Aftenens hvidvin, og en god eksponent for, hvordan god hvidvin skal smage. Vi har vist alle enige om, at der var tale om en riesling, men vandene var delt, hvorvidt vinen var fra Alsace eller Tyskland. En tysk fra Robert Weil, og en fremragende hvidvin, som fluks faldte i alles smag. Nam nam.
Hvem medbragte vinen: Paul
En vin, som jeg havde glædet mig massivt til at smage siden den røg i vinkøleskabet for lidt over et år siden. Og hvilken vin … tror ikke kun det var forventningens glæde … men også et kvalitetsboost af den anden verden. Og gud hvor jeg elsker Pinot Noir, ren glædemost for store drenge. Her er stor duft, og smagen er lige i skabet … en smule sødme og super balance. Noget af de bedste New Zealanske pinot noir, som jeg har smagt i mit liv. Vauw.
Hvem medbragte vinen: Ulrik
Herefter kom vi lidt i vildrede … hvor kom denne vin fra. Speciel smag, som langsomt vinder på én. Ingen gættede, at der var tale om en italiensk vin … Barbera d’Alba Vigna Martina, endda fra Elio Grasso, som vi tidligere har smagt (Barolo, Gavarini Chiniera). En super vin, som alle om bordet var vilde med.
Hvem medbragte vinen: Paul
Føj for hunde en vin. Et peak ind i en anden verden. Dette er stort, og jeg må med skam erkende, at min Dog Point ikke nåede denne vin. Dette er stort, og jeg må bøje mig i støvet for bourgogne. Okay prismæssigt også i den øvre ende, men også en oplevelse ekstraordinære. Ihhh, hvor jeg glæder mig til ferien, som har et vinøs ophold i Beaune. Klasse. For dulme, jeg skal sgu til at dyrke Bourgogne noget mere, en farlig ting med de priser.
Hvem medbragte vinen: Jan
Igen et smut til Italien med denne brunello, som Paul havde med. En god vin, som var behagelig, og som alle igen kunne li’. Nu er det jo heller ikke sådan, at vi i vores lille vinklub springer vine over. Vi kan vi li’ det hele !!!
Hvem medbragte vinen: Steffen
Èn af mine medbragte, og én jeg havde glædet mig til. Er vild med området, og Theis vine anbefalede mig at smage denne, som er lavet på én af de mange lokale druer fra området. Druen skulle være sådan lidt en mellemvare, dvs. både blød og lidt tynd, og en vin til en fornuftig pris (120 bananer). Skuffede mig nok en smule … jovist den var drikkevenlig, og en okay vin. Har et par pinot noir fra samme firma, så dem vil jeg forsøge at teste, om de er bedre.
Hvem medbragte vinen: Ulrik
Næste valg fra Jan, en klassisk barolo fra Scarzello, denne måske en smule til den tørre side, og måske en vin, som skulle ligge nogle flere år. Det er god vin, og – som jeg klart husker den – også meget frugtrig, røde bær. Tror den skal nydes uden andre vine først, så vil den klart komme til sin ret.
Hvem medbragte vinen: Jan
Dejlig solmoden vin, som fik tankerne hen på noget oversøisk, men det var aldeles vildskud. Solen skinner jo også over Rhône, og det er dette et godt bevis på. En god og drikkevenlig vin, som er lavet på gamle stokke. Fin vin.
Hvem medbragte vinen: Steffen
Syrah er en sort dame, så ligger det fast. Her viser vi bagsiden af medaljen … øhh etiketten, da forsiden er ganske sort. Det skulle heller ikke undre os, om Paul havde købt vinen sort !!! Også med en smag af sorte bær, men med en vis blødhed, hvilket ledte mine tanker hen på noget amerikansk. Det var dette ikke, men i stedet Sydafrika, og en superdejlig vin.
Hvem medbragte vinen: Paul