Undervejs mod det sydtyske fandt vi sent – tæt på midnat – overnatning på Landgasthof Hess i Neuenstein, vækkede en let forvirret ejer slash portier, som dog hurtigt fandt et par værelser til os og endda også tilbød at finde lidt forfriskninger til os.

Vi efterspurgte frejdigt lidt Spätburgunder … og PUF … så fandt han denne flaske Mauchener Sonnenstück Spätburgunder Trocken fra kooperativet Erste Markgräfler Winzergenossenschaft Schliengen-Müllheim i netop Kaiserstuhl … vores destination. Han udbrød samtidig, at det var en liter, men at vi så ud til at trænge til det. Cheeky bastard … men hvilken service. UG med kryds og slange.

Erste Markgräfler Winzergenossenschaft Schliengen-Müllheim holder til i Schliengen, men også ejer flere andre kooperativer, nemlig Die Genossenschaft der Kaiserstühler Winzer vom Silberberg i Bahlingen, Der Markgräfler Lindenhof i Müllheim, Schloss Bürgeln i Schliengen, Grafen Zeppelin i Müllheim, Badischen Weinhaus Schweiz med import fra Scweiz og butikken Weinmanufaktur Weingarten  Baden.

Kooperativet er grundlagt i 1908, hvor 36 vinbønder havde sat hinanden stævne på Gasthaus Krone i Schliengen og der grundlagde Ersten Markgräfler Winzergenossenschaft.

I dag er der langt flere medlemmer af kooperativet, idet hele 900 vinavlere er medlemmer. De ejer samlet lidt over 380 hektar vinmarker fordelt på områder i Markgräflerland, Kaiserstuhl, Tuniberg og Kraichgau. De giver en produktion på 3,2 millioner flasker vin hver år.

Denne 1 liters Mauchener Sonnenstück Spätburgunder Trocken kommer fra området Markgräflerland i Baden og dermed ikke fra Kaiserstuhl, som den søvnige portier ellers sagde. Ikke at det gør så meget, da Markgräflerland ligger en smule sydligere end Kaiserstuhl … ja faktisk den sydvestligste del af Baden,

Den hedder Mauchener Sonnenstück efter området mellem Schliengen og Müllheim, men ellers har jeg faktisk ikke så mange oplysninger om, hvordan vinen er produceret.

Men på et værelse på adressen Geistalstraße 8 i Neuenstein en sen nat, så smagte den ganske fint. Næsen har lidt svag stald, fine hindbær noter, men også ganske parfumeret, lidt abrikos, billige bolsjer … en lidt rustik kant og men fornemmer, at den ikke er taget fra øverste hylde.

Smagen er også lidt kantet, syrlig og bitter, nærmest med lidt peber i smagen. Det er ikke stor spätburgunder, men en aften, hvor vi crasher et mørkt hotel lidt før midnat og den søde portier kan diske op med denne vin, så er det bestemt godkendt.

Og som han sagde … det er godt nok en liter, men I ser ud til at kunne drikke det. Cheeky bastard. Vi drak nu kun det halve og tog flasken med næste dag … beskedne som vi er.

På kooperativet koster vinen 6,60€ … eller omkring en 50’er.

Rating 3/7

Landgasthof Hess … hvor der fås Spätburgunder, selvom du ankommer klokken lort om aftenen.

Gert E havde også købt lidt Spätburgunder hos den gode Dr. Heger, nemlig hans Spätburgunder Merdinger Bühl, som jeg tidligere har smagt, dog i årgang 2010. Den skulle vi selvfølgelig også smage … og jeg siger jo aldrig nej til et glas Spätburgunder.

Og Dr. Heger er jo fantastisk til at lave Spätburgunder og sidst jeg smagte en flaske på denne drue fra vinhuset var i november sidste år. Det var en 2004 Ihringer Winklerberg Spätburgunder GG, som Jan havde medbragt til en af vore legendariske vinaftener og som jeg var en knivspids fra en give de magiske 7 Thumbs Up.

Denne  Spätburgunder Merdinger Bühl er Hegers almindelig Spätburgunder … en Gutswein lavet fra druer fra marker tæt på byen Merdinger knap en kilometers penge fra Ihringen. Jorden med vulkanske sten giver en høj grad af mineralitet til de elegante, delikate vine og deres høje kvalitet forstærkes af nedsat udbytte og omhyggelig manuel høst. Vinen har lagret på store egetræsfade.

Lad os se nærmere på vinen. Transparent rubinrød farve med et violet skær. Duftmæssigt en herlig … og jeg siger dig herlig aromatisk og animalsk kostald med jordbær, kirsebær, peber … godt med nelliker samt et svagt mineralsk islæt. Smagen er meget ren, let og syren fint afbalanceret. Er måske lidt kantet i udtrykket, men bestemt en elegant og skøn Spätburgunder … og fantastisk kvalitet for en entry-level vin. Også bedre end 2010’eren.

Købt på vingården, hvor prisen er 10,50€ ,,. eller omkring 78 kr.

Rating 5/7  

I december smagte jeg denne Spätburgunder Alte Reben Trocken fra Weingut Bernhard Huber i en årgang 2011 og var voldsomt begejstret … som jeg jo let bliver over god Spätburgunder. På den måde er jeg jo ret nem! Derfor havde jeg også til mit lille byggemøde indkøbt vinen igen, blot en årgang nyere.

Weingut Bernhard Huber holder til ved foden af Schwarzwald, tæt på både Basel og Strasbourg i byen Malterdinger i vinregionen Breisgau i Baden – lige øst for Kaiserstuhl på den anden side af motorvejen E35. Huset har været ejet af familien Huber i flere generationer, men det var Bernhard Huber, som i 1987 sammen med hustruen Barbara begyndte at producere egne vine.

Weingut Huber var oprindelig ligesom de fleste andre familiebrug medlem af det lokale kooperativ, men Bernhard indledte et langsomt tilbagetog, da han overtog styret efter forældrene.

Bernhard plantede 10-15 Pinot Noir kloner fra Jean Luc Pascal i Puligny i Bourgogne, og sammen med de omkring 15 tyske kloner, som hans far tidligere havde plantet, så begyndte Bernhard at lave vin på samme måde som i netop Bourgogne. Dengang havde Bernhard alene 10 hektar vinmarker, en gammel vinpresse og 3 egetræsfade.

Men Bernhard Huber opnåede fantastiske resultater med sine vine og det var ikke tilfældigt, at han i branchen blev kendt som den tyske godfather af Pinot Noir, en af de helt store. Bernhard Huber blev bl.a. i 2008 udråbt som årets vinmager af Gault Millau. I 1990 blev han også af vinmagasinet Vinum kåret som nr. 1 i kategorien rødvin.

Da vingården fejrede sit 25 års jubilæum i 2012, havde Bernhard Huber vundet næsten alle de priser, som findes i Tyskland indenfor vin.

Og de røde vine fylder også godt på vingården, idet omkring 65% af husets i dag 26 hektar vinmarker er tilplantet med Pinot Noir a.k.a. Spätburgunder. Derudover er markerne tilplantet med Chardonnay, Weiß- und Grauburgunder, Auxerrois, Muskateller og Müller-Thurgau. De bedste marker er Malterdinger Bienenberg, Hecklinger Schlossberg og Bombacher Sonnhalde.

Vingården producerer årligt omkring 180.000 flasker vin.

Desværre gik Bernhard bort i juni 2014 efter et kort sygdomsforløb, idet han et halvt år forinden havde fået konstateret kræft. Men umiddelbart inden han døde, optog han en masse videoklip, hvori han gav sin viden og tanker videre til sin familie. I dag driver hustruen Barbara Huber vinhuset videre i Bernhards ånd sammen med sine børn. Og hun forsøger på bedste vis at leve op til husets status … som vel næsten nærmer sig lidt kult.

Bernhard omtales da også ofte som “godfather of Spätburgunder” i Kaiserstuhl. Han var i øvrigt lidt af en ildsjæl, bl.a. meget aktiv i lokalsamfundet, og så tjente han 10 år i bestyrelse af det lokale Røde Kors.

Her har vi Hubers Spätburgunder Alte Reben, lavet med druer fra vinstokke med en alder på mellem 20 og 40 år. De gamle stokke giver en dybt rodsystem, som er med til at give vinen stor mineralitet. Udbyttet ligger på 37 hektoliter pr. hektar, og vinen er lavet med 18 måneders lagring på barriques efter den traditionelle gæring.

Duft og smagsmæssigt er vinen meget lig tidligere årgang … i næsen animalsk stald, let sødme, hindbær, jordbær, røg og nærmest en forførisk kølighed. Der er svage og grønne burgundiske træk, bitterchokolade, salmiak, bolsjer … og hvor er det altså bare godt. I munden … uha, hvor er det blidt, blødt og elegant med frisk frugt, jordbær, ganske svag jern, let peber og lette egenoter. Hvor er vinen dog smukt afbalanceret og hvor er syren dog elegant og præcis. Afbalanceret og frugtig, men alligevel med en vis sødme. Syren er meget vedvarende i eftersmagen. Far er meget, meget glad.

På i Tyskland på weine.de, hvor prisen er 27€ … eller omkring 200 kr. Virkelig fornuftigt for denne monstervin.

Rating 6,5/7  

Man kortslutter nærmest af nydelse, når man får fabelagtig Spätburgunder, og denne Burkheimer Feuerberg Spätburgunder Großes Gewächs fra tophuset Weingut Bercher i Kaiserstuhl er bare spitzenklassen af 1. grad.

Jeg har én gang tidligere smagt denne vin – blot i årgang 2008 – og der var jeg også ved at kortslutte, så det er en vin, som man bør prøve én gang i livet … mindst! Jeg fik vinen blindt og gættede Spätburgunder fra Baden. Ikke helt affældig trods kortslutningen.

Nå, men Weingut Bercher holder til ved byen Burkheim i Kaiserstuhl tæt på grænsen til Frankrig i et område, som nærmest eksploderer af gode producenter af specielt Spätburgunder. Nærmest hellig Houlberg territorium … selvom jeg desværre ikke har besøgt området … endnu.

Bercher er et lille familiedrevet vinhus, og familien kan spores helt tilbage til 1457. Oprindeligt kom familien fra Schweiz, men flyttede efter 30-års krigen i Böhmen til Kaiserstuhl. I over 300 år har den lille, maleriske by Burkheim været hjem for den lille vinfamilie.

I 1756 bygge Franz-Michael Bercher herregården, som stadig den dag i dag er sæde for vinfirmaet. Vinhuset har samlet 25 hektar vinmarker, og de bedste marker er markerne Burkheimer Feuerberg, Burkheimer Schloßgarten, Jechtinger Eichert og Sasbacher Limburg. Der dyrker familien sorter som Spätburgunder, Grauer Burgunder, Weißer Burgunder, Muskateller, Riesling, Scheurebe, Chenin Blanc, Cabernet Sauvignon, Merlot og Lemberger.

I dag er det den 9. og 10. generation Bercher, som driver vingården, nemlig i form af Eckhardt Bercher og hans søn Martin, som står for dyrkning af vinmarkerne, samt Rainer Bercher og hans søn Arne, som forestår vinfremstillingen.

Vinen her er familiens top Spätburgunder og er selvfølgelig en enkeltmarksvin, hvor druerne kommer fra 30 år gamle vinstokke på marken Burkheimer Feuerberg. Marken har sit navn – ildbjerget – på grund af undergrunden med vulkansk oprindelse.

Den mørke vulkanske sten – som på tysk hedder noget så smukt som vulkanverwitterungsboden – sikrer nemlig vinstokkene en optimal varmeisolering, som er specielt god for fx Pinot Noir druerne, og som samtidig giver vinene et højt indhold af mineraler. Efter høst gærer druerne på skind i 14 dage, hvorefter vinen modnes i barriques midst 18 måneder.

I glasset herlig lys, transparent teglfarvet vin, som opsender en karakteristisk animalsk note af stald, våde hunde og lyse bær, hindbær, jordbær, kirsebær, lidt chokolade, tobak, vanilje, fennikel, røg, timian og svage mineralske noter, selvom det samlede indtryk i næsen er, at vinen er både blød og rund.

Men i munden er der nærmere referencer til Bourgogne, en meget præcis og mineralske syre med jordbær, hindbær, røg, mint, citronsyre og salte mineraler. Det bliver blandet med let peber … syren går igennem i hele smagsspektret og sikrer, at vinen bliver på skinnerne. Det er fortsat ungt og stringent, men også med lethed, blødhed og finesse … og hold op, hvor smager det godt.

Crimewine har 2008’eren på lager til 399 kr., men ser ikke til at have denne 2012’er, som på vingården koster 39€.

Vinanmeldelse 6/7  

For foden af Schwarzwald, tæt på både Basel og Strasbourg i byen Malterdinger i vinregionen Breisgau i Baden – lige øst for Kaiserstuhl på den anden side af motorvejen E35 – finder vi én af Tysklands bedste producenter af Spätburgunder, nemlig Weingut Bernhard Huber.

Og her har vi fat i en af Hubers vine … en Spätburgunder Alte Reben. Det er simpelthen bare klassevin … men det vender jeg selvfølgelig tilbage til.

Huset har været ejet af familien Huber i flere generationer, men det var Bernhard Huber, som i 1987 sammen med hustruen Barbara begyndte at producere egne vine. Weingut Huber var oprindelig ligesom de fleste andre familiebrug medlem af det lokale kooperativ, men Bernhard indledte et langsomt tilbagetog, da han overtog styret efter forældrene.

Bernhard plantede 10-15 Pinot Noir kloner fra Jean Luc Pascal i Puligny i Bourgogne, og sammen med de omkring 15 tyske kloner, som hans far tidligere havde plantet, så begyndte Bernhard at lave vin på samme måde som i netop Bourgogne. Dengang havde Bernhard alene 10 hektar vinmarker, en gammel vinpresse og 3 egetræsfade.

Men Bernhard Huber opnåede fantastiske resultater med sine vine og det var ikke tilfældigt, at han i branchen blev kendt som den tyske godfather af Pinot Noir, en af de helt store. Bernhard Huber blev bl.a. i 2008 udråbt som årets vinmager af Gault Millau. I 1990 blev han også af vinmagasinet Vinum kåret som nr. 1 i kategorien rødvin.

Da vingården fejrede sit 25 års jubilæum i 2012, havde Bernhard Huber vundet næsten alle de priser, som findes i Tyskland indenfor vin.

Og de røde vine fylder også godt på vingården, idet omkring 65% af husets i dag 26 hektar vinmarker er tilplantet med Pinot Noir a.k.a. Spätburgunder. Derudover er markerne tilplantet med Chardonnay, Weiß- und Grauburgunder, Auxerrois, Muskateller og Müller-Thurgau. De bedste marker er Malterdinger Bienenberg, Hecklinger Schlossberg og Bombacher Sonnhalde.

Vingården producerer årligt omkring 180.000 flasker vin.

Desværre gik Bernhard bort i juni 2014 efter et kort sygdomsforløb, idet han et halvt år forinden havde fået konstateret kræft. Men umiddelbart inden han døde, optog han en masse videoklip, hvori han gav sin viden og tanker videre til sin familie. I dag driver hustruen Barbara Huber vinhuset videre i Bernhards ånd sammen med sine børn. Og hun forsøger på bedste vis at leve op til husets status … som vel næsten nærmer sig lidt kult.

Bernhard var i øvrigt lidt af en ildsjæl, bl.a. meget aktiv i lokalsamfundet, og så tjente han 10 år i bestyrelse af det lokale Røde Kors.

Her har vi Hubers Spätburgunder Alte Reben, lavet med druer fra vinstokke med en alder på mellem 20 og 40 år. De gamle stokke giver en dybt rodsystem, som er med til at give vinen stor mineralitet. Udbyttet ligger på 37 hektoliter pr. hektar, og vinen er lavet med 18 måneders lagring på barriques efter den traditionelle gæring.

Og det er sgu en monstervin … lige mig = stor Spätburgunder. Ganske animalsk i næsen, stald, mødding, sødme … men ikke sådan voldsomt sødt, nærmere med Amaretto kirsebær, hindbær, anisstjerner, kridt, mineraler, salmiak, en slags gæret note, våde fade, lidt mørk og bitter chokolade, røg … føj, hvor er den altså bare indbydende … far er glad.

Og det er blød, elegant og let i munden … elegant frisk frugt, hindbær, jordbær, let peber og let egenoter. Syren er meget afbalanceret, men absolut tilstede. Syren sidder længe, længe, længe i munden efter man har smagt vinen.

Jan har købt vinen på vingården i Baden, pris 28€ … eller omkring 210 kr. Den er hver eurocent værd.

Rating 6,5/7  

I 1978 sang discogruppen Love And Kisses titelnummeret til filmen Thank God It’s Friday … og hvor havde de ret. Thank God It’s Friday … men det betyder jo også én ting, nemlig Spätburgunder i glasset i det houlbergske hjem.

I én af stroferne fra sangen lyder det; Things Are Coming Your Way, og da sangen gik nr. 1 på Billboard‍s Disco Chart, så fik de så sandelig ret. Og denne fredag går det også min vej … det er svært andet med en Pinot Noir Buntsandstein fra Weingut Enderle & Moll.

Som jeg skrev i tidligere blogindlæg om vinhuset, så driver Sven Enderle og Florian Moll deres 2,1 hektar vinmarker ved byen Münchweier i Badens Ortenau region, men jeg vil undlade at skrive en masse om vinhuset, men blot henvise til tidligere blogindlæg.

Det kan I læse om i forbindelse med min tidligere smagning af deres 2013 Weingut Enderle & Moll, Pinot Noir Muschelkalk, Baden, Tyskland, deres 2013 Weingut Enderle & Moll, Pinot Noir Liaison, Baden, Tyskland og deres 2013 Weingut Enderle & Moll, Burgunder Weiss & Grau, Baden, Tyskland.

Druerne til denne Pinot Noir Buntsandstein kommer fra de forskellige parceller ovenfor kirken i Münchweier. Vinstokkenes gennemsnitsalder er på 45-50 år, og jordbunden er – som navnet indikerer – godt præget af sandsten, som medfører at vinstokkene stikker rødderne godt dybt efter vand.

Presningen af druerne sker i gamle trækurve, hvorefter lagring sker i brugte barriques, som Enderle & Moll køber fra Domaine Dujac i Morey-Saint-Denis i Bourgogne. Modnes 12-14 måneder på gæren “sur lie”. Aftapningen sker også ved håndkraft og ved flaskning er der heller ingen klarering eller filtrering af vinen. Der er alene lavet 600 flasker af denne vin … og én af disse nyder jeg denne fredag.

I glasset er vinen ganske lys, transparent, og i næsen ikke den typiske søde animalske kostald, men en mere burgundisk næse med frisk frugt, lys frugt, hindbær og jordbær, men også lidt mørkere bær … kirsebær og et enkelt brombær? Der er også lidt urter, anis, fennikel og samme læderfedt, som hos Muschelkalk.

I munden er sammenligningen med Bourgogne igen ret tydelig, ligesom hos søster Muschelkalk. Der er lethed, syre, frisk lys frugt som hindbær, ribs, granatæbler, fugtig skovbund og en drønlige mineralsk nerve … men samtidig fantastisk kraft, som virkelige store biceps på Arnold i gamle dage.

Og så igen den dansende balance … syre uden det bliver for meget og tilsvarende sødme … uden det bliver for meget. Og så slutter vinen en laaaaannnnnnnggg eftersmag med samme grønne note, som hos søsteren. Man sidder tilbage med en følelse af elegance, kraft, lethed, syre og balance.

Er den så bedre end Muschelkalk? Hmmm, mange ligheder … same/same. Er måske lidt mere fyldig, men det er små nuancer. Smager bare godt. Måske er det bedst udtrykt med sidste nummer på soundtracket fra filmen Thank God It’s Friday. Det var nemlig udført af den sexede og vampede Donna Summer … og var en discoudgave af det gamle Serge Gainsbourgs nummer Je T’Aime (Moi Non Plus) … ja, netop … det nummer, hvor der stønnes gevaldigt.

Forhandles af Extra Brut Vinimport, pris 250 kr. Billigt for denne topvin. I Bourgogne ville den koste det 3-dobbelte.

Rating 6/7