle. Den er egentlig ikke lavet under Domaine de la Grosse Pierre, men under hendes eget Domaine Pauline Passot … selvom vinen selvfølgelig fremgår på Domaine de la Grosse Pierres hjemmeside.

Vinen er lavet med hele klaser og semi-CO2-gæring på druernes naturlige gærceller og uden tilsætning af svovl under vinifikationen. Gæringen varer 12 dage med løbende remontage, efterfølgende malolaktisk gæring. Derefter er vinen lagret 11 måneder på 600 liters betontanke og så flaskes vinen med blot en smule svovl.

Uha igen en totalt lækker duft … luftige blomster, pollen, lys karamel, sødme, let kvindeparfume, pænt parfumeret med lys, let frugt, svagt lidt krydderboller, håndsæbe, cedertræ og en stoisk rolig lethed.

I munden er vinen nærmest i samme boldgade, let, luftig med søde krydderier, kanel, spidskommen, syren er let, feminin og med en lidt svævende lys sødme. Der er ikke mange tanniner i vinen, som bare er blød, imødekommende på en lys, elegant, sart og fin facon. Det er sgu vin til at blive i godt humør af.

Forhandles af Vinøs Vinbar & Vinhandel, hvor en flaske koster 219 kr., mens prisen er 180 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7

2009 Bodegas Valduero, Gran Reserva, Ribera del Duero, Spanien

2009 Bodegas Valduero, Gran Reserva, Ribera del Duero, SpanienBodegas Valduero er vi stødt på her på Houlbergs Vinblog før og nu havde Jan taget en af deres vine med til vor aften … 2009 Gran Reserva.

Bodegas Valduero ligger lidt øst for den lille by Gumiel de Mercado og er grundlagt tilbage i 1984 af Don Gregorio Garcia Viadero. Dengang var Valduero blot den 6. vingård i Ribera del Duero DO og har således været en af pionererne i det i dag populære vinområde. De anses derfor også i dag som værende blandt nogle af de mest prestigefyldte producenter i Spanien.

Garcia Viadero familien har samlet over 200 hektar vinmarker, som samtidig har nogle af områdets ældste Tinto Fino aka Tempranillo vinstokke, som jo blev plantet før området blev internationalt anerkendt.

Vinstokkene er fritvoksende uden opbinding, hvilket normalt kun ses hos små producenter, da metoden er ekstremt arbejdskrævende og umuliggør mekaniseret beskæring og høst.

Markerne ligger samtidig som nogle af de højest beliggende i hele Ribera del Duero i omkring 840 meters højde og dyrkes uden brug af kemiske sprøjtemidler. Ejendommen er ikke certificeret økologisk, men der arbejdes ud fra økologiske retningslinjer. Der skæves også kraftigt til biodynamiske dyrkningsprincipper.

Bodegas Valduero er desuden berygtet for at høste deres druer ekstremt sent, fordi de ønsker at druerne skal hænge længst mulig på stokkene. Derved opnås komplekse aromaer.

I dag drives vinhuset af Don Gregorios to døtre, Carolina García og Yolanda García Viadero. Yolanda Viadero er Valdueros vinmager og  hendes ambitionsniveau stråler ud af hende. Yolanda er det første kvindelige medlem af Ribera del Duero konsortiet og desuden den person, som har været medlem af rådet i længst tid.

Familien har i år 2000 bygget et nyt, moderne og underjordisk vineri med 3 underjordiske tunneler, hvor der er plads til 3.500 egefade og over 1 million flasker. De mange fade udskiftes hvert 4. år, så det må sgu være lidt af en udskrivning.

Placeringen under jorden betyder en konstant temperatur og høj luftfugtighed, helt perfekt til lagring af vinene … som fx denne Gran Reserva, som er lavet på ren Tempranillo og høstet med et utroligt lavt udbytte på kun 2 tons pr. hektar.

Vinen laves kun i særligt gode årgange og er efter traditionel gæring lagret i husets kældre 30 meter under jorden i 4 år på europæiske og amerikanske egefade fra 6 forskellige steder. Efter aftapning på flaske er vinen lagret yderligere 5 år inden frigivelse.

I næsen er det en fed og fyldig vin med masser af fad, bacon, fedtegrever, en medicinkasse, mejeri, blæk, kridt og næsten med en smule kølig Nordrhône stil. Den er lidt som et løg med mange lag, lidt kaffe, tobak, kul, tørv, ristede noter, sten, lakridskonfekt, kanel, brun sukker og vanilje, mens frugten er mørk suppleret med blommer og lidt mørk chokolade.

I munden er det en kødfuld vin, ren, cremet, saftig, rund og blød. Der er blommer og solbær, støvede og tørre tanniner, men alligevel er de doseret meget afdæmpet. Det er en stor mundfuld, men så modent, blødt og lækkert, så dermed smuk Ribera del Duero vin.

Forhandles af Fionia Vin, hvor en flaske koster 489 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

2013 El Enemigo, Cabernet Franc, Mendoza, Argentina

2013 El Enemigo, Cabernet Franc, Mendoza, ArgentinaVinhuset El Enemigo ligger i Piedemonte al Sur ved foden af Andesbjergene i Lújan de Cuyo i Mendoza … og derfra smagte vi denne 2013 Cabernet Franc.

El Enemigo ejes af Adrianna Catena og vinmager Alejandro Virgil. Adrianna er historiker og den yngste datter af den kendte Nicolas Catena, mens Alejandro normalt også arbejder Bodega Catena Zapata.

Alejandro Vigil har haft hele 17 vine på Vivinos verdens toplister, hvilket vel er mere end de fleste andre vinmagere. Han har et særligt kendetegn i sine vine … han søger nemlig altid at  finde mineraliteten frem i hver af de enkelte vine fra de enkelte marker.

Både Alejandro og Adrianna havde en idé om at lave et nyt vinhus, hvor de specielt ville lave vin som de første europæiske immigranter i Mendoza på samme måde, som man havde gjort i Europa i tidligere tider, specielt på Malbec, Petit Verdot og Cabernet Franc.

De gav vinhuset navnet El Enemigo, som betyder fjenden og meningen med dette navn hentyder til, at mange store resultater kan opnås ved at kæmpe mod ens egen indre fjende. Vinen skal ses, som en hyldest til sejren over den indre fjende, og derudover som en hyldest til de første argentinske vinbønders arbejde på markerne.

Og Adrianna Catena og  Alejandro Virgil  fik nærmest omgående succes. Allerede med 2012 årgangen strøg deres enkeltmarksvin Aleanna Gran Enemigo Gualtallary Single Vineyard til tops som højst anmeldte argentinske vin i Robert Parkers Wine Advocate 2016 med hele 98+ point, mens årgang 2013 har endda fået de magiske 100 point som første argentinske vin sammen med 2016 Catena Zapata.

Her smager vi dog husets 2013 Cabernet Franc, som dog ikke – som Rolf – er 100% ren, men består af 93% Caberbet Franc og 7% Petit Verdot fra de højtbeliggende vinmarker i Lújan de Cuyo.

Efter høsten afstilkes 50% af druerne, så der medgår således 50% hele klaser i vinifikationen. Vinen har efter endt fermentering lagret 14 måneder på franske egetræsfade, heraf 70% nye.

Duftmæssigt en mediumfyldig, parfumeret og blomstret vin, dyb tobak, lakrids og lakridskonfekt, blyanter, garvet læder, baconfedt, sådan lidt syrlig, har mynte, solcreme og en frugt af mørke bær, sorte kirsebær og brombær, sødme, urter og let peber.

I munden har vinen slet ikke den tunge Mendoza ånd hængende over sig, for selvom frugten er solbær og mørke kirsebær, så har den også en tør, frisk, småsaltet smag … med frugtrig, rund og smagfuld suppleret med peber, fine og lette tanniner, god syre og i det hele taget bare en fin og anderledes Cabernet Franc vin.

Forhandles af Philipson Wine, hvor en flaske koster 179,95 kr., mens prisen er 149,95 kr. ved køb af 12 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7   

2017 Bodegas Calvente, Castillejos Reserva, Andalusien, Spanien

2017 Bodegas Calvente, Castillejos Reserva, Andalusien, SpanienIndrømmet … det er vist sjældent, at jeg har smagt vin fra Spaniens sydligste provins Andalusien, der mest er kendt for produktion af Sherry, men Paul havde taget denne 2017 Castillejos Reserva med og den kommer fra Bodegas Calvente.

Castillejos Reserva har tidligere været husets vin på restaurant El Bulli før den frivilligt lukkede i sommeren 2011. Normalt er det ikke noget at prale af … altså at være husets vin, for det er normalt billige vine, men El Bulli vælger formentlig vine af en vis kvalitet … selv til deres husets vin.

Bodegas Calvente drives af Horacio Calvente Almendros, som grundlagde vingården i 2001. Den ligger ved byen Granada med de enorme Sierra Nevada bjerge i baggrunden. Horacio har da også sine 23 hektar marker beliggende i højderne på terrasser i 700-1.000 meters højde. Der giver den kalkholdige jord med skifer og grus sammen med 3.000 solskinstimer ideelle forhold til vindyrkning.

På markerne har Calvente nogle af de ældste Cabernet Sauvignon vinstokke i Andalusien, men dyrker også sorter som Syrah, Merlot og Tempranillo, men også Moscatel, Pinot Noir og Chardonnay … primært på de to marker La Guindalera og Los Castillejos.

Her er det altså Calventes fik sit helt store gennembrud … vinen Castillejos Reserva, der blev taget ind som husets vin på den meget anerkendte michelinrestaurant El Bulli. Vinen er et blend på druerne Cabernet Sauvignon, Syrah, Merlot og Tempranillo … og den er lagret 14-16 måneder på franske 225 og 300 liter barriques og derefter 16 måneder på flaske inden frigivelse.

I næsen er der ved første snus blæk, koks og kul samt voldsomt meget træ, landlig, tyk og fed med eukalyptus, kogte blommer og marmelade, rigtig sovset, animalsk og voldsom eksplosiv. Der er tung kanel, mælkechokolade, sol, varme samt pænt med krydderier.

Smagsmæssigt er vinen også krydret, men synes den er lidt flad eller enstrenget … i hvert fald ikke så dyb. Til gengæld er det en meget tyk og smagsfuld vin med nogen bitterhed. silkebløde tanniner samt et ordentligt sving. BAM.

Forhandles flere steder, bl.a. hos Fredensfryd, hvor en flaske koster 169 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2017 Weingut Karl Haidle, Stettener Mönchberg Gehrnhalde Lemberger GG, Württemberg, Tyskland

17 Weingut Karl Haidle, Stettener Mönchberg Gehrnhalde Lemberger GG, Württemberg, TysklandStettener Mönchberg Gehrnhalde Lemberger Großes Gewächs fra Weingut Karl Haidle er en fabelagtig vin. Jeg har tidligere smagt den i årgang 2016, men nu havde Jan taget en flaske med af 2017’eren.

Weingut Karl Haidle holder til tæt på ruinerne af den gamle borg Yburg – en gammel 1300-tals befæstning, opkaldt efter én af de tidligere ejere Hans von Yberg – i den lille by Kernen-Stetten. Vi er i området Remstal og vinområdet Württemberg i delstaten Baden-Württemberg.

Vinhuset er grundlagt i 1949 af Karl Haidle og er én af de ældste vingårde i Remstal. I dag drives vingården af 3. generation, nemlig af den unge Moritz Haidle, som i 2014 overtog driften fra sin far Hans Haidle.

Faderen Hans havde selv overtaget driften i 1968 og havde siden overtagelsen udvidet både vineriet og opkøbt yderligere vinmarker, således de oprindelige 0,5 hektar i dag er vokset til 25 hektar vinmarker.

Moritz Haidle er uddannet ønolog fra Geisenheim og har efter sin uddannelse arbejder hos Thomas Seeger i Baden og Gunther Künstler i Rheingau … suppleret med praktikophold i både Australien, Californien og Frankrig.

Han er derudover en talentfuld tegner og interesserer sig samtidig for hip hop, graffiti og deltager også – når tiden tillader det – i freestyle rap battles.

Som sagt har Haidle 25 hektar vinmarker, og den bedste mark er Stettener Pulvermächer, som ligger lige bag vingården. Herudover tæller arealet også gode marker som Stettener Mönchsberg Berge, Lindhälder, Häder og Mönchberg Gehrnhalde i Stetten samt Burghalde i Schnait.

Den bedste mark Stettener Pulvermächer, som ligger helt opad borgen Yburg, anvendes til husets Riesling. Den mark har sit navn fra et nærliggende gammelt stenbrud, hvor personen, som forestod de farlige sprængninger, blev kaldt en Pulvermächer.

Samlet har Haidle omkring 7 hektar med Riesling og ellers er markerne tilplantet med Kerner samt røde sorter som Dornfelder, Trollinger, Spätburgunder, Lemberger og Zweigelt. De bedste af husets vine på Lemberger, Spätburgunder, Dornfelder og Zweigelt modnes i franske barriques.

Samlet producerer vingården omkring 140.000 flasker vin hvert år og er selvfølgelig også medlem af VDP … Verbandes Deutscher Prädikats- und Qualitätsweingüter.

Denne Stettener Mönchberg Gehrnhalde Lemberger Großes Gewächs kommer marken Mönchberg Gehrnhalde, også lokalt kaldt Stoffelkopf. Marken ligger vest for Stetten lige under marken Häder, hvor Haidles Lemberger vinstokke er næsten 40 år og dermed nogle af de ældste af slagsen i hele Remstal.

Vinen er lavet med en uges premaceration efterfulgt af den alkoholiske gæring, der sker spontant alene med druernes naturlige gærceller. Derefter er vinen lagret 24 måneder … først 18 måneder på barriques og så 6 måneder på store egefade. Der er lidt restsukker på 3,3 gram pr. liter.

Duftmæssigt er vinen som et godstog, som kommer drønende … totalt tungt med engelsk og finsk lakrids, søde lakridspiber, masser af blomster, urter, rosmarin, timian, solcreme, mejeri, sorte oliven, opulent med blæk, koks, mørk frugt, pænt fadpræg, saftige blåbær, sorte kirsebær, blommer, kakaopulver, vanilje, kanel, brødkrummer, chokolade, læder, masser af røg … men med lidt luft i glasset fortager nogle af de tunge dufte sig og man fornemmer også en vis syrlighed.

Som med 2016’eren er vinen i munden langt mere let, lys og syrlig, mere ren og mineralsk med jern, mellemrøde bær, blommer, syrlige kirsebær, kirsebæressens , kirsebærlikør, ribs, granatæbler, Campari og slåen. Der samtidig en rustik landlighed over vinen, kraftig, meget intens med grønne urter og bid. Igen bare en monsterlækker vin.

Forhandles af Vinvärket, hvor en flaske koster 509 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

2014 Produttori del Barbaresco, Barbaresco, Piemonte, Italien

2014 Produttori del Barbaresco, Barbaresco, Piemonte, ItalienMange regner kooperativet Cantina Sociale Produttori del Barbaresco som et af Italiens bedste vinkooperativer og det er derfra, at vi – som første vin fra Steffen – smagte deres  Barbaresco 2014.

Produttori del Barbaresco ligger selvfølgelig i Barbaresco by og har bl.a. fået deres succes ved, at de alene koncentrerer sig om én druesort og ét vindistrikt. Så de tilknyttede vinavlere dyrker således kun Nebbiolo. Vingården er specialtilpasset til den tanniske druesorts særlige krav og vinmageren har perfektioneret husets raffinerede Barbarescostil gennem en menneskealder.

Allerede tilbage i 1894 forsøgte Domizio Cavazza at samle alle vinavlerne i Barbaresco. Domizio var selv rektor for den kongelige landbrugsskole i Alba, var bosiddende i Barbaresco og grundlagde kooperativet Cantine Sociali, som bestod af 9 Barbaresco vingårde.

Cavazza havde forstået, at der var forskelle mellem Nebbiolo druer dyrket i Barolo distriktet sammenlignet med de samme druer, der blev dyrket ved Barbaresco.

Kooperativet Cantine Sociali måtte dog lukke i 1920 pga. en række økonomiske problemer i kølvandet på fascismen. Men i 1958 greb en præst i Barbaresco Domizio Cavazzas idé og grundlagde igen kooperativet … nu med 19 små vinavlere.

De kaldte kooperativet Produttori del Barbaresco … eller helt nøjagtigt Cantina Sociale Produttori del Barbaresco.

De første årgange vine fra Produttori del Barbaresco blev lavet i kælderen i den kirke, hvor præsten prædikede, men nogle år senere byggede man det vineri, hvor kooperativet i dag fortsat laver vinene.

Kooperativet er også vokset og tæller i dag 56 medlemmer, som dækker omkring 100 hektar vinmarker i Barbaresco appellation. Det er næsten 17% af de samlede vinmarker i området og giver en årsproduktion på omkring 420.000 flasker vin.

Hver familie/medlem af kooperativet har fuld kontrol over egen jord, men dyrker Nebbiolo druerne efter nøjagtige anvisninger fra kooperativet.

Produttori del Barbaresco råder over 9 Single Vineyards eller Cru’er, som de også kaldes. Det er markerne Asili, Muncagotta, Montefico, Montestefano, Ovello, Pajé, Pora, Rabaja og Rio Sordo, som hver især har forskellige terroir.

Produttori del Barbaresco er verdensberømte for at lave nogle af Piemontes bedste vine til prisen. Hvor andre producenter benytter ratings og lav produktion i visse årgange til at skrue priserne op til nye højder, der har Produttori bevaret jordkontakten og tænkt på kunderne og derved fået en meget stor fanskare verden over.

De sidste 10 år har man ydermere høstet op til 95 point hos Robert Parker flere gange og vinene har fået de 3 glas 11 gange, hvilket gør Produttori til 1-stjernet producent. Man har endda nogle gange fået de 3 glas i Gambero Rosso for husets almindelige Barbaresco, som vi her smager i årgang 2014.

Vinen er lavet med Nebbiolo druer fra en række forskellige marker og er vinificeret i rustfrie ståltanke med gæring og maceration ved 28 grader over 30 dage. Efter endt fermentering er vinen lagret 24 måneder i store egefade og kooperativet laver årligt ikke mindre end 264.000 flasker af vinen.

I glasset virker det som en moden vin med lidt småbrunlige kanter, mens duften også afslører en moden vin, let flæsket bl.a med tørre kirsebær, hindbær, moden og lidt varm i udtrykket suppleret med mentol, stål, violer, læder og lidt krydderier.

Smagsmæssigt er det tørt med syrlig om end blød frugt, moden og saftig, kirsebær, knuste hindbær og lyse blommer. Igen kommer der lidt krydderier, lakrids, grafit, blomster og til sidst et virkelig tannisk bid … flot Nebbiolo Barbaresco.

Forhandles af Philipson Wine, hvor prisen er 324,95 kr., mens prisen er 269,95 kr. ved køb af 12 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2020 Matua Wines, Sauvignon Blanc, Marlborough, New Zealand

2020 Matua Wines, Sauvignon Blanc, Marlborough, New ZealandSå gik blindsmagningen i gang og Paul servede den første vin til forretten – helt som vi plejer – og det var en Sauvignon Blanc fra Matua Wines.

Vinhuset ligger et par kilometer nordvest for Blenheim tæt på både Wairau floden og Cloudy Bay bugten. Og Matua Wines er grundlagt i 1966 af de to brødre Bill og Ross Spence.

De havde lært lidt om landbrug på deres far gård … herunder vinavl og uddannede sig også indenfor vin … specielt Ross tog en uddannelse som vinmager. I 1966 købte de så deres første mark med hjælp fra deres mor og bedstemor og supplerede med druer fra andre vinavlere.

I 1969 kunne de høste druer fra deres mark og i de kommende år begyndte de også kommercielt at sælge deres vine og fandt da også en ældre bygning, hvor de kunne producere vinene … og det var den spæde start på Matua Wines.

I de efterfølgende år udvidede de løbende med flere marker, men endte i 2001 med at sælge vingården til det store vinfirma Beringer-Blass Wine Estates, som dog er fortsat med at producere og sælge vinene under Matua navnet.

Hvor mange hektar vinmarker, som Matua Wines har i dag kan jeg ikke umiddelbart se, men der kommer sikkert druer fra flere af hele koncernens mange marker … i hvert fald fra marker i både Hawke’s Bay, Marlborough og Central Otago.

Denne Matua Sauvignon Blanc er der imidlertid ikke mange oplysninger om … udover at druerne kommer fra marker rundt om i hele Marlborough, Vinen er formentlig blot lavet på ståltanke.

I næsen lidt grønt græs, myntegelé, meget aromatisk med en let sødme, kiwi, melon, hyld og solbærblade. Smagen er frisk og alligevel med en vis sødme, let perlende, meget saftet eller mostet i udtrykket og en anelse svulstig med dette grønne, stikkelsbæragtige bid i eftersmagen.

Forhandles flere steder, men det billigste sted er Fleggaard, hvor vinen kan fås til 59,99 kr.

Vinanmeldelse 4/7

2017 Cave de Ribeauvillé, E. Traber Pinot Gris Demi-Sec, Alsace, Frankrig

2017 Cave de Ribeauvillé, E. Traber Pinot Gris Demi-Sec, Alsace, FrankrigVi nød først et køligt glas hvidvin på terrassen og det første var et glas E. Traber Pinot Gris Demi-Sec fra det store kooperativ Cave de Ribeauvillés Traber serie.

Traber er et af flere mærker hos  kooperativet i Ribeauvillé og er opkaldt deres vinmager Philippe Traber. Han er derudover også ét af de 110 medlemmer i det store kooperativ … dvs, at han leverer druer fra sin families vingård til kooperativet, bl.a. fra familiens Grand Cru mark Osterberg.

Han har videreført familiens stolte tradition, for hans bedstefar Emile Traber, ledede kooperativet i de svære år efter 2. verdenskrig. Men derudover er Philippe Traber også  direktør for Maison Mette i Ribeauvillé … et de mest berømte destillerier i verden!

Cave de Ribeauvillés 110 medlemmer har samlet 235 hektar vinmarker, hvilket bl.a. omfatter parceller på 8 Grand Cru marker, nemlig Gloeckelberg, Altenberg de Bergheim, Osterberg, Kirchberg de Ribeauvillé, Rosacker, Schoenenbourg, Schlossberg og Marckrain.

Denne Pinot Gris er lavet med druer fra hele Alsace området. Vinen er både gæret og lagret i de rust frie ståltanke …. lagringen sur lie i 3-9 måneder.

I næsen er der noget, som kunne minde om petroleum eller i hvert fald en smule terpentinsk sammen med pærer i en stor pærevælling sammen med lidt muskatnød. Ellers er den egentlig meget neutral. I munden er vinen sød … pænt sød med melon, bløde og overmodne ferskner, dåsepærer og lidt gæret smag.

Forhandles af Føtex/Bilka, hvor en flaske normalt koster 99 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7  

Vinaften 19. juni … alt tilbage ved det nomale

Efter vores vinaftener de to sidste gange på én eller anden måde havde været påvirket af COVID-19, så var det ikke tilfældet denne gang … intet om pandemien hele aftenen, hvor det var Pauls tur til at være vært og hvor alle igen havde taget 2 hemmelige vine med til vores traditionelle blindsmagningskonkurrence.

Og Paul havde suppleret med lidt hvidvin på terrassen og en yderligere til forretten, så på den måde var alt også, som det plejer at være. Dejligt. Vi elsker jo alt normalt.

Vejret var lidt omskiftelig, men det er jo også det, som gør sommeren rigtig dansk og normal, men vi satte os alligevel udenfor til et køligt glas hvidvin og så lidt appetizers, som Paul havde forberedt.

Det var nogle små bladselleristængler med bluecheesecreme og viklet om med tørret, italiensk skinke. Fantastisk.

Vi fik hurtigt vendt verdenssituationen …. og så var det jo ligesom på plads suppleret med lidt info om Pauls projekt med luftrensere, som er et lidt overset emne, men kan være med til at fjerne pollen, støv og vira fra luften.

Denne aften var luften dog allerede renset mellem os, for vi vidste, at der ventede os en lækker 3-rettes middag. Paul havde forberedt en middag som så sådan her ud:

  • Appetizers; Bladselleri med bluecheesecreme & tørret skinke
  • Forret; Kyllingesylte i gazpachoagtig suppe
  • Hovedret; Grillet Durocgris på skaft med nye kartofler og grillede majskolber
  • Dessert; Bærfool

Her lige lidt om de dejlige retter:

Kyllingesylte i gazpachoagtig suppe

Sikke en dejlig start … en kold ret bestående af en hjemmelavet kyllingsylte i lidt tomat, der næsten mindede mig om en gazpacho suppleret med lidt syltet peberfrugt? Ved ikke, om det er helt rigtigt, men det smagte jævlegodt. Til retten havde Paul valgt en lille hvidvin fra New Zealand … en 2020 Matua Wines Sauvignon Blanc.

Grillet Durocgris på skaft med nye kartofler og grillede majskolber

Sikke et stykke kød … det bedste stykke grisekød i mands minde og fra Duroc racen. Det var en kotelet, som Paul grillede til perfektion sammen med nogle stykker majskolber og hertil nye kartofter. Det var en kongeret …. og selvfølgelig suppleret med masser af vores medbragte vine.

Bærfool

Bærfool er sådan en dejlig, skøn sommerdessert, som bare smager rigtigt godt, så et godt valg af Paul. Det er jo samtidig en dessert, der kan laves på forhånd, så helt sikkert en dessert, som jeg skal skal prøve at lave.

Vinene

På den vinøse side blev det atter en fantastisk med masser af vine, som dels smagte fantastisk og samtidig udfordrede vore evner, så dermed blev det konkurrencemæssigt en svær aften. Men feltet kom dog til at se sådan her ud:

Jeg har linket til de vine, som tidligere er anmeldt her på vinbloggen, fx den dejlige Trousseau fra Domaine Pignier, hvor smagenoterne er fra denne aften. Men et par stykker havde jeg smagt tidligere, bl.a. Barolo’en fra SenZanome og min portugisiske Quinta da Pedra Escrita, På de øvrige er der linket til de nye anmeldelser.

Blindsmagningen

Den gik denne gang ret skidt for de fleste af os … måske lige undtagen Jan, som virkelig havde flow i den. Jeg lå det meste af tiden sidst, men formåede dog lige at overhale Paul til sidst. Men nu havde han jo gjort slutningen nem med lidt Barolo.

Men sikke en dejlig aften … og så dejligt at mødes, snakke, spise, drikke og slappe af. Jeg glemt – som mange gange før – at tage fotos, men fik dog taget et par stykker og trods alt alle retterne.

Og en speciel tak til Paul for god værtskab, den gode mad og som det er tradition altid hos Paul en grillet pølle klokken lort inden vi skulle hjem. Med andre med alt tilbage til det normale.