Tag-arkiv: 6

Fremragende. Det er skønne og fremragende vine med ekstraordinær kompleksitet og karakter. Kort sagt fantastiske, imponerende vine, og i Parker universet vel et sted mellem 94-97 point.

Vinanmeldelser

2016 Weingut Heymann-Löwenstein, Winninger Uhlen R Rotlay Riesling GG, Mosel, Tyskland

2016 Weingut Heymann-Löwenstein, Winninger Uhlen R Rotlay Riesling GG, Mosel, TysklandDenne Winninger Uhlen R Rotlay Riesling GG fra Weingut Heymann-Löwenstein skulle vise sig at blive aftenens vinder, europamester i tør Riesling og det er også stjernegodt, selvom jeg ikke selv havde vinen på min førsteplads.

Weingut Heymann-Löwenstein, imidlertid også til blandt nogle af de bedste producenter i Mosel. Vinhuset holder til i byen Winningen, som ligger i den nordlige del af Mosel ikke langt fra Koblenz og er grundlagt i 1980 af Reinhard Löwenstein sammen med hustruen Cornelia Heymann-Löwenstein.

De første år lå vingården i Lehmen, men i 1983 flyttede de til nuværende adresse i Winningen. Inden Reinhard blev vinbonde havde han tilbragt en del år som aktiv kommunist i det franske kommunistparti, og havde også arbejdet som frivillig hjælpearbejder i Cuba. Han startede beskedent med 5 hektar marker ved Winningen.

Omkring Winningen ligger vinmarkerne ikke så højt – ja faktisk bliver det ofte kaldt Untermosel, men det passede Reinhard godt, da han var af den overbevisning, at det ville være det bedste for tørre vine … og det var præcis hvad han gik efter.

I dag har vinhuset dog også en lang række stejle vinmarker … samlet 14 hektar med druesorterne Riesling, Spätburgunder, Weißburgunder, Müller-Thurgau og Elbling.

De bedste marker er Winninger Röttgen, Winninger Uhlen, Hatzenporter Kirchberg, Hatzenporter Stolzenberg, Valwiger Herrenberg, Winninger Hamm og Winninger Brückstück.

Og nogle af markerne er virkelig stejle. På hver af de hundrede år gamle terrasser, der er skåret ind i klipperne, vokser ofte kun 1-2 rækker vinstokke. Markerne Kirchberg, Stolzenberg, Röttgen, og Uhlen var allerede på Napoleons tid anset for at være de bedste i området.

Fra disse vinmarker skaber Löwenstein nu nogle af de mest karakterfyldte vine i Tyskland, som hver især afspejler den skifer, der findes i markernes undergrund. Derfor er de vidt forskellige og Reinhard taler om skiferens klang.

I vinifikationen bruger Reinhard minimalistiske, naturlige metoder til at indfange hver vinmarks udtryk. Han høster ekstremt sent og lader vinene gære spontant med de mange vilde gærstammer, der findes i vinmarken. Denne proces kan vare i op til 1½ år, og giver vinen en større fylde og kompleksitet, end det ellers kendes i regionen.

Winninger Uhlen marken er samlet på 17,4 hektar og opdelt i 3 zoner, hvor den bedste del er Roth-Lay aka Rotlay, som er domineret af mørkerød skifer og kvarts.

Derefter følger Laubach, som er mere rig på fossil kalk og skifer og så endelig Blaufüßer … og Weingut Heymann-Löwenstein har såmænd parceller på alle tre zoner. Men denne Winninger Uhlen R Rotlay Riesling GG er altså topvinen fra den bedste del.

Uha en lækkerhed i duften … aromatisk med masser af blomster, frugttærter, fersken, prut, stikkelsbær, kørvel, koriander, porse, en grøn og streng syre, stål, virkelig let på tå og med en lidt skæv og meget charmerende kant. Der er virkelig kølig stil og voldsomt elegant.

Smagsmæssigt er der sgu godt med bid … nærmest et grønt bid med en vild god syre, godt med lemon og citron, sprødt, spændstig og klar i syren. Der er meget stor frugtrigdom, surhed og skarpe mineraler … en vin, som virkelig står skarpt.

Forhandles af Atomwine, men denne er ikke fundet i sortimentet … men er måske blot udsolgt.

Vinanmeldelse 6/7 
Vinanmeldelser

2015 Domaine Zind-Humbrecht, Rangen de Thann Clos Saint Urbain Riesling Grand Cru, Alsace, Frankrig

2015 Domaine Zind-Humbrecht, Rangen de Thann Clos Saint Urbain Riesling Grand Cru, Alsace, FrankrigDet første sæt sluttede med denne vin med det korte navn Rangen de Thann Clos Saint Urbain Riesling Grand Cru fra det legendariske vinhus Domaine Zind-Humbrecht, der ligger lige et spydkast øst for Tückheim og ganske tæt på Colmar.

Det var for mig den  bedste vin i første sæt … måske lidt fordi, at vinen har en lidt flippet og funky side, da domænet drives både økologisk og biodynamisk. Samtidig er det jo også et vinhus, som har meget stolte traditioner og tidligere er rost som værende det bedste domæne for hvidvin i verden af den gode Parker og det er også sagt, at Zind-Humbrecht har revolutioneret Alsace.

Humbrecht familien har været vinbønder med base i Gueberschwihr i Alsace siden 1620, men familien begyndte først at sælge deres vine i 1927.

Domaine Zind-Humbrecht blev grundlagt i 1959, da Léonard Humbrecht giftede sig med Geneviève Zind, hvis familien også var vinbønder i Alsace og havde deres vingård i Wintzenheim. De to ejendomme blev lagt sammen … og det blev til Zind-Humbrecht, som i dag har deres vingård i Turckheim.

Det er i dag Olivier og Margaret Humbrecht, som driver vinhuset og de overtog driften i 1989 efter Léonard og Geneviève … og er dermed 12. generation i rækken af Humbrecht vinavlere.

Vinhuset har samlet 41 hektar vinmarker, som ligger ved byerne Thann, Hunawihr, Gueberschwihr, Wintzenheim, Turckheim og Niedermorschwihr. De bedste marker er Grand Cru markerne Brand i Turckheim, Hengst i Wintzenheim, Goldert i Gueberschwihr, Rangen de Thann i Thann samt Sommerberg i Niedermorschwihr.

I dag drives vingården fuldstændig biodynamisk … ud er smidt alt mulig kunstigt skidt, filtrering, chaptalisering, insektgifte, kunstgødning og de blev certificeret økologiske i 1998 af Ecocert og certificeret biodynamiske i 2002 af Biodyvin/Ecocert.

De høster samtidig med meget lave udbytter, i gennemsnit omkring 33 hektoliter pr. hektar, hvilket er langt under de tilladte grænser på 100 hektoliter for hele Alsace og den normale grænse på 70 hektoliter for Grand Cru marker i Alsace,

Der laves gennemsnitlig knap 200.000 flasker vin årligt og det sker i husets vingård i Turckheim, hvor produktionsfaciliteterne er i 3 etager, hvilket giver mulighed for at flytte vinen via tyngdekraften uden brug af pumper.

Vinene gærer i egefade, dog med temperaturkontrol, men længden af gæringen bestemmes af vinen, så ofte gærer vinene mere end et år. De lagrer selvfølgelig sur lie inden tapning uden hverken klaring eller filtrering.

Det er Grand Cru marken Rangen de Thann, som I kan se på billedet ovenover , som har givet druerne til denne Rangen de Thann Clos Saint Urbain Riesling Grand Cru … eller helt præcis den del af marken, som betegnes som Clos Saint Urbain, opkaldt efter et gammelt kapel fra 1400-tallet.

Kapellet kan I også se i det fjerne på billedet. Det ligger smukt midt i vinmarkerne. Clos Saint Urbain har mere klipper i jorden end på resten af Rangen de Thann og ligger højere, hvilket giver en senere modning af druerne og mere kølighed i vinene.

Humbrechts Riesling vinstokke på  Rangen de Thann Clos Saint Urbain er omring 53 år gamle og de er i 2015 høstet med et udbytte på 24 hektoliter pr. hektar, høstet i september måned. Vinen er lavet med langsom fermentering og har lagret sur lie bagefter … flaske i februar 2017.

Næsen virker med det samme lidt mere olieret end de foregående vine, men der er fortsat fint med petroleum … ja faktisk får jeg lidt en aroma som fra et reservedelslager eller et mekanikerværksted. Derudover er vinen let parfumeret, tilsat lidt vilde blomster, er lidt flippet og funky med svævende auberginer og et forførende slør af feminin inderlighed. Love it.

I munden er vinen dog langt mere mineralsk med skifer, stringent og klar frugt, syren er ikke ultraskarp, men sådan lidt middel og jeg fornemmer også lidt træ. Smagen danser en smule og spiller efter min mening meget godt op til duften. En lille anke kan dog være, at smagen fader en smule ud, når der kommer mere luft og varme i glasset.

Forhandles af Erik Sørensen Vin, men denne har jeg ikke fundet. Vil dog gætte på en pris omkring 600 kr.

Vinanmeldelse 6/7 
Vinanmeldelser

2015 Bodegas Mengoba, La Vigne de Sancho Martín, Bierzo, Spanien

2015 Bodegas Mengoba, La Vigne de Sancho Martin, Bierzo, SpanienDenne La Vigne de Sancho Martín fra Bodegas Mengoba aka Bodegas y Viñedos Mengoba blev en vin, der skilte vandene. Flere var ikke vilde med den … jeg synes, at det er freaking fantastisk.

Bodegas Mengoba er jeg stødt på tidligere, bl.a. med deres orangevin Mengoba las Tinajas samt deres Brezo Godello y Doña Blanca. Vinhuset holder til San Juan de Carracedo nord for byen Carracedelo i Bierzo området, ikke langt fra et af de største og mest historiske klostre i Spanien. Det er et forholdsvis nyt vinhus, som er grundlagt i 2007 af den spansk/franske Grégory Pérez.

Grégory har sin viden om vin fra Bordeaux, hvor han blev uddannet ønolog fra Blanquefort i 1998. Derefter har Grégory arbejdet for bl.a. Château Grand-Puy-Lacoste og Château Cos d’Estournel inden han kastede sig over sit eget projekt.

Og han slog sig ned i Bierzo området, tiltrukket af det enorme potentiale med højt beliggende vinmarker, der giver et relativt køligt klima, alsidige jordbundstyper med skifer, kvarts, kalk, grus og gamle stokke med lokale højkvalitets druesorter, som fx den blå Mencia og de grønne Godello og Doña Blanca.

Samlet driver Grégory Pérez 5 hektar vinmarker og laver 8 forskellige vine, alle på lokale sorter som Mencía, Alicante Bouchet, Godello, Trousseau du Jura og Doña Blanca.

Hans filosofi består af 8 simple regler, og det er kendskab til jorden, beskyttelse af biodiversiteten, lokale druesorter, skånsom behandling af druerne, ingen brug af pesticider, lavt udbytte, modning af druerne i markerne samt en helt traditionel og gammeldags produktion.

Der dyrkes efter økologiske principper og med lavteknologiske løsninger – bl.a. pløjes de højest beliggende marker med okser.

Navnet på vinhuset … Mengoba er en sammensætning af Men for Mencia, Go for Godello og Ba for Doña Blanca.

Denne La Vigne de Sancho Martín er første vin på Mencia druen, som jeg har smagt fra vinhuset og det er også et lækkert sted at starte, for det er nemlig deres topvin, som kommer fra 80 år gamle vinstokke på højtbeliggende marker i Espanillo.

Markerne ligger i 850 meters højde og er tidligere pløjet med okser, men i dag bruges et lille bæltekøretøj, der skulle påvirke jordbunden mindst muligt.

Det er ikke helt rent Mencia, men et fieldblend, hvor Mencia er hoveddruen og så består den ellers af lidt Alicante og Godello, men alle druerne vinificeres sammen.

Klaserne afstilkes ikke og de trædes med fødderne på gammeldags manér. Naturlig gæring sker i 400 liters åbne egetrækar og derefter lagrer vinen på store 600 liter fade i 12 måneder inden den tappes uden filtrering og bare en let klaring.

Og sikke da en svedig duft … landlig og animalsk, mødding, håndsæbe og blomstereng, armsved, stalddør samt runde, mørke bær, blåbær, brombær, saft og kraft. Man fornemmer næsten med det samme en stor læskende saftighed i vinen. Yammy.

Det smager faktisk også, som det dufter … landlig, frugtrig, lidt mineralsk, læskende, kraftig og saftig. Det er blødt med chokolade, kakao, saftige tanniner, lidt stærk og alligevel er tanninerne bløde. Det er bondsk, fast og saftigt … med kant og nerve. Smager vildt godt.

Forhandles af Bichel Vin, hvor en flaske koster 350 kr.

Vinanmeldelse 6/7 
Vinanmeldelser

2013 Le Potazzine, Brunello di Montalcino, Toscana, Italien

2013 Le Potazzine, Brunello di Montalcino, Toscana, ItalienSå kigger vi sgu på fugle igen … nemlig en toplækker en af slagsen, Brunello di Montalcino fra vinhuset Le Potazzine, som ligger i Montalcino i Toscana, og netop har et par livlige småfugle på deres etiketter.

Le Potazzine er et lille familiefirma, der er grundlagt af Guiseppe Gorelli i 1993. Le Potazzine er det italienske ord for nogle meget farverige fugle, som lever i området. Det er er også kælenavnet for Guiseppes og hustruen Gigliolas to døtre Viola og Sofia, der blev født omkring grundlæggelsen af vingården.

Ja, reelt var det nu pigernes mormor, som gav pigerne kælenavnet Potazzine. Det er moder og døtre på billedet ovenover … og så ikke mer’ om fugle for denne gang.

Før etableringen af Le Potazzine lavede Guiseppe Gorelli vin for sin far på vingården Due Portine-Gorelli og var derudover også konsulterende vinmager for en række andre ejendomme.

I dag er markerne fra Due Portine-Gorelli en del af Le Potazzine. Guiseppe fungerer dog fortsat som vinmager for en række andre producenter i området.

Vingården har samlet 5 hektar vinmarker, alle marker ligger inden for Brunello-appellationen, så der dyrkes udelukkkende Sangiovese Grosso. Den ene mark Le Prata er på 3 hektar og ligger lige ved vingården. Den anden mark La Torre er på 2 hektar og ligger i den sydlige del af Montalcino ved Sant’Angelo i Colle.

På Le Potazzine dyrkes alle markerne økologisk, hvilket dog er uden certificering. Vinifikationen foregår naturligt uden tilsætning af gær og i det hele taget behandles vinen så nænsomt som muligt. Vinifikation og lagring foregår på stål og store fade af slavonsk eg. Lagringskælderen ligger lige under vinifikationsrummet, så al vinen kan flyttes ved hjælp af tyngdekraften uden brug af pumper.

Der laves 4 forskellige vine på Le Potazinne, nemlig denne Brunello di Montalcino, en Brunello di Montalcino Riserva, en Rosso di Montalcino samt IGT vinen Le Potazzine IGT Sangiovese. Herudover laver man også en grappa. Den samlede produktion er på 35.000 flasker årligt.

Druerne til denne Brunello di Montalcino fra markerne Le Prata i 500 meters højde og La Torre lidt sydligere i 320 meters højde. Druerne dyrkes økologisk  – dog ikke certificeret – og alt arbejde foregår i hånden

Vinifikationen sker på den mest naturlige måde med druernes egne gærceller. Druerne macererer og gærer 30-35 dage, hvorefter vinen lagrer 38-40 måneder på store 3.000 liters fade af slavonsk eg. Efter fadlagringen lagrer vinen 1 år på flaske, før den sendes på markedet.

Og hvor er det godt … næsen er moden, afrundet og alligevel syrlig frugt med piemontisk elegance, moden og syrlig som konen og har derudover blomster, parfume, tobak, skovbund, violer, læder, babybræk, hindbær, lyse kirsebær og brune efterårsblade fra træerne.

Smagen er stringent og imponerende med et stenet udtryk … mineraler, kirsebærsten, våde flintesten, kalk, let lakrids, hvilket sammen med de lyse, modne bær går op i en højere enhed. De er Brunello, når det er bedst. Flot vin.

Forhandles af Bichel Vine, hvor en flaske koster 650 kr. Det er sgu lidt af en stigning, for blot nogle år siden kostede en flaske 399,75 kr., altså 62% stigning.

Vinanmeldelse 6/7 
Vinanmeldelser

2013 Ernesto Ruffo, Campogadis Valpolicella Superiore, Veneto, Italien

2013 Ernesto Ruffo, Campogadis Valpolicella doc Superiore, Veneto, ItalienSkal man ha’ god Valpolicella Superiore er Ernesto Ruffo et satans godt bud … så simpelt er det. Jeg har igen fået hans Campogadis Valpolicella Superiore i glasset og denne gang i en årgang 2013. Det er en vin, som jeg også kender godt, da jeg også har smagt den i de tre foregående årgange.

Det er fortsat epo-virkende druesaft, som er stærkere end kryptonit og dynamit-Harry tilsammen. Det er Fantomet, Ironman og basserne, som møder månestråle og Cate Blanchett.  Det er underligt, vidunderligt og forbudt for børn … men alt det vender jeg snart tilbage til.

Ernesto Ruffo ligger ved den lille by San Bricco di Lavagno omkring 7-8 kilometer øst for Verona. Ernesto er autodidakt og startede med at lave vin til sin familie i midten af 1960’erne, da hans bedstefar døde og ingen i familien ville passe markerne.

Ernesto var egentlig entreprenør, men påtog sig opgaven og satte sig for at lave vin sideløbende med sit daglige job og gennem alle årene har vinproduktionen således nærmest været en hobby, selvom det ganske vist har grebet om sig.

For hans vine vandt efterhånden mange beundrere og mange af branchens eksperter, betragter i dag Ernesto Ruffo som én af de store producenter af Amarone.

Det har nu ikke påvirket Ernesto, som fortsat har en meget beskeden produktion. Samlet set producerer han i samarbejde med sin søn Leonardo mindre end 5.000 flasker vin om året.

Leonardo har dog de seneste år langsomt overtaget det meste af produktionen, selvom Leonardo også arbejder som arkitekt ved siden af vinproduktionen.

Denne Campogadis Valpolicella Superiore er lavet af druer fra de vulkanske bakker omkring San Bricco, ja faktisk de samme marker, som leverer druen til Ruffos Amarone … her er det så blot de næstbedste druer … 40% Corvinone, 40% Corvina og 20% Rondinella.

Corvina og Rondinella druerne tørres i 30 dage og efter endt fermentering lagrer vinen 24 måneder på franske 500 liters egefade efterfulgt af 12-15 måneder på flaske. Alkoholen er en kende mindre end foregående år … alene 15,5% højoktan – BANG. 

Campogadis Valpolicella Superiore er fortsat en tyk, fed, kraftig og voldsom magiterning med atombombe intensitet. Det er tørret frugt, blommer, sorte kirsebær, bunden af bedstemors skab, blåbær, dadler og enebær, støvletramp, mahogni ædeltræ, jernbanesveller, lakrids, mørk 85% kakao chokolade, røg samt lidt mentol.

Smagen er også nærmest eksplosiv, potensrig saft med tonsvis af frugt kraft, fedme, sødme, eg, stor tørhed, chokolade og tydelige tanniner. Der er rå power med rå kakao og crossfit for rigtige mænd. Tyg den, bid den og nyd den. Voldsomt og så alligevel satans dragende. Bedre end de fleste Amaroner.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 349,95 kr., mens prisen er 295 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6/7 
Vinanmeldelser

2013 Castell d’Encús, Thalarn, Costers del Segre, Spanien

2013 Castell d’Encús, Thalarn, Costers del Segre, SpanienSidst jeg smagte en vin fra Castell d’Encús gav jeg den topkarakteren 7 fede tommelfingre. Det var vinen Acusp Pinot Noir … og nu har jeg igen en vin i glasset fra Castell d’Encús, men denne gang er det vinen Thalarn, som er lavet på ren Syrah.

Vi har fat i et virkeligt spændende vinprojekt … på historiske gamle vinmarker beliggende lidt nord for den lille by Talarn i provinsen Lleida i vindistriktet Costers del Segre … og det er jo i Katalonien, det nordøstlige hjørne af Spanien.

Der har været dyrket vin på stedet siden 1151, hvor de lokale munke overtog stedet fra greverne af Arnau Miro & Aurea. Navnet Castell d’Encus betyder borgen Encus … og den borg står der fortsat i dag – midt i byen – som en ruin til minde om de svundne tider.

For munkene forlod faktisk stedet i 1752 og siden har der ikke været dyrket vin på de tilhørende marker … i hvert fald ikke før 2001, hvor den spanske vinguru Raül Bobet købte stedet med 95 hektar jord.

Raül havde tidligere i 15 år været ansvarlig for den samlede produktion hos Torres og havde netop også startet vingården Ferrer Bobet i Priorat sammen med Sergi Ferrer.

Raül var på jagt efter et terroir i Pyrenæerne, hvor man kunne dyrke vin og et sted der fremtidigt ville være mindre påvirkelig overfor klimaforandringerne.

Han tilplantede 23 hektar med sorter som Cabernet Sauvignon, Cabernet Franco, Merlot, Pinot Noir, Syrah, Petit Verdot, Sauvignon Blanc, Riesling, Semillon og Albariño, mens de resterende hektar stadig står uberørt hen, da de skal være en del af områdets og vinmarkernes biodiversitet.

Markerne ligger alle i en højde på 850-1.000 meter og dyrkes alle biodynamisk. Derudover er der bygget et moderne vineri, hvorfra der er udsigt til det nærliggende Sant Antoni reservoir.

Raül har endvidere fundet et gammel udendørs gæringskar fra 1200-tallet, hugget ud i klipperne og muligt at tømme ved hjælp af tyngdekraften. Det anvender Raül til vinificering af flere af vinene fra Castell d’Encus.

Denne Thalarn er opkaldt efter den ny, hvor Castell d’Encús ligger og druerne- 100% Syrah – kommer fra biodynamiske marker. Vinen er fermenteret i både de gamle gæringskar i sten, udhugget i 1200-tallet, egefade og ståltanke med både alkoholisk og malolaktisk gæring.

Derefter er vinen lagrer 11 måneder på franske barriques og er flasket med minimalt brug af svovl. Der er samlet lavet 19.600 flasker af vinen, som Parker har givet 93 point.

Næsen er er fed, tyk og adipøs … lækker kostald-animalsk, lidt mejerinoter med kærnemælk, medicinskab og vel egentlig også aromatiske elementer. Der er mørke bær, blåbær, svedsker, svag fad, læder, lidt fernis, sødme og tonsvis af tunge mineraler.

Smagsmæssigt er det fortsat en ung vin med frisk frugt … mørk frugt, gærede blåbær og blommer. Er hård og direkte i filten, fantastisk tørt, men tanninerne er pænt polerede og bløde, så vinen fremstår balanceret. Der er peber, krydderier, saft og kraft … alligevel cremet og imødekommende. Stor vin.

Importør er Laudrup Vin, hvor en flaske koster 399 kr., mens prisen ved køb af 12 flasker er 300 kr. I Salling kan en enkelt flaske fås til 330 kr.

Vinanmeldelse 6/7 
Vinanmeldelser

2015 Weingut Wageck Pfaffmann, Spätburgunder Goldberg, Pfalz, Tyskland

2015 Weingut Wageck Pfaffmann, Spätburgunder Goldberg, Pfalz, TysklandJeg havde gemt det skarpeste projektil fra Weingut Wageck Pfaffmann til sidst … og det var deres 2015 Spätburgunder Goldberg. Plaff Pfaff. Det er en vin, som i starten af dette år fik 1. pladsen som bedste Pinot Noir vin i det anerkendte tyske Sommelier Magazin.

Weingut Wageck Pfaffmann, holder til i byen Bissersheim i den nordlige del af Pfalz, hvor Wageck familien har været vinbønder omkring hundrede år. Vingården blev grundlagt af Wilhelm Wageck. Han var født i år 1900, som del af en større familie og havde 7 søskende.

Han købte vingården som ung mand, blev gift med Luise Lack og drev gennem årene vingården med både almindelig landbrug, husdyr og lidt vinproduktion.

Det var dog først i 1973, da Wilhelms barnebarn Gertraud blev gift med Gunter Pfaffmann fra Walheim i Landau, at familien begyndte at satse på vinproduktionen.

Gunter Pfaffmann var nemlig uddannet ønolog fra Geisenheim og fik således sat en større vinproduktion i gang. Det blev reelt starten på den nuværende vingård Wageck Pfaffmann, som i dag videreføres af 2 af parrets 3 drenge, nemlig Frank og Thomas Pfaffmann som 5. generation … fortsat med hjælp fra forældrene.

Det er dog specielt Thomas Pfaffmann, som har markeret sig som en af Tysklands fremadstormende vinmagere. Han står for vinkælderen og arbejder ustandselig på at øge kvaliteten af specielt vinene på Spätburgunder

Siden de to drenge overtog driften, så er der begyndt at ske mange forandringer på vingården, bl.a. har man igen sat det gamle familienavn Wageck på vinene. Dette er lavet for at undgå forvirringen og forveksling med andre vingårde, idet der i Pfalz findes flere andre vinproducenter med navnet Pfaffmann.

Derudover har brødrene også ændret sortimentet af vine, således der i dag laves færre slags vine. Men som Thomas Pfaffmann siger; mindre er nogle gange mere. Deres mål er at fremstille mineralske vine, hvis oprindelse klart kan smages.

Vinene er dog fortsat opdelt i Gutsweine, Ortsweine, Lagenweine og Réserve, hvor Réserve vinene dog kun laves i de bedste år. Det er også den unge generation, som har stået bag den nye designlinje af vinene, som i dag er kendetegnet af en lille drage … selvom der fortsat produceres enkelte vine under det gamle navn og de gamle etiketter.

Weingut Wageck Pfaffmann har i dag sammenlagt 58 hektar vinmarker, hvilket bl.a. omfatter markerne Goldberg, Held, Orlenberg og Steig ved Bissersheim, Steinacker ved Kirchheim samt Burgweg og Osterberg ved Großkarlbach.

Omkring 60% af markerne er tilplantet med hvide druer, mest Riesling og derudover både Chardonnay, Grauburgunder, Weißburgunder, Sauvignon Blanc, Müller-Thurgau, Auxerrois, Kerner, Silvaner, Faberrebe og Ortega.

Men rødvin fylder også meget hos Weingut Wageck Pfaffmann, og det er selvfølgelig specielt Spätburgunder, men derudover dyrkes der lidt Portugieser, Dornfelder, Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Merlot, Petit Verdot, St. Laurent, Schwarzriesling, Frühburgunder, Cabernet Dorsa, Cabernet Dorio, Cabernet Mitos, Cabernet Cubin, Dunkelfelder og Lemberger.

Markerne er rige på kalk i undergrunden og har de seneste 20 år været passet med respekt for naturen, kun gødet med hestegødning samt kompostrester fra vinproduktionen.

Spätburgunder Goldberg er selvfølgelig med druer fra marken Bisserheimer Goldberg, der ligger i omkring 160 meters højde. Druerne er høstet med et udbytte på beskedne 21 hektoliter pr. hektar.

Vinen er lavet i åbne kar med 11 dage maceration og spontangæring med druernes naturlige gær. Fermenteringen tager omkring 3 uger, hvorefter vinen lagres på barriques i 6 måneder efterfulgt af 12 måneder på store egefade. Der er 0,8 gram restsukker pr. liter.

Det er en tysk schweizerkniv af en vin … næsen stor, muskuløs og svævende og smagen blød, syrlig og præcis. I glasset er aromaerne mokka, chokolade, eg, vanilje, kul og man nærmest famler rundt i en mørk og animalsk kostald. Læg dertil peber, gran røg, metalliske elementer og en svævende blomstermark.

Smagen er langt mere klar og syrlig end forventet, selvom det er pakket blødt ind. Der er masser af syre, syrlig og frisk frugt, jern, tanninstruktur, salt, kalk og lyse frugter … hindbær og granatæbler, sådan lidt stringent i frugten, men herlig skarp. Det er bare sådan et behageligt fast greb. Overbevisende god vin.

Forhandles af Plus-Vin, hvor sådan en flaske koster 250 kr.

Vinanmeldelse 6/7 thumbthumbthumbthumbthumbthumb
Vinanmeldelser

2014 Bodegas Tridente, Rejón, Castilla y León, Spanien

2014 Bodegas Tridente, Rejón, Castilla y León, SpanienBrillant er et af de åbenlyse adjektiver, som kan hæftes på denne Rejón fra Bodegas Tridente, som ligger i Villanueva de Campean omkring 30 kilometer syd for Zamora udenfor Toro appellationen i vinområdet Castilla y León.

Vinhuset er ejet af Juan Gil Bodegas Familiares, altså Gil familien, som ejer en lang række vinerier i flere områder i Spanien. De ejer faktisk samlet ikke mindre end 9 vinerier, Orowines i både Rías Baixas og Jumilla, Lagar Da Condesa i Rías Baixas, Shaya i Rueda, Ateca i Calatayud, Can Blau i Montsant, Atalaya i Almansa, El Nino og Juan Gil i Jumilla … ja og så Bodegas Tridente.

De har lavet vin siden 1916, hvor Juan Gil Jiménez grundlagde vinhuset Juan Gil. Siden 2002 har familien i 4. generation ved roret udvidet deres aktiviteter og grundlagde i 2008 også Bodegas Tridente projektet.

Bodegas Tridente blev grundlagt som et af de mange opkøb med det formål at lave kvalitetsvine fra deres opkøbte  65 hektar vinmarker, som er fordelt på ikke mindre end 40 parceller med masser af tudsegamle vinstokke, som er plantet løbende igennem tiderne.

De fleste af markerne ligger omkring byerne Villanueva og El Pego … men kun sidstnævnte ligger indenfor appellationen DO Toro. Og selve vinproduktionen foregår i Zamora, som også ligger uden for Toro, så det betyder, at vinene fra Bodegas Tridente dermed blot bliver vine fra Castilla y León.

De ældste vinstokke er omkring 130 år gamle, men den bedste mark er Rejón, som netop leverer druer til denne vin med samme navn. Det er ubetinget Bodegas Tridentes absolutte topvin, som er lavet på ren Tempranillo fra de ældste vinstokke.

Udover Tempranillo, så dyrker vinhuset også sortern Prieto Picudo samt Mencía fra nogle marker, som ligger et stykke fra vingården, nemlig i Bierzo og León området. De to druesorter bruges i vinene Tridente Prieto Picudo og Tridente Mencía, mens de resterende øvrige 4 vine alle er lavet på Tempranillo.

Selvom vinhuset er ejet af Gil familien, så er ledelsen af vingården lagt i hænderne på Enrique Busto, mens den ansvarlige vinmager bag vinene er den australske ønolog Frank Gonzales, som dog oprindeligt stammer fra Spanien.

Rejón marken ligger ved byen El Pego og er egentlig indenfor DO Tora appellationen. Vinstokkene er 130 år gamle og plantet i en undergrund med grus og sand. Druerne er høstet med håndkraft og fermenteret i små egefade, hvorefter de har lagret 20 måneder på franske barriques. Produktionen er stærkt begrænset.

Næsen pirrer dig virkelig … kølig mejeri, lyst kalvekød, brombær, blåbær, blæk, grafit, kul, eg, vanilje, chokolade og lakrids. Vinen er tæt i frugten, har power med nogle mineraler samt en kølig og elegant slagside. Duftmæssigt en vin i god balance.

I munden er det virkelig elegant powervin … holdt i stramme tøjler og ganske tørt. Det er samtidig chokoladelækkert, ultrablødt, smukt, cremet og man fristes næsten til at råbe; Ribera del Duero go home. Føj, hvor smager det altså godt. Masser af mørk frugt, kakao, tanniner, som lige markerer, krydderier og good feel. Det er en stor dame at danse med, men damm hvor hun fører og svanser.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 349,95 kr., mens prisen er 279 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6/7 
Vinanmeldelser

2005 Cascina Ebreo, Torbido, Piemonte, Italien

2005 Cascina Ebreo, Torbido, Piemonte, ItalienNæste vin – Torbido – blev et happy gensyn med vinhuset Cascina Ebreo eller Azienda Agricola Weimer Gygax, som det også hedder. Bag huset står nemlig de to ejere, Peter Weimer og Romy Gygax.

Peter stammer fra en landbrugsfamilie i Tyskland, og Romy har samme baggrund, men hun er blot fra Schweiz. De besluttede i starten af 90’erne, at de ville producere vin, så i 1991 købte de en 200 år gammel gård Cascina Ebreo med sydøstlige orienterede vinmarker.

Efter lidt renovering af ejendommen, så droppede de i 1993 de begge deres almindelige job indenfor henholdsvis industri samt bank, brændte alle broer og flyttede til den italienske vingård, som ligger i den lille by Novello, blot lidt over en kilometers penge vest for Monforte d’Alba.

Samtidig måtte de genplante vinmarkerne, som ikke var passet i over 7 år, men så fik Peter også lige præcis de vinsorter, som han ville. Han havde nemlig et mål, han ville producere tre vine, nemlig en stor Barolo, en meget typisk Barbera for området og så en kraftig hvidvin, hvor han ville eksperimentere med Sauvignon Blanc og Semillon.

I alt har gården en parcel på 2,1 hektar på Barolo marken Ravera i det kølige Novello, et område som spiller en vigtig rolle i topvine som Rinaldis Cannubi/Ravera og Sandrones Le Vigne, hvor druerne fra Ravera bidrager med elegance og kølig struktur.

På marken Ravera har Cascina Ebreo 1,1 hektar Nebbiolo, 0,6 hektar Barbera og mest mystisk af alt 0,4 hektar Sauvignon Blanc og Semillon.

Men det betyder, at Peter netop kan lave sine tre vine, og det er denne topvin Torbido på Nebbiolo, den røde Barbera vin Segreto og så den hvide Sinché … men alle i ganske små mængder, idet huset samlet alene producerer 8.500 flasker vin hvert år.

Markerne dyrkes efter økologiske/ biodynamiske principper, alt arbejde foregår i hånden, der benyttes ingen pesticider eller plantegifte og man forsøge at skabe et modstandsdygtigt mikromiljø i vinmarken.

Topvinen Torbido er reelt en Barolo, da druerne kommer fra Ravera marken, men da Peter Weymer skulle have testet sin første årgang af Barolo konsortiet, så blev den ufiltrerede vin ikke godkendt, da juryen mente at vinen var grumset.

Peter blev stiktosset og har siden nægtet at sende sin vin ind til godkendelse. I stedet sælger han i protest vinen under navnet Torbido, som netop betyder grumset, og som en Vino da Tavola vin … altså den laveste af alle klassifikationer i Italien.

Vinen er fermenteret helt klassisk med maceration i 20-25 dage og gæring alene på druernes naturlige gærceller og uden automatisk temperaturkontrol og med overpumpning hver 3. time …også om natten.

Efter endt gæring og et kort ophold i de rustfrie ståltanke, som lagrer vinen derefter 30-36 måneder på store franske egefade på 600 liter. Kun en lille del af tønderne fornyes hvert år og kommer primært fra Allier og Tronçais, medium ristet. Vinen flaskes derefter ufiltreret og lagrer minimum 2 år på flaske inden frigivelse.

Martin havde – totalt forudseende – åbnet vinen 9 timer inden vi skulle smage den, så alle betingelser for fuld udfoldelse var dermed til stede … og det er sgu også stor Barolo.

Duftmæssigt har vi nu sat skolelæreren op til tavlen … blæk og skolekridt er lagt frem. Derudover er næsen mørk, tæt og tjæreholdig, lidt svedsket sammen med mørke bær, kamfer, roser, violer, grannåle, kraft, våde fade, læder, eg, vanilje, portvin, balsamiske elementer og alligevel ganske skarp, kølig, tæt, kompleks og i den grad levende.

I munden er mørket forduftet, for her er der italienske hingste i syren og vinen er næsten overvældende i tanninerne, som dog er bøjet en smule af. Syren viser bella figure og er præcis, streng og irettesættende. Der er lys frugt, som bider med … hindbær, rabarber og derudover bark, skov, mint og vilde svampe. Frugten lys, følelsen dyb og mørk.

Forhandles af Anduma Vini, hvor en flaske koster 449 kr.

Vinanmeldelse 6/7 
Vinanmeldelser

2015 Domaine de la Touraize, Chardonnay Ammonites, Jura, Frankrig

2015 Domaine de la Touraize, Chardonnay Ammonites, Jura, FrankrigNæste heat på terrassen blev 3 x Chardonnay, og den første deltager i heatet blev denne fabelagtige Chardonnay Ammonites fra Domaine de la Touraize i Jura.

Vinhuset drives af André-Jean & Héléana Morin og ligger lige nord for byen Arbois. De er 8. generation i en familie af vinbønder, som har lavet vin siden Etienne Morin grundlagde vinhuset i 1730’erne. Undervejs har produktionen dog været stoppet flere gange … dels på grund af to verdenskrige og derudover siden 1922 ved, at man i stedet for egenproduktion blot solgte druerne til det lokale kooperativ.

Det var først, da André-Jean overtog driften, at det blev ændret, selvom han i mange år blot fortsætte samme praksis som hans far Michel og bedstefar Marius havde gjort før ham.

André-Jean startede på vingården hos sin far i 1985, men overtog langsomt ansvaret. Det var dog først i 2009, at han besluttede sig for at forlade kooperativet og igen begynde at lave vin på Domaine de la Touraize.

For at finansiere projektet – herunder byggeriet af et nyt vineri – så solgte han 3 hektar af vinmarkerne, så familien i dag har omkring 13 hektar vinmarker. Siden 2016 har André-Jeans hustru Héléana også deltaget på fuld tid på vingården, som årligt producerer omkring 35.000 flaske vin.

Vinmarkerne dyrkes økologisk og biodynamisk og er i år endda også blevet certificeret økologisk. De forventer i 2020 også at blive certificeret biodynamisk. Domaine de la Touraize dyrker de i Jura mest udbredte druer som Chardonnay, Savagnin, Ploussard, Trousseau og Pinot Noir.

Denne Chardonnay Ammonites er 100% Chardonnay, topvinen hos Domaine de la Touraize og kommer fra en lille 0,8 hektar mark Curoulet, la Platière, hvor vinstokkene er mellem 30 og 50 år gamle, høstet med et udbytte på 50 hektoliter pr. hektar.

Vinen er lavet med hel klaser uden afstilkning og nænsom presning i pneumatisk pres, spontangæring alene med druernes naturlige gærceller og efter alkoholisk gæring også en malolaktisk gæring på store 20 hektoliter foudres. Vinen er lagret sur lie – med bærmen – 24 måneder på de store fourdres med topping hver uge.

Duftmæssigt er vi i svømmehallen nævnte Martin, og det er ikke helt ved siden af, for der er en fugtig, klor, kalk, sødme og derudover smørfedme, hvor vinen fornemmes lidt olieret. Måske er det endda brunet smør. Der er lidt slikbutik, lakrids, mango, mirabeller, røg, vanilje, nødder og lidt en ristet note … samlet en sindssygt lækker duft, som virkelig pirrer dine næsebor.

Og svævende elegant er vinen også, når den rammer munden … tynd, lys med en fin krydret smag og alligevel med tyngde.  Det er blødt, meget fint olieret med ganske lidt smørfedme, så man lige kan fornemme Chardonnay druen, selvom vinen er slank som en toptrimmet fotomodel. Det smager virkelig behageligt og er bare så elegant og vedholdende i smagen. En vin jeg virkelig øjeblikkeligt blev forelsket i, så big Thumbs Up fra mig.

Jeg vil nok madmæssigt drikke vinen sammen med en ret med lidt kammuslinger … eller måske bare en stor portion blåmuslinger. Yammy.

Forhandles af Extra Brut Vinimport, hvor en flaske koster 240 kr.

Vinanmeldelse 6/7