Jeg drak forleden denne 2009 Châteauneuf du Pape fra vel nærmest legendariske Clos des Papes. De seneste gange jeg har smagt vinen i årgang 2008 og 2011 gav jeg den 6 og 6,5 fede houlbergske fingre … men ak, det opnår denne 2009 imidlertid slet ikke.
Vinhuset har jeg skrevet om tidligere … det skal jeg ikke trætte jer med igen. I stedet kigger vi blot nærmere på denne 2009 udgave af Clos des Papes’ Châteauneuf du Pape, som er lavet på 65% Grenache, 20% Mouvedre, 10% Syrah og de sidste 5% fordelt mellem Counoise, Vaccarese og Muscardin.
Druerne kommer fra Avril familiens 24 forskellige parceller, der hver især bidrager med deres karakter til den endelige vin. På markerne er der 3.300 vinstokke per hektar er en meget lav tæthed, hvilket også er med til at holde udbyttet per hektar lavt.
Det gør, at udbyttet ligger helt nede omkring 12-15 hektoliter pr. hektar. Man har siden 1991 afstilket alle druer og har siden 1987 aftappet hele produktionen. Vingården har praktiseret biodynamisk og økologisk produktion i snart 20 år og har siden 2011 været økologisk certificeret.
Vinen har gæret i cementtanke og lagret på store gamle foudres 12-15 måneder, da Paul-Vincent er ikke tilhænger af brug ny eg. Og der produceres – som du måske allerede ved – kun 2 vine på Clos des Papes, nemlig denne røde og så en hvid Châteauneuf du Pape.
Næsen starter sådan set okay … og heldigvis havde jeg ikke forinden dekanteret vinen, for aromaerne i starten er sådan set ganske fine med bacon, popcorn, drikkeyoghurt, sødme, peber, moden, dekadent syrlighed, syrlig fed frugt, boldpølse, blåbær, alt for søde, kogte kirsebær … men også absolut til den overmodne side.
Med mere luft i glasset – og helt galt på andendagen – bliver frugten alt for overmoden, nærmest overmodne blommer, lidt rosiner og plumrevand … på vej over the hill. Nogle vil sikkert elske denne overmodne aroma, men jeg finder den lidt for varm og kvalm.
Smagen er egentlig blød og cremet, hvor vinen nærmest smelter blidt på tungen … og det redder noget af vinens ære en smule. Det smager også fint til at starte på, men med luft i glasset går det hurtigt ned af bakke, hvilket kan overraske, da vinen kun er 10 år og af ædel race. Men frugten er hengemt, overmoden, lidt rosinagtig med peber, en lille bitterhed, kogte kirsebær … men for pokker, hvor alderen dog trykker.
Det smager ikke dårligt, for der er bestemt elementer af storhed i vinen, virkelig cremet smag, smeltende blødt … men absolut alt for overmodent til denne vinblogger.
Forhandles herhjemme af The Wine Company, hvor en flaske i denne årgang koster 825 kr.
