Inden en hyggelig koncert med først Ginne Marker og næst Carl Emil Petersen med band – lige før Covid-19 lukkede for alle tilsvarende arrangementer – så varmede vi op til koncerten på Café Sven Dalsgaard med lidt tapas og en flaske Beaujolais-Villages Coteaux de Colette fra Domaine de Colette.
Det lille vinhus ligge lidt nordøst for byen Lantignié med en smuk udsigt til Alperne. Det drives af Jacky Gauthier og er grundlagt tilbage i 1953 af Jackys far Renè Gauthier, som købte sin første mark og startede med at plante vinstokke på marken.
Renè passede også en nabomark, som ikke var passet siden 1. verdenskrig og opkøbte derudover flere marker, så han i 1972 havde samlet 8 hektar vinmarker.
Derfor byggede han et vineri ved siden af deres hjem, og dermed blev Domaine de Colette en rigtig vingård. Sønnen Jacky voksede således op med vin og besluttede også hurtigt, at han også ville være vinbonde, så han startede derfor sin uddannelse til ønolog samtidig med, at han hjalp faderen på vingården.
I 1980 blev Jacky som ung 17-årig tilbudt en overtagelse af sin onkels vinmarker, og købet lykkedes 4 år senere … siden har Jacky Gauthier drevet både faderens og onklens vinmarker, som dog senere er lagt sammen under Domaine de Colette.
Samlet har Jacky sammen med sin hustru Evelyne i dag 14 hektar vinmarker, som er fordelt på de 4 af de 10 Beaujolais cru’er, nemlig Régnié, Morgon, Moulin-A-Vent og Fleurie. Men derudover laver Domaine de Colette også almindelig Beaujolais-Villages.
Faderen Renè Gauthier døde i 1995, men Jackys søn Pierre Alexandre er allerede i gang med at uddanne sig til vinmager, så 3. generation er således allerede på vej.
Vinmarkerne hos Domaine de Colette passes efter metoden, som de kalder lutte raisonnée, som også kaldes l’agriculture raisonnée. Det er en form for semi-økologisk drift, hvor sprøjtning begrænses i størst muligt omfang.
Derudover anvender Jacky Gauthier også kun vegetarisk gødning og pløjer mellem vinstokkene under perioden, hvor stokkene står i dvale, for derigennem at tvinge rødderne ned i undergrunden.
Høst sker selvfølgelig også helt traditionelt ved håndkraft og drueklaserne anvendes hele uden afstilkning. Produktionen sker selvfølgelig også på helt oldschool Beaujolais manér … macération carbonique metoden, hvor det meste af saften gærer, mens det stadig er inde i druen. Metoden bygger på, at druerne gærer i et kuldioxidrigt miljø forud for knusning.
Colette laver flere forskellige Beaujolais-Villages vine … en Tradition, en hvid, en Nouveau, en rosé og så denne Coteaux de Colette. Det er selvfølgelig 100% Gamay, som kommer fra 45 år gamle vinstokke på en vinmark ved et sted, som kaldes Colette, hvor den granitholdige jord giver mange små druer.
Vinen er lavet med gæring af de hele drueklaser via macération carbonique teknikken med gæring i 9-10 dage, hvorefter det hele presses og så lagrer mosten en periode … men jeg kan ikke se, om det blot er sket på ståltanke eller andet og i hvor lang tid. Imidlertid blev vinen serveret alt for varmt … men en spand med is løste dog dette lille problem.
Det er – på allerbedste måde – en rigtig bondevin, bondsk, rustik og landlig på en let måde. Det er lys frugt, jordbær, kirsebær og måske endda kandiserede kirsebær og solbærlikør, masser af blomster, rund, fyldig og sådan lige ud af landevejen.
Smagen er lidt på samme facon, meget saftig, bondsk med god rundhed, lidt fylde og sødme. Den har både varme samt en lille mineralsk note … ingen vild syre, men omgængelig, hverdagsagtig, problemfri og svær at blive sur på. Det er en saftig, charmerende og virkelig fornuftig Beaujolais-Villages.
Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 109 kr., mens prisen er 99,95 kr. ved køb af 6 flasker.
Denne lille hvide bourgogne Jean Monnier & Fils Bourgogne Côte d’Or Chardonnay er en lille genistreg og et fint eksempel på, at bourgogne ikke altid behøver at være hundedyrt … selvom denne selvfølgelig blot er en hvid af slagsen.
Vi lukker nu øjnene og nyder sidste vin, som der kun er lavet 2 fade af. Faktisk laves vinen alene i de årgange, hvor den kan opnå en kvalitet, som er helt ekstraordinær. Det er nemlig vinen Mercurey Noblesse fra Maison Albert Sounit.
Som ved min sidste Kjellerup smagning var aftenens vin helt klart Mercurey 1. Cru Clos de Montaigus … og denne 2017 årgang af vinen trak også aftenens vinderkort.
Den tredie rødvin blev denne 2017 Mercurey Vielles Vignes fra Maison Albert Sounit … en vin, som jeg sidst smagte i både årgang 2015 og 2016, men her er det altså et nummer nyere.
Sidste gang jeg smagte denne Rully Les Chênes fra Domaine Bernollin i årgang 2015 var jeg ovenud begejstret, men i denne årgang 2017 folder vinen sig ikke helt ud … i hvert fald ikke endnu.
Så blev det tid til rødvinene fra Kjellerups to burgundiske vinhuse og vi starter med en 2017 Bourgogne Rouge Les Corbaisons fra Domaine Bernollin.
Den sidste hvidvin ved Knud Kjellerup smagningen blev naturligvis storesøsteren til foregående vin, nemlig Sounits 2017 Rully Blanc 1. Cru Les Raclots.
Efter de 2 hvidvine fra Domaine Bernollin, så smagte jeg 2 hvidvine fra Masion Albert Sounit, hvor denne første 2017 Rully Blanc Les Saint Jacques virkelig fik mit hjerte til at smelte.
Med næste vin røg ved noget op kvalitetsmæssigt, selvom det som før er en Montagny 1. Cru fra Domaine Bernollin. Men her druerne blot fra marken Les Chaniots.