Nå, tid til at smage den første af de netop hjembragte tyske vine, nemlig denne spätburgunder fra Weingut Knipser, et vinhus jeg tidligere har smagt vin fra, nemlig deres topvin Knipser Cuvée X. Her er det dog deres basis cuvée, som alene hedder Blauer Spätburgunder Trocken. Ikke et særligt sexet navn, men det skal man nu ikke lade sig snyde af.
Knipser ligger i Laumersheim i det nordlige Pfalz mellem Grünstadt og Bad Dürkheim, og vinmarkerne på i alt 40 ha ligger i både Laumersheim, Großkarlbach og Dirmstein. Knipser har produceret vin siden 1876.
I mange år blev vinhøsten drevet som en sidebeskæftigelse til det øvrige land- og jordbrug, men i 1970 var omfanget af produktion og salg af vine blevet så omfattende og succesfuldt, at Knipser valgte udelukkende at satse på vinproduktion. Derfor blev hele produktionen omlagt og alle marker beplantet med vinstokke.
I dag er det brødrene Volker og Werner Knipser, som har overtaget familievirksomheden, og de har givet vinhuset et alvorligt kvalitetsløft, bl.a. ved at satse mere på de røde vine, og derudover ved at satse på lagring af vinene i små barriques.
Alle Knipsers rødvine lagrer således i dag på små barriques, hvoraf op til 100% er nye. Tiden på træfade er mellem 15 – 20 måneder. Kvalitetsløftet betød at Knipser i 1996 blev kåret som årets vinproducent i det tyske vintidsskrift ”Der Feinschmecker” og adskillige gange siden har Knipsers røde vine været kåret til tysklands bedste.
Lad os få vinen i glasset, lys rød og ganske transparent. Duften overrasker mig med en stor kompleksitet. Der er violer, viskelæder, lakrids og den karakteristiske søde kostald, som ofte findes i de tyske spätburgundere.
Smagen er forfinet, elegant … lidt til den tynde side, og ikke så stor eftersmag, men er man til Pinot Noir, så er det et rigtigt godt glas vin. Jeg er meget positiv over dette køb.
Købt i Tyskland, pris 11,90 € … og det må siges at være billigt for denne vin.
Hjemvendt fra ferie, og har savnet min blog, som har ligget stille i 1½ – 2 uger. Ikke fordi, at jeg har haft det store at skrive om, idet ferien i år gik til Kroatien – konens valg – og satans til land, hvor det er umuligt at finde god vin.
Ny dag, ny vin. Det kan vist ikke blive ved med at gå, men denne vin fortjener virkelig en plads på min blog.
Det er med at udnytte de få solskinsaftener til at fyre op i grillen. Og det kan faktisk være svært at grille uden et glas vin i hånden. Det kan vel betegnes som et videnskabeligt faktum. Derfor har jeg proppet … næ nej, skruet låget af denne Riesling fra vinhuset Villa Maria i New Zealand.
Mens en lille sommerfugl smagfuldt pryder etiketten er det … i takt med sommerens forhåbentlige komme, igen tid til en vin fra Perrin brødrene Perrin & Fils, som jeg tidligere har anmeldt vine fra, bl.a. deres 
Tys tys, meget hemmeligt!!! Vinspecialisten skriver selv om denne vin; “Vi kan pga. specielle omstændigheder ikke oplyse nærmere om, hvilket vinhus der står bag vinen … blot fortælle, at vinen i denne flaske normalt sælges til over 200 kr. pr. flaske”.
Nogle gange støder man ind i en ting, et menneske, en film, et stykke musik, et sted eller andet, som bare bringer minder tilbage fra en svunden tid.
Tirsdag igen, og der er et par smagsprøver af vine på programmet. Første vin er denne rosévin fra byen Sernhac, lidt sydvest for Avignon, og nordøst for Nimes, faktisk i det historiske interessant område nær Pont du Gard, den romerske aquadukt. Vi er i området Costières-de-Nîmes i Languedoc … den sydlige del af Rhône området.
Vin en hverdagsaften … hvad er så bedre end en god hverdagsvin? Domaine de la Croisette fra Rhône er netop sådan en slags. Ganske fornuftig at drikke og til en fornuftig pris.
Hvidvin !!! … udbrød konen fluks, da jeg spurgte, hvad hun kunne tænke sig at drikke. Måske ikke lige hvad jeg tænkte på, men så kom jeg i tanke om, at jeg da bl.a. havde denne flaske Chablis fra Domaine de la Grande Chaume liggende, et restkøb oppe fra Sigurd Müller, og en vin som jeg faktisk havde glædet mig til at smage.