Tag-arkiv: USA

2012 Union Wine Company, Kings Ridge Pinot Noir, Oregon, USA

Det er ikke mange uger siden, at jeg sidst smagte Pinot Noir fra Oregon … og sidste weekend smagte jeg en anden flaske af den herlige eliksir fra Oregon, nemlig denne Kings Ridge Pinot Noir fra vinhuset Union Wine Company, som holder til tæt ved byen Tualatin i Willamette Valley … en 15-20 kilometer syd for Portland.

Union Wine Company er grundlagt i 2005 af Ryan Michael Harms. Han havde nogle år forinden flyttet til Oregon, og havde arbejdet hos flere vinhuse, inden han selv grundlagde Union Wine Company. Han ville ikke acceptere, at vine lavet i Oregon skulle være dyre, så én af grundtankerne hos Union Wine Company er produktion af kvalitetsvine til menneskepenge.

JP Caldcleugh er ansat vinmager og hjælper Ryan med produktionen. JP havde inden skiftet til Union Wine Company arbejdet 12 år på førende vingårde i Californien, Australien og New Zealand.

Ryan Michal Harms driver udover Union Wine Company også vinhuset Christopher Michael Wines sammen med hans bror Eric Christopher Harms.

I begge vinhuse produceres vinene med druer købt fra vinbønder rundt om i Oregon, og hos Union Wine Company betyder det en produktion af 3 forskellige serier af vine, nemlig først vinen Underwood, som laves i en Pinot Noir og Pinot Gris udgave … og de sælges både på flaske og dåse.

Topvinen hedder Alchemist og laves i 2 udgaver på henholdsvis Chardonnay og Pinot Noir. Og så er der denne Kings Ridge, som laves i 3 udgaver, nemlig Pinot Gris, Riesling og Pinot Noir. Og det er lige præcis den sidste vi her har fat i … nemlig i årgangen 2012.

Og er det så den eliksir, som jeg havde forventet? Nej … knap nok. Kvalitetsmæssigt når vi ikke en vin som 2011 Longplay Wine, Pinot Noir Jory Bench Reserve Lia’s Vineyard. Slet ikke. I næsen … og glasset for den sags skyld … er vinen mørkere. Der er bitre kirsebær, grønne toner og krydderier … og den elskelig Pinot duft med stald og finesse er svær at finde.

Smagen er i starten meget skarp og bestemt ikke imødekommende. Det skal dog med til historien, at vinen – med lidt tid og varme i glasset – vinder en smule og åbner sig mere. Så afsløres flere nuancer og en ganske okay syre … men helt stort bliver det aldrig. Og det er vel også ganske okay … men til prisen fås langt bedre tysk Spätburgunder.

Købt hos Smalle Vine, pris 149 kr.

Rating 3,5/7  

2011 Longplay Wine, Pinot Noir Jory Bench Reserve Lia’s Vineyard, Oregon, USA

Næste vin havde jeg taget med – en Pinot Noir Jory Bench Reserve Lia’s Vineyard fra Longplay Wine, som holder til tæt på den lille by Newberg i Chehalem Mountains. Det ligger i Willamette Valley, ca. 40 km. sydvest for Portland i staten Oregon.

Det er en vin, som jeg havde smagt tidligere sammen med Jan og vi begge var ovenud begejstret for … jeg gav den faktisk 6 Thumbs Up … men synes, at Paul & Steffen nu også skulle smage den.

Området ved Chehalem Mountains er et af Oregons mest kendte og velanskrevne områder for produktion af Pinot Noir, og her ligger omkring 150 små vinproducenter, hver typisk med omkring 5 hektar vinmarker.

Ejeren af Longplay Wine eller Lia’s Vineyard, som gården rettelig hedder, bærer det danskklingende navn Hansen, nemlig Todd Hansen. Han driver vingården på lidt over 10 hektar sammen med et par hjælpere, nemlig Javier Marin, der står for selve markdriften, og så vinmageren Jay Somers, som i 2011 afløste Aron Hess. Todd står sammen med vinmageren for produktionen og derudover markedsføring, website m.v.

Lia’s Vineyard er opkaldt efter Todds lille datter, og markerne ligger i 380 til 560 meters højde, og jordbunden er, hvad amerikanerne kalder for “Jory”, en slags mørk, rødbrun og mudret lerjord.

Der laves primært Pinot Noir og på franske vinstokke. Markerne er således beplantet med 8 forskellige kloner af de franske Pinot Noir sorter Wädenswil, Pommard, Dijon nr. 114, 115, 667, 777, 828 samt Mariafeld. Derudover er der også plantet en smule Chardonnay.

Vinene produceres og sælges under navnet Longplay Wines … med sloganet “Analog Wine for a Digital World” … no overdubbing, no remixing. Etiketterne har også en god, gammeldags pladespiller som logo.

Det siges endvidere, at der altid spilles gamle, ridsede vinylplader i husets smagelokale, som ligger inde “downtown” i byen Newberg … og at den fyr, der arbejder i butikken kan være lidt mærkelig, og bl.a. hader at arbejde i weekender, hvorfor bedste råd er at købe lidt vin for at glæde ham!

Denne “Jory Bench Reserve” er husets topvin og kommer fra et stykke (bench) i toppen af vinmarken med den specielle jord (Jory), og deraf også navnet.

Vinen er stukket sammen af 75% Pommard, 19% Wädenswil og 6% Mariafeld Pinot Noir fra stokke med en alder mellem 12-21 år. Dermed er blandingen mellem de forskellige Pinot Noir kloner også en del anderledes end 2009’eren. Vinen spontangærer i store 2 tons rustfrie tanke, ligger med skallerne i 23-28 dage, hvorefter vinen lagrer 10 måneder på fransk eg, her 16% nye fade.

Mellem 2007-2010 var den vinmageren Aron Hess, som stod bag vinen, men denne 2011’er er lavet af Jay Somers. Der er kun lavet sølle 154 kasser af denne vin, og den har i denne årgang høstet 92 point af Tanzer og 91 point af Parkers Wine Advocate.

Smagsmæssigt … ja, og for den sags skyld og duftmæssigt … når denne 2011’er ikke 2009’eren. I næsen har jeg våde sten, kirsebær, mynte, estragon samt det skønne landlige udtryk, men kostalden ikke så tydelig, selvom du ikke er i tvivl om, at dette er Pinot Noir. Læg dertil, at vinen er ganske lys teglfarvet, transparent i glasset. Herudover er der chokolade samt et lidt krydret udtryk i næsen.

Smagen præges af søde og vilde kirsebær, hindbær, lys chokolade med dejlig tørhed, lethed og mineralitet, jern og blide tanniner. Elegant … men bare ikke så elegant og forførende som 2009’eren … måske den vil vinde det sidste ved lagring nogle år? Ja, men det nåede vi så ikke finde ud af, men stadigvæk en vin, som jeg bestemt vil anbefale alle, som holder af god Pinot Noir.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Købt hos Smalle Vine, pris 249 kr.

Rating 5,5/7   

2013 Charles Smith, Kung Fu Girl Riesling, Washington State, USA

Forretten ved vinaftenen lørdag hos Steffen blev akkompagneret af en Riesling fra én af mine yndlings-vinmagere, den unike og specielle Charles Smith fra Walla Walla Valley i Washington State. Sindsyg fyr, men han laver nogle ret spændende vine, og denne Kung Fu Girl Riesling er én af dem.

Charles Smith har tidligere været manager fra et af mine gamle yndlingsbands, nemlig Psyched Up Janis med Sune Wagner i forgrunden. Han har også skrevet for musikbladet Rolling Stone … og nu har han slået sig på vinproduktioin i Washington State. Hvis du ikke har smagt hans vine, så er det absolut et must.

Flotte vine og de mest underlige navne på vinene og fantastiske etiketter. Fandt i øvrigt denne artikel om Charles Smith … ørkenens boheme.

Charles laver vine i eget navn, under navnet House Wine, The Magnificent Wine Company og K. Vintners. Jeg har drukket en del vine fra Charles Smith, bl.a. House Wine, Boom Boom Syrah, Milbrandt, Eve, Chateau Smith, The Velvet Devil m.fl., og det er kun en brøkdel, da han laver rigtigt mange forskellige vine … efter humør og årgang.

Her er man heller ikke bange for at blande vine. Parker har også tidligere smidt en del høje point til vinene fra Charles Smith, bl.a. flere gange 98 og 99 point til hans Royal City, mens Wine Spectator har været oppe at give 100 point i årgang 2006.

Tjek også hans hjemmeside; www.charlessmithwines.com eller www.kvintners.com

Nå, men lidt om denne Riesling fra Charles Smith, lavet på 100% Riesling fra marken Evergreen Vineyard ved Ancient Lakes. Her i denne årgang 2013 har vinen fået 90 Parker point. Det er selvfølgelig ikke tysk Riesling, men altså ganske godt lavet.

Jeg har tidligere drukket den i årgang 2010 … men her har vi den i en nyere udgave, årgang 2013 … som overordnet føles knap så sød som 2010’eren og mere klar og præcis i udtrykket. I næsen fanger jeg hyld, abrikos, grønne æbler, svag petroleum … mens smagen er frisk med lethed, god syre/sødme balance, tørhed, våde sten eller mineralitet … måske lidt flad i udtrykket, hvis jeg skal komme med en enkelte anke, og det gør at vinen mangler den sidste dybde.

Hvem medbragte vinen: Steffen

Forhandles hos Sigurd Müller Vinhandel og Smalle Vine, hvor prisen er 129 kr.

Rating 4,5/7  

2012 Snoqualmie Vineyards, Riesling Organic, Washington State, USA

Næste Riesling … men noget helt andet. Ikke knastør europæiske … i stedet er vi med denne Riesling Organic røget en tur til Amerika, hvor vi tæt på byen Paterson – ikke langt fra Columbia River i Washington State – finder vinhuset Snoqualmie Vineyards.

Snoqualmie Vineyard er grundlagt i begyndelsen af 1980’erne af Joel Klein, som tidligere arbejdede på det nærliggende vinhus Chateau Ste. Michelle. Op gennem firserne voksede produktion og kvalitet hånd i hånd, men i 1991 blev vinhuset imidlertid købt af det store vinfirma Stimson Lane, som bl.a. også ejer Chateau Ste. Michelle, Columbia Crest og mange andre vinhuse.

I 2004 skiftede Stimson Lane imidlertid navn til Ste. Michelle Wine Estates, men det er fortsat et gigantisk foretagende, som i alt ejer ikke mindre end 15 vinhuse, og står for over halvdelen af den totale vinproduktion i Washington State. Og et af vinhusene er altså Snoqualmie Vineyards.

Ved overtagelse af Snoqualmie Vineyards i 1991 tilførte Stimson Lane også en ny vinmager til huset, nemlig Joy Anderson. Hun startede en udvikling, som i løbet af få år fik Snoqualmie op blandt den absolutte elite.

Joy Anderson har en universitetsgrad i kemi fra University of Washington i bagagen. Derudover har hun tidligere arbejdet med undersøgelser af afgrøder for landbrugsministeriet. De vinøse barnesko var trådt hos vinerierne Chateau Ste. Michelle og Columbia Crest.

Joy Anderson bærer om nogen æren for Snoqualmie vinenes store popularitet. Hendes filosofi er, at elegancen ligger i det simple. Frugten i de enkelte druer træder efter hendes mening bedst frem, når man ikke tilsætter alt for megen magi. Ambitionen er derfor at producere forførende og imødekommende moderne vine, der appellerer til det brede publikum samtidig med, at de overholder et væsentligt krav, nemlig, at de skal kunne akkompagnere gastronomien. Der er med andre ord tale om særdeles restaurantvenlige vine fra Snoqualmies hånd.

Snoqualmies vinmarker ligger i 3 af Columbias ”sub-zoner”; Wahluke Slope, Yakima Valley og Horse Heaven Hills. Hvert område har naturligvis sit helt eget mikroklima og dermed karakteregenskaber. Denne vifte af forskelligheder peger Joy Anderson selv på som en af Snoqualmies store forcer.

Snoqualmie’s vinmarker på the Wahluke Slope ligger i en af Washintons varmeste områder. Druerne her modnes derfor som de første. Området giver uovertruffende varietal udtryk og struktur. De røde Merlot og Cabernet Sauvignon druer opnår her, hvad der senere bliver rygraden i den færdige blend.

Yakima Valley har et langt mere køligt mikroklima. Essensen af dette bliver aromaer af mint, eukalyptus og lakrids i både de hvide og røde druer. Horse Heaven Hills druer bliver meget modne med masser af stor og åben frugt af kurant, solbær og kirsebær. Vinene får fra dette område den ”juicy” karakter, der kendetegner Snoqualmies vine.

Områdets og Snoqualmies store styrker ligger i de hvide druer som Sauvignon Blanc, Chardonnay og Riesling. Denne Riesling Organic kommer fra druer fra Columbia Valley, og har i næsen godt med fedme, modne pærer og æbler, grapefrugt, peber, gæret dej … meget landlig og har faktisk en meget speciel duft. Smagen er varm … vil slet ikke gætte på Riesling, og herudover er vinen krydret, aromatisk … men har egentlig en okay sur/sødme balance.

Købt hos Sigurd Müller Vinhandel, pris 105 kr.

Rating 4/7  

2011 The Other Guys, Pennywise Pinot Noir, Californien, USA

Med næste vin røg vin igen tilbage til TOG-Wines … eller The Other Guys, nemlig med denne Pennywise Pinot Noir. Tidligere på aftenen var det deres Chardonnay, som vi smagte … men her en dejlig lille rødvin på den ædle drue Pinot Noir.

Ja 100% ædel er den nu imidlertid ikke, for der er kun 90% Pinot Noir i vinen og herudover er faktisk tilført både 6% Barbera og 4% Sangiovese.

Druerne til vinen kommer fra flere steder i Californien, bl.a. kommer nogle af Pinot Noir druerne fra Merwin vinmarken i Clarksburg og andre fra vinmarker i Monterey, Santa Barbara og Solano, mens Barbera’en og Sangiovesen kommer fra henholdsvis Lodi og Sierra Foothills.

Og blandingen af druer skifter hvert år … således er der fx 78% Pinot Noir, 11% Grenache, 6% Barbera, 3% Petite Sirah samt 2% Merlot i samme vin fra årgang 2012. Og igen med druer fra rundt om i Californien.

Der er i 2011 lavet 27.000 kasser af vinen … lidt mindre i 2012, nemlig 17.000 kasser. Årgang 2011 har fået 86 point på både California State Fair og på Ultimate Wine Challenge.

Lad os hoppe om bord i vinen, som duftmæssigt byder på sød kostald … sød animalsk, søde kirsebær, vanilje, candyfloss, kanel, våde krydderier og en smule yoghurt. Smagen er fyldig, varme og sød med kraft, sol … smuk og dejlig, men også en postgang for sød. Til prisen dog en ganske fantastisk vin.

Forhandles af Smalle Vine, pris 99 kr.

Rating 5/7  

2011 The Other Guys, Pennywise Chardonnay, Californien, USA

Forretten skulle selvfølgelig suppleres med en hvidvin … og det blev denne Pennywise Chardonnay, som kommer fra vinhuset The Other Guys … eller også kaldt Laid-Back Guys eller Stand-Out Wines.

Bag vinhuset står imidlertid søskendeparret Mia & August Sebastiani fra den store, traditionsrige amerikanske vinfamilie Sebastiani … og under navne Hey Mambo, Leese-Fitch, Moobuzz, Plungerhead, The White Knight og Pennywise laver de en en række spændende vine, som adskiller sig en smule i mængden.

Jeg har tidligere smagt vinen Moobuzz Pinot Noir fra huset, og dér skrev jeg også lidt om huset, vinene og vinfamilien Sebastiani, hvis historie rækker helt tilbage i 1895, hvor Samuele Sebastiani, italiensk indvandrer, flyttede til USA og startede med at arbejde i et stenbrud nord for Sonoma. Med sine hårdt optjente penge købte han en lille vingård, hvor han opstartede en mindre vinproduktion.

I 1944 blev driften af vingården overtaget af sønnen August Sebastiani, som solgte vinene over det meste af USA, men det var først i 70′erne og 80′erne, hvor 3. generation i form af Augusts to sønner Sam og Don tog over, at vinhuset fik sit store gennembrud og voksede eksplosivt.

I dag er den oprindelige Sebastiani Vineyards and Winery solgt, og ejes af Foley Family Wines, som ejer en helt række af store vinhuse i USA. Jeg har skrevet lidt om Foley Family Wines og ejeren Bill Foley, da jeg smagte en 2010 Eos Estate Winery, Lost Angel California Cabernet.

Imidlertid er Sebastiani familien fortsat med at lave vine, nu via 4. generation i form af Mia & August Sebastiani og Tog Wines – som The Other Guys kaldes i daglig tale.

I Pennywise serien laves der 6 forskellige vine, nemlig enkeltdrue vine på Petite Sirah, Merlot, Pinot Noir, Cabernet Sauvignon, Sauvignon Blanc og så denne Chardonnay. Ja, helt enkeltedrue er den nu ikke, for der er også 4% Viognier i vinen. 70% af druerne kommer fra Clarksburg, 29% fra Paso Robles og 1% fra Californien. Der laves årligt 2.600 kasser af denne vin og navnet er inspireret af de historiske mønter fra San Francisco … hvorfor ved jeg dog ikke.

Duftmæssigt er vi ovre i lidt ananas, hyld, hø og vanilje, mens smagen er lidt abrikos, pærer, egefad, vanilje med et varmt krydret strejf. Er egentligt ganske blød og venlig, men også lidt flad i udtrykket.

Forhandles – som jeg husker det – hos Smalle Vine, pris 99 kr.

Rating 3,5/7 

2012 Charles & Charles, Post No. 35, Washington State, USA

2012 Charles & Charles, Post No. 35, Washington State, USAMed næste vin røg vi en tur til the big USA … nemlig med denne Post No. 35, et blend af Cabernet Sauvignon og Syrah. Godt med power … ligesom hos vinmageren den gode Charles Smith, som laver denne vin i et samarbejde med en anden Charles, nemlig Charles Bieler.

Jeg skrev om dem forleden, da jeg smagte deres Chardonnay. Charles Smith vil jeg ikke skrive så meget om, men blot henvise til nogle af de tidligere blogindlæg, fx fra vinene 2010 Charles Smith, Kung Fu Girl Riesling eller 2008 Charles Smith, Chateau Smith, Cabernet Sauvignon. En anderledes, rocket vinmager ud over det sædvanlige, som bestemt er interessant at læse om.

Det gælder imidlertid også hans samarbejdspartner Charles Bieler, som kalder sig selv kreativ, en innovativ vinmand, maratonløber og New York Hipster.

Charles kommer reelt fra en vinfamilie, idet hans far Philippe Bieler i 1992 grundlagde vingården Château Routas i Coteaux Varois, en lille appellation i midten af Provence. På gården producerede man Grenache baserede rødvine samt masser af rosévine.

Charles Bieler og hans søster Mira blev involveret i driften og markedsføringen i midten af 1990, hvor de specielt havde fokus på eksporten til det amerikanske marked. Et af Charles Bielers glansnumre var at rejse igennem USA i en lyserød Cadillac for at fremme rosévinene fra Château Routas.

I 2005 solgte familien imidlertid Château Routas og grundlagde i stedet for negociantfirmaet Bieler Pere et Fils, som fokuserer 100% på rosévine, primært til det amerikanske marked.

I dag bor Charles Bieler i Harlem i New York og er ellers involveret i en række vinprojeker. Sammen med sommelier Richard Betts laver han tequilaen Oaxaca’s Sombra Mezcal. Han er involveret i vinhuset The Three Thieves sammen med Joel Gott og Roger Scommegna, hvor de finder/opkøber spændende vine, som kan markedsføres og sælges til fornuftige penge. Et par af vinene sælges endda i 1 liters Tetrapak kartoner … næsten som mælk eller juice.

Dette markedsfører de nu også genialt med sloganet ”It’s What’s Inside the Bottle That Counts. So We Got Rid of the Bottle”. Godt tænkt.

Herudover er han altså involveret i dette projekt Charles & Charles sammen med Charles Smith fra K Vintners & Charles Smith Wine i Walla Walla, Washington State. Her laver de i alt 3 vine, en rød, en hvid og en rosé … hvor rosé’en markedsføres med sloganet ”Yes, You Can Drink Rosé and Still Be a Bad Ass”.

Nå, men her er det altså deres Post No. 35, i årgang 2012 lavet på 58% Cabernet Sauvignon og 42% Syrah. Druerne kommer fra en række forskellige marker, bl.a. fra Goose Ridge, Upland Vineyard i Wahluke Slope, Clifton Bluff & Katherine Leone og endelig fra Painted Hills vineyard i Yakima Valley.

Vinen har sit navn … og etikette … efter bygningen American Legion Post No. 35 i Waitsburg, lidt nord for Walla Walla, hvor Charsles Smith har sit vineri. Charles Smith har købt denne bygning og malet den for at skabe et konceptuelt kunststykke. Hensigten er selvfølgelig både at provokere, men også ære fortiden. På etiketten står de 2 x Charles foran bygningen.

Duftmæssigt er det solbær, cigarkasser, ymer, tørre krydderier, blæk, grafit, champignon, mørk og bitter chokolade … ikke dårligt. Smagen er fyldig med solbær og mørke bær i det hele taget, blæk, tørhed. Virker meget cremet med grønne noter og tydelige tanniner. Ganske god vin … og til fornuftige penge.

Købt hos Sigurd Müller Vinhandel, pris 99 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2010 Siduri Wines, Keefer Ranch Vineyard Pinot Noir, Californien, USA

2010 Siduri Wines, Keefer Ranch Vineyard Pinot Noir, Californien, USANæste vin … fortsat Pinot Noir … og sikken én. Det er en Keefer Ranch Vineyard Pinot Noir fra vinhuset Siduri Wines, som ligger i Santa Rosa i Californien. Selve marken Keefer Ranch Vineyard ligger Russian River Valley området, som jo også næsten er synonym med Pinot Noir.

Siduri Wines er grundlagt i 1994 af to Pinot Noir elskere, nemlig ægteparret Adam og Dianna Lee for ellers begge stammer fra Texas. Med en tro på, at de også kunne blive vinmagere og lave deres egen Pinot Noir, forlod de familie, venner og job i Texas for at flytte til Santa Rosa i vinområdet Sonoma.

Hér tilbragte de adskillige år med at arbejde på små familieejede vingårde og samle dyrebare erfaringer og vinkundskaber indtil de i 1994 grundlagde Siduri Wines. Og navnet Siduri fik vinhuset efter den babyloniske gudinde, hvis vin ifølge mytologien var en kilde til evigt liv.

De ejer ikke selv vinmarker, men har indgået aftaler med producenter i en række områder, således de i dag får deres Pinot Noir druer fra 20 forskellige vinmarker, der strækker sig fra Santa Barbara til Willamette Valley i Oregon. Og det er kun druer fra de allerbedste drueavlere og marker, som parret udvælger til deres vine.

De første år producerede parret kun fire og en halv tønder Pinot Noir, men i dag ligger deres produktion på omkring 10.000 kasser årligt, og parret har modtaget Wine Spectator’s pris “Critics Choice” syv gange siden 2004. Deres vine får ligeledes flotte point af både Wine Spectator, Wine Ethusiast og Parker.

Vinen er selvfølgelig ren Pinot Noir, men på bedste amerikanske vis selvfølgelig et blend af forskellige Pinot Noir kloner, nemlig 43% klon 23, 31% klon 114, 19% 2A klon og 7% klon 777. Lagret på fad … hvor lang tid kan jeg ikke se … inden den flaskes ufiltreret.

Duftmæssigt klar Pinot Noir, men ellers fanger jeg kød, flæsk og ristede toner. Meget animalsk med krydderurter, svage blommer, lidt vanilje og jord. Smagsmæssigt er vinen uhyre præcis, kører næsten på skinner. Der er varme, men det hele er meget elegant og balanceret. Sødme, dybde og lidt grønne toner. Fabelagtig syre og blide tanniner, og en sand fornøjelse. Det smager sgu bare godt. Ikke helt på niveau med Kosta Browne … men smager sindssygt godt.

Hvem medbragte vinen: Jan

Forhandles hos Otto Suenson, pris 399 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

2012 Murphy-Goode Winery, Pinot Noir, Californien, USA

2012 Murphy-Goode Winery, Pinot Noir, Californien, USAFredagens sidste Pinot var fra et af Jysk Vins nye huse, nemlig Murphy-Goode Winery, som ligger i Sonoma County mellem Healdsburg og Geyserville. Gert havde medbragt vinen … ganske velvalgt, da jeg ikke tidligere havde hørt om vinhuset … endsige smagt nogle af deres vine. Det fik vi så lige rådet bod på.

Vingården blev grundlagt i 1985 af de tre venner Tim Murphy, Dale Goode og Dave Ready. Efter et spil terninger “Liar’s Dice” … på dansk vist nok kendt som “snyd” … besluttede de, at tage det endelige skridt til selv at producere vin efter deres egne hoveder, da de længe havde haft en stor passion for god vin. De startede i Sonoma County med at lave Fumé Blanc og Chardonnay.

I de efterfølgende år opkøbte de vinmarker langs den californiske kyst og udvidede produktionen til de mange forskellige vine, de laver i dag.

I dag er de tre grundlæggere imidlertid døde, men vingården er stadigvæk i familiens eje og drives af David Ready Jr. Han er i kraft af faderens interesse for vin vokset op med vin, men havde ellers plan en anden kurs. Han ville være rockmusiker. Som teenager spillede han i lokale Minneapolis bands, og drømmen om en liv med rockmusik trak ham til Californien, hvor det dog blev vinen, som sluttelig fangede hans interesse.

Selvom det i dag er vinen, som er det centrale hos David Ready Jr., så holder han dog den gamle interesse i live ved ved at spille trommer og skrive musik. Faktisk sammenligner han vinproduktion med det at komponere sange og skrive sangtekster. At finde de ord, der bedst passer til melodien er ligesom at lave en afbalanceret blanding vin eller opdage, hvordan en speciel type af egetræ tønde kan harmonerer med bestemte druer.

Derudover er Davis også grill entusiast, og han hævder, at der er intet bedre match end en flaske Murphy-Goode Cabernet Sauvignon sammen med en grillet oksefilet toppet med smuldret blåskimmelost. Og det med grill fylder også på vingården, hvor der fx ansat en Grill Sergeant Dirk Yeaton, som kan sørge for lidt barbecue til gårdens besøgende. På deres hjemmeside er der således også tonsvis af opskrifter på god grillmad, fx Really Goode Spareribs.

Murphy-Goode er også sponsor til Operation Homefront, en non-profit organisation, der ærer og hjælper aktive amerikanske soldater og veteraner ved at støtte deres familier med finansiel nødhjælp. Dette sker også med en vinkel til Goode navnet, nemlig Give Goode, do Goode, Goode Deed.

Faktisk har Murphy-Goode Winery lavet en serie vine med navnet Homefront, hvor 50 cent pr. solgt flaske går til Operation Homefront. Målet er at få indsamlet 300.000 dollars. Med lidt fiks hovedregning, så skal der så sælges ikke mindre end 600.000 flasker af disse vine.

Og så er de også lidt vilde med spil, og på gårdens hjemmeside finder du fx også regler for Two-Hand Touch Vineyard Ball, Liar’s Dice og Texas Hold ‘Em.

Nå, men tilbage den aftenens Pinot Noir, hvor druerne kommer fra forskellige marker placeret langs den californiske kyst fra Mendocino i nord til Monterey i syd. Det kølige kystklima er velegnet til den lidt sarte Pinot Noir. Den er imidlertid ikke helt ren Pinot Noir, idet der er tilsat 1% Cabernet Sauvignon … ganske uhørt. Vinen har lagret 8 måneder på franske og amerikanske egetræsfade.

Duftmæssigt også lidt sød stald … varm sød stald, grønne blade, salvie, kirsebær, vanilje og babybræk … på den gode måde selvfølgelig. Minder lidt om tysk Spätburgunder, blot lidt varmere og fyldigere i udtrykket. Smagen er god kirsebær, godt med frugt i det hele taget, men der er også fint styr på syren med blide tanniner og et let krydret udtryk. Dejlig vin.

Forhandles af Jysk Vin, pris 99 kr. ved køb af 6 stk., ellers er prisen 149 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2012 Charles & Charles, Chardonnay, Washington State, USA

2012 Charles & Charles, Chardonnay, Washington State, USAEndnu en hvidvin i sommerhuset, denne gang en Chardonnay fra den gode Charles Smith, som jeg har skrevet om et par gange her på bloggen, men denne gang kommer vinen nu ikke alene fra ham, men er lavet i et samarbejde med en anden Charles, nemlig Charles Bieler.

Charles Smith vil jeg ikke skrive så meget om, men blot henvise til nogle af de tidligere blogindlæg, fx fra vinene 2010 Charles Smith, Kung Fu Girl Riesling eller 2008 Charles Smith, Chateau Smith, Cabernet Sauvignon. En anderledes, rocket vinmager ud over det sædvanlige, som bestemt er interessant at læse om.

Det gælder imidlertid også hans samarbejdspartner Charles Bieler, som kalder sig selv kreativ, en innovativ vinmand, maratonløber og New York Hipster.

Charles kommer reelt fra en vinfamilie, idet hans far Philippe Bieler i 1992 grundlagde vingården Château Routas i Coteaux Varois, en lille appellation i midten af Provence. På gården producerede man Grenache baserede rødvine samt masser af rosévine.

Charles Bieler og hans søster Mira blev involveret i driften og markedsføringen i midten af 1990, hvor de specielt havde fokus på eksporten til det amerikanske marked. Et af Charles Bielers glansnumre var at rejse igennem USA i en lyserød Cadillac for at fremme rosévinene fra Château Routas.

I 2005 solgte familien imidlertid Château Routas og grundlagde i stedet for negociantfirmaet Bieler Pere et Fils, som fokuserer 100% på rosévine, primært til det amerikanske marked.

I dag bor Charles Bieler i Harlem i New York og er ellers involveret i en række vinprojeker. Sammen med sommelier Richard Betts laver han tequilaen Oaxaca’s Sombra Mezcal. Han er involveret i vinhuset The Three Thieves sammen med Joel Gott og Roger Scommegna, hvor de finder/opkøber spændende vine, som kan markedsføres og sælges til fornuftige penge. Et par af vinene sælges endda i 1 liters Tetrapak kartoner … næsten som mælk eller juice.

Dette markedsfører de nu også genialt med sloganet ”It’s What’s Inside the Bottle That Counts. So We Got Rid of the Bottle”. Godt tænkt.

Herudover er han altså involveret i dette projekt Charles & Charles sammen med Charles Smith fra K Vintners & Charles Smith Wine i Walla Walla, Washington State. Her laver de i alt 3 vine, en rød, en hvid og en rosé … hvor rosé’en markedsføres med sloganet ”Yes, You Can Drink Rosé and Still Be a Bad Ass”.

Druerne til denne Chardonnay opkøbes fra forskellige marker rundt om i Columbia Valley i Washington State, bl.a. Upland, Carpenter, Newhouse Vineyards, Snipes Mountain, og Roza Hills. Selvfølgelig 100% Chardonnay … presning sker af de hele drueklaser, og vinen har lagret på eg i 7 måneder, heraf 20% nye fade.

Duftmæssigt lidt mango? Herudover fanger jeg lidt lemon, smør, blomster, svage æbler og lidt våde sten … men på en varm måde. I smagen overraskes man af en stor tørhed … ikke meget Chardonnay fedme her. Meget klar og syrerig med en varm tone. Der er noget finesse sammen med fin fylde og elegant varme og frugtrigdom. Slet ikke dårligt.

Mir første indtryk var ellers lidt skuffende … men det skyldes alene, at vinen dér var alt for kold. Denne Chardonnay må derfor ikke serveres for kold = direkte fra køleskabet. Skal ha’ lidt temperatur.

Forhandles af Sigurd Müller Vinhandel, pris 98 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7