Og lad os selvfølgelig også nuppe det andet projektil fra Emil Skytte Pedersen på Aux Mages … nemlig seneste årgang af hans luftbårne panserværns- og hjertegennemtrængende smukke Ætheria.
Ætheria er lavet på ren 100% Grenache fra marker i Santa Ynez Valley omkring 3 timers kørsel nord for Los Angeles. Markerne dyrkes enten økologisk eller biodynamisk og druerne er i denne årgang 2017 høstet midt under et stort tordenvejr. Man kunne selvfølgelig ha’ ventet … men når druerne er klar, så er de klar. Dedekation.
Alt i produktionen foregår med håndkraft og på gammeldags vis, og således sker høsten selvfølgelig manuelt. Der er ingen smuthuller i kælderen og Ætheria er således blevet afstilket i hånden over 28 timer, fordi det var, hvad vinen havde brug for.
I vinifikationen trampes druerne med de bare fødder og presses på en gammel fransk hydraulisk presse, da Emil mener at det er denne proces, der skaber de største vine i verden. Der er således heller ikke anvendt pumpe under vinifikationen og gæring sker spontant med druernes naturlige gærceller, filtrering foretages ikke og svovl holdes til et absolut minimum, så vidt som muligt.
Vinen er modnet på brugte fade og aftappet med lidt voks på toppen, der – som forrige – er sket håndholdt med en lille gryde over et mobilt blus, selvfølgelig med sort voks inspireret af tordenvejret ved høsten.
I glasset er der – som med 2016’eren – samme lyse, transparente teglfarve, som du slet ikke forbinder med Grenache men i stedet noget burgundisk Pinot Noir. Det fortsætter i næsen, hvor vinen er lidt støvet, lys, luftig og mælket med rabarber, halvmodne hindbær, bolsjer, syrlige drops, drikkeyoghurt, æteriske olier og en lækker lys syrlighed. Den virker umiddelbart mere tør og grøn end 2016’eren, men har fortsat en biodynamisk, landlig kant, hvilket jeg er en total sucker for … og så er alle noterne fint afstemt.
Som sidst vigter smagen sig … en rigtig blære- og pralerøv, som har en let, lys og let syrlig tilgang til livet. Det er vel nærmest som et lille burgundisk touch af himmelrige med et fint syrlig, biodynamisk tvist tilsat en læskende saftig drikkeglæde. Der er igen de lidt mælkede noter med kærnemælk, ribs, citron, sort peber og lidt krydderier, men oveni sart, fint og elegant.
Det er måske – indrømmet – også en vin, som kan skille vandene, og da jeg serverede vinen ved en lille privat smagning, så udbrød en af deltagerne; synes du virkeligt, at det smager godt? Hertil må jeg blot sige; JA FOR FANDEN … de kræsne houlbergske smagssanser elsker vitterligt denne vin med dens små fine kanter. En vinøs curveball eller et vinøs højeksplosivt hulspidsprojektil, som med gudefryd detonerer i min mundhule.
Hvor Abscition er den venlige søster, så er Ætheria klart mere introvert, indadvendt og småsur, men når hun slår håret ud og kaster sig på dansegulvet, så bliver jeg forelsket.
Købt hos Bichel Vine, hvor en flaske koster 375 kr.
R. López de Heredia Viña Tondonia er et totalt helt klassisk, gammeldags og old-school Rioja vinhus, som arbejder med lang, lang lagring på fade fra eget bødkeri. Fra det spanske vinhus smager vi deres 12 år gamle 2007 Viña Tondonia Reserva.
Jeg forundres og bliver evigt betaget af Grenache druen, som virkelig har så mange ansigter. I denne 2016 Soldaat fra det sydafrikanske vinhus Sadie Family Wines viser druen et lyst, let og næsten burgundisk glat soldateransigt.
Næste vin er en 2017 Via Edetana, som kommer fra vinhuset Edetària, der ligger i Gandesa i appellationen Terra Alta … én af de allerstørste appellationer i vinregionen Catalonien.
Vi slutter det lille nordspanske raid med endnu en vin fra Mariano Garcias Bodegas Maurodos … altså vingården San Román lidt syd for byen Pedrosa del Rey. Det er med deres anden vin aka basisvin, der kaldes Prima.
Vi skulle smage endnu en vin fra Celler Mas Doix og det blev – set igennem min duggede optik – klart aftenens store og positive overraskelse, en 16 år gammel vin opkaldt efter vinmarken Salanques.
Vi fortsætter i Priorat, og nu med en rødvin … vinen Les Crestes, som kommer fra vinhuset Celler Mas Doix, som ligger tæt på forrige vinhus … blot nogle få kilometer længere mod nordøst i byen Poboleda.
Vi fortsætter lidt på alderdomshjemmet med endnu en vin med mange kilometer på tælleren … en 1997 Châteauneuf-du-Pape fra Domaine de Beaurenard, der ligger midt i Châteauneuf-du-Pape by.
Alle gode gange 3 … og sidste vin i trioen fra Domaine de Saint Siffreinar var denne røde 2016 Châteauneuf-du-Pape.
Domaine de Saint Siffrein ligger totalt passende lige på Route de Châteauneuf-du-Pape omkring 3 kilometer øst for den lille, rolige og legendariske vinby. Og fra det lille familiedrevne vinhus smager jeg nu først deres 2016 Côtes du Rhône Villages.