2018 Weingut Haack, Cuvée Ole, Nahe, Tyskland

2018 Weingut Haack, Cuvée Ole, Nahe, TysklandFørst vin i glasset fra Weingut Haack blev denne Cuvée Ole, der også er eneste af de 11 vine, som er lavet på et blend af flere druer … og her er det nemlig på Kerner, Riesling og Scheurebe.

Lasse Haack har lavet vinen på rustfrie ståltanke med kølig gæring efter presningen og så lagret sur lie i ståltankene inden aftapningen på flaske. Vinen har et pænt sødmeniveau på 13.6 gram restsukker pr. liter.

Duften er jeg sgu lidt overrasket over … masser af petroleum, olievædet tvist og dieselolie, men derudover også lidt eksotiske frugter med fersken, melon, abrikos samt en sød, fyldig og næsten olieret fedme og nogle lidt sæbeagtige, småblomstrede elementer i forening med lidt småkager, vaniljekranse og ubagt dej. Meget aromatisk næse.

Smagsmæssigt er det en sød sag … masser af saftig tropisk frugter med specielt abrikos, fersken, godt med lemon og grillet grape. Det er fyldigt, pænt sødt med denne lidt bitre noter fra både lemon og grapefrugterne … meget svulstig og saftig. Dermed bliver det en rigtig sommerbasker og så er det jo fint, at den er på 1 liter.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 119,95 kr., mens prisen er 99 kr, ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4/7  

Houlberg tester 11 tyske vine fra Weingut Haack

Falder alt i hak eller hakker Houlberg i det, når han tester 11 forskellige vine fra Weingut Haack? Jeg er i hvert fald gået i gang med at smage en røvfuld vine fra det lille vinhus, som det ældre ægtepar Michael og Anette Haack købte i 2015.

Michael og Anette var kommet i 60’erne og egentlig moden til pension. De havde netop lagt et godt langt arbejdsliv bag dem som henholdsvis farmaceut samt pensionerede arkitekt/byplanlægger, da de omlagde deres dagligdag totalt og sagde; pension? Det bliver i hvert fald ikke med os! De ville ikke være pensionister.

Så i stedet købte de en gammel vingård midt ved Burg Layen i byen Rümmelsheim i Nahe fra Michael Schäfer. I stedet for pensionister ville de være vinbønder! Deres nykøbte hjem og vingård er en smuk, gammel 3-siddet barokejendom fra 1732 med en charmerende og brostensbelagt gårdhave, vinkælder, produktionsanlæg samt 8 hektar tilhørende marker udenfor byen.

Burg Layen fæstningen

Deres vingård ligger faktisk lige overfor Schlossgut Diel og dermed også fæstningen/ruinen Burg Layen fra det 12. århundrede. Diel er vel én af Tysklands bedste vinproducenter og Armin Diel en af de vigtigste figurer i Tysklands vinverden, bl.a. var han også chefredaktør for vinguiden Gault Millau en periode.

I dag drives vinhuset af Schlossgut Diel af Caroline Diel, men Diel familien har siden 1802 ejet Burg Layen ruinen, som har en lang og spændende historie. Tårnet på det gamle slot på borgruinen er lidt et vartegn for Rümmelsheim og kan også ses fra de fleste af Weingut Haacks marker … som I kan se på billedet nedenunder.

Burg Layen ligger på en bakketop på Schlossbühl nær pilgrimskapellet i Rümmelsheim og de første optegnelser af slottet er fra 1169, hvor Burg Layen blev nævnt som værende Castro Leiga i Rimilisheim, som en del af en række ejendomme ejet af Herren von Bolanden. Castro Leiga betyder noget i retning af det faste hus Layen, hvilket senere er blevet til Burg Layen.

I ​​begyndelsen af det 17. århundrede var både slottet og landsbyen ejet af Grev von Eltz, Freiherr von Dalberg og Herr von Weyers. De kaldte sig Ritter vom Stein og dannede en alliance for at beskytte Trollbach dalen imod fjender.

I 1772 blev ridderlandsbyen og slottet en del af prinsen af ​​Bretzenheims ejendom, men efter krigen i kølvandet på den franske revolution kom Rümmelsheim under ​​preussisk styre, mens slottet blev bortauktioneret. Det endte hos baron Heribert Wolfgang von Dalberg … en efterkommer af en af tre tidligere ejere, inden Johann Peter Diel købte slottet med tilhørende vin- og landbrugsmarker i 1802.

Weingut Haack

Michael og Anette Haacks 8 hektar ligger lige udenfor byen og de bedste marker er klart Dorsheimer Pittermännchen og Burg Layer Schlossberg … måske også Laubenheimer Vogelsang … marker som Diel i øvrigt også har parceller på.

Husets parceller ligger på både flade og stejle skråninger. På markerne dyrker parret primært Riesling, men også andre sorter som Kerner, Silvaner, Scheurebe, Grauer og Weisser Burgunder samt Dornfelder.

Men Michael og Anette er imidlertid ikke alene, for de får hjælp af deres søn Lasse Haack, som i øjeblikket studerer vinavl og ønologi i Geisenheim, samt vinmageren Ruben Kretzschmann, der efter afslutning af sine studier fra Geisenheim er blevet ansvarlig for vinproduktionen på vingården.

Det er er perfekt match, for både Ruben og Lasse er unge og har masser af idéer. Lasse kan lære af Ruben og sammen bringer de den nyeste viden om vinavl og markedsføring med ind i huset.  De unge har givet vinhuset en ungdommelig, frisk dynamik og modernitet sammen med ejendommens gamle traditioner.

Det er med andre ord et rigtigt familie vinbrug med lutter søde mennesker, så jeg skrev også til Haack og spurgte efter lidt fotos. Jeg fik et sødt svar fra Annette Haack med de fotos, som I finder her i artiklen samt en hilsen med Beste Grüße in den Norden.

Smagning af vinene

De første vine fra Weingut Haack kom på markedet i 2016, men vingården har siden modtaget meget positive anmeldelser fra flere vinguider samt  magasiner som Eichelmann, Gault & Millau og Vinum.

Weingut Haack laver en del forskellige vine, som er opdelt i kategorierne Gutswein, Ortswein, Lagenwein, Prädikatswein og Rotwein, men derudover laver de også Secco/Sekt samt Edelsüsse Weine. Her i Danmark importeres vinene fra Weingut Haack af Andrup Vin og jeres flittige vinblogger tester nu 11 af vinene;

Gutsweine
Ortsweine
Prädikatsweine
Edelsüsse Weine
Rotweine

Produktionen af vinene er lidt forskellig, for nogle af vinene laves med spontangæring alene med druernes naturlige gærceller, mens der tilsættes kulturgær til andre. Men man forsøger altid at lave vin, der er tro mod det lokale terroir og med frisk frugt.

Jeg har som vanligt ovenover linket til mine anmeldelser af vinene og – helt som jeg plejer – med lidt om de respektive vine med mine smagsnoter og ratings.

Konklusion

Weingut Haack er et bevis på, at der findes vildt mange små og gode vinproducenter i Tyskland … og specielt i Rheinhessen, Pflas og Nahe finder man mange, som leverer lækre vine til fornuftige priser … og i Nahe er Haack én af disse.

Haack er specielt god på hvidvinene og måske endda specielt, når der kommer lidt sødme i vinene. Og hvor er det virkelig interessant at smage hele 11 vine fra en vinproducent, lige fra billigste Gutswein og så op i sortimentet. Det er sgu næsten lige som selv at besøge et vinhus på deres hjemmebane … selvom fremvisning af kælderen selvfølgelig mangler.

Hos Weingut Haack finder man også ud af, at marken bare betyder så meget, for vinene fra både Burg Layer Schlossberg og Dorsheimer Pittermännchen skilte sig – etter min vurdering – klart ud og står bag de bedste af vinene hos Haack, som jo også ligger i et smørhul i Nahe.

2019 Ampelidae, Marigny-Neuf Sauvignon, Loire, Frankrig

2019 Ampelidae, Marigny-Neuf Sauvignon, Loire, FrankrigNår vi nu er ved at smage vin fra vinhuset Ampelidae i Poitiers på Château des Roches i Loire, så napper vi endnu en af deres vine fra Marigny-Neuf serien, nemlig Marigny-Neuf Sauvignon på ren Sauvignon Blanc.

Som med den forrige Marigny-Neuf Pinot Noir kommer druerne også fra vinhusets marker ved slottet Manoir of Lavauguyot … og er selvfølgelig dyrket fuldstændig økologisk. Det er en af de første vine, som Frédéric Brochet lavede og er fortsat en af husets mest sælgende vine.

Der er dog ikke så mange oplysninger om produktion udover, at vinen er vinificeret på rustfrie ståltanke. Efter endt fermentering er vinen også lagret sur lie – altså på bærmen – 6 måneder i ståltankene og har 0,9 gram restsukker pr. liter. Ampelidae laver årligt 250.000 flasker af vinen.

Det er ikke sådan arketypisk ultragrøn Sauvignon Blanc, for vinen har langt mere tropisk frugt som mango, papaya, gule modne æbler, stikkelsbær, grønne blade, mynte samt svag lemon og citron.

I munden er vinen dog mere grøn med lemon, grape, sure umodne grønne æbler, en let fedme, godt med citronsur og ultrafrisk syre og en lidt kalket og mineralsk side, som gør vinen langt mere stringent, rank og ren end duften indikerede.

Forhandles af Brdr. D’s Vinhandel, hvor en flaske koster 119,95 kr., mens prisen er 99,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7   

2019 Ampelidae, Marigny-Neuf Pinot Noir, Loire, Frankrig

2019 Ampelidae, Marigny-Neuf Pinot Noir, Loire, FrankrigDet er kun et par uger siden, at jeg blev begejstret over denne Marigny-Neuf Pinot Noir fra vinhuset Ampelidae på Château des Roches i årgang 2018 … og hvorfor så ikke smage vinen i den nyere årgang 2019?

I sidste indlæg om 2018’eren skrev jeg lidt om Ampelidae, der blev grundlagt i 1995 af Frédéric Brochet, men i dag drives af ægteparret Kate og Benjamin Meuli.

Marigny-Neuf Pinot Noir er lavet med druer af klonen PN1328 fra vinhusets egne marker ved slottet Manoir of Lavauguyot. Vinen er vinificeret på rustfrie ståltanke, men ellers har jeg ikke mange oplysninger om produktionen.

Som med 2018’eren har vinen en landlig aroma … syrlig med en nærmest biodynamisk kant, ribs, jordbær, lyse kirsebær, blæk, lidt blyanter, røg, appelsin, umodne nødder og er let, lys, luftig, frisk og luftig med en sart skrøbelighed.

Hvor smager det dog også bare godt … lidt som duften, let, syrlig, frisk med masser levende og lys frugt som ribs, hindbær samt lyse kirsebær. Vinen har en lys saftighed, en burgundisk lethed og en tør juraagtig syre. Til prisen er det fortsat lidt af et fund.

Forhandles af Brdr. D’s Vinhandel, hvor en flaske koster 119,95 kr., mens prisen er 99,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7

2016 Domaine la Sarabande, Misterioso, Languedoc, Frankrig

2016 Domaine la Sarabande, Misterioso, Languedoc, FrankrigDomaine la Sarabande ligger i Faugéres området i Languedoc og drives af ægteparret Isla og Paul Gordon, der stammer fra New Zealand. Vi smager her en GSM vin fra Sarabande, nemlig vinen Misterioso.

Historien om Domaine La Sarabande startede i 2009 hvor Isla og Paul Gordon rejste fra New Zealand til Frankrig og slog sig ned et par kilometer sydøst for byen Cabrerolles i Faugéres området i Languedoc for at lave vin. Dér fandt de alle de ting, som de ønskede sig for at lave vin og startede med at leje et par vinmarker samt et hos med kælder.

I New Zealand havde parret arbejdet i vinindustrien og Isla havde opnået sine færdigheder hos nogle af landet bedste vinavlere bl.a. Jeremy Hyland på det prestigefulde Astrolabe Winery, mens Paul  stammer fra Australien og havde arbejdet med vin der. Efter endt vinuddannelse har han bl.a. arbejdet for vinhuse som Brokenwood, Domaine Chardon og Hardys. Derudover har han været flydende vinmager i Gard og i Spanien, men faktisk også på Isabel Estate i Marlborough på New Zealand.

Parret mødtes dog i Australien, hvor Isla rejste rundt som backpacker og tog jobs undervejs. En dag efterspurgte en lokal vinavlere nogle til at plukke druer … og der meldte Isla sig og mødte sin kommende mand Paul. Og lige siden har Isla dygtiggjort sig som vinmager og er i dag også den bærende kraft på Domaine la Sarabande … men med god støtte fra Paul.

I dag har parret selv købt marker og har 6,5 hektar fordelt på markerne Mont Gras, Lou Sagnas og Les Rabasses. Alle marker drives fuldstændig økologisk.

Derudover er de i 2020 startet med at bygge deres egen vingård med nyt og moderne vineri … en balancegang i arbejdet med vinene og deres to børn Rory og Peter samt hundene Scarba og Sherpa.

Denne Misterioso er Paul og Islas GSM med druer fra de yngste stokke. Den består primært af Grenache suppleret med en smule Syrah og Mourvèdre. I senere årgange er vinen faktisk kun lavet med 80% Grenache og 20% Syrah. Der er dog begrænsede oplysninger om produktionen, så vi springer hovedkulds ind i mine sirlige smagsnoter.

Nøj, hvor den dufter godt … sådan mørk, gæret, flæsket med et lille mejeri smidt med i puljen. Det er totalt animalsk, landlig, bio bio med sorte kirsebær, brombær og solbær, skovbund, våd kompost, tobak, aske, læder, blæk og en tyk, balsamisk syre med urter som timian og lidt salvie. Det er sgu en ret fint aroma, der strømmer ud af glasset.

Smagen er lidt anderledes … mere ren, direkte og frisk end duften, masser af stramme tanniner, bitterhed og mellemrøde bær som ribs, hindbær og brombær, alle en smule umodne, hvilket giver masser af vitalitet, kant og friskhed. Det bliver dermed også lidt surt, men jeg synes faktisk, at det spiller ret godt og ligger omkring 4,5 tomler samt en kæmpepil op.

Forhandles af Brdr. D’s Vinhandel, hvor en flaske koster 169,95 kr., mens prisen er 129,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7   

2015 Massimago, Profasio Valpolicella Superiore, Veneto, Italien

2015 Massimago, Profasio Valpolicella Superiore, Veneto, ItalienMålløs … jeg er intet mindre end stum, betaget, mundlam, paf og befippet over denne smukke vin Profasio Valpolicella Superiore fra den søde Camilla Rossi Chauvenet på vinhuset Massimago.

Som nævnt i mit indlæg om webinaret med Camilla, så er vinen lavet på 65% Corvina, 20% Corvinone og endelig 15% Rondinella. Druerne er høstet ved håndkraft og derefter er de tørret i en måned i husets Fruttaio tørrehus, der ligger ude tæt ved vinmarker. Efter ankomst til vineriet, som er druerne blevet knust samt lagt i kold maceration i 4 dage.

Derefter starter gæringen i rustfrie ståltanke, hvor den efterfølgende også lagrer i 5 måneder inden den overføres til lagring 12 måneder på barriques, hvor der også sker malolaktisk gæring. Så tappes vinen på flaske og lagrer yderligere 12 måneder.

What? Ingen fed og krydret Valpolicella vin, men er i stedet langt lettere end forventet, hvilket afsløres allerede i glasset, hvor den er transparent, lys og næsten på vej til at være lidt teglfarvet. Frugten er lys, moden som tørrede tranebær, ribs, mirabeller og lyse, syrlige kirsebær, blomster, håndsæbe, hyben, estragon, kørvel, svagt lidt tobak, mentol og måske endda også svage mælke noter. Igen et kæmpe WHAT … er dette virkelig Valpolicella?

Smagsmæssigt kan jeg næsten heller ikke være i min egen krop, selvom den endda er vokset en smule her i corona tiden. Vinen har en lækker, rund og lyssød frugt, frisk og virkelig frugtrig på den mest elegante facon. Der er ribs, hindbær, lyse halvsure kirsebær, lidt salt, rosmarin samt en saftig sødme. Det er så feminint, fint, sart og blidt balanceret, så far blir’ vild og glad. Det er sgu vist sjældent, at jeg er blevet så overrasket over en Valpolicella vin og knuselsker denne allerede fra første sip.

Forhandles af Distinto, hvor en flaske koster 269 kr., hvilket virker afsindigt, lokkende og lidt af et godt køb.

Vinanmeldelse 6,5/7 

Distintos Meet the winemaker part 3 – Camilla Rossi Chauvenet fra Massimago

Endnu en torsdag aften til online webinar med Distinto under overskriften Meet the winemaker og denne gang skulle vi møde Camilla Rossi Chauvenet fra vinhuset Massimago … et hus jeg faktisk ikke tidligere er stødt, hvilket jeg omgående ærgrede mig over, da jeg smagte den indkøbte vin fra Meet the winemaker boxen, nemlig hendes fabelagtige Profasio Valpolicella Superiore.

Camilla Rossi Chauvenet

Det er Camilla Rossi Chauvenet, som ejer og driver vinhuset Massimago, men det stod slet ikke skrevet i stjernerne, at hun skulle blive vinbonde … nærmest tværtimod.

Hun kommer nemlig ud af en familie, hvor begge hendes forældre er advokater, så det skulle hun selvfølgelig også være. Forældrene drak endda ikke engang vin, men Camillas møde med vin blev starten på en passion og et vendepunkt i hendes liv.

Så i stedet for at læse jura, så tog hun i stedet en uddannelse som agronom på universitetet i Padova, hvilket på det tidspunkt var en smule sjældent for kvinder. Hun færdiggjorde sin uddannelse i 2003 og overtog samme år en gammel ejendom, som familien ejede i dalen ved Mezzane di Sotto i Valpolicella Orientale … den østligste og måske nok mest ukendte del af Valpolicella.

Cracco familien – Camillas mor familie – havde ejet ejendommen siden 1883 og den havde sidst været beboet af Camillas mormor, som dog var flyttet til en mere seniorvenlig bolig. På den tilhørende jord var der også vinmarker, men markerne havde indtil da været bortforpagtet til det lokale kooperativ.

Camilla Rossi Chauvenet besluttede sig for at udnytte den unikke mulighed, så hun tog springet kun 20 år gammel. Hun overtog både bygninger, marker og så startede hun med at lave vin. I 2003 blev det til beskedne 2.000 flasker … og selvom starten var fyldt med masser af begynderfejl. så fik hun stædigt opbygget et spændende vinhus.

Hun har også siden suppleret sin agronom uddannelse med et speciale i planteavl på universitetet i Madrid og en uddannelse som ønolog på universitetet i Montpellier.

Camilla er et nysgerrigt og kreativt væsen, der søger det ultimative i alt hvad hun laver. Det gælder både i vinmarkerne, i vinkælderen og markedsføringsmæssigt. Selvom hun har været i gang i start 20 år, så søger hun stadig perfektionen. Den lille detalje som kan gøre hendes vin endnu bedre. Det er ikke en fast nedskrevet opskrift, der følges år efter år.

Massimago

Vinhuset Massimago i dalen ved Mezzane di Sotto har samlet 32 hektar jord, men heraf er alene 12 hektar vinmarker, som endda er spredt på 14 forskellige parceller i 150-300 meters højde med en undergrund rig på fosiler, hvide kalksten, kridt, ler og småsten.

Siden Camillas overtagelse af vingården har driften været total bæredygtig … og der er heller ingen naboer tæt på til at ødelægge det arbejde. Siden 2008 har driften også været økologisk, hvilket blev officielt certificeret i 2014.

I dag producerer Camilla 750 hektoliter vin, hvilket bliver til 80.000 flasker vin, som er fordelt på 8 forskellige vin … en række klassiske Valpolicella vine som Ripasso og Amarone, såvel som den hvide Garganega og en mousserende rosé på Corvina.

Stilen i vinene fra Massimago er frisk, elegant og imødekommende, tydeligt funderet i typiciteten i Valpolicella. Camilla arbejder – som nævnt – 100% økologisk i mark, men også i kælderen benyttes ingen mikrofiltrering eller anden manipulation.

Navnet Massimago stammer fra latinske frase Maximum Agium, der betyder det højeste niveau af velbefindende … og det passer godt med Camillas ønske om at formidle velvære gennem vinene til vinelskere verden over.

I dag er driften også udvidet til lidt agriturismo med 3 vinhoteller, nemlig Wine Relais både på ejendommen i Mezzane di Sotto, men derudover også Wine Suites med lejligheder i Verona samt et smuk gammelt tårn Wine Tower fra 1300-tallet i Padova med 3 værelser. Derudover drives også en restaurant på vinejendommen … så den søde Camilla Rossi Chauvenet er en foretagsom kvinde.

Webinaret den 18. februar

Aftenens webinar var det tredje af slagsen fra Distinto, men denne gang var det Jonas Fogh, som skulle indtage rollen som interviewer af Camilla Rossi Chauvenet.

Efter den obligatoriske velkomst, så dukkede Camillas søde ansigt op på skærmen, hvor hun startede med at fortælle lidt om hendes start af vinhuset, som ligger isoleret … men alligevel med forholdsvis kort afstand til fx Dal Forno, Corte Canello og faktisk også Le Guaite di Noemi, som vi tidligere har smagt her på vinbloggen, og også drives af en ung kvinde.

Camilla Rossi Chauvenet snakkede en del om tendenser i Valpolicella, hendes egen stil, som hun selv kalder vertikal og hvad hun mener de moderne forbrugere efterspørger. Hun er fx ikke selv til tunge Amaroner, men foretrækker Valpolicella Superiore vinene, som også har en lettere og lysere stil, hvilket Profasio Valpolicella Superiore også understregede med en stor fed streg under.

Hun nævner også Ripasso som værende svære vine, for dels er produktionen besværlig, men metoden betyder også, at Ripasso vinene ikke rigtigt reflekterer det lokale terroir.

Generelt ser Camilla to tendenser … dels nogle, som holder fat i de gamle traditioner, men også nye producenter, så forsøger at lave lidt renere og mere elegante vine som hende selv. Selv hendes Amarone er lavet i en lettere stil, hvilket også ofte har fået folk til at spørge hende, om det nu også er Amarone?

En spurgte Camilla om, hvorvidt man i fremtiden vil se Amarone vine med lavere alkoholprocenter? Hun fortalte, at det næsten er umuligt ud fra de nuværende måder vinene bliver lavet på. For det første, så er lav alkohol næsten umuligt med de tørrede druer og derudover har klimaforandringer også betydet, at druerne i dag opnår meget stor modning. Derfor ser vi også, at mange rigtigt Amarone vine ligger på 17-18% alkohol.

Tørring af druerne til Amarone

Camille fortalte, at en af hemmelighederne ved hendes lyse stil i Amarone vinene er, at de som den eneste vinproducenter tørrer deres druer i en fruttaio … hvilket er et slags let bygning, som de har bygget helt ude i vinmarker. Hos Massimago er det en konstruktion, der er lavet af genbrugstræ med mellemrum mellem brædderne, således luften kan trænge igennem.

Fruttaio’en har så nogle lette skydedøre, der som i en japansk bolig kan skyldes frem eller tilbage afhængig af behovet for beskyttelse mod fx regn. Det sikrer druerne en lettere og mere konstant luftning under tørringen … helt anderledes end den gamle traditionelle, der ofte sker på et monstervarmt tørringsloft under tagstenene.

Som Camilla også fortalte, så betyder det også, at man slet ikke får de normale transportskader, som de modne druer ellers normalt er så overfølsom for. På nuværende tidspunkt er Massimago eneste producent, som tørrer druerne på denne måde.

Hendes produktion af Amarone vinene er nu heller ikke voldsom stor … mener hun sagde, at hun kun laver 5-6.000 flaske af husets top Amarone og nu i fremtiden endda vil dele den på i 3 forskellige topvine, som vil adskille sig fra hinanden. Jonas spurgt hende om man vil kunne smage forskel, hvor Camilla var meget klar i spyttet med et rungende; ja, vent og se.

Guyot eller Pergola?

Camilla fortalte også lidt om hendes 12 hektar marker, der jo ligger spredt over 14 parceller med forskellig undergrund. På de fleste af hendes vinmarker er vinstokkene bundet op efter Pergola metoden, som nok også har været den mest traditionelle metode i det østlige Valpolicella og også er meget udbredt i nærliggende Soave.

For en del år siden sagde eksperterne ellers, at man anbefalede Guyot … altså princippet, hvor man hvert år udtager en eller to af førsteårsgrenene fra hovedplanten og opbinder den/dem til en vandret tråd.

Med de stigende klimaforandringer, så synes Camilla, at hendes vinstokke efter Pergola princippet giver de bedste druer, da det i specielt i de varmere år giver en bedre beskyttelse af druerne, hvilket igen kan holde alkoholprocenten lidt ned.

Studier har da også vist, at Pergola giver lavere bærtemperaturer, da der simpelthen er et større lag af blade ved Pergola end ved Guyot … og det er godt – hvis man som Camilla Rossi Chauvenet – godt vil lave kølige og vertikale vine 🙂

Aftenens vin

Fra Distintos Meet the winemaker box skulle vi smage Camillas Profasio Valpolicella Superiore i årgang 2015 … og sikke da en vin, som vitterlig overrumplede mig totalt … noget nær det mest perfekte jeg nogensinde har smagt fra Valpolicella.

Jeg er ellers ikke vild fan af Valpolicella, men denne lavet på 65% Corvina, 20% Corvinone og 15% Rondinella har en så let, lys og feminin side, at man forbavses.

Det smager monstergodt, men det kan du jo læse mere om i mit indlæg, hvor jeg anmelder vinen. Du finder link ovenover.

Tak til Distinto og Camilla Rossi Chauvenet for en hyggelig time i torsdags, hvor vinmageren i den grad fik spredt lidt god karma med hendes søde og imødekommende væsen … og ikke mindst hendes fantastiske vin.

Skål !

2019 Weingut Petra Unger, Grüner Veltliner Ziesel, Kremstal, Østrig

2019 Weingut Petra Unger, Grüner Veltliner Ziesel, Kremstal, ØstrigPå adressen Lindengasse i den lille landsby Furth-Palt tæt ved der schöne blauen Donau finder vi Weingut Petra Unger. Derfra smager jeg nu hendes 2019 Grüner Veltliner Ziesel.

Vingården drives af Petra Unger, som overtog driften fra sin far i 1999. Hun har samlet 11 hektar vinmarker, der ligger på begge sider af Donau floden i den yderste del af Kremstal på vej ind mod Wachau. Hendes bedste marker er Gaisberg, Hinters Kirchl , Oberfeld, Gottschelle, Fuchaberg og Zellerkreuz … stejle, knoldede marker med undergrund af löss.

Der dyrker hun Grüner Veltliner, Riesling og Sauvignon Blanc – altså fortrinsvis hvidevine – men også de to røde sorter Zweigelt og Pinot Noir med en årlig produktion på omkring 60.000 flasker vin.

Siden 2010 har Petra Unger startet et samarbejde med Weingut Josef Edlinger for at udnytte synergier, så i dag laves alle Petras vine derfor på Edlingers vingård lige nedenfor berømte Stift Göttweig.

Petra er både medlem af den store forening Traditionsweingüter Österreich samt 11 Frauen und ihre Weine. Og her smager vi altså en af Petras vine, hendes Grüner Veltliner Ziesel, der er en Ortswein lavet med druer fra  marker omkring Furth. Vinen er lavet alene på rustfrie ståltanke og også lagret på disse.

I næsen har vinen en lidt animalsk og landlig aroma, hvilket suppleres af pærer, grønne æbler, grøn peber, hyben, lemon, grape … meget tør og sådan lidt olieret med en smule smørfedme.

Smagsmæssigt er der masser af lemon, appelsin og grape på en cremet, fed og småolieret facon suppleret med svag honning, godt med bitterhed, mens syren ikke er så vild, hvilket gør vinen smooth, saftig og næsten læskende.

Forhandles af Vinmonopolet, hvor en flaske koster 159,95 kr., mens prisen er 139,95 kr. ved køb af 3 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7   

2015 Podere la Vigna, Brunello di Montalcino, Toscana, Italien

2015 Podere La Vigna, Brunello di Montalcino, Toscana, ItalienAzienda Agricola Podere la Vigna ligger ved den lille by Torrenieri omkring 5 kilometer nordøst for Montalcino og det er derfra, at jeg nu smager en skøn 2015 Brunello di Montalcino.

Vinhuset Podere la Vigna drives af familien Rubegni, som i flere generationer har lavet vin fra deres 4 hektar vinmarker i 320-240 meters højde i bakkerne ved Montalcino området.

Det er i dag Andriano Rubegni og hans hustru Sonia, der laver 4 forskellige vine, en grappa samt lidt olivenolie. Det er selvfølgelig en Rosso di Montalcino, IGT vinen Maritato og så 2 Brunello’er … denne samt en Riserva,

Denne 2015 Brunello di Montalcino er lavet med Sangiovese druer, der typisk høstes i slutningen af september. Vinen er lavet i store 50 hektoliter ståltanke med daglige punchdown over 18-20 dage. Efter endt fermentering har vinen lagret mindst 2 år på store 20-30 hektoliter egefade og 6 måneder på flaske efter aftapning.

Hovsa da for en dejlig aroma, er virkelig mælket med yoghurt, jordbær, brombær, hengemte blommer, tranebær, svesker, tobak, skovbund, champignon, kakao og en café-latte. Der er modenhed over frugten og syren virker også rund, luftig moden og klar … og samtidig alligevel med nogen friskhed.

Hvor smager det også godt … moden, lys frugt, som har en æterisk, smuk og balanceret syre, masser af tanniner, som dog bukker, takker og bøjer sig, så de ikke gør nogen fortræd, men alligevel i høj grad er tilstede med nærvær, fin kant og nerve. Det er lige før, at vinen helt smelter i munden, men syren giver friskhed, tanninerne stor nærvær i munden og frugten bærer samtidig svag bitterhed. Jeg er aldeles imponeret af denne Brunello di Montalcino, som er kompleks og komplet umulig at slippe.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 329,95 kr., mens prisen er 249,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6/7  

2020 Weingut Emil Bauer & Söhne, Asshole Sauvignon Blanc, Pfalz, Tyskland

2020 Weingut Emil Bauer & Söhne, Asshole Sauvignon Blanc, Pfalz, TysklandPyha jeg tror, at jeg går fri, for jeg er hverken racist, terrorist eller asshole og så må jeg godt drikke denne Sauvignon Blanc 2020 fra Weingut Emil Bauer & Söhne. Jeg tror nu heller ikke, at titlen på vinen vil forhindre nogle i at drikke den.

Men vi nupper netop en vin mere fra de kreative brødre Alexander samt Martin Bauer og den har de netop givet den lange titel; If you are a racist, a terrorist or just an asshole – don`t drink my Sauvignon Blanc! Men bevares … jeg har allerede hældt et glas op med god samvittighed.

Som med forrige No sex, no drugs, no Rock’n Roll, just Riesling for me Thanks er der begrænsede oplysninger om produktionen, men mon ikke, at den også er lavet på ståltanke og kort lagring i samme tanke? Den har i hvert fald 5,1 gram restsukker pr. liter.

Næsen er ikke sådan Sauvignon Blanc ultra-grøn-græs-agtig, men har kiwi, stikkelsbær, melon og samtidig virker aromaerne fyldige, småfede, sødmefulde og runde. Der er måske lidt græs, men det er forlængst tørret og afgiver kun svage aftryk.

I munden er vinen fyldig med en sødmefuld side, men der er – heldigvis – også både lemon og grape, som giver en fin bitterhed, mens syren er forholdsvis blød, men også skubber på i den rigtige retning og dermed bliver det en vidunderlig frisk og ukompliceret Sauvignon Blanc, der har den karakteristiske kant, men her blot soft’net lidt med et venligt håndtryk.

Forhandles af Mr Ruby, hvor en flaske koster 139 kr., mens prisen er 99 kr. ved køb af 3 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7   

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger