Med sidste vin fra torsdagens bestyrelsesmøde røg vi en tur til det dejlige Toscana.

Vi er hos vingården Rocca delle Macie i Castellina i hjertet af Chianti. Rocca delle Macie blev etableret i 1973, da Italo Zingarelli – som var filmproducent og bl.a. stod bag den populære filmserie Trinity med duoen Bud Spencer og Terence Hill (herunder They Call Me Trinity og Trinity Is Still My Name) – besluttede at realisere sin livslange drøm ved at erhverve “Le Macie” ejendommen for at skabe en vingård i hjertet af Chianti Classico-zonen. Vingården havde dengang 85 hektar jord, men alene 2 hektar var vinmarker.

I dag er Italos børn Sergio, Fabio, Sandra, Giulia og Andrea også inddraget i vinproduktionen. Og vingården er også vokset og udgør i dag mere end 600 hektar, hvoraf 200 hektar er vinmarker og 80 hektar anvendes som olivenlunde, opdelt på tværs af virksomhedens seks godser: Le Macie, Sant’Alfonso, Fizzano, Tavolelle, Campomaccione samt Casamaria.

Der produceres 5 hvide vine, en rosé og 12 forskellige rødvine på Rocca della Macie, hvoraf denne Chianti Classico Riserva er én af vinene. Vinen er selvfølgelig lavet på Sangiovese med en smule Cabernet Sauvignon og Merlot tilsat, og den har lagret på egetræsfade i omkring 2 år, hvorefter den har lagret på flaske i yderligere 3 måneder.

En lidt sjov ting med Rocca della Macie er, at de udover anbefaling af, hvilken mad der passer til vinen, også anbefaler hvilken musik der bør høres, når vinen skal indtages. Denne vin går tilsyneladende godt sammen med oksemørbrad stegt med aromatiske urter tilsat “All along the Watchtowers” med Jimi Hendrix. Nice.

Lad os smage vinen. Fin syrlighed med kirsebær i næsen, der er lidt yoghurt, lidt vanilje og meget animalsk i duften, og det lovergodt. Smagsmæssigt er vinen også fin mineralsk, ren frugt … kirsebær, lyserøde bær, granatæbler, og god syre og tannin. Fin repræsentant for Chianti, og et fint punktum for bestyrelsesmødet. Winespectator gav vinen 85 point i årgang 2003.

Ikke fundet en dansk forhandler, men vil gætte på en pris omkring 125 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

Også lige en vin, som blev nydt i fredags. Vi er hos Vittorio Fiore, hvis vine jeg tidligere har smagt, nemlig nogle af vinene fra hans vingård Castelluccio i Emilia-Romagna. Her er det imidlertid en Chianti Classico fra vingården Podere Poggio Scalette, den vingård som Vittorio købte i 1992 sammen med hans hustru Adriana Assjè di Marcorà.

Podere Poggio Scalette ligger ved byen Ruffoli knap 2 km. sydøst for Greve, lige ovenfor en anden stor Toscana producent Querciabella. Inden købet af vingården havde Vittorio Fiore haft et langt liv som konsulterende ønolog for andre huse, men drømmen om at bestemme over hvert eneste trin i dyrkningen af store vine var dog så stærk, at han i 1992 købte Poggio Scalette.

Området ved vingården er berømt for sin evne til at give fremragende druer i svære årgange. I regnfulde år er dræningsegenskaberne fremragende, mens vinstokkenes rødder, som grundet jordbundens ufrugtbare karakter tvinges langt ned i undergrunden i deres søgen efter næring, i varme år sikrer tilstrækkelig vandtilførsel. Samtidig blæser vinden op ad de skrånende marker og sikrer, at der aldrig er problemer med råd eller svampesygdomme. Dette gør, at man i hver eneste årgang kan vente meget længe på den optimale fysiologiske modenhed af druerne, hvilket forklarer vinenes konstant høje kvalitet.

Topvinen på Podere Poggio Scalette er vinen “Il Carbonaione”, som har siden etableret sig som en af de allervigtigste rene Sangiovese-vine i Toscana. Vinen er en rendyrket Sangiovese på den berømte klon Sangiovese di Lamole, der er kendt for sine lave udbytter. Den stammer hovedsageligt fra nogle af Toskanas ældste stokke, 85 år gamle, plantet lige efter første verdenskrig.

Undergrunden er fyldt med trækul og årsagen til, at marken historisk er kendt som “Il Carbonaione”. De golde forhold i vinmarkerne sikrer samtidig et naturligt lavt udbytte, som vinificeres klassisk i den lille kælder: Åbne gæringstanke, daglig neddypning og brydning af hatten, ingen temperaturkontrol, malolaktisk gæring i ståltank og efterfølgende lagring i en blanding af nye og gamle fade i 18 måneder.

Resultatet er en naturligt koncentreret, frugtdrevet, særdeles mineralsk, balanceret og elegant, silkeblød Sangiovese, der også i svære, selv regnplagede og ekstremt varme årgange er blandt de allerbedste vine. I topårgange kandiderer de stærkt til titlen som Toskanas bedste, rene Sangiovese. Den stabilitet Il Carbonaione har vist siden, den blev skabt, er ganske enkelt uden lige i området.

I dag overlades den den daglige ledelse til Vittorios søn, Jurij, som er uddannet ønolog i Beaune, Bourgogne, og som deler sin faders vision om at lave umådelig elegante vine.

Denne Chianti Classico er en ny vin fra Poggio Scalette. Vinen er ved høsten tiltænkt “Il Carbonaione” etiketten. Efter gæringen og macerationen identificerede Jurij og Vittorio Fiore dog denne del af produktionen som den mest frugtdrevne og bestemte sig for at lade den lagre i cementtanke for at bevare denne karakter. Vinen har fået 92 point af Wine Spectator og 92 point af Parker.

I glasset meget mørk … langt mere end normalt for en Chianti. Duftmæssigt vilde skovbær samt en lidt støvet duft, solbær, blæk og bacon. Meget intenst. Smagsmæssigt mørle bær, ristede toner, blyant/grafit og en fin syre. Dejlig vin.

Købt hos Atomwine til 119 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

Barolo og Brunello er nok de største og bedste vine i Italien. Det er de fleste nok enige i. Èn af de allerbedste til at fremstille Brunello er Cerbaiona, og vinene herfra er verdenskendte. Denne dejlige og kolde fredag i vinterferien bød på et skønt besøg af min onkel fra det sydlige. Nu kan det jo lyde som om, at jeg har en eksentrisk onkel fra Toscana, men han er såmænd hverken eksentrisk eller fra Toscana, men derimod bare rar og fra Åbenrå, eller Aabenraa som de selv staver byen.

Det forhindrer dog ikke, at man til et sådant besøg kan lave lidt pizza (både med skinke til børnene og en bianco m/kartofler, rosmarin & mozzarella til de voksne), et italiensk pølsebord og nyde en flaske god druesaft fra Cerbaiona. Det blev dog ikke deres Brunello, som jo koster spidsen af en jetjager, men derimod deres Rosso Toscana IGT, men den vender jeg selvfølgelig snart tilbage til.

Cerbaiona ligger godt gemt væk i nærheden af Montalcino i det smukke Tocana. Cerbaiona ligger knap 1 km. sydøst for Montalcino for enden af grusvejen, som fører forbi La Fornace og senere La Cerbaiola, hvor Giulio Salvioni har sine marker. Vingården ejes og drives af Diego Molinari, som sammen med hans hustru Nora købte gården i 1977. Gården er på 3 hektar vinmarker og 12 hektar med skov og oliventræer.

Diego var tidligere pilot i Alitalia, og lokalt kaldes han fortsat i dag ”Commander”. Den flyvske vinbondes første flasker blev produceret i 1980, sammenlagt 70 flasker. Siden dengang har Diego Molinari fremstillet fantastiske Brunello di Montalcino-vine, som i dag blandt kendere regnes for noget af det ypperste. Da der som nævnt alene er 3 hektar marker, hvoraf kun halvdelen går til produktionen af Brunello, så er produktionen selvsagt meget lille og vinene er derfor sjældne og ofte et samlerobjekt blandt kendere.

Produktionen er ultra traditionel med brug af gammel træpresse, gæring på gamle cementtanke og lagring på store slavonske egetræsfade. Konsulent er den legendariske Gambelli, som i al beskedenhed også er manden bag Gianfranco Solderas vine, og Sangiovese kultvinen Pergole Torte fra Montevertine i Chianti Classico.

Kronen på Diegos livsværk blev sat i 2007, da hans Brunello di Montalcino DOCG 2001 blev kåret som årets bedste rødvin i Italien af Gambero Rosso.

Der laves 3 forskellige vine på Cerbaiona;

• Brunello di Montalcino, hvor der kun laves 650 kasser årligt. Er selvfølgelig vingårdens flagskib, og én af de mest markante og beundrede vine i Toscana.
• Rosso di Montalcino, som er gårdens “anden” vin, en minu Brunello.
• Cerbaiona Rosso Toscana IGT, hvor Diego Montalcino blander den lokale Sangiovese drue med Cabernet Sauvignon og Merlot. Nogle vinfirmaet påstår dog, at vinen er på ren Sangiovese, mens andre igen siger, at Sangioveseb er blandet med Merlot, Syrah og Malvasia Nera. Hvad der er helt korrekt ved jeg ikke, men jeg gætter på, at der i hvert fald er et Sangiovese blend … hvorfor skulle vinen ellers være en IGT? På etiketten står der alene Sangiovese. Imidlertid gør den ultra traditionel vinfremstilling, at vinen har flere ligheder med en stor Brunello end mange andre supertoscanere.

I øvrigt også en klassisk italiensk etikette på denne vin, hvilket løfter mine forventninger til denne vin endnu højere. Men lad os da endelig få proppet vinen op.

Og lad mig sige det med det samme … ingen skuffelser her. Vinen er fabelagtig. Duftmæssigt klar Sangiovese næse, der er kirsebær, hindbær og en smule blæk og salmiaklakrids. Meget intens … men fortsat forfinet i duften. Smagsmæssigt en blød og skøn vin. Igen lidt salmiak i smagen, men ellers lyse røde bær, fabelagtig balance og ren fløjl for ganen, pænt styret af bløde … men tilstedeværende … tanniner. Ihhhh, hvor smager det altså bare godt. Gad godt prøve hans Brunello.

Købt hos Randers Vinhus … pris 220 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

Én af vinene nytårsaften var denne Chianti Classico fra Castello di Ama.

Castello di Ama ligger byen Gaiole i Chianti. Vinhuset er grundlagt i 1972 i den lille landsby Ama, der stammer tilbage til år 998.

Det er nu smukt restaureret, og ejes af fire familier fra Rom. Der er investeret store summer og godset er nu på 250 hektar, hvoraf der dyrkes vin på 90 hektar og oliven på ca. 40 hektar. Markerne, der ligger som en halvcirkel rundt om godset, ligger i en højde af mere end 450 m, og de kølige nætter har stor betydning.

Helt fra begyndelsen har Castello di Ama haft en klar hensigt om at tilhøre verdenseliten, og arbejdet herfor har været enormt. Siden 1982 har Marco Pallanti været vinmager, og han blev i 2003 Winemaker of the Year.  Endelig er Castello di Ama udnævnt til Best Winery 2005 of the Year af Gambero Rosso & Slow Food.

Vinen her er lavet på 80% Sangiovese samt 20% Malvesia Nera, Merlot og Cabernet Franc. Her i årgang 2006 er der tale om en 25 års jubilæumsvin, hvilket også står charmerende på flaske med håndskrift. “Grazie Marco per questi 25 anni insieme.

L.” står der, og er en hilsen fra vinhusets direktør Lorenza Sebasti til ved frigivelse af denne vin til vinmageren Marco Pallanti for 25 gode år sammen på Castello di Ama.

Duftmæssigt fornemmes det allerede, at det er en flot, flot vin. Der er ribs, kirsebær, sten og generelt stor mineralitet. Der er læder og jord.

Smagsmæssigt også stor mineralitet, der er igen jord, og der er god mildhed og krop i vinen med fine tanniner i eftersmagen. Dejlig vin, og et godt eksempel på, hvorfor Chianti tit er herregodt.

Fås hos Jysk Vin, men årgang 2006 er ikke længere på lager. I 2007 koster vinen 179,95 kr. på tilbud, normalpris 225 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

Torsdag rendte jeg lige sammen med vinven Paul for at nyde et enkelt glas vin … lidt ost, og selvfølgelig ønske godt nytår. Jeg havde fundet denne I Palazzi Brunello di Montalcino fra Tenimenti Angelini hos Randers Vinhus, et tilbud … nedsat 100 kr., og vinen skulle efter sigende også have fået 92 point af den gode herr Parker. Gastro havde også udtalt sig pænt om vinen, og endda udtalt (skrevet) følgende:

På etiketten står der TEN. AN S.p.a. Forkortelsen står for Tenimenti Angelini S.p.a og kendere vil vide, at det vinfirma blandt andet står bag Val di Suga-vinene fra Montalcino. Andre kan trygt stikke næsen i glasset og lade sig henføre af let kokos, masser af kirsebær og derefter fin klassisk syre og power som Brunello bør have det.

Vi er med andre ord hos den ankendte Angelini familie, som ejer ejendomme i både Montalcino og Chianti. Denne vin, I Palazzi Brunello di Montalcino fremstilles, jf. flere danske forhandlere, på  gods, der ligger i Castellina i Chianti nær en lille landsby, der skød op i middelalderen omkring den romanske kirke San Leonino. Hele ejendommen er på 100 hektar, hvoraf de 45 er tilplantet med vinstokke og 6 hektar med oliven.

Brunelloen fremgår dog ikke af Tenimenti Angelinis produktudbud (jf. deres hjemmeside) … ja, faktisk slet ikke fra nogen af vinhusets 5 vingårde, hverken Val di Suga eller Tre Rose i Montepulciano, San Leonino i Chianti, Collepaglia i Jesi eller Puiatti i Collio Isonzo. I øvrigt fremstiller man på San Leonino alene Chianti vine. Den afbillede vingård på etiketten er heller ikke én af Tenimenti Angelinis’ 5 vingårde. Hmmmm?

Det er også næsten alene danske sider, der dukker frem, når jeg på nettet søger på “I Palazzi”, hvilket jeg finder en smule mærkeligt. Normalt dukker de fleste vine op i mange lande, når der søges på nettet. Når jeg søger på websitet www.90pluswines.com finder jeg heller ikke vinen, hvilket ellers altid er normalt for vine, som får over 90 point … igen lidt besynderligt.

Måske kunne det være en vin fra lokale vinbønder, og hvor vinen blot er flasket hos Tenimenti Angelinis. Sådan lidt negociant! På etiketten står der også “imbottigliato de”, hvilket vel også betyder “flasket hos” … igen, det er alene mine spekulationer.

Nu snakker jeg jo i øvrigt heller ikke italiensk. Nå, men i hvert fald gør det opgaven med at fortælle lidt om producenten en smule vanskelig. Vinen har dog været forbi Tenimenti Angelinis, og det borger vel for en vis kvalitet.

Lad os så i stedet kigger nærmere på vinen. I glasset teglfarvet med et brunligt skær i farven. Dufter lidt mulle, måske egetræsfad, lidt rosiner, en smule tobak og lyserøde frugter. Egentlig ganske behagelig. Smagsmæssigt fint mild, men fortsat med syre fra syrlige røde bær. God tørhed, og egentlig meget drikkevenlig. Normalt skal en Brunello have godt med år, men denne er bare drikkemoden nu.

Købt hos Randers Vinhus til 175 kr., normalpris 275 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7