Tirsdagssmagningen på jobbet bød på 2 vine, og den første var denne Chablis Vaudon fra vinhuset Maison Joseph Drouhin, et af de klassiske huse i Bourgogne. Huset blev grundlagt i 1880 og har lige siden været en af forkæmperne for de autentiske Bourgogne-vine. Som Robert Drouhin selv siger: “Der skal være en naturlig sammenhæng mellem jordens terroir og det, som vinen udtrykker”.
Denne filosofi er medvirkende til, at man hos Maison Joseph Drouhin er meget bevidst om at tage vare på det miljø, der omgiver vinstokkene. Man undgår derfor helst at sprøjte mere end højst nødvendigt, men foretrækker at luge mellem stokkene. Der anvendes i høj grad organisk gødning til at nære og biologiske midler til at forsvare vinstokkene med.
Der bliver tænkt på fremtiden, for, som familiens overhoved siger, der skal jo også være noget til næste generation. Faktisk er man allerede på nuværende tidspunkt så langt i processen, at husets Chablis-vine udelukkende dyrkes på økologisk vis, så det nu kun er i Bourgogne, man stadig må hjælpes lidt på vej af nutidens hjælpemidler.
Jorden i Chablis består af en helt speciel type kalk dannet i Jura tiden på base af skaller og skeletter fra bittesmå dyreplankton og snegle. Denne type kalk har den enestående evne til at kunne indeholde 80% vand uden at afgive fugt til omgivelserne. Det er en stor fordel for vinstokkene, der derfor aldrig behøver at tørste og samtidig ikke står i fugtig jord, som har givet druerne skimmelsvamp.
Joseph Drouhin er en stor jordbesidder i Chablis. Efter et besøg i tresserne hvor Joseph Drouhin indså, at man nemt kunne kopiere Côte d´Or’s succes ved hjælp af frostkontrol, opkøbte han parceller fra de absolut bedst beliggende marker. Gennem intensive undersøgelser og smagninger af såvel gamle som nye Chablisvine, fandt han den stil, han ville lave sine vine i: Så kontant et udtryk for jordens karakter som mulig.
Duftmæssigt en frisk, rank vin, som har noter af grønne æbler, fersken, appelsin, lidt ananas. Smagsmæssigt flot knastør, god syre og mineralitet og lidt stenet i udtrykket. Ingen stor Chardonnay fedme her. Dejlig vin.
Købt hos Vinspecialisten, pris 155 kr.
Domaine de Compostelle er 2. vin til det berømte Pomerolslot 
Aftenens første vin … sædvanen tro en hvidvin, som vi nød både som velkomst og til forretten. Paul havde valgt en Alsace vin, nærmere bestemt en Riesling-Pinot Gris fra kooperativet Cave Vinicole Wolfberger i Eguisheim.
Aftenens oplevelse … fabelagtig … og så endda “bare” en sølle Vin de Table. Men denne Vin de Table kommer selvfølgelig heller ikke fra en mister hvem-som-helst. Vi er nemlig hos den legendariske og mytiske figur i Chateauneuf, den gamle Henri Bonneau, hvis vine er de mest omdiskuterede og sværest opdrivelige i hele appellationen.
Næste vin, også lidt af en overraskelse, nemlig en skøn Pinot Noir fra Languedoc-Roussillon, helt præcis fra byen Maraussan, hvor vi finder det historiske slot “le Château de Perdiguier”, som huser vinhuset Domaine Perdiguier.
Næste vin var denne Cuvée des Collines fra Domaine Sipp Mack, hvorfra jeg tidligere har smagt rigtigt mange vine. Jeg har da også tidligere skrevet lidt om Sipp Mack her på bloggen, bl.a. da jeg smagte gårdens 
Med næste vin er vi hos vingården Domaine de Poulvarel i vinområdet Costières de Nîmes i Rhône. Vingården drives af Elizabeth og Pascal Glas, som overtog familiedomænet på 10 hektar i 2004.
Lørdag lidt gæster … og selvfølgelig lidt vine på bordet, blandt andet denne gamle kending, Domaine Agapé med den charmerende Vincent Sipp ved roret. Nu har jeg skrevet om Domaine Agapé flere gange, da jeg har smagt hovedparten af hans vine, så jeg skal ikke trætte jer med en helt masse om selve vingården nede i Alsace.
Næste vin til bestyrelsesmødet var denne Pomerol Tradtion fra Château du Mayne … et tilbud fra Føtex, så lad os undersøge vinen nærmere og se, hvordan denne vin klarede sig blandt de øvrige vine denne aften.
