Det blev Giulia Negris Barolo Serradenari, der i en årgang 2010 skulle stå overfor glasset med Conternos Barolo Francia, men det klarede den skam egentligt meget fint.

Ret beset er det ikke en Giulia Negri vin, for vinen er lavet på Serradenari Società Agricola før Giulia i 2014 som ung 24-årig overtog ansvaret for hele produktionen.

I dag laves Barolo Serradenari alene med druer fra marken Serradenari, der jo ligger lige syd for La Morra by, men Guilia har fortalt mig, at denne årgang 2010 er lavet med druer fra alle husets marker samt lidt købte druer fra Brunate marken og således er vinen noget anderledes end den 2013’er, som jeg smagte fra vinhuset ved Distintos store branchesmagning i marts måned.

Giulia Negri laver i dag alle hendes Barolo’er på samme både, altså med spontangæring alene på druernes naturlige gærceller og uden tilsætning af kulturgær. Gæringen sker i store 60 hektoliter fade og med omkring 40 dages maceration. Herefter hviler vinen i 30 måneder på store fade med let toasting.

Næsen er lettere end Conterno … mere flyvsk, æterisk, luftig og streng med læder, rosenblade, tobaksblade, meget balsamisk med en stram italiensk syre, fennikel, lidt parfumeret endda, meget klassisk Barolo næse faktisk.

I modsætning til Giulias 2010 Barolo La Tartufaia, så er hverken duften eller smagen helt så moden, faktisk er smagen stadig ung og levende med stramme, tørre tanniner, masser af lyse bær, hindbær, jordbær, ribs, stikkelsbær, virkelig frisk i frugten og alene en lille saftig sødme, som kommer diskret og lidt tilbageholdende. Det er samlet set en drønlækker og blød Barolo.

Forhandles af Distinto, hvor en flaske i nyere årgang koster 499 kr.

Vinanmeldelse 6/7   

Giacomo Conterno er et af de største navne i Piemonte og måske det vigtigste, når det kommer til Barolo. Og nu har jeres flittige vinblogger endelig fået smagt Barolo fra Giacomo Conterno … nemlig hans 2011 Barolo Francia.

Falken havde på sin ferie sidste år bl.a. investeret i denne flaske og endda fra et spændende år, hvor Conterno slet ikke lavede deres kronjuvel … topvinen Barolo Monfortino, som jo ellers laves af de allerbedste druer fra Cascina Francia marken, hvorfor de bedste druer i 2011 også er kommet med i denne “almindelige” Barolo Francia.

Cascina Francia marken i Serralunga er på samlet 16 hektar og leverer altså druer til både denne vin af samme navn og den ikoniske Monfortino. Det er vitterlig den mark, som har været afgørende for husets enorme anderkendelse og internationale succes.

Cantine Giacomo Conterno blev grundlagt tilbage i 1908, hvor Giovanni Conterno åbnede et værtshus i San Giuseppe nær Monforte d’Alba og samtidig lavede lidt vine.

Giovanni kom fra en familie af vinavlere, som havde lavet vin siden det 18. århundrede, så det var naturligt at lave lidt vin samtidig med driften af værtshuset.

Da Giovannis søn Giacomo kom tilbage fra 1. verdenskrig, så hjalp han faderen med vinproduktionen og lærte at lave vin. De opkøbte druerne fra lokale vinavlere og lavede vine med lang fermentering og lang lagring på store gamle egefade for at sikre, at vinen kunne gemmes i mange år.

Giacomos vision var at lave en Barolo, som skulle ældes i årtier, og selvom de fleste på det tidspunkt solgte deres vine i små tønder eller demijohns … store glasbeholdere, så gik Giacomo mod strømmen og var én af de første producenter til i 1920 at sælge deres vine på flasker. Ja faktisk mener nogle, at de allerede i 1908 startede flaskning af Conterno vinene.

Denne filosofi fortsatte Giacomo efter faderens død i 1934, altså med længere fermentering og længere lagring. Giacomo skabte en Barolo med et voldsomt stort aldringspotentiale og vinen kaldte han Monfortino efter Monforte d’Alba, da druerne dengang kom fra marken Le Coste i Monforte d’Alba.

Det skulle være en vin, som nærmest var udrikkelig på tidspunktet på aftapning på flaske, men en fremragende vin efter 20, 30 eller 40 år. Det er en vin, som Conterno fortsat laver … og den koster 6.000-10.000 kr. næsten uanset, hvilken årgang man ønsker.

I mange år – omkring 54 år – fortsatte Conterno denne strategi og producerede alene 2 Barolo’er … og alle med druer opkøbt af andre vinavlere. Helt frem til 1970’erne ejede vinhuset slet ingen marker selv, men det skal jeg nok lige vende tilbage til.

I 1961 besluttede Giacomo at overdrage driften af vinhuset til sønnerne Giovanni og Aldo Conterno. Giovanni havde allerede et par år forinden overtaget ansvaret for vinproduktionen, og trods uenighed mellem brødrene om stilen på Barolo’erne arbejdede de sammen frem til 1969, hvor Aldo startede sin egen vingård.

Aldo ville lave vinene mere modernistiske med en langt kortere maceration og brug af små barriques ved lagringen … stik modsat af de dyder, som havde gjort Conterno vinene så efterspurgte.

I 1974 købte Giovanni Conterno så endelig selv huset første mark, nemlig 16 hektar store Cascina Francia mark i Serralunga … en mark, som Conterno er eneste ejer af. Dermed sluttede han æraen med udelukkende køb af druer fra andre vinavlere.

Den første årgang fra Cascina Francia marken blev 1978, men først i 1980 fremgik markens navn også på Barolo’en.

I dag drives Giacomo Conterno af Giovannis søn Roberto. Han begyndte at arbejde sammen med sin far i 1988 og har så siden 2004 – hvor faderen døde – stået alene for driften. Og han har fortsat den ultra konservative stil i produktionen af husets vine.

Roberto har også udvidet vinhuset med køb af endnu flere vinmarker, bl.a. købte han i 2008 omkring 3 hektar af Cerretta marken i Serralunga. Derudover købte han også i 2015 omkring 9 hektar af Arione marken fra Cantina Gigi Rosso … en mark, der ligger lige op til Cascina Francia marken.

Den seneste investering er købet af en stor andel af det fantastiske vinhus Nervi i Gattinara i april 2018 … et køb jeg også omtalte kort i et blogindlæg fra december 2018, hvor jeg smagte en lækker 2014 Gattinara fra Nervi. Efter Conternos overtagelse er priserne på Nervi vinene steget 30-40% … Conterno navnet sælger.

I dag laver Roberto 3 forskellige Barolo’er … nemlig fortsat den monsterdyre topvin Barolo Monfortino Riversa samt de to smådyre lillesøstre Barolo Francia og Barolo Cerretta, som normalt koster omkring et par tusinde kroner for en flaske.

Denne 2011 Barolo Francia er lavet ved, at druerne både sorteres ved høsten i marken og senere i vineriet, hvor stilkene også fjernes, hvorefter vinen gærer på rustfrie ståltanke. Efter endt fermentering lagrer vinen så på store Botti egefade i 48 måneder.

I nogle år er fadene med mosten fra de bedste druer, som skulle udgøre topvinen Monfortino Riserva ikke gode nok, og så kommer de med i den endelig sammenstikning af denne vin. Det er fx sket i årgangene 2007, 2009, 2011 og 2012.

Det dufter sgu meget godt … sagt med jysk beskedenhed, noget mere fyldig, tyk, fed og tungere på fadnoterne end jeg nok lige havde forventet, men med en virkelig elegant dybde, hvor der blæk, læder, en kop expresso, ristede løg, bacon. brombær, sorte kirsebær og lidt sorte blommer. Frugten er federe og mere moden end jeg ville ha’ gættet, men med yderligere luft i glasset bliver aromaerne langt lysere, lette og næsten æteriske, men fortsatte tætte og ganske omfavnende.

Smagsmæssigt vinen – lidt som Conternos Barbera – langt lettere samt mere syrlig. Det er som om, at vinen har en stor, vild og elegant robusthed, tanninerne er markante, men slet ikke så meget, som du måske ville forvente. Men kvaliteterne fornægter sig på ingen måde, for det smager vildt godt … vild dybde, jern, jord, tjære, blæk, grafit, peber, stor tørhed og med mere luft i glasset og godt iltet i munden bliver vinen endnu lettere med en frisk surhed, endnu strammere tanniner, som dog aldrig bliver dominerende, forstyrende, men nærmere er modne og medgørlige.

Samlet bliver smagen dog herlig skarp, sylespids og præcis med en lille venlig buttethed. Det smager godt, men er endnu blot en bumset teenager, som skal gemmes nogle år. Tænk så på, hvad det så kan blive til?

Falken havde købt hans flaske i udlandet, men herhjemme kan vinen fx købes hos Uhrskov Vine, hvor en flaske koster 1.999 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7 

Så er vi atter hos vinhuset Azienda Agricola G.D. Vajra, som jeg har skrevet om en del gange her på Houlbergs Vinblog. Denne Langhe Nebbiolo har jeg også smagt i tidligere årgange, men smager den nu i en frisk årgang 2018.

Druerne kommer fra forskellige af G.D. Vajras vinmarker, bl.a. fra de yngste vinstokke på Barolo vinmarkerne Bricco delle Viole samt Fossati. G.D. Vajras Langhe Nebbiolo er dog ikke tiltænkt at skulle være en mini Barolo, men er derimod en fortolkning af Nebbiolo druen, når den næsten kun er lavet på rustfrie ståltanke … dvs. at kun en ganske lille procentdel bliver lagret på eg … og endda kun i de mest kraftfulde årgange.

Det gælder også denne årgang 2018, der er lavet med fermentering over 19 dage med efterfølgende spontan malolaktisk gæring og så en lagring 8-14 måneder i ståltanke med en lille del i neutrale egetræsfade.

Næsen er utrolig let og blomsterrig kombineret med læder, rosenblade, rosmarin, hyben, granatæbler, stikkelsbær, fennikel, ribs, violer, syrlig og samtidig også meget aromatisk.

I munden er der masser af syre, hindbær, jordbær, meget frisk og let, har sådan en lidt sjov syrlig/sød smag, men det fungerer egentligt ret godt med den lette frugt, hindbær, ribs, mineraler, jord samt lidt søde krydderier. Det bliver 4,5 solide fingre med stor pil op.

Forhandles af H.J Hansen Vin / Vinspecialisten, hvor en flaske koster 229 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7

En Langhe Nebbiolo siger ret meget om det piemontiske vinhus bag vinen … lidt et fodaftryk på, hvordan deres øvrige vine er. Samtidig får man ofte rigtig god vin for pengene med en Langhe Nebbiolo. Nu smager jeg én af slagsen fra Azienda Agricola Olivero Mario, der ligger i den nordlige del af byen Roddi i Cuneo provinsen 5 kilometer svag sydvest for Alba.

Det er den lille vinbutik Lund Vine i Grenaa, som netop har startet import af vinene fra Olivero Mario, og Henrik Lund har fundet et lille familiedrevet vinhus, som er grundlagt i 2003, hvor Lorenzo Olivero sammen med sin far Mario startede med at lave vin.

Lorenzo havde lige afsluttet sin uddannelse som ønolog i fra universitetet i Turin og besluttet sig på at lave vine med fokus på kvalitet i stedet for kvantitet fra familens lille ejendom i Roddi … den mindste af de 11 byer i Barolo området.

Inden Lorenzo startede med sine egne vine, så havde han i en periode arbejdet med Gian Mario Cerutti og Guglielmo Grasso i vinhuset Coppo i Canelli og senere været assistent for konsulenten Gian Piero Romana, der hjælper en række af de bedste vinhuse i hele Italien med at lave vin.

Lorenzo og far Mario har i alt 6 hektar vinmarker, hvorfra de årligt laver 30.000 flasker vin på sorterne Nebbiolo, Barbera, Dolcetto og Arneis. Men derudover hjælper Lorenzo også med at producere vine for andre lokale producenter.

Her smager vi så Lorenzos 2018 Langhe Nebbiolo, hvor druerne kommer fra husets marker omkring Roddi i 200 meters højde. Der har familien stokke med 5 forskellige Nebbiolo kloner plantet tilbage i 2006. Efter høsten er druerne afstilket, hvorefter de blev knust og gæring startet ved forholdsvis kølige temperaturer … køligere end for mange andre rødvine.

Fermenteringen har varet 10-11 dage efterfulgt af en malolaktisk gæring, hvorefter vinen så har lagret 9 måneder på brugte barriques. Der laves årligt 3.000-3.600 flasker af denne Langhe Nebbiolo.

Det første, som dukker op i næsen er klart lidt rosenblade, læder, ribs, hindbær, syrlige kirsebær … meget rank, frisk og ren frugt, godt med stram italiensk syre, måske også lidt blommer, jernagtige noter, trøfler, nogle krydderier, træ og ganske svagt et touch af mælkechokolade.

I munden er vinen klart mere krydret end forventet og den italienske syre sparker virkelig som en viril Ferrari, masser af kant og masser af tanniner, som er faste uden at blive altdominerende. Det er fortsat en virkelig ung, stram vin, som får dig til at lave kysse-trut-mund … omvendt er det jo lige det, som Nebbiolo kan. Det er en syrlig og krydret Nebbiolo Langhe, men jeg kan tåle det og elsker det.

Forhandles af Lund Vine, hvor en flaske koster 158 kr.

Vinanmeldelse 5/7

Sidste piemontiske vin denne eftermiddag blev et glas 2016 Barbaresco fra Guido Rivella … den tidligere vinmager og højre hånd hos Angelo Gaja gennem hele 45 år.

Hos Gaja havde Guido ansvaret for alle vinene, både vinene fra Barbaresco, men også vinene på Gajas Ca’ Marcanda i Toscana. I 2010 startede han sit ejet lille projekt, hvor vinene i starten blev lavet under datterens navn Silvia Rivella, men siden Guido stoppede hos Gaja i 2015 har hans eget navn stået på etiketterne.

Guido kommer selv fra fra en landbrugsfamilie i det kuperede terræn omkring Montestefano marken, som familien faktisk altid har ejet en pæn portion af og det lå også i kortene, at Guido skulle være vinmager. Han fik sin uddannelse som ønolog ved vinskolen i Alba og rejste derefter ud for at se verdenen … men vendte dog hurtigt hjem og fik arbejde hos Gaja.

Der arbejde han så i næsten 5 årtier og blev arkitekten bag vinene fra Gaja og fik nærmest en stjernestatus i Barbaresco. Nu driver han altså på sit otium i dag sit ejet lille foretagende i den gamle kælder under Rivella familiens gamle vingård med druer fra familiens egne marker, som indtil da havde leveret druer til nogle af områdets ypperste vinhuse, herunder netop Gaja.

Således kommer 70% af druer til Guido Rivellas vine fra netop Montestefano marken, som de ejer en stor klump af. Marken ligger lige øst for Barbaresco by. Derudover lejer Guido også en parcel på 0,5 hektar på marken Fausoni lige vest for Neive af datteren Silvias svigerforældre. Samlet har Guido 3 hektar vinmarker med stokke  plantet i 1970’erne, men også nyere beplantninger.

Den årlige produktion ligger normalt omkring 12-13.000 flasker, så der er med andre ord tale om en yderst begrænset produktion, som hvert år er solgt … nærmest inden vinen har lagret færdigt, så flaskerne er samtidig svære at skaffe.

Datteren Silvia er i dag også med i driften, herunder også det lille agriturismo med udlejning af 4 værelser, som familien også har i den gamle 1600-tals vingård.

Nå, men lad os se nærmere på denne 2016 Barbaresco, som lavet med Nebbiolo druer fra i alt 0,62 hektar af markerne Montestefano, Patricone og Bibinet – alle marker med eksponering mod syd/sydøst. Jordbunden er på de sydvendte parceller rig, dyb med højt indhold af ler og kalk, mens den på de sydøst-vendte skråninger er lidt lettere.

Druerne høstes ved håndkraft, hvorefter den alkoholiske gæring samt maceration finder sted i rustfrie ståltank i omkring 20-22 dage med temperaturkontrol. Malolaktiske gæring samt modning foregår i barriques i 14 måneder, hvorefter vinen bliver tappet og får lov at sætte sig et par måneder inden frigivelsen.

I forhold til de foregående Barolo’er er næsen kødfuld og venlig, har mere krop og tyngde. Frugten er heller ikke helt så moden, som hos de forrige vine, mere bare ren kirsebær, jordbær, tranebær, lakrids, sød tobak, vanilje, chokolade, muskatnød og tørrede roser.

Smagen er også venlig, meget vedvarende og elegant. Den er blød, man smager næsten de tørrede roser, tanninerne omgængelige og vel nærmest silkeagtige. Det hele er faktisk pænt koncentreret og intenst … lækker glas vin, som dog nok også fortjener lidt tid i kælderen og en stund til fordybelse.

Forhandles af Distinto, hvor en flaske koster 599 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

Jeg nuppede et glas Barolo mere fra Camerano, nemlig af deres 2010 Barolo Cannubi San Lorenzo … og man forstår godt bagefter, at man på etiketten har godt fat i glasset og kigger mod himlen, for det smager himmelsk godt.

Cameranos Barolo Cannubi San Lorenzo er ikke en enkeltmarks vin, for vinen er lavet med druer fra både Cameranos 1,0 hektar parcel på Cannubi San Lorenzo og fra deres 0,8 hektar parcel på Cannubi marken, men selvfølgelig begge Cannubi marker ;o)

Høsten foregår manuelt, gæringen starter spontant på druernes naturlige gærceller og macerationen varer omkring 40 dage. Efter endt fermentering har vinen lagret 36 måneder på tonneaux fade, hvorefter den er flasket uden klaring eller filtrering og lagret 12 måneder yderligere inden frigivelse.

Og hvor dufter det også vildt godt … let næse, blomster, lakrids, skovbund, rosenblade, violer, gammelt læder, tobak, tjære, bacon, virkelig moden, lækker frugt, hengemte kirsebær, jordbær, ribs … lakrids og moden frugt i smuk balanceret infight. Det dufter sgu virkelig lækkert, blødt og med en lille sødme.

Smagen er også cremet, blød og rund med moden frugt, tobak, lidt tør og til den søde side med små zen øjeblikke, hvor alt er fryd og gammen. Syrligheden er tøjlet, tanninerne pudset som var det kongeligt sølvtøj og alt virker let, lyst, smukt og feminin.

Var Barolo Cannubi San Lorenzo en kvinde, så ville hun være mild, gudesmuk og ha’ den blideste stemme. Jeg ville gifte mig med hende øjeblikkeligt. Det bliver 6,5 hysterisk glade fingre med pil op.

Forhandles af Distinto, hvor en flaske koster 599 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7  

Næste vinhus er også piemontisk, nemlig Azienda Agricola G. Camerano & Figli, der ligger i den nordlige del af Barolo by. Derfra smager jeg først husets 2013 Barolo Terlo.

Vinhuset er grundlagt i 1875 og dermed det næsteældste vinhus i Barolo, Det drives i dag af 5. generation i form af Vittorio Camerano med hjælp fra sin far Pier Ettore Camerano, som i 1995 overdragede driften af det traditionsrige, gamle familiehus til Vittorio. Og Camerano er virkelig eksponent for det sande Barolo terroir og de store traditionelle vine som den ædle piemontesiske jord i mange år har frembragt.

Camerano producerer først og fremmest Barolo, men det bliver også til lidt Langhe Nebbiolo, Barbera, Dolcetto samt den spøjse og stærke Barolo Chinato, som jeg også tidligere har smagt hos Conterno Fantino.

Samlet har familien 22,5 hektar af nogle af bedst beliggende marker i og omkring Barolo by med 70% beplantet med Nebbiolo. Den årlige produktion ligger på 15.000-20.000 flasker om året, selvom der reelt er druekvantitet til mere end det dobbelte.

Overskudsproduktionen sælges til kolleger i Barolo som så selv vinificerer druerne og sælger den færdige Barolo under eget navn … og på listen over aftagere finder man overraskende store navne.

Cameranos Barolo’er tilhører den ultra-klassiske stil. Der anvendes udelukkende store fade og tonneaux, lidt nyere såvel som ældre af fransk og slavonsk eg.

Kælderen og teknikken er virkelig low-tech; her findes ingen avanceret ny teknologi eller fancy maskineri, blot godt gammeldags håndværk som indebærer sund frugt, maceration omkring 20-40 dage, lang modning og nul filtrering.

Her smager vi husets Barolo Terlo, hvor druerne kommer fra vinmarken Terlo beliggende helt op til den vestlige del af Barolo by ovenover Ravera marken.

Høsten er sket med håndkraft og spontangæring alene med druernes naturlige gærceller og en maceration på 22-26 dage. Efter endt fermentering er vinen lagret 24 måneder på store fade flasket uden klaring eller filtrering men yderligere 12 måneders lagring på flaske inden frigivelse.

Næsen er sådan meget klassisk Barolo, godt med stram frugt, ribs, jordbær, læder, rosenblade, masser af mentol, urter, skovbund, lidt svampe, violer, gamle afsyrede møbler, lidt neglelak og lidt røg.

I munden mærkes vinen virkelig ung, totalt streng med masser af markante tanniner, tør jord, virkelig frisk og nærmest alt, alt for ung endnu. Det er er vin, som på nuværende tidspunkt nok mindst skal drikkes med lidt mad … eller gemmes 10 år. Men for pokker hvor smager det godt.

Forhandles af Distinto, hvor en flaske koster 389 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

Jeg fortsatte mig med at mæske mig i gode Barolo vine. Næste i rækken blev denne 2013 Barolo Serradenari fra vinhuset Giulia Negri.

Giulia Negri er en ung, køn og fremadstormende kvinde og vinmager, der driver vingården Serradenari Società Agricola en en kilometers penge sydvest for La Morra by. Hun overtog som 24-årig i 2014 driften af hendes fars vingård Serradeneri og går lokalt under navnet Barologirl. Hun er en sej kvinde, som allerede inden hendes overtagelse af vingården havde været på tur til Bourgogne som inspiration og motivation til hendes mål.

Inden hun overtog driften af vingården i det konservative og historiske vindistrikt domineret af veletablerede fyre, så havde hun også afsluttet sine studier i ledelse og biologi. Inden hun helt overtog driften af Serradenari, så havde hun dog lavet et par små mikro-batches i hendes eget navn.

Efter overtagelsen ændrede hun en del, for den beskedne kælder var fyldt med små barriques fra Bourgogne, men Giulia havde efter flere studier fundet ud af, at hun skulle anvende store fade for at bevare Nebbiolo druens reneste udtryk, nerve og energi.

Hun begyndte derfor straks en gradvis udskiftning fra barriques til botti grandi  aka store fade med det mål for øje at maksimere et ærligt udtryk og en mere terroir-drevet stil.

Hendes håndværksmæssige tilgang og anvendelse af traditionelle produktionsmetoder strækker sig desuden til bæredygtig dyrkning og Giulia har også været økologisk certificeret siden årgang 2016 og derudover anvender hun ingen brug af gær og tilsætningsstoffer, men alene manuel høst, spontangæring, ingen filtrering og lang, skånsom maceration i kælderen.

Samlet har Giulia 6,5 hektar vinmarker, og vinene laver hun i en gammel kælder, hvorfra hun laver 7 forskellige vine, heraf alene en enkelt hvidvin, en Pinot Noir – som skulle være ret fantastisk – og bl.a. også denne Barolo Serradenari, hvor druerne kommer fra parceller ved Serradenari … det øverste punkt i La Morra.

Vinen er lavet med spontangæring i store 60 hektoliters fade og med 40 dages maceration. Herefter lagrer vinen i 30 måneder på 25 hektoliter store, slavonske og koniske egefade.

I glasset er vinen meget lys og transparent, vildt lækker næse med kamfer, blomster, lyse bær, ribs, hindbær, jordbær, grønne urter, tør jord, violer, sten, eg, vanilje og egentlig meget tilgængelig, selvom vinen fortsat er meget ung.

Smagsmæssigt er det også en frisk og ung Barolo med tonsvis af tanniner, en ætsende god syre, letbenet på en livlig måde, syrlig med en lille sødme, flot balance og eftersmag med godt med mineraler. Det er virkelig lys, feminin, let og elegant Barolo.

Forhandles af Distinto, hvor en flaske koster 499 kr.

Vinanmeldelse 6/7