Vinen Viracocha fra Bodegas López Cristóbal er deres mest eksklusive vin og i denne årgang 2019 er der alene lavet 1.550 flasker og denne er nummer 972.
Vinen har fået navn efter de gamle inkaers skabende gud, der hed Viracocha og betyder herre. Ifølge inkaerne har Viracocha skabt ikke blot alle verdslige ting, men også alle de andre guder som fx solguden Inti, månen, Venus, visse stjerner samt jorden og havet.
Vinhuset Bodegas López Cristóbal er grundlagt i 1994 af Santiago López, som ville udleve drømmen om at skabe sin egen vingård, da han overtog faderens ejendom i Roa. Faderen … som i øvrigt også hed Santiago … havde købt ejendommen tilbage i 1930’erne, da han flyttede til Ribera del Duero fra Santander.
Man have startet med at dyrke druer på ejendommen i starten af 1980’erne, dvs. samtidig med at DO Ribera del Duero appellationen blev grundlagt, men i mange år blev druerne blot solgt til andre vingårde.
Da Santiago overtog efter faderen, så flyttede han sammen med hustruen Lola Cristóbal ind på ejendommen og så startede de med at producere egne vine. Vinene blev solgt under navnet López Cristobal, dvs. efternavnet fra Santiago og Lola.
Senere fik de hjælp til produktionen af sønnen Galo. I dag er det primært Galo, som står for driften på Bodegas López Cristobal. Hans filosofi er, at vinene skal kunne drikkes unge. Derfor er de særdeles gode fra det øjeblik, at de frigives til salg.
Bodegas López Cristóbal har i alt 50 hektar vinmarker i Roa de Duero opdelt på 9 forskellige parceller. Der dyrkes selvfølgelig først og fremmest Tempranillo eller Tinta del País, som druen kaldes der. Faktisk er 48 hektar tilplantet med Tempranillo, men de sidste 2 hektar er plantet til med Merlot og Albillo.
Som med årgang 2017 – som jeg før har smagt – kommer vinen i en aldeles smuk og eksklusiv kasse med ædeltræ i bund og top. På den smukke indpakning står der også: Vino de Familia … familiens vin.
Vinen er lavet på ren Tempranillo og vinmageren er Galo López Cristóbal. Gæring og maceration er sket med hele druer, som ikke knuses forinden. Gæringen er sket ved 30 grader … en efterfølgende malolaktisk gæring i fade inden lagring på store franske fade i 15 måneder. Efter aftapning på flaske er vinen lagret 24 måneder.
Sikke lækker næse … lige til at slikke på. Det er tobak, kaffe, vanilje, lakridskonfekt, mælkechokolade, en sød finsk og tør engelsk lakrids, nougat, bløde og smeltende belgiske praliner, toast, ristede noter og lidt røg. Alt er dog doseret så forsigtigt og rigtigt med en blød frugt af sorte kirsebær, solbær, brombær og blommer suppleret med balsamisk syre. Det er mandeparfume af den tiltrækkende slags og enhver kvinde burde falde i svime, når manden sidder med et glas af vinen.
Overskud … hvor smager det fremragende, for du får kraft og samtidig en meget elegant frugt. Dermed bliver det aldrig en tyk, fadtung eller -pumpet vin med sødristede fade, for her finder man i stedet en frugtrig, forfinet og slank Tempranillo, der er lidt moden i frugten, der mest kirsebær, jordbær, brombær, blommer og så lidt hindbær med masser af friskhed, noget lemonbitterhed, der giver bid og dynamik.
Tanninerne kommer diskret frem … er tørre, men også ret polerede, men giver sammen med den tørre og småbitre syre et godt sammenspil. Det er en vin, der som sidst bare oser af kærlighed og saftig eksklusivitet. Floor de Pingus go home siger vinbloggeren igen og han har jo altid ret. 98 point.
Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 1.499 kr.
Lad os for fanden nyde solen, når den endelig har besluttet at vise os nåde og give os livsgivende stråler, med endnu en hvidvin og det er med et glas af denne 2022 Finca Calvestra Merseguera fra Antonio Sarrións vinhus Bodegas Mustiguillo.
Vi fortsætter for en stund i Spanien, men rykker mere mod det nordøstlige, nemlig til vinregionen Aragón hvor vi finder det nye og spændende vinhus Bodegas El Grillo y La Luna og derfra smager vi denne sjove 2021 Hop Hop.
Den portugisiske vinmager Rui Roboredo Madeira fra São João da Pesqueira i Portugal kender vi efterhånden godt her på Houlbergs Vinblog. Han laver også vine i Toro i Spanien og denne Mío de M.O. Vendimia Seleccionada har jeg også smagt før, men nu smager jeg 2021’eren.
Hvorfor nu ikke blive i området? De 2 næste vine er nemlig begge fra Toro længere mod vest og vi er fortsat i Castilla y León vinregionen. Vi starter med en 2020 Damalisco Roble fra Bodegas Rodríguez y Sanzo, som vi også har mødt før på Houlbergs Vinblog.
I’m on a roll! Derfor fortsatte jeg da bare med mere vin fra Ribera del Duero og næste i rækken blev denne 2020 Viñas Viejas fra Hacienda Solano, som vi også før har mødt på Houlbergs Vinblog.
Vi fortsætter i det højtbeliggende – men flade – Ribera del Duero, for den næste vin i glasset er denne 2022 La Linde fra Bodegas López Cristobal … et velkendt vinhus her på Houlbergs Vinblog.
Når jeg nu allerede har fået god Ribera del Duero væske ind under vesten, så lad mig fortsætte med endnu en god kending og det er Picaro del Àguila fra Dominio del Àguila og her i årgang 2022.
Trip, trap og træsko … og dermed sluttede vi smagningen af Bodegas Arrocals Ribera del Duero vine med deres 2021 Arrocal Selección Especial, der har fået 18 måneders fadlagring.
Fra 9 til 12 måneder fadlagring, for den næste vin fra Bodegas Arrocal i Gumiel de Mercado i Ribera del Duero blev så denne 2021 Arrocal Crianza.