Tag-arkiv: 4

God. Nu begynder der at være kvalitet i vinene. Det er vine over gennemsnittet og vi begynder at bemærke detaljer, finesser, en vis kompleksitet, balance og uden de store fejl. Parker vil rate sådanne vine til 80-89 point.

2011 Vignerons Gourdon, Cuvée Surclassée 253, Loire, Frankrig

2011 Vignerons Gourdon, Cuvée Surclassée 253, Loire, FrankrigVignerons Gourdon er Château Tour Grise og Château Tour Grise er Vignerons Gourdon, og denne vin har jeg tidligere smagt i årgang 2009 som Château Tour Grise, 253 Saumur Puy-Notre-Dame, men i denne årgang er den deklassificeret.

Med andre ord blev vinen i årgang 2011 ikke godkendt som en AOC vin, da man ikke mente, at smagen er typisk for appellationen. I protest kaldte Philippe Gourdon i stedet vinen for Cuvée Surclassée 253 … altså en ikke klasseret cuvée.

Og så står der ikke Château Tour Grise på etiketten, men i stedet Vignerons Gourdon … men det er nu meget normalt hos Philippe Gourdon, som udgiver sine AOC vine under Château Tour Grise navnet og de øvrige Vin de table/bordvine under eget navn.

De fleste laves dog helt frivilligt som Vin de table, idet Philippe Gourdon dermed har plads og frihed til at lave vinene, som han mener bedst udtrykker det lokale terrior. For omkring 8 vine har Gourdon besluttet ikke at præsentere dem under AOC, men altså som bordvine.

Nå, men vi skal også lidt omkring vinhuset, som drives af Philippe og Françoise Gourdon. Det ligger midt i den lille historiske landsby Puy Notre Dame på et herresæde tilbage fra det 15. århundrede. Vi er i appellationen AOC Saumur i Loire, et område som ellers primært laver mousserende vine. Det er et område, hvor jorden er meget kalkholdig og med god varme i jorden modner Cabernet Franc på optimal vis.

Philippe og Françoise Gourdon kommer fra en slægt af vinavlere, som har lavet vin siden 1800-tallet. De overtog stedet i 1990 og indledte en konvertering til økologisk jordbrug og siden til biodynamisk fra 1998 på de i alt 20 hektar vinmarker, hvoraf de 15 hektar består af Cabernet Franc, mens de sidste 5 hektar er tilplantet med Chenin … både Chenin Blanc og Chenin Noir.

Og alt behandles selvfølgelig både økologisk og biodynamisk. Og på Tour Grise sker det i markerne med brug af mineralske, animalske og vegetabilske præparater samt udtræk af nælder, padderokke og pil, som supplerer de traditionelle behandlinger. Sprøjtning med udtræk af agerpadderok har jeg hørt om tidligere, nemlig på den danske vingård Hedegårdens Vinavl, hvor ejeren Simon Hedegaard også anvender denne fremgangsmåde for at undgå sygdomme i planterne.

Der sker alene en begrænset radhakning omkring hver stok, hvorfor man således lader andre planter vokse vildt mellem vinstokkene. Den fuldstændige undladelse af afklipning af vinplanterne om sommeren styrker plantens immunforsvar. Den vilde grønbevoksning uden klipning giver mulighed for, at biodiversiteten – der er nødvendig for vinplanterne og jordbunden – kan udvikle sig.

Den økologiske dyrkning er certificeret af ECOCERT Organisme de contrôle & de certification au service de l’homme et de l’environnement en France, mens den biodynamiske dyrkning er certificeret af BIODYVIN Syndicat international des vignerons en culture bio-dynamique.

På vinhusets hjemmeside er der i øvrigt en sammenligning af vinmarker dyrket biodynamisk og dyrket konventionelt over 4 måneder. Lidt sjovt at se billederne og ikke mindst forskellen i markerne.

Denne Cuvée Surclassée 253 er – på samme måde som 253 Saumur Puy-Notre-Dame i tidligere årgange – selvfølgelig 100% Cabernet Franc, og druerne kommer fra 25-50 årige vinstokke fra samme mark. Udbyttet ligger på beskedne 30 hektoliter pr. hektar, og vinen er lavet uden brug af træfade, og har i stedet lagret på beton efter produktionen med fermentering 30 til 60 dage. Sluttelig er vinen flasket uden filtrering.

I næsen er det en lidt syrlig væske med noter af kamferolie, lakridsrod, urter, blomster, læder, bitre og umodne kirsebær, ymer … eller en form for mælkesyre … satan til syrlighed. Men smager vinen nu også syrligt? Ja, der er en ung, frisk syre … fortsat med lakridsrod, syrlige mælkesyrer, stramme og ganske markante tanniner … og i min mening heller ikke helt på niveau med 2009’eren.

Vinimperiet forhandler vin fra Château Tour Grise/Vignerons Gourdon, men Bjarne har ikke denne på lager. Såfremt den skal lagerføres, så vil prisen være 148 kr.

Rating 4/7   

2011 Weingut Esterházy, Estoras Blaufränkisch-Merlot-Cabernet Sauvignon, Burgenland, Østrig

2011 Weingut Esterházy, Estoras Blaufränkisch-Merlot-Cabernet Sauvignon, Burgenland, Østrig, Burgenland, ØstrigSom tvunget til at følge et forudbestemt spor i sneen fra østrigsk alpetop til alpetop, så havde Gert sgu også nuppet en østrigsk vin med, nemlig denne Estoras Blaufränkisch-Merlot-Cabernet Sauvignon fra Weingut Esterházy.

Vinhuset hænger sammen med den ungarske fyrstefamilie Esterházy, som var en af de store, velhavende og indflydelsesrige familier i dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn, også kaldet Habsburgske monarki. Esterházy var med til at forme det kulturelle og politiske liv i Centraleuropa.

De var generøse lånere, vigtige bygherrer og passionerede kunstsamlere i historien, og selv Goethe sagde i sin erindringsbog, at megen kunst, kultur og poesi udsprang fra Kongeriget Esterházy.

Selv danske Thorvaldsen leverede flere marmorstatuer til fyrst Nicolaus Esterházy og Thorvaldsen udførte også en portrætbuste af Nicolaus Esterházy i foråret 1817 samt en af hans veninde, dvs. formentlig yndlingselskerinden Marie Louise Playdeux.

Familien Esterházy elskede kunst, musik og var venner med komponister som Gregor Werner, Franz Liszt, Franz Schubert og Joseph Haydn. De var venner med kongefamilien, samlede kunst og byggede kæmpe slotte.

De ejede bl.a. slotte i både Ungarn og Østrig, nemlig slottene Schloss Galanta, Burg Forchtenstein, Schloss Csákvár, Schloss Tata, Schloss Tata, Schloss Želiezovce, Kloster Edelstetten, Schloss Lackenbach og selvfølgelig de to største slotte Schloss Esterházy ved Fertöd am Neusiedler See i Ungarn – også kaldt Ungarns Versailles – og det smukke barokslot Schloss Esterházy i Eisenstadt i Burgenland.

Ja og så producerede de selvfølgelig også vin med udgangspunkt i familiens barokslot i Eisenstadt, og det siges at, både Joseph Haydn og specielt dronning Maria Theresia, som var regent i de Habsburgske Arvelande fra 1740 til 1780, var specielt glad for vinene fra Esterházy. Og hun var sgu en magtfuld kvinde, regerende dronning af Bøhmen, Ungarn og Kroatien, ærkehertuginde af Østrig og hertuginde af Parma.

Gennem sit ægteskab var hun desuden tysk-romersk kejserinde 1745-80 og storhertuginde af Toscana. Hun var den eneste kvindelige hersker over det Habsburgske monarki.

Det fremgår, at vinhuset reelt er grundlagt i 1758 og i alle årene med familien Esterházy ved roret. Ja i hvert fald helt frem til anden verdenskrig, som blev katastrofal for Esterházy familien. I slutningen af krigen gennemførte den ungarske regering en omfattende jordreform, hvor alle godser på mere end 50 hektar blev konfiskeret. Dermed stod den prins Paul Esterházy – som dengang var eneejer af hele dynastiet – alene tilbage med ejendommene i Østrig.

Derudover gennemførte den nye ungarske Folkerepublik, det autoritære kommunistiske regime, en offentlig proces som endte med, at prins Paul blev idømt isolationsfængsling i 15 år. Da den ungarske revolution kom i 1956, så kom han imidlertid ud af fængslet og flyttede til Zürich med sin kone Melinda Ottrubay. Der boede han indtil sin død og styrede i den periode sine godser i Østrig.

Hans rigdomme blev efter hans død overtaget af hustruen, som – for at bevare familiens kulturelle og historiske arv – overtog disse til flere fonde. Med hovedsæde på Schloss Esterházy i Eisenstadt styres disse i dag af hendes nevø Stefan Ottrubay, som fungerer som en slags direktør for hele foretagendet.

Selve vinhuset Weingut Esterházy er i dag flyttet fra selve Schloss Esterházy, hvor de gamle vinkældre med det tilhørende vinmuseum årligt dog fortsat besøges af mere end 10.000 gæster. Der er i stedet i 2006 – for den nette sum af 6 millioner euro – bygget et ultramoderne, futuristisk og state-of-the-art vineri ved den lille by Trausdorf an der Wulka syd for Eisenstadt.

Det er udstyret med Østrigs mest moderne vinfremstillingsfaciliteter og den specialiserede vinfremstillingsteknologi har til formål, at vise det unikke fra hver enkelt vinmark, såvel som aroma og smag fra hver enkelt druesort 100% i glasset.

På det nye vineri er der ikke en kælder hvor både de hvide og røde druer bliver presset. Derimod bliver druerne behandlet separat i ”hvide” og ”røde” vinkældre, fra levering af de manuelt høstede druer til den færdige vin.  Det imponerende Esterházy har en total kapacitet på 600.000 flasker og 600 egetræsfade.

Derudover ansatte man samtidig én af østrigsk bedste ønologer til at forestå produktionen af vinene, nemlig Josef Pusch samt Matthew Pick, som tidligere var vinmager hos Penfolds i Australien.

Weingut Esterházy ejer samlet 65 hektar vinmarker, fordelt på markerne Schneiderteil, Baumschule, Grosser- og Kleiner Feurer, Krakauer, Krainer, Hummelbühel i henholdsvis områderne Großhöflein og St. Georgen ved Eisenstadt samt markerne Grosser Wald, Baumkräften, Hochbaumgarten, Hundertpfunder, Vogelsang og Kulm i området Rust lidt længere mod øst lige opad Neusiedler søen.

Der dyrker man rødvinssorterne Blaufränkisch, Cabernet Sauvignon, Merlot, Pinot Noir og Zweigelt sammen med hvide sorter som Chardonnay, Pinot Blanc, Sauvignon Blanc og Riesling. Vinene er opdelt i flere serier, nemlig serierne Prinzenlinie, Classic, Estoras, Leithaberg, Haydn, Single Cru og topvinen Tesoro. Derudover laves der også lidt søde vine og lidt mousserende vine.

Denne Estoras Blaufränkisch-Merlot-Cabernet Sauvignon er selvfølgelig fra Estoras serien. Estoras er i øvrigt det latinske navn for Esterházy. Vinen er – som det også fremgår – lavet på druesorterne Blaufränkisch, Merlot og Cabernet Sauvignon, som kommer fra husets marker i både Großhöflein og Rust områderne. De er høstet fra 22-23 år gamle vinstokke med et udbytte på 40 hektoliter pr. hektar, men blandingsforholdet mellem druerne fremgår ikke.

Levet med maceration ved 30 grader i 21 dage og derefter lagret 12 måneder på nye og brugte barriques.

I næsen er her godt med modne, mærke bær, kirsebær … og har en lidt animalsk side, lidt som en frisk brise ved et salt Vesterhav, et omklædningsrum for et oldboys fodboldhold, sved, lakrids, tobak og vanilje. Sådan lidt varm og fyldig i duften … har også lidt krydrede elementer. Vaniljen hænger lidt i luften.

Smagsmæssigt modne kirsebær, krydret … men også med sødme, tydelige tanniner og rustik, kantet smag. Der er godt med fylde, kraft og sødme, men ikke så nuanceret. Dog en meget behagelig vin, hvor frugten er fin.

Vinene fra Weingut Esterházy forhandles bl.a. af Salling, men har ikke lige fundet denne. En søstervin på Blaufräkisch og Cabernet Sauvignon koster dog 109,95 kr., så det er formentlig også prisniveauet for denne vin.

Vinanmeldelse 4/7  

2012 Weingut Markowitsch, Blaufränkisch, Carnuntum, Østrig

2012 Weingut Markowitsch, Blaufränkisch, Carnuntum, ØstrigMarkowitsch er … Einer der Top Winzer aus der Region Carnuntum, som han så smukt selv skriver på sin hjemmeside. Men han har såmænd heller ingen grund til at være beskeden, for han laver fremragende vine … og det er denne Blaufränkisch et godt eksempel på.

Bevares, den når ikke hans fremragende Pinot Noir Reserve, som jeg smagte for et par uger siden, men mindre kan jo heldigvis også gøre det. Og da jeg lige har skrevet om den gode vingut Markowitsch, så skal jeg selvfølgelig nok spare jer for den historie igen.

Lad os i stedet kigge nærmere på denne rødvin, som er lavet på 100% Blaufränkisch … en drue, som oftest findes i netop Østrig. Her hos Markowitsch er den lavet med forholdsvis kort maceration i 10 dage i lukket ståltanke ved 30-32 grader og efterfølgende lagring på brugte franske egetræsfade.

Blaufränkisch er en kvalitetsdrue med god potentiale, hvis udbyttet holdes nede. Sorten kan nemlig give et udbytte på mere end 100 hl/hektar, hvilket er mere end det dobbelte af, hvad der høstes til kvalitetsvine. Blaufränkisch er en typisk østrigsk rødvinsdrue, men som også er kendt i Ungarn og lidt i Tyskland, hvor den kaldes Lemberger.

Den dyrkes i Burgenland og især Mittelburgenland, som derfor også har fået tilnavnet Blaufränkischland. Mørk rubinrød farve, frugtagtig bouquet som minder om bær. Frisk og fin syre, med lang eftersmag og behagelig tannin. Blaufränkisch er rig på tannin og syre, hvilket faktisk gør den egnet til fadlagring.

Men lad os kigge på, om Markowitsch’s Blaufränkisch også har nogle disse elementer. Duftmæssigt er der godt med blåbær, ribs, blæk, eg, våde fade og et strejf af lidt mentol. Umiddelbart er egenoterne noget dominerende. I munden er der en pebret syre, meget ren frugt, krydret, sødme, jern og jod samt en anelse spidskommen. Godt rustik i udtrykket, og måske ikke så elegant i udtrykket. Men den smager fint.

Købt hos SuperVin, hvor prisen er 164,95 kr. ved køb af 1 flaske og 110 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 4/7 

2013 Weingut Trockene Schmitts, Randersacker Sonnenstuhl Riesling Muschelkalk Alte Reben Trocken, Franken, Tyskland

2013 Weingut Trockene Schmitts, Randersacker Sonnenstuhl Riesling Muschelkalk Alte Reben Trocken, Franken, TysklandI går fredag var selvfølgelig Spätburgunder dag … men forinden smagte vi på en lille souvenir fra sidste års sommerferie, hvor vi bl.a. besøgte Weingut Trockene Schmitts i Randersacker. Og det var såmænd denne Randersacker Sonnenstuhl Riesling Muschelkalk Alte Reben Trocken … ja de tyskere kan sgu dét der med navne.

Besøget hos Trockene Schmitts var dog klart det dårligste af samtlige besøg hos vinproducenter i både Tyskland og Italien. Weingut Trockene Schmitts’ smagelokale ligger lige i et lokale ved siden af deres vinrestaurant Ewig Leben, men vi kom tilsyneladende lidt til besvær … eller bare på et skidt tidspunkt.

Der var ikke den store imødekommenhed, som man ellers altid finder hos vinproducenter, som normalt gerne viser deres vine frem. Her blev der kun nødtørftigt skænket til mig … mens de ignorerede fruen. Og selvom jeg delte mit glas med hende, så bød de fortsat ikke hende et glas. Og man stod hele tiden med den følelse, at dette skulle overstås i en fart, så efter at ha’ smagt 2-3 vine, så købte jeg to flasker af denne vin, inden vi hurtigt luskede videre.

Det skal dog siges, at nogle bekendte – som har besøgt stedet – har haft en helt anderledes positiv oplevelse. Og vi kan jo selvfølgelig alle ha’ en dårlig dag. Men besøget stod i skærende kontrast til mit besøg hos en anden gren af Schmitt familien i Randersacker, nemlig Weingut Schmitt’s Kinder, hvor der var fantastisk imødekommenhed, sjov, snak om vin og anbefalinger på, hvad jeg skulle smage.

Randersacker er i øvrigt virkelig hjemsted for Schmitt’er. Der findes en del vingårde, som drives af grene af denne familie, bl.a. som nævnt Weingut Schmitt’s Kinder, Weingut Richard Schmitt, Weingut Robert Schmitt, Das Weingut im Pfülben … også kaldt Weingut Hubert Schmitt og så denne Weingut Trockene Schmitts. Det skønne Hotel Gasthof Krone drives fx også af en Schmitt, nemlig Antonie Schmitt. Flere har også spøgefuldt sagt, at Randersacker vel også lige så godt kunne hedde Schmittsacker!

Weingut Trockene Schmitts er dannet i 2002 ved sammenlægning af brødrene Paul og Bruno Schmitts respektive vingårde Haus der trockenen Weine og Weingut Robert Schmitt.

Navnet går imidlertid tilbage til 1970’erne, hvor gæsterne hos Schmitt gav huset tilnavnet pga. de tørre vine … som dengang skilte sig ud, da de fleste vinproducenter alene fokuserede på søde vine.

Oprindeligt blev ejendommen købt af bedstefaderen – som også hed Paul Schmitt – tilbage i 1920’erne, men det var først i 1955, at vinhuset blev grundlagt. Oprindeligt dannede 4 kendte vinmarker basis for den samlede produktion, men i dag er arealet noget større. Vinhuset har samlet 16 hektar vinmarker, fordelt på markerne Teufelskeller, Pfülben, Lämmerberg, Ewig Leben, Marsberg, Sonnenstuhl og Dabug.

Her dyrker Schmitt sorterne Silvaner, Müller-Thurgau, Riesling, Rieslaner, Traminer, Scheurebe, Weißburgunder og Bacchu. Og det danner baggrund for en lang række vine, lige fra billige “litervine” til husets bedste vine, som kaldes Konsequent og kommer fra gamle vinstokke, som står på de stejleste steder og hvor man – som navnet antyder – foretager en konsekvent beskæring af udbyttet.

Udover vinproduktionen, så omfatter driften på familieejendommen også et stort Vinothek, vinrestauranten Ewig Leben og 4 ferielejligheder.

Trockene Schmitts
Her lige et billede af Weingut Trockene Schmitts’ vinrestaurant Edwig Leben midt i Randersacker. Jeg fik desværre ikke taget et foto inde i smagelokalet.

Nå men denne Riesling er lavet med druer fra marken Randersacker Sonnenstuhl, hvor vinstokkene er omkring 45 år gamle, altså Alte Reben. Jorden er – som etiketten også indikerer – præget af Muschelkalk, dvs. med en stor andel af den specielle kalksten i jorden på denne parcel. Muschelkalk kan vel bedst oversættes med noget i retning af muslingekalk/-kridt, og er en speciel kalksten type, som bl.a. er rig på fossile skaller. Den findes i øvrigt også i Danmark.

Markerne er i øvrigt ganske stejle, nogle steder med 50% stigning. Vi forsøgte at gå opad én af markerne … og det lykkedes også, men ikke uden noget besvær. Så hatten af for vinbønderne, som passer vinstokkene og høster på disse stejle marker. Det er sgu ganske imponerende.

Stejle vinmarker
Her får du måske et indtryk af, hvor stejle markerne reelt er. Og ja … det er fruen, som er står længst nede … mens drengene forlængst havde nået toppen.

Nå, men det var denne Randersacker Sonnenstuhl Riesling Muschelkalk Alte Reben Trocken, som vi kom fra. I næsen er her godt med grønne æbler, abrikos … meget klare Riesling noter, og selvom der ikke er klar petroleum, så fornemmes det, at det så småt er på vej. Der er også nærmest noget linolie og citroner i næsen.

I munden lever den op til husets navn Trockene Schmitts, for den er knastør og frisk, så det batter. Der er grønne blade, grape, godt med syre. Det er sgu en vin med bid i. Bevares, det er ikke superintenst, men bestemt bestået og den smager endda også bedre, end da vi smagte vinen i smagelokalet i Randersacker.

Købt på vingården, pris 8,90€ … hvilket svarer til 66 kr.

Rating 4/7  

Vi slutter lige med lidt flere stemningsbilleder fra i sommers. Trænger vi vist til denne dag, hvor det regner, blæser og bare er gråt udenfor.

Udsigt fra Randersacker
Her udsigt fra midten af Randersacker og op mod nogle af vinmarkerne, her vistnok Lämmerberg.

Vinmarker i Randersacker
Her er vi næsten nået toppen oppe ved marken Edwig Leben.

Udsigt udover Randersacker
Og udsigten ned til Randersacker.

2011 Cantina di Verona, Recioto della Valpolicella, Veneto, Italien

2011 Cantina di Verona, Recioto della Valpolicella, Veneto, ItalienCantina di Veronas Reciota della Valpolicella er heldigvis bedre end deres Amarone, og var næste vin rækken af de italienske supermarkedsvine, som SuperBrugsen havde sat på programmet til den lokale smagning.

Recioto er den søde version af Amarone, og normalt tørrer druerne længere tid end til den tørrere lillesøster, hvorfor koncentrationen af sukker stiger. Hos Cantina di Verona tørrer begge vine nu imidlertid lige lang tid, hvorfor det er underligt, at der er så stor forskel på de to vine, men det vender jeg fluks tilbage til.

Reciota’en er lavet på druerne Corvina samt Rondinella, og som med Amaronen er de tørret i 4 måneder, hvorved der mistes 40% af vægten. Derefter presses druerne og macerationstiden er 12 dage, hvilket efterfølges af lidt over et års lagring på barrigues.

Og det er en fin lille dessertvin, som er tyktflydende, fed og ærlig. Det er modne blommer, figner, dadler, dyb portvinsødme, våde fade, lakrids, sirup … intens, saft og kraft. Det har faktisk nogle af de duftindtryk, som husets Amarone mangler. Utroligt, at de er lavet på næsten samme måde.

I munden samme indtryk, nektarfed sødme, rosiner, gammel balsamico classico, nødder, saft og kraft. Og fin vin til det efterfølgende ostebord. Så på den måde, så sluttede den lille vinsmagning i Malvinas Hus ganske fornuftig. Sådan da … for der mangler lige en lille madvin som rosinen i pølseenden.

Forhandles i SuperBrugsen til 94,95 kr., men denne aften kunne den købes på bud til 65 kr.

Rating 2/7  thumbthumbthumbthumb

2013 Viñedos Emiliana, Signos de Origen Pinot Noir, Casablanca Valley, Chile

2013 Viñedos Emiliana, Signos de Origen Pinot Noir, Casablanca Valley, ChileBedste vin ved SuperBrugsens smagning i Malvinas Hus var klart denne Signos de Origen Pinot Noir fra vinhuset Viñedos Emiliana, som igen er ejet af en af de helt store internationale megakoncerner Viña Concha y Toro.

Og Viña Concha y Toro er stor … meget stor. Den er nok et af Sydamerikas største vinhuse, som ejer mærker som fx Sunrise, Frontera, Casillero del Diablo, Marques de Casa Concha, Terrunyo, Amelia, Carmín de Peumo og Don Melchor blot for at nævne nogle få.

Vinhuset har omkring 8.720 hektar vinmarker spredt rundt vinregionerne Maipo, Maule, Rapel, Colchagua, Curico og Casablanca i Chile og omsætter for langt over 6 milliarder kroner årligt.

Og så ejer det også Viñedos Emiliana, som er grundlagt i 1986 under navnet Bodegas y Viñedos Santa Emiliana. Det er nu også en ganske pæn historie, da de ejer ikke mindre end 1.550 hektar vinmarker i Casablanca, Maipo, Cachapoal og Colchagua.

I 1998 begyndte vinhuset på den kæmpestore opgave, at konvertere alle marker til henholdsvis økologisk og biodynamisk drift, og i dag sælges de fleste vine økologiske og enkelte også biodynamiske.

Der laves vine i flere serier, bl.a. de økologiske Adobe, Novas, Signos de Origen samt de biodynamiske Coyam og Gê. Derudover laves der en række designvine til forskellige markeder, bl.a. findes der herhjemme også supermarkedsvinen Elemental, som også kommer fra Viñedos Emiliana

Denne Signos de Origen Pinot Noir er lavet med druer fra Casablanca dalen, nemlig fra marken El Rincón, Block 43 og høstet med et udbytte på 30 hektoliter pr. hektar. Vinen er lavet af vinmageren Alvaro Espinoza og er lagret 10 måneder på 75% franske egefade og de resterende 25% i store æggeformede tanke. Der er lavet 690 kasser af vinen.

I glasset er vinen klar, medium transparent, mens næsen byder på klare Pinot Noir noter, hindbær, lidt lyse blommer, kirsebær, blomster, nelliker, røg, vanilje, sødme og sådan let animalsk i udtrykket. I munden er vinen ikke ultra let, men nem, tilgængelig med hindbær, hvid peber og en smule eg. Syren er en smule stram og peberen er meget gennemgående, men et ganske okay Pinot Noir.

Forhandles i SuperBrugsen til 129 kr., men denne aften kunne den købes på bud til 89 kr.

Rating 4/7  thumbthumb

2008 Weingut Krone Assmannshausen, Spätburgunder, Rheingau, Tyskland

2008 Weingut Krone Assmannshausen, Spätburgunder, Rheingau, TysklandFørste vin på S’vinbar blev selvfølgelig en Spätburgunder … det var som sagt fredag, og konen havde også i flere dage sukket efter de tyske dråber. Denne er fra Weingut Krone Assmannshausen, som ligger et par kilometer øst for Rüdesheim am Rhein … lige op ad Rhinen i Rheingau.

Man skal faktisk blot sejle på Rhinen – langs de grønne skråninger – og dreje lidt mod nord efter Rüdesheim, som kommer man til området Assmannshausen, hvor man finder det berømte Hotel Krone, en gammel bindingsværkbygning.

Den stammer helt tilbage fra 1541, hvor Johannes Rab og borgmesteren Johann Umhoff mødtes og købte huset på bredden af Rhinen for 300 gylden.

Det lavede de til et pensionat, som de kaldte for Krone Assmannshausen. Allerede dengang blev der dyrket vin fra skråningerne omkring hotellet, og med tiden blev pensionatet også et vinhus med tilhørende vinmarker. Oprindelig lå ejerskab af pensionat og vinmarker hos kirken, her domkirken i Mainz, men i 1772 overtog Lieselotte Alberti imidlertid kroen.

Senere i slutningen af 1800-tallet overgår ejerskabet til familien Hufnagel, og så går hotel og vinhus derefter i arv fra generation til generation, ja helt frem til 2006, hvor tingene skilles ad … hotellet overtages nemlig af familien Lohbeck, som i forvejen er driftige indenfor hoteldrift, mens Botho Jung fortsætter driften af vingården frem til hans død i 2014.

I dag er det familien Wegeler Drieseberg, som driver Weingut Krone Assmannshausen. De har igennem 4 generationer været vinbønder i både Rheingau og Mosel, bl.a. med Weingüter Geheimrat J. Wegeler i Oestrich-Winkel samt Bernkastel.

Det er i dag med Anja Wegeler-Drieseberg og Tom Drieseberg, som sammen med vinmageren Dominic Nindl driver Weingut Krone Assmannshausens 5,2 hektar vinmarker. De bedste marker er selvfølgelig parceller på markerne Frankenthal og Höllenberg i Assmannshausen samt Berg Schlossberg i Rüdesheim.

På Weingut Krone Assmannshausen laves der 7 forskellige vine, herunder 3 Spätburgundere, hvoraf denne er husets entry-level Spätburgunder. Dens storesøstre er vinene Assmannshäuser Höllenberg Spätburgunder samt topvinen JUWEL, hvor druerne kommer fra de aboslut bedste parceller.

Denne almindelige Spätburgunder er lavet med druerne fra markerne Assmannshäuser Hinterkirch og Frankenthal, Rüdesheimer Berg Schlossberg samt en nyindkøbt mark Rüdesheimer Drachenstein. Vinen er modnet 16-18 måneder på franske egetræsfade fra Seguin Mureau inden vinen flaskes.

I glasset fin, herlig transparent teglfarve og i næsen svag sød stald … ikke voldsom, men nok mere præget af lidt røde og syrlige bolsjer, jordbær, rosmarin, krydderier, chorizo og en snert anis. I munden fin balance, hindbær, nem, men bestemt ikke ultra let, men lidt rund og ganske harmonisk i smagen. Bliver måske en anelse enkel i udtrykket, men fin start på aftenen.

Købt på S’vinbar, hvor en flaske koster 500 kr. Pris på vingården er 17,20€ … eller omkring 129 kr.

Rating 4/7  

2001 Vieux Château Pelletan, Saint-Emilion Grand Cru, Bordeaux, Frankrig

2001 Vieux Château Pelletan, Saint-Emilion Grand Cru, Bordeaux, FrankrigVieux Château Pelletan har jeg smagt en del gange, men det er bare mange, mange år siden. Da jeg fandt denne flaske ved rydning af min faders hus ifb. med en flytning, så vakte det minder. Jeg snuppede derfor vinen med hjem velvidende, at den formentlig har ligget og småkogt over køleskabet, siden jeg forærede ham flasken for over 10 år siden.

Og nu er den så proppet op … småkogt Saint-Emilion Grand Cru fra slottet Vieux Château Pelletan/Château Vieux Larmande, som ligger en halv kilometers penge nord for selve Saint-Emilion og ejes af familien Magnaudeix, som har produceret vin i 6 generationer der siden 1840.

I dag er der fortsat 3 generationer involveret i driften, nemlig Hélène … 4. generation, hendes to børn og dermed 5. generation Catherine og Jean-Pierre og i 6. generation Romain Magnaudeix samt Guillaume Bruny, som er sønner af henholdsvis Jean-Pierre og Catherine.

Reelt har slottet siden 1988 været ejet af søskendeparret Catherine Bruny og Jean-Pierre Magnaudeix, men siden 2008 er det imidlertid Romain Magnaudeix, som har været den ansvarlige vinmager på vinslottet.

Siden 1840 har familien lavet vinen Château Vieux Larmande, som laves fra de oprindelig 4,25 hektar vinmarker, men i 1924 tilkøbte man yderligere 6,90 hektar vinmarker fordelt på 14 parceller, nemlig til vinen Vieux Château Pelletan, som man har lavet siden. Men udover de to hovedvine, så laves der yderligere et par vine, nemlig to vine Le Tertre de Sarpe samt Ma Agnus Deï.

Denne Vieux Château Pelletan er lavet på 85% Merlot og 15% Cabernet Franc og kommer fra 30 år gamle vinstokke. Vinen har lagret på barriques i 12 måneder og der produceres årligt 20.000 flasker af denne vin.

Men årene … eller nok nærmere den skødesløse opbevaring af vinen … har sat sit præg på vinen. Normalt klarer en Bordeaux vin af anstændig kvalitet nemt 15 år, men her får du en lidt bedaget aroma med alder, rosin, portvin, eucalyptus, mentol samt lidt mørke og nærmest indtørrede bær. I munden er vinen er lidt fesen … syren er stadigvæk til stede, men lidt vag og fokuseret. Det er heldigvis fortsat god, ren frugt og vinen er blød og rund, men noget af den normale spændstighed er forsvundet.

Købt af en gammel revisorven, som var/er importør. Dengang var prisen vistnok 70 kr. Jysk Vin har også på et tidspunkt været importør.
Rating 4/7 

2013 Gérard Bertrand, Château La Sauvageonne Grand Vin, Languedoc, Frankrig

2013 Gérard Bertrand, Château La Sauvageonne Grand Vin, Languedoc, FrankrigVi har tidligere kørt Gérard Bertrand tema i tirdagsvinklubben på jobbet, så i dag blev et gensyn med den store, tidligere rugbyspiller. Denne Château La Sauvageonne Grand Vin har vi ikke tidligere har smagt, men med 9 forskellige slotte og et utal af vine, er det sgu også svært at komme igennem hele arsenalet.

Jeg skal skåne jer for hele historien om den gode Bertrand og blot henvise til nogle af de andre blogindlæg. Søg bare under “Bertrand”, hvis de vil finde nogle af dem. I stedet vil jeg kigge nærmere på netop Château La Sauvageonne, som ligger nordvest for Montpellier nær landsbyen Saint-Jean-de-Blaquière og et stenkast fra Causse du Larzac.

Slottet er én af Gérard Bertrand seneste investeringer og er således købt i november 2011. Slottet … eller nærmere den palælignende ejendom med stor swimmingpool og tilhørende marker ligger i en højde af 300 meter over havet overflade i AOC appellationen Terrasses du Larzac under Languedoc.

Château la Sauvageonne nyder godt af et nærmest perfekt terroir, hvor vinmarkerne er højt beliggende på vestvendte skråninger. Jordbunden består af hård rød skifer, og dette – kombineret med vinmarkernes høje beliggenhed og en vulkansk fortid – giver en vin med masser af fylde og intensitet, tilsat elegante tanniner og en vis mineralitet.

Siden Gérard Bertrand overtog ejendommen er der investeret massivt, og produktionen er – i bedste Gérard Bertrand stil – omlagt til både økonomisk og biodynamisk drift, og i 2013 opnåede Château la Sauvageonne sin certificering af biodynamisk status.

Parker har beskrevet La Sauvageonnes personlighed som værende à la Côte Rôtie, mens andre skribenter beskriver dens tanniner som værende meget i stil med Bordeaux’s venstrebreds vine. Sandheden er nok tættere på Côte Rôtie end Bordeaux, men disse udsagn understreger La Sauvageonnes meget fine tanniner, som tilbringer den en hvis kølighed og elegance.

Der laves 5 vine på Château La Sauvageonne, én hvid, 2 rosévine samt 3 rødvine, nemlig Pica Broca (gamle stokke), Chateau La Sauvageonne Les Ruffes samt denne topvin Château La Sauvageonne Grand Vin.

Château la Sauvageonne Grand Vin er lavet på druerne Syrah og Grenache, men fordelingen kender jeg ikke. Det er et blend af de bedste terroir på Terrasse du Larzac. Hver enkelt parcel udskilles og vinificeres separat før den endelige assemblage. En del af Syrah-druerne forbliver efter høsten i hele klaser, hvor de gennemgår en kort maceration, mens de resterende Syrah-druer afstilkes sammen med Grenache druerne, før de gennemgår en traditionel alkoholisk gæring og overføres til egetræsfade, hvor de under deres 12 måneder ophold gennemgår en fuld malolaktisk gæring. Når fadlagringen er tilendebragt, så klares vinen, inden den tappes på flaske.

Og det biodynamisk fornægter sig ikke i næsen, som er landlig, rustik med mentol, hæfteplaster, hospitalsgang … mens frugten er lys eller i hvert fald mellemlys. Derudover lidt krydderier og en lidt kølig form for mineralitet, som egentlig bidrager klædeligt til festen.

I munden er det krydderier og masser af peber, frisk frugt og ganske let i udtrykket … men peberen dominerer vildt meget, og faktisk også alt for meget og går igen i hele smagsspekteret og vinen slutter således med et bittert peberbid, som bliver ved med at sidde i munden. Dermed bliver det en smule anstrengende og faktisk synes jeg, at lillesøsteren Château La Sauvageonne Pica Broca er en tak bedre afbalanceret. Men jeg er jo også lidt underlig … sådan er det bare.

Købt i Vinspecialisten, hvor vinen pt. er på bud til 200 kr., mens normalprisen er 295 kr.

Rating 4/7  

2013 Weingut Petri, Spätburgunder, Pfalz, Tyskland

2013 Weingut Petri, Spätburgunder, Pfalz, TysklandHvis en udrejse kræver proviant … så må en hjemrejse vel også kræve ditto proviant? Så til hjemturen fra vores gourmet- and winetour købte jeg en flaske Spätburgunder på Løve’s Bog- & VinCafé. Hva’ fanden … det var jo fredag og Per fik fremskaffet et par papkrus i DSB-kiosken. Ready og set to go.

Så mens det jyske landskab rullede mørkt forbi udenfor, så sad vi 3 ældre, halvbeduggede herrer således i De Danske Statsbaners majestætiske IC3 og nød denne flaske Spätburgunder fra Weingut Petri i papkrus, som ganske passende kunne holde vinen tilpas kølig.

Weingut Petri holder til i byen Herxheim am Berg i Pfalz på Weinstraße 43, og drives af familien Petri, som har været vinbønder der siden 1655, hvor de emigrerede fra den tyrolske Ötztal dal og slog sig ned i Pfalz som bødkere. Efter nogle tid begyndte de imidlertid at producere vin.

Og det er et rigtigt familieforetagende, hvor forældrene Sigrun og Gerd Petri får hjælp af deres to sønner, herunder den ældste Maximilian, som hjælper med produktionen i kælderen. Samlet har familien 21 hektar vinmarker, og de bedste marker er Herxheimer Himmelreich, Honigsack og Kallstadter Saumagen.

Der dyrker familien Petri sorter som Müller-Thurgau, Silvaner, Riesling, Weißburgunder, Scheurebe, Gewürztraminer, Grauburgunder, Chardonnay samt de røde Portugieser, Dornfelder, St. Laurent, Merlot, Spätburgunder, Frühburgunder og Cabernet Cubin. Det bliver til en samlet årsproduktion på omkring 180.000 flasker.

Til vingården hører også en restaurant, som drives af Gerds søster og svoger Margrit og Volker Kuntz. De byder selvfølgelig på ægte Wienerschnitzel, Pfälzer Rumpsteak samt masser af husets egne vine.

Nå, men her har vi altså huset Spätburgunder, hvor druerne kommer for forskellige marker. Den er lagret på egetræ, men hvor lang tid kan jeg ikke se. En del af flaskerne eksporteres, bl.a. til det engelske marked, hvor huset benytter det mere internationale navn Pinot Noir på etiketterne, men på denne står det helt traditionelt … Spätburgunder Trocken.

I papkruset fortabte vinens farve sig, men så bestemt ud til at være til den lette side. I næsen er aromaen dog en tak mørkere, nærmest med en mørk, sød stald, sød engelsk lakrids, kirsebær, lidt nelliker, våde fade og virker både rund og blødhed i udtrykket. I munden er der til gengæld en ganske svær syrlighed, måske lidt endimensionel … men ellers meget let drikkelig. En okay vin.

Købt på  Løve’s Bog- & VinCafé. Pris på caféen er 200 kr., men kun 70 kr. når den skal med hjem. Og det skulle denne. Herlig billig pris. På vingården er prisen da også beskedne 5,60€ … hvilket er omkring 42 kr.

Rating 4/7