Jeg nuppede et glas Barolo mere fra Camerano, nemlig af deres 2010 Barolo Cannubi San Lorenzo … og man forstår godt bagefter, at man på etiketten har godt fat i glasset og kigger mod himlen, for det smager himmelsk godt.

Cameranos Barolo Cannubi San Lorenzo er ikke en enkeltmarks vin, for vinen er lavet med druer fra både Cameranos 1,0 hektar parcel på Cannubi San Lorenzo og fra deres 0,8 hektar parcel på Cannubi marken, men selvfølgelig begge Cannubi marker ;o)

Høsten foregår manuelt, gæringen starter spontant på druernes naturlige gærceller og macerationen varer omkring 40 dage. Efter endt fermentering har vinen lagret 36 måneder på tonneaux fade, hvorefter den er flasket uden klaring eller filtrering og lagret 12 måneder yderligere inden frigivelse.

Og hvor dufter det også vildt godt … let næse, blomster, lakrids, skovbund, rosenblade, violer, gammelt læder, tobak, tjære, bacon, virkelig moden, lækker frugt, hengemte kirsebær, jordbær, ribs … lakrids og moden frugt i smuk balanceret infight. Det dufter sgu virkelig lækkert, blødt og med en lille sødme.

Smagen er også cremet, blød og rund med moden frugt, tobak, lidt tør og til den søde side med små zen øjeblikke, hvor alt er fryd og gammen. Syrligheden er tøjlet, tanninerne pudset som var det kongeligt sølvtøj og alt virker let, lyst, smukt og feminin.

Var Barolo Cannubi San Lorenzo en kvinde, så ville hun være mild, gudesmuk og ha’ den blideste stemme. Jeg ville gifte mig med hende øjeblikkeligt. Det bliver 6,5 hysterisk glade fingre med pil op.

Forhandles af Distinto, hvor en flaske koster 599 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7  

Næste vinhus er også piemontisk, nemlig Azienda Agricola G. Camerano & Figli, der ligger i den nordlige del af Barolo by. Derfra smager jeg først husets 2013 Barolo Terlo.

Vinhuset er grundlagt i 1875 og dermed det næsteældste vinhus i Barolo, Det drives i dag af 5. generation i form af Vittorio Camerano med hjælp fra sin far Pier Ettore Camerano, som i 1995 overdragede driften af det traditionsrige, gamle familiehus til Vittorio. Og Camerano er virkelig eksponent for det sande Barolo terroir og de store traditionelle vine som den ædle piemontesiske jord i mange år har frembragt.

Camerano producerer først og fremmest Barolo, men det bliver også til lidt Langhe Nebbiolo, Barbera, Dolcetto samt den spøjse og stærke Barolo Chinato, som jeg også tidligere har smagt hos Conterno Fantino.

Samlet har familien 22,5 hektar af nogle af bedst beliggende marker i og omkring Barolo by med 70% beplantet med Nebbiolo. Den årlige produktion ligger på 15.000-20.000 flasker om året, selvom der reelt er druekvantitet til mere end det dobbelte.

Overskudsproduktionen sælges til kolleger i Barolo som så selv vinificerer druerne og sælger den færdige Barolo under eget navn … og på listen over aftagere finder man overraskende store navne.

Cameranos Barolo’er tilhører den ultra-klassiske stil. Der anvendes udelukkende store fade og tonneaux, lidt nyere såvel som ældre af fransk og slavonsk eg.

Kælderen og teknikken er virkelig low-tech; her findes ingen avanceret ny teknologi eller fancy maskineri, blot godt gammeldags håndværk som indebærer sund frugt, maceration omkring 20-40 dage, lang modning og nul filtrering.

Her smager vi husets Barolo Terlo, hvor druerne kommer fra vinmarken Terlo beliggende helt op til den vestlige del af Barolo by ovenover Ravera marken.

Høsten er sket med håndkraft og spontangæring alene med druernes naturlige gærceller og en maceration på 22-26 dage. Efter endt fermentering er vinen lagret 24 måneder på store fade flasket uden klaring eller filtrering men yderligere 12 måneders lagring på flaske inden frigivelse.

Næsen er sådan meget klassisk Barolo, godt med stram frugt, ribs, jordbær, læder, rosenblade, masser af mentol, urter, skovbund, lidt svampe, violer, gamle afsyrede møbler, lidt neglelak og lidt røg.

I munden mærkes vinen virkelig ung, totalt streng med masser af markante tanniner, tør jord, virkelig frisk og nærmest alt, alt for ung endnu. Det er er vin, som på nuværende tidspunkt nok mindst skal drikkes med lidt mad … eller gemmes 10 år. Men for pokker hvor smager det godt.

Forhandles af Distinto, hvor en flaske koster 389 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

Jeg fortsatte mig med at mæske mig i gode Barolo vine. Næste i rækken blev denne 2013 Barolo Serradenari fra vinhuset Giulia Negri.

Giulia Negri er en ung, køn og fremadstormende kvinde og vinmager, der driver vingården Serradenari Società Agricola en en kilometers penge sydvest for La Morra by. Hun overtog som 24-årig i 2014 driften af hendes fars vingård Serradeneri og går lokalt under navnet Barologirl. Hun er en sej kvinde, som allerede inden hendes overtagelse af vingården havde været på tur til Bourgogne som inspiration og motivation til hendes mål.

Inden hun overtog driften af vingården i det konservative og historiske vindistrikt domineret af veletablerede fyre, så havde hun også afsluttet sine studier i ledelse og biologi. Inden hun helt overtog driften af Serradenari, så havde hun dog lavet et par små mikro-batches i hendes eget navn.

Efter overtagelsen ændrede hun en del, for den beskedne kælder var fyldt med små barriques fra Bourgogne, men Giulia havde efter flere studier fundet ud af, at hun skulle anvende store fade for at bevare Nebbiolo druens reneste udtryk, nerve og energi.

Hun begyndte derfor straks en gradvis udskiftning fra barriques til botti grandi  aka store fade med det mål for øje at maksimere et ærligt udtryk og en mere terroir-drevet stil.

Hendes håndværksmæssige tilgang og anvendelse af traditionelle produktionsmetoder strækker sig desuden til bæredygtig dyrkning og Giulia har også været økologisk certificeret siden årgang 2016 og derudover anvender hun ingen brug af gær og tilsætningsstoffer, men alene manuel høst, spontangæring, ingen filtrering og lang, skånsom maceration i kælderen.

Samlet har Giulia 6,5 hektar vinmarker, og vinene laver hun i en gammel kælder, hvorfra hun laver 7 forskellige vine, heraf alene en enkelt hvidvin, en Pinot Noir – som skulle være ret fantastisk – og bl.a. også denne Barolo Serradenari, hvor druerne kommer fra parceller ved Serradenari … det øverste punkt i La Morra.

Vinen er lavet med spontangæring i store 60 hektoliters fade og med 40 dages maceration. Herefter lagrer vinen i 30 måneder på 25 hektoliter store, slavonske og koniske egefade.

I glasset er vinen meget lys og transparent, vildt lækker næse med kamfer, blomster, lyse bær, ribs, hindbær, jordbær, grønne urter, tør jord, violer, sten, eg, vanilje og egentlig meget tilgængelig, selvom vinen fortsat er meget ung.

Smagsmæssigt er det også en frisk og ung Barolo med tonsvis af tanniner, en ætsende god syre, letbenet på en livlig måde, syrlig med en lille sødme, flot balance og eftersmag med godt med mineraler. Det er virkelig lys, feminin, let og elegant Barolo.

Forhandles af Distinto, hvor en flaske koster 499 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

Næste vin var også Michele Chiarlos Barolo Cerequio, men nu blot i en ældre årgang 2006 … og et rent sip af himmerige, ren gudesaft og engleeleksir. Det er en vin, som får dig til at glemme omverdenen og corona for en stund.

Vinen – går jeg ud fra – er lavet som de nyere årgange, altså med vinificering i store 55 hektoliter egekar over en periode på 20 dage ved 30 grader sammen med skindet. Derefter har vinen fået en malolaktisk gæring efterfulgt af en 24 måneders lagring på franske tonneaux, hvorefter vinen er flasket og lagret 15-16 måneder inden frigivelse.

Og WAUW ,,, det dufter og smager så godt, at man egentlig ikke behøver smagsnoter. Alt går op i en højere enhed her. F U C K det smager freaking supergodt. Skal jeg sætte nogle ord på, så er der i næsen en moden frugt, total lækker, tobak, vilde og tørrede roser, violer, røg, chokolade, jordbær, blommer … WAUW x 3.

Det smager også perfekt … den ekstra lagring har gjort vinen ultrablød, moden og cremet som ind i pokker. Alt er zen, perfekt og elegant, englevæske af bedste skuffe … og hvad skal man skrive for at beskrive en sådan oplevelse? Et godt råd … køb nogle flaske Barolo Cerequio i nyere årgang … gem og glem dem i dit vinkøleskab. Om mange år – når de er modne – så inviter mig på besøg ;o)

Forhandles af Distinto, hvor en flaske koster 999 kr., men 2006’eren er vistnok udsolgt. Den ældste tilgængelige årgang er 2010.

Vinanmeldelse 7/7  

Ordet læske stammer fra det fra middelnedertyske leschen, som betyder slukke aka slukke tørst. Men der kommer vitterlig noget  ekstravagant over ordet, når man – som denne vinblogger – læsker sig i fine italienske vine, som fx denne 2013 Barolo Cerequio fra vinhuset Michele Chiarlo. Det er på alle måder en meget ekstravagant vin.

Vinhuset er grundlagt i 1956 af Michele Chiarlo, men drives i dag af sønnerne Stefano og Alberto, men fortsat med lidt hjælp fra faderen. De har samlet hele 110 hektar vinmarker mellem Langhe, Monferrato og Gavi … de bedste marker er klart parcellerne på både Cerequio og Cannubi, som Michele købte i 1988 og 1989.

Michele Chiarlo er et kendt skikkelse i Piemonte, bl.a. var han medstifter af Consorzio Grandi Vini, som var den første italienske sammenslutning for promovering af de lokale vine. Han er også med i Hastae … en sammenslutning af Barbera d’Asti producenter.

Siden frigivelse af den første vin i 1958 har huset høstet stor international anerkendelse og en stjerneregn af priser og points fra vinanmeldere i hele verdenen. Huset er kendt for at lave ærlige vine, der er tro mod områdets stilarter og år efter år har en høj kvalitet. De bærer præg af en lækker frugtighed, et integreret fadarbejde og en god portion syre.

Vi smager her – helt uden omsvøb – én af husets topvine, nemlig deres Barolo Cerequio i årgang 2013. Cerequio er en 16 hektar stor sydvendt mark lidt uden for landsbyen La Morra, hvorfra de kendte producenter som Roberto Voerzio og Angelo Gaja også producerer Barolo.

Marken er alment anerkendt for at være blandt de absolut bedste marker i hele Barolo distriktet, men produktionen her er relativt beskeden i forhold til andre berømte cruer som fx Cannubi, så vinene er heller ikke så udbredte.

Samlet har Chiarlos imponerende 3 hektar parceller på Cerequio, hvor den ældste og mindste del er fra 1972 … en lille juvel på små 0,9 hektar, som leverer druer til Barolo Cerequio Riserva topvinen.

Druerne til denne kommer fra de øvrige parceller på Cerequio marken. Druerne er primært fra 1990 og selvfølgelig høstet med håndkraft. Vinificering sker i store 55 hektoliter egekar over en periode på 20 dage ved 30 grader sammen med skindet.

Derefter sker der en malolaktisk gæring efterfulgt af lagring 24 måneder på franske tonneaux, hvorefter vinen flaskes og lagrer endnu 15-16 måneder inden frigivelse.

Duftmæssigt er der allerede i denne unge Barolo en lækker moden frugt, helt æterisk, flyvende med blomster, tørrede rosenblade, lyse bær, ribs, hindbær, jordbær, fennikel, mynte, druekerner, tørret kød, meget let og lys i udtrykket … men virker også ung og noterne lidt hengemte og tilbageholdende, men fuck det dufter godt.

Det er smagsmæssigt også vildt elegant, klart godt med tanniner, men tanninerne er slet ikke så vilde, som man måske ville forvente. Vinen glider bare gennem munden som en rensende balsam og jeg bliver bare vildt duperet. Der er fortsat streng rygrad, elegance, en komplet balance og det smager konge. Klart 6 fingre med pil op.

Forhandles af Distinto, hvor en flaske koster 699 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

Denne ældre Barolo blev aftenens fine showstopper … en smuk sommerfugl, som hengemt i sin puppe – en smuk trækasse med navnet Elio Grasso Barolo Ginestra Casa Maté – i fred og ro havde ligget i vinkøleskabet og ventet på sin storhedstid. Det var nu.

Jeg har skrevet om huset et utal gange … så det skal jeg afholde mig fra. Lad os i stedet kigge nærmere på denne 2006 Barolo Ginestra Casa Maté, hvor druerne kommer fra den 3 hektar store mark Ginestra-mark,som ligger i 300-350 meters højde ved Monforte d’Alba og har 40 år gamle vinstokke.

Vinen er lavet med alkoholiske gæring i store temperaturstyrede rustfrie ståltanke med daglig overpumpning. Gæring og maceration varer 35 dage, hvorefter vinen så lagres i store slavonske 2.500 liter egefade i omkring 30 måneder efterfulgt af 8-10 måneder på flaske inden endelig frigivelse. Årgang 2006 er en af de store årgang i Barolo, hvilket jo lover godt for denne vin.

Uha, hvor dufter det godt … det er lette sommerfuglevinger, som basker med let moden frugt, nærmest henfalden frugt, læder, tjære, eg, tørrede roser, masser af blomster, mentol, maling, fennikel, urter, knuste sten, blød kaffe, maling, lidt nødder … virkelig kompleks og dragende aromaer og klare Barolo elementer. Uden tvivl.

Den smager også vildt godt med en moden, cremet, blid, rund og alligevel vild skarp, præcis syrerig smag. Selvom vinen render mod sit 14.  år, så er den næsten fortsat bare en lille snothvalp, en uvorn teenager med bumser, et surt pubertetsbarn, som ikke helt er blevet voksen endnu, for tanninerne er fortsat levende, strenge … de tørrer mundhulen ud og bemægtiger sig dine tænder ved selv den mindste inhalering af luft i munden. Slam. Det er flydende sommerfuglestøv … puppen er brudt og vingerne foldet ud.

Vinen fra Elio Grasso forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske af denne i almindelig størrelse og nyere årgang koster 649 kr. ved køb af en flaske og 549 kr. ved køb af 3 flasker.

Vinanmeldelse 7/7 

Denne  Barolo Bricco San Pietro  fra SenZanome er egentlig lavet af Giovanni Manzone … og en vin, som vinbloggeren har smagt i tidligere årgange.

Historien om vinhuset kan du læse om i mit blogindlæg, hvor jeg smagte 2008’eren. Siden da er der sket det, at SenZanome er stoppet og marken solgt … efter rygterne vistnok til Elio Grasso,

Druerne til denne 2011 er høstet primo oktober, og lavet med en lang maceration på 30 dage. Efter endt fermentering er vinen så lagret i 36 måneder  i 500 og 700 liters egetræsfade.

Næsen er egentlig klassisk Barolo … lys, let frugt, hindbær, ribs, brombær, granatæbler, violer, læder, tobak samt nogle lidt grønne aromaer. Egentlig virker frugten overraskende nok allerede nu moden, og vinen rigtigt drikkeklar.

Smagsmæssigt er det også en godt glas vin og de seneste årgange af SenZanomes Barolo Bricco San Pietro har klart været bedre end de første. Smagen er meget stringent, ren og klar, tydelig omend bløde tanniner, læder, lidt tobak … uha det smager godt.

Nogle af årgangene forhandles af iMall, men denne årgang er ikke i sortimentet, så prisen kender jeg ikke, men vil gætte på omkring 300 kr. for en flaske.

Vinanmeldelse 5/7 

På Bistroteket – den bedste bistro i Randers – bestilte jeg sammen med en flok gamle klassekammerater lidt ældre vine, bl.a. denne 2005 Barolo Otin Fiorin Piè Rupestris fra vinhuset Cappellano.

Vinhuset Cappellano er grundlagt tilbage i 1870 af den rige notar, godsejer og vinelsker Filippo Cappellano, som i en alder af 48 år købte 150 Giornate Piemontesi. Giornate betyder en dags værk og refererer i den sammenhæng til, hvor lang tid det tog af pløje eller passe et jordareal. Omregnet betyder det, at Filippo købte 60 hektar landbrugsjord og plantede vinstokke.

Da han døde overtog sønnen Giovanni tøjlerne. Han var uddannet ønolog og satte skik på vinhuset med stor renovering af markerne og en entreprenant tilgang til familievirksomheden. Han byggede bl.a. to hoteller i Alba og Seralunga. Han stod også bag cura dell’uva … en berømt hestevognstransport til og fra togstationen i Alva.

Det var også vinhuset Cappellano, som opfandt opskriften på Barolo Chinato vinen, som bedst kan beskrives som en blanding af urter og rødvin … og mest af alt minder en smule om Fernet Branca.

Det var nemlig Giovannis bror Giuseppe, som stod bag den opskrift, og som måtte droppe sit job som apoteker og drive vinhuset videre, da Giovanni pludseligt døde i Tunesien af en tropisk feber.

I dag drives drives vingården af 5. generation i form af Augusto Cappellano, som overtog vingården efter hans far, den legendariske Teobaldo Cappellano også blot kaldt Baldo, der tilbage i 1960’erne overtog gården fra sin far Francesco Augusto Cappellano.

De driver fortsat de 60 hektar, og alt foregår på den gode, gamle og traditionsrige måde, hvor der kun anvendes store, gamle egefade samt cementtanke  … men slet ingen barriques eller ståltanke.

Nå, men lad os smage på denne 2005 Barolo Otin Fiorin Piè Rupestris … en 14-15 år gammel sag, hvor druerne kommer fra marken Gabutti eller rettere fra den del af marken, som kaldes Otin Fiorin, hvor vinstokkene er plantet tilbage i 1940. Vinen kaldes for Piè Rupestris, da Piè betyder rod eller fod og refererer til, at vinstokke er plantet med gamle amerikanske rødder.

Vinen gærer spontant alene med druernes naturlige gærceller og uden temperaturregulering. Vinificeringsprocessen er traditionel med lang maceration i betontanke og lagring i store, gamle egefade, hvilket efterfølges af mindst 3 års lagring eller aftapning på flaske.

Ved første snif rykker min næse … vinen er klart til den modne side, og måske også en kende for meget for den sarte houlbergske næse, men efter en tid, så virker det faktisk ikke for meget. Der er læder, vilde roser, tjære, lidt trøffel, men frugten er hengemte blommer, modne kirsebær, gammel balsamico og søde krydderier.

Men vinens styrke ligger nu imidlertid ikke i duften, men i stedet i smagen, som er meget cremet og blød. Det er også smagsmæssigt en moden vin, blommer, henkogt frugt, en del varme, lidt mentol, stor krop, pæn fylde og smager faktisk godt.

På Bistoteket kostede sådan en ældre fætter 675 kr. og det er vel egentlig ganske fornuftigt på en restaurant.

Vinanmeldelse 5,5/7  

Jeg har tidligere haft Barolo fra La Biòca i glasset og været himmelhenrykt … og det er jeg såmænd igen med denne Barolo Aculei fra det russisk ejede Barolo vinhus i Serralunga d’Alba.

La Biòca betyder pindsvin, men det er også betegnelsen for en hårdhudet person. Dermed passer ordet Biòca meget godt til Bisso Atanassov, som er idémanden bag La Biòca.

Da han tilbage i 2012 slog sig ned i Serralunga d’Alba med en målsætning om at lave vin på niveau med de bedste producenter i Barolo og Barbaresco, så sagde mange, at projektet var vanvittigt og at det ville være umuligt at gennemføre … og bare prisen på gode vinmarker kan afskrække enhver entreprenant vindrømmer, men ikke den hårdhudede Bisso.

Bisso Atanassov er oprindeligt fra Bulgarien, har tilbragt sin ungdom i Moskva, har ønologi uddannelse fra Montepellier og en master i ønologi fra Torino. Han har produceret vin for Viu Manent i Chile, Vietti i Barolo, Graham Beck i Sydafrika, Château Engarran i Languedoc, Ramos Pinto i Douro og Angelus i St-Emilion.

Sammen med en flok russiske investorer fik han dog opkøbt en række vinmarker … lidt af et kæmpe projekt, men i dag ejer og lejer La Biòca samlet 16,5 hektar vinmarker, hvor dog alene 9,1 hektar pt. anvendes til produktionen, mens 7,4 hektar er købt for nyligt i kommunen Roddino og vil blive tilplantet over de kommende år.

Huset har parceller på marker som Bussia, Ravera, Castagni og Croera i Barolo, Ronchi og Secondine i Barbaresco samt San Sebastiano ved Monforte d’Alba.

Her er det én af de første vine fra Bisso Atanassov på La Biòca, nemlig en 2012 Barolo Aculei, som er lavet med Nebbiolo druer fra to parceller i Barolo, nemlig fra marken Gastagni nord for La Morra og San Lorenzo ved Verduno. Druerne er høstet med et udbytte på 51 hektoliter pr. hektar.

Gastagnu er én af de højest beliggende vinmarker i Barolo med sine 530 meter over havoverfladen, hvilket normalt giver en mere frisk og elegant stil. Aculei betyder spidser eller nåle … meget passende, når La Biòca betyder pindsvin og er vinhusets logo.

Vinen er lavet med macerering sammen med skallerne i 3 dage inden gæring i rustfrie ståltanke over 7 dage. Herefter har vinen hvilet med skallerne i eftermaceration i 20 dage inden lagring på 500 liters franske tonneaux fade og 300 liters blandede egefade. Der er laves 3.573 flasker af vinen i denne årgang 2012.

Lys, let og WAUW for en dejlig næse, meget imødekommende med en snert sødme, fadpræg, eg, vanilje, roser, violer, læder, blid lakrids, røg, jordbær, kirsebær, syrlig kærnemælk og lidt mentol. Det er en Barolo, som virker venlig, drikkeklar og lidt varm i udtrykket.

I munden en præcis og syrlig frugt, meget tør, tonsvis af tanniner, som sætter sig på tænderne. Det er virkelig pænt, elegant og godt skruet sammen med en lille sødme, hvilket gør vinen meget moderne og likeable. Den når ikke husets Bussia eller Ravera … har et lidt mere rundt udtryk … men godt smager det.

Forhandles af Propperiet Vin Import, hvor en flaske koster 399 kr., men pt på tilbud til 299,25 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7

Jeg elsker vinhuset Fratelli Alessandria … deres Barolo’er er fantastiske, deres Verduno Pelaverga Speziale totalt lækker og nu har jeg igen lidt Fratelli Alessandria væske i glasse i form af deres 2016 Langhe Nebbiolo Prinsiòt, som også er vildt dejlig.

Jeg skal nok undlade at skrive om selve vinhuset igen … det kan I læse om i nogle af de andre blogindlæg om vinene fra det lille piemontiske hus i Verduno … et par kilometer nord for La Morra og omkring 8 kilometer sydvest for Alba. I stedet kigger jeg denne gang blot på denne lille Langhe Nebbiolo Prinsiòt.

Prinsiòt betyder på piemontisk dialekt lille prinsesse, hvilket hentyder til det øgenavn, som de lokale indbyggere i Verduno gav familien Alessandria.

Druerne til Langhe Nebbiolo Prinsiòt kommer fra markerne Sotto Orti, Campasso og Neirane i Verduno. Markerne er samlet 0,8 hektar og vinstokke omkring 10 år gamle.

Fermentering og maceration sker i rustfrie ståltanke med 26-27 grader over 7-9 dage, hvorefter vinen er lagret 10 måneder i franske og slavonske egefade efterfulgt af 2 måneder i ståltanke og efter aftapning på flaske endnu 2-3 måneder.

Det er i næsen herlig syrlig frugt, læder, fennikel, lakrids, endda en smule lakridskonfekt, ganske støvet udtryk med blæk, violer – uha hvor er det fint – røg, en æterisk og luftig duft med en meget lys bolsjesødme samt moden frugt.

Smagen er ren, frisk med let frugt, en balsamisk nerve, hindbær, kirsebær, ribs, grafit, pæn tørhed og mærkbare tanniner, let, ren og med en virkelig lækker kvalitet. Det er mini Barolo og en frisk af slagsen, for hvor smager det godt. 5 frugtrige fingre med pil op.

Købt hos Vinspecialisten i Randers til 165 kr.

Vinanmeldelse 5/7