Tag-arkiv: 5

Virkelig god. Så er vi godt over gennemsnittet. Det er supervine, som har skønhed, gode kvaliteter, få mangler og en dejlig oplevelse at drikke. Lidt udover det sædvanlige. Hos Parker er det vel omkring 90-93 point.

Vinanmeldelser

2010 Stonestreet Wines, Monument Ridge Cabernet Sauvignon, Californien, USA

Skriv en kommentar

Mens alle render rundt og nyder sensommerens solrige vejr sidder Danmarks flittigste vinblogger aka. Houlberg inde i skyggen og opdaterer vine fra sidste weekends byggemøde. Lidt medynk tak. Og lige nu er det denne Monument Ridge Cabernet Sauvignon fra vinhuset Stonestreet Wines.

Stonestreet Wines … eller Stonestreet Alexander Mountain Estate, som det også hedder, ligger ved den lille by Healdsburg i Californien omkring 20 kilometer nord for Santa Rosa, og ikke langt fra store vinfirmaer som Francis Ford Coppola Winery og Kendall-Jackson Winery … og sidstnævnte er nemlig også ejer af Stonestreet Wines.

Og Kendall-Jackson er lidt af en stor historie, som ejer vinhuse som Kendall-Jackson, Murphy-Goode, Robert Pecota Winery, Byron Estates, Edmeades, Matanzas Creek, La Crema, Stonestreet Wines, Arrowood, Lajota, Cardinale, Freemark Abbey Winery, Atalon, Lokoya, Carmel Road, Cambria, Hartford Family Wines, Vérité, Archipel, Chateau Potelle i USA, Château Lassègue i Bordeaux, Tenuta di Arceno i Toscana, Yangarra i McLaren Vale og Viña Calina i Chile.

Kendall-Jackson er grundlagt af Jess Stonestreet Jackson Jr., som var en amerikansk entreprenør i vinbranchen, advokat og forretningsmand. Jess voksede op i Californien under den store depression, og arbejdede inden uddannelsen til advokat indenfor en lang række erhverv, bl.a. som bolsjer-koger, postbud, humleplukker, livreder og ambulancefører.

I 1974 købte han sammen med hustruen Jane Kendall Jackson en 32 hektar stor ejendom med produktion af pærer og valnødder. Der blev dog i stedet plantet vinstokke, primært Chardonnay og druerne solgte ægteparret de første mange år til lokale vinhuse. I 1981 var der imidlertid overflod at druer, hvilket gjorde afsætningen sværere.

I stedet begyndte Jess Stonestreet Jackson Jr. så selv at producere vinene, og besluttede at producere kvalitetsvine til billige penge. Den første vin blev Kendall-Jackson Vintner’s Reserve Chardonnay, som blev en kæmpe succes og første vin, som i 1983 vandt en Platinum Award ved konkurrencen American Wine Competition. Vinen er bl.a. af Food and Wine Magazine placeret blandt “50 Wines You Can Always Trust” og nydes den dag i dag bl.a. af Barack Obama.

Jess blev skilt fra Jane Kendall Jackson i starten af 1980’erne og giftede sig i stedet med Barbara Banke, som blev hans partner både privat og i vinproduktionen. Sammen udvidede de vinhuset … til vel nærmest et vinimperium. Den oprindelig strategiplan lød på en produktion på 50.000 kasser vin årligt, men de blev ved med at vokse med flere vine, større produktion, nye vinhuse og ejer i dag hele 10.100 hektar jord, hvoraf 5.650 hektar er vinmarker. Helt astronomisk.

I 2009 var Kendall-Jackson koncernen placeret som det 9. største vinfirma i USA, og havde gjort Jess Stonestreet Jackson Jr. en meget velhavende mand. I 2005 skrev Forbes Magazine, at Jess var den 366. rigeste person i verdenen med en formue på 1,8 mia. dollars. Jess døde imidlertid i 2011 af kræft … men på det tidspunkt produceret vinhuset 5 millioner kasser vin årligt.

I dag er drives vinhuset videre af  hustruen Barbara Banke i samarbejde med svigersønnen Don Hartford, men også hans 3 børn fra ægteskabet med Barbera – Katie, Julia og Christopher Jackson – er på vej ind i det store familieforetagende.

Nå, men det er jo reelt ikke Kendall-Jackson, som vi skal skrive om, men derimod ét af deres mange vinhuse, nemlig Stonestreet Wines, som jo er opkaldt efter den afdøde grundlægger, som jo i øvrigt kaldte mange af hans investeringer for Stonestreet.

Jess Stonestreet Jackson Jr. var bl.a. meget aktiv indenfor hesteopdræt og -vædeløb. Han drev et stort stutteri, som selvfølgelig hed Stonestreet Farm og Stonestreet Stables. Samlet skulle den gode Jess have investeret ikke mindre end 200 mio. dollars i heste. Så har man da vist alt for mange penge.

Selve vinhuset Stonestreet Wines er der ikke så mange informationer om. Ansvarlig for vinproduktionen er Lisa Valtenbergs, men den ansvarlige for markerne er Gabriel Valencia. Hvor mange hektar Stonestreet Wines ejer ved jeg ikke, men jeg gætter på en hel del. Vinhuset laver vine i serierne Estate Wines, Single Vineyards, Legacy Wines og Large Formats, samlet omkring 10-11 forskellige vine.

Denne Monument Ridge Cabernet Sauvignon er lavet med druer fra en håndfuld små parceller, som ligger 10 kilometer nord for Healdsburg, nemlig i bjergene om Alexander Valley i Mayacamas bjergene. Vinstokkene er plantet mellem 1996 og 1999 og ligger i en højde omkring 120-730 meter. Det er selvfølgelig 100% Cabernet Sauvignon, som har været lagret 18 måneder på franske barriques, heraf 54% nye. Der er lavet 3.871 kasser af denne vin.

Og det er sgu lækker US Cab … i glasset selvfølgelig mørk og kraftig. I næsen er det rød frisk frugt, blåbær, solbær, tobak, violer, aske, enebær, lakrids, lidt blomster, vanilje og sødme. Slet ikke bombastisk, som US Cab nogle gange kan blive. I munden er der godt med kraft, frisk frugt, champignon, kul og en smule chokolade. Lækker.

Købt hos Jysk Vin, men prisen har jeg ikke fundet.

Rating 5/7 

Vinanmeldelser

2012 Château Rouget, Pomerol, Bordeaux, Frankrig

Skriv en kommentar

Med næste vin blev det klassisk Bordeaux, idet vi her har fat i førstevinen fra det lidt mere ukendte Château Rouget i Pomerol … altså på den højre bred. Bliver I også – som mig – altid forvirret over dette med højre bred og venstre bred? Højre … i forhold til hvad?

Nå, men det med højre og venstre er altså set nedefra, dvs. fra syd mod nord og i forhold til floden Gironde, som dermed deler de to breder aka. sider.

På højre side finder vi Saint-Émilion, Pomerol og Fronsac. Her dominerer Merlot, som typisk blandes med Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon. Sammenlignet med vinene fra venstre bred, er vinene her mere feminine og modner hurtigere.

På venstre side har vi bl.a. Médoc halvøen og kendte kommuner som fx Margaux, Saint-Julien, Pauillac og Saint-Estèphe. Vinene fra Girondes venstre bred er generelt domineret af Cabernet Sauvignon, mens Merlot spiller andenviolin. For det meste er der også mindre procentdele af druesorterne Cabernet Franc og Petit Verdot iblandet.

Nå, men med Château Rouget er vi altså på højre bred, hvor slottet er beliggende ved Pomerol by, nabo til Château La Croix-de-Gay. Slottets historie går langt over hundrede år tilbage, og menes bygget omkring år 1700, hvor det var ejet af familien Bayonne, som var en anerkendt familie i Pomerol.

Pierre Bayonne var fx borgmester i Pomerol omkring år 1804, og samtidig en meget talentfuld vinmager. På det tidspunkt var slottet klassificeret blandt de fem bedste godser i appellationen. Imidlertid blev slottet solgt i 1925 til Marcel Bertrand, som senere overdrog slottet til hans nevø François-Jean Brochet i 1974.

Siden 1992 har slottet været ejet af Labruyere familien. Familien Labruyère kommer fra Beaujolais området i Bourgogne, hvor de siden 1850 har drevet vinhuset Domaine Labruyere i Moulin-à-Vent. De har dog udvidet deres aktiviteter – både med Château Rouget – men også med Domaine Jacques Prieur i Bourgogne.

Det er Jean-Pierre Labruyère, som står i spidsen for foretagendet, men i dag er driften lagt i hænderne på sønnen Edouard Labruyère, som har allieret sig med den verdenskendte vinmager Michel Rolland samt en assisterende vinmager ved navn Antoine Ribeiro.

Og de driver nu de omkring 18 hektar vinmarker på Château Rouget og laver – i bedste Bordeaux stil – 2 vine, første vinen, som blot hedder Château Rouget samt andenvinen Le Carillon de Rouget.

Vinen er lavet på 85% Merlot og 15% Cabernet Franc, og kommer fra 40 år gamle vinstokke. Vinen er lavet ved vinificering i både egekar samt rustfrie ståltanke, hvorefter vinen sammenstikkes og lagres 18 måneder på barriques, heraf en tredjedel nye fade.

I næsen afsløres med det samme, at der er tale om Bordeaux, klassisk muldjord, våd skovbund … derudover faktisk ganske animalsk med en smule babybræk (på den fede måde), violer, solbær, kul, blæk, chokolade, vanilje, en mule jern og virker ganske blød samt kompleks. I munden god tørhed og alligevel blid, blød, fyldig med frugt, blommer, solbær, lidt grønlige og syrlige noter. Tanninerne er til stede, men faktisk ganske bløde og afrundede. Flot vin.

Købt hos Jysk Vin, pris 409 kr.

Rating 5/7 

Vinanmeldelser

2011 K. Vintners, The Deal Syrah, Washington State, USA

Skriv en kommentar

Vi sluttede vinaften med denne The Deal Syrah fra én af mine yndlings-vinmagere, den unikke og specielle Charles Smith aka. K. Vintners fra Walla Walla Valley i Washington State. Sindssyg fyr, men han laver nogle ret spændende vine i mange forskellige sammenhænge.

Charles Smith har tidligere boet 10 år på Vesterbro, arbejdet på det hedengange TEX i Vestergade som bartender og været manager fra et af mine gamle yndlingsbands, nemlig Psyched Up Janis med Sune Wagner i forgrunden. Én af mine fedeste koncerter var faktisk med det sønderjyske, hedengangne orkester.

Jeg kan huske, at koncerten startede med nummeret Fragments … så blev al lys slukket. Så tænkte man, det er sgu da en optagelse eller fra CD’en.

Midt i nummeret eksploderer det, og dér startede Psyched Up Janis med at spille … bare ved dobbelt volumen samtidig med, at en projektør sendte et skarpt og nådesløs lys i øjnene på publikum. Jeg tænkte midt i infernoet … Houlberg, du bliver sgu døv af det her … men det er fandme det værd!

Nå, men det var vist et sidespring. Tilbage til den gode Charles Smith, som i øvrigt også har skrevet for musikbladet Rolling Stone … og nu har han slået sig på vinproduktioin i Washington State. Hvis du ikke har smagt hans vine, så er det absolut et must.

Flotte vine og de mest underlige navne på vinene og fantastiske etiketter. Fandt i øvrigt denne artikel om Charles Smith … ørkenens boheme.

Charles laver vine i eget navn, under navnet House Wine, The Magnificent Wine Company og K. Vintners. Jeg har drukket en del vine fra Charles Smith, bl.a. House Wine, Boom Boom Syrah, Milbrandt, Eve, Chateau Smith, The Velvet Devil m.fl., og det er kun en brøkdel, da han laver rigtigt mange forskellige vine … efter humør og årgang.

Her er man heller ikke bange for at blande vine. Parker har også tidligere smidt en del høje point til vinene fra Charles Smith, bl.a. flere gange 98 og 99 point til hans Royal City, mens Wine Spectator har været oppe at give 100 point i årgang 2006.

Tjek også hans hjemmeside; www.charlessmithwines.com eller www.kvintners.com.

Her har vi én af Charles Smiths mange vine, nemlig hans The Deal Syrah, hvor druerne kommer fra marken Sundance i Wahluke Slope i Washington State.

Det et én af området ældste vinmarker, hvor Syrah stokkene er plantet tilbage i 1997. Jorden består af et muldlag ovenpå grus, sand og basalt … en tæt, finkornet, sort bjergart. På grund af markens beliggenhed høstes druerne her senere end andre steder, hvilket giver mulighed for mere koncentration af druerne.

Vinen er alene lavet med den naturlige gær fra druerne, langvarig udblødning med hele klynger. Vinen har herefter lagret 22 måneder på franske fade, heraf 30% nye Ermitage, Remond og Sirugue barriques. Vinen har fået 93 points i Robert Parkers The Wine Advocate.

I næsen er det blæk, krydderier, mørke bær, solbær, rosmarin, kakao, chokolade, vanilje, skovbund, lidt peber samt en grøn syre. I munden er vinen fyldig, fed og cremet med lidt fad, vanilje, masser af power, kanel, spidskommen, sorte oliven, lakrids, sødkrydret og et let peberbid i eftersmagen. Der er måske også en smule fladhed i smagen, men åbner sig mere og mere med luft i glasset. Powervin i flot balance.

Hvem medbragte vinen: Jan

Tidligere har Sigurd Müllers Vinhandel været forhandler, men det er de vist ikke mere. FineWines.dk forhandler nogle af vinene, men denne her har jeg ikke fundet.

Rating 5/7 

Vinanmeldelser

2008 Bosco Agostino, Barolo Neirane, Piemonte, Italien

Skriv en kommentar

Fra Amarone til Barolo på 5 sekunder … kræver lidt omstillig, men så er det jo godt, at vi er i træning. Vi bliver dog i Italien og rykker til vinhuset Azienda Agricola Bosco Agostino i Piemonte, hvorfra vi smagte denne Barolo Neirane … én af husets to enkeltmarks Barolo’er.

Azienda Agricola Bosco Agostino ligger lige udenfor byen La Morra og er grundlagt af Pietro Bosco, der i 1979 begyndte at producere sine egne vine. Indtil da havde ham blot solgt alle druerne til andre vinproducenter. Pietro fik snart følgeskab af sin yngste søn, der hurtigt viste både talent og evner for arbejdet i både vinmarkerne og -kælderen.

Da Pietro Bosco døde i 1983, så overtog Agostino driften, og han driver i dag vingården sammen med hustruen Carla og sønnen Andrea, som netop har færdiggjort sin vinuddanelse på skolen Scuola Enologica di Alba. Med andre ord et rigtigt lille familieforetagende.

Familien råder over ca. 4 hektar vinmarker tilplantet med Nebbiolo, Barbera og Dolcetto, og laver samlet 5 forskellige vine, nemlig Dolcetto d’Alba, Barbera d’Alba, Langhe Nebbiolo, Barolo La Serra og denne Barolo Neirane.

Marken Neiranne ligger ved byen Verduno et par kilometer nord for La Morra- næsten i udkanten af området – på en sydvestvendt skråning i 350 meters højde, hvor jordbunden består af løst sand. Alle druer høstes i hånden og gæringen samt den efterfølgende maceration sker i temperaturkontrollerede ståltanke over en periode på 20-22 dage.

Herefter tilbringer vinen de næste 6-7 måneder på barriques, inden den omstikkes til 2.000 liter store botti af slavonsk eg. Efter 23-24 måneder tappes vinen på flaske i august måned og lagrer nu indtil marts måned det efterfølgende år, før den endelig frigives til salg.

Selvom det selvfølgelig kan være svært med Nebbiolo efter en omgang Amarone-druer, så fornemmes elegancen, lethed og stramheden med det samme i næsen. Meget ren frugt, grøn, ribs, violer, stikkelsbær, mandler, kridt, syre … hmmm, ganske italiensk i næsen. I munden er der lidt af samme skuffe, ribs, stikkelsbær, stram, syrlig og godt med tanniner, ren og direkte frugt, lidt kaffe og ristede noter. Eftersmagen er lang, syrlig og stram … og tanniner dominerer måske en anelse for meget endnu. Vil gætte på et par år mere i kælderen.

Hvem medbragte vinen: Paul

Købt hos Jysk Vin, pris 278 kr.

Rating 5/7 

Vinanmeldelser

2008 Fratelli Giuliari, La Picolla Botte Amarone della Valpolicella, Veneto, Italien

Skriv en kommentar

Fredag … og I venter sikkert på dagens Spätburgunder, men Houlberg er bagud med vinene fra lørdag. Sådan er livet jo engang imellem. Nogle gange er man forud … og nogle gange bagud. Men så er det jo godt, at vi her har fat i en lille charmetrold.

Det er nemlig denne La Picolla Botte Amarone della Valpolicella fra et ganske lille vinhus i Veneto, nemlig Azienda Agricola Fratelli Giuliari aka. F.lli Giuliari, som holder til i et gammelt palæ fra det 17. århundrede i byen Illasi omkring 15 kilometer øst for Verona.

Giuliari er en gammel Verona–familien, hvis rødder går helt tilbage til den fjortende århundrede, hvor gamle dokumenter viser, at familien producerede olivenolie, og en gammel forfader Bartolomeo Giuliari – som levede mellem 1761 og 1842 – var en højtstående administrator i den venetianske regering og Giovan Baptist Carlo Giuliari var nogle år senere en kendt munk og billedhugger. 

Det var imidlertid én af familiens senere efterkommere, nemlig Luigi Giuliari som i starten af det tyvende århundrede købte den gamle historiske vingård i Illasi af Grev Paolo Trezza og reelt grundlagte vinhuset. Siden har familien dyrket vin, men startede dog først i 1980 med at sælge vinene i eget navn.

I dag er det Luigis børnebørn, nemlig brødrene Tizian og Carlo Giuliari, som driver Azienda Agricola Fratelli Giuliari sammen med sønnerne Juri og Andrea. De driver i alt små 5 hektar vinmarker, og laver 5 forskellige vine, nemlig en Recioto Valpolicella Classico, Recioto di Soave, S. Giustina IGT, Le Pale IGT og så denne La Picolla Botte Amarone della Valpolicella.

Og navnet La Picolla Botte betyder ikke en lille flaske, men nærmere “lille tønde” og henviser til husets gamle vinkældre, som i folkemunde gik under navnet “lille tønde”, altså en kælder med god vin. Det kommer fra et ordsprog, om at den gode vin altid er i den gamle tønde eller den lille tønde.

Til at hjælpe med vinproduktionen har familien hyret ønologen Giuseppe Bassanelli, og det er ham, som også laver den Amarone, som hos Fratelli Giuliari er lidt anderledes end andre Amaroner. Den består selvfølgelig af druerne Corvina, Rondinella og Molinara, som er tørret på tørreloftet i omkring 6 måneder på store måtter, hvorefter de presses og druesaften lagrer på store egetræsfade i 24 måneder.

Dét som gør huset Amarone lidt anderledes er, at de ved sammenstikningen blander en smule frisk Barbera i vinen, og det giver en Amarone, som også bliver en smule anderledes. Men lad os da smage vinen.

Og der er sgu intet rosinvand over denne Amarone, og hurra for det. I næsen er den mørk med noter af nærmest kul, grafit, krydderier, kardemomme, chokolade, mørke bær, meget urtet, grøn, godt med tørhed, stramhed, syre og lidt ristede noter. Faktisk ganske kompleks af en Amarone at være.

I munden er vinen fløjlsblød, fyldig med tørrede frugt, blommer, sødme og kraft. Der er et krydret element, som går igen i hele smagen, lidt ristede toner, kakao og en smule eg. Slet ikke en tung Amarone, men langt mere let, stringent og frisk. Ganske interessant Amarone, som dog fortsat virker ganske ung. Jeg ville nok anbefale, at vinen fik 3-4 år mere i kælderen for at slibe lidt af kanterne af.

Hvem medbragte vinen: Steffen

Formentligt købt af Steffen på vingården. Har ikke fundet en forhandler herhjemme, men winefactory.dk har tidligere anmeldt vinen, hvor de anfører en pris på 275 kr.

Rating 5/7 

Vinanmeldelser

2012 Domaine le Clos du Caillou, Châteauneuf-du-Pape Tradition, Rhône, Frankrig

Skriv en kommentar

Domaine le Clos du Caillou er en af de virkelig spændende producenter af både Rhône og Châteauneuf-du-Pape vine. Jeg har tidligere smagt deres helt fantastiske Côtes du Rhône La Réserve, som de fleste anmeldere mener er fuldt ud på højde med Châteauneuf-du-Pape, og faktisk også koster lige så meget.

Nu har vi netop en Châteauneuf-du-Pape fra Domaine le Clos du Caillou i glasset, og så er det jo nærliggende at lave denne sammenligning … selvom det fsv. angår Côtes du Rhône La Réserve alene bliver på mine tidligere smagsnoter her fra bloggen.

Domaine le Clos du Caillou ligger ved byen Courthézon, nordøst for Châteauneuf-du-Pape … et godt område for at fremstille stor Châteauneuf-du-Pape. Det har da også været målet for familien Pouizin og Vacheron siden de stiftede domainet i 1956.

Domainet består i alt af 58 hektar vinmarker, hvoraf de 8 hektar er beliggende i Châteauneuf-du-Pape. I princippet kunne en del af de resterende 50 hektar også godt have været indlemmet i Châteauneuf-du-Pape, da de kun er adskilt fra distriktet af et gammel stengærde. Historien fortæller dog, at den daværende ejer ikke ville betale de afgifter, som en ophøjelse af jordene til Châteauneuf-du-Pape krævede i 1923 og at det er årsagen til, at jorderne kun bærer status af Côtes du Rhône.

Indtil 1996 blev ejendommen drevet af Claude Pouizin, der frem til 1993 solgte en del af avlen til negocianter i området, men i i 1996 overlod han stedet til datteren Sylvie og svigersønnen Jean-Denis Vacheron. Dennis stammede fra en vinbondefamilie, som driver Domaine Vacheron i Sancerre.

Generationsskiftet betød, at ejendommens vine fik et vældigt kvalitetsløft. Vinskribenter fra især i Amerika berømmede hans indsats, og eksporten til Amerika steg voldsomt. I marts 2002 omkom Jean-Denis Vacheron imidlertid i en trafikulykke, og i dag drives ejendommen af hans kone Sylvie. Hun har dog allieret sig med dygtige folk, bl.a. Bruno Gaspard, tidligere Chateau Trignon, og ønologen Philippe Cambie, som jeg jo også har skrevet om en del her på bloggen.

Markerne er certificeret Agriculture Biologique (AB) siden 2010. AB mærket er Frankrigs svar på Ø-mærket, dvs. en økologisk vin, men det er faktisk meningen, at Domaine le Clos du Caillou vil fortsætte kursen mod biodynamisk certificering.

Denne Châteauneuf-du-Pape Tradition er – trods navnet – en forholdsvis ny hos vinhuset og lavet første gang i 2011. Den er lavet på ren Grenache … eller i hvert fald næsten, for nogle påstår, at der er 2% Mourvèdre i. Druerne hentes fra forskellige terroirs, nemlig markerne Les Bedines, Guigasse og Pignan Les Cassante. Størstedelen kommer dog fra Pignan Les Cassante, hvor jordbunden hovedsageligt består af sand.

Vinen er lavet med maceration på i betontanke i lidt over en måned, hvorefter vinen lagres på store, gamle foudres i 17 måneder. Der laves årligt 13.000 flasker af denne vin.

Og sikke en herlig væske. Op af glasset strømmer det med engelsk lakrids, yoghurt og syrnet mærk, brombær, boysenbær, blommer og søde krydderier, mørk og koncentreret saft.

I munden er vinen også intens og tyk. Det er en mørk og kraftig satan med lakrids, en smule peber … men heldigvis også syre og tanniner, som er med til at give en flot struktur og sikre, at det hele ikke bliver for voluminøst. Der er faktisk godt med syre og tanninerne er også ganske stramme, således vinen nærmest klæber til fortænderne … slam.

Virker fortsat ung, og jeg tænker, at vinen ville nyde godt af flere år i kælderen, inden den er helt optimal. Men godt er det. Og i forhold til husets Côtes du Rhône La Réserve lidt i samme klasse. Måske med Châteauneuf’en et mulehår foran.

Forhandles hos Vinspecialisten, pris 275 kr.

Rating 5/7  

Vinanmeldelser

2012 Marchesi di Barolo, Barbera d’Alba Peiragal, Piemonte, Italien

1 kommentar

For knap et år siden smagte jeg denne Barbera d’Alba Peiragal fra det gamle, hæderkronede vinhus Marchesi di Barolo … eller Antiche Cantine dei Marchesi di Barolo, som vel nærmest kan oversættes til Marchesis gamle kældre i Barolo, som er beliggende i Barolo by.

Det var til en ren Marchesi di Barolo smagning, foretaget af husets eksportchef Alvise Lunardi. Og nu er samme vin i glasset igen … blot en årgang nyere, nemlig årgang 2012. Dermed har den kvikke læser allerede gættet, at jeg tidligere har smagt 2011’eren.

Marchesi di Barolos historie går helt tilbage til 1807, hvor Marquisen af Barolo, Carlo Tancredi Falletti giftede sig med den franske adelskvinde Juliette Colbert de Maulévrier, som så et stort potentiale i vinfremstilling og startede en vinproduktion. Efter Juliettes død i 1864 fortsatte slottet vinproduktionen under navnet Agenzia Tenuta Opera Pia Barolo.

Vinhuset faktisk har gamle fade, som stammer helt tilbage fra 1864. De bruges bl.a. den dag i dag til produktionen af huset Barolo vine. Marchesi di Barolo er også kommet godt igennem begge verdenskrige, således er kælderen fuldstændig intakt med en samling af alle vinene fra lang tid før krigene. Det lyder sgu egentligt meget tiltalende og et besøg værd.

Marchesi di Barolo blev senere købt af den lokale vinbonde Pietro Abbona sammen med sin bror Ernesto og hans søstre Marina og Celestina. Marquis Fallettis to store slotte Castello di Serralunga og Castello Falletti, som fortsat af afbilledet på flere af etiketterne på vinene fra Marchesi di Barolo, blev imidlertid ikke overtaget, da Abbona familien i forvejen ejede naboejendommen, og allerede havde gang i vinproduktion.

Og i dag er det fortsat Abbona-familie, som nu på 5. generation fortsætter arven efter Marquis Falletti under navnet Marchesi di Barolo. Det er nemlig Anna and Ernesto Abbona, som driver vingården. Ernesto selv er vinmageren, men to store børn står allerede klar til at hjælpe faderen.

Denne Barbera d’Alba Peiragal er en enkeltmarksvin fra marken Peiragal, som er én af Marchesi di Barolos bedst beliggende marker. Der var faktisk tidligere plantet Nebbiolo vinstokke på marken. Da Ernesto rykkede Nebbiolo stokkene op og plantede den billige drue Barbera, så rystede alle naboerne på hovedet og mente, at Ernesto var blevet skør.

Man kunne nemlig få mere ved at sælge Nebbiolo-druerne bulk end færdige vine på Barbera, og Nebbiolo regnes samtidig som en væsentlig finere druen end Barbera’en, som er en af de mest plantede røde sorter i hele Italien. Vine på Barbera er ikke store og komplekse vine som fx Barolo.

Så man kan vel sige, at denne Barbera d’Alba Peiragal er lavet med én af de billigste druer fra én af de dyreste vinmarker i Piemonte. Men kommer der så noget godt ud af det? Ja, det skal jeg fluks komme tilbage til.

Marken Peiragal er på 5 hektar og én af Marchesi di Barolos mange marker. Huset ejer i alt 120 hektar vinmarker rundt omkring i Piemonte, dvs. både ved Alba, Barbaresco, Gavi og selvfølgelig ved Barolo, hvor huset har hjemme. I Barolo ejer Marchesi di Barolo faktisk hele 40 hektar jord, hvilket svarer til 16% af samtlige vinmarker ved Barolo.

Til smagningen sidste år i september fortalte eksportchefen Alvise Lunardi om det specielle ved, at et hus i Barolo også laver Barbaresco vine … han sammenlignede det lidt med, at det vel svarer til, hvis Beatles spillede Rolling Stones numre … eller omvendt. Det ses i hvert fald ikke hos ret mange vinhuse i Piemonte.

Barbera d’Alba Peiragal er lavet på 100% Barbera, altså ingen tilsætning af Nebbiolo eller andre druer. Der foretages grøn høst, før druerne er endeligt udviklede. Efter den rigtige høst føres de modne druer til vineriet. Gæring ved udvidet temperaturstyret skindkontakt, let filtrering og alt hvad man i dag forbinder med topmoderne vindyrkning. Efterfølgende lagres vinen 1 år på små, moderat ristet, franske barriques samt yderligere et år på flaske inden frigivelse.

Og som sidst en rigtig lækker vin. I næsen har vinen en dejlig landlighed med mørk frugt, solbær, modne kirsebær, lakrids, blommer, fugtige fade og et lille strejf af vanilje. Der er – som sidst – god fylde i vinen, tæt, kompakt og mørk, men samtidig med en gennemgåede syre, som holder vinen på sporet. Der er tanniner, frisk frugt samt en fin eftersmag med syre og lidt mineraler. Virker måske en anelse kraftige end jeg husker 2011’eren. Men godt er det.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 175 kr.

Rating 5/7    

Vinanmeldelser

2011 Weingut Nelles, 1 Ahr Spätburgunder, Ahr, Tyskland

Skriv en kommentar

I den lille by Heimersheim ved Bad Neuenahr-Ahrweiler ligger Weingut Nelles, og de står bag fredagens  Spätburgunder nummer 2, nemlig denne 1 Ahr Spätburgunder. Etiketten røber dog – modsat forrige vin – ikke meget. Stilren, moderne, enkel og guldfarvet med teksten 1 Ahr … nicht Mehr.

Og dog … i hjørnet kan man nemlig skimte lidt yderligere info P. Nelles og 1479 N. Og det hjælper selvfølgelig også at læse bagetiketten, hvor der mere informativt står 2011 “1 Ahr” Spätburgunder aus der Schiefer Steillage og samtidig fanger mine øjne bemærkelsesværdige 14% alkohol. Hmmmm.

Nå, men lad os kigge nærmere på denne Weingut Nelles fra Ahr. Vinhuset har sine rødder helt tilbage til 1479, hvor Peter Nelis enten lejede eller købte en parcel af vinmarken Landskrone fra den lokale herremand Herrn der Burg Landskrone for en ganske pæn sum.

Og det blev således grundlaget for Weingut Nelles, som i alle årene siden 1479 har været i familiens eje. I dag er det Peter Nelis efterkommende, nemlig far og søn – Thomas og Philip Nelles – som driver vingården. Samlet driver de 8,5 hektar vinmarker, overvejende på stejle, sydvendte skråninger. Faktisk har mere end 2/3 af deres marker en hældning på mere end 30%.

Deres bedste marker, Große Lagen er markerne Heimersheimer Landskrone, Heimersheimer Burggarten og Bad Neuenahrer Sonnenberg. De dyrker primært druesorterne Spätburgunder, Frühburgunder, Domina, Riesling og Grauburgunder. De producerer omkring 70.000 flasker årligt.

Vinhuset er i dag medlem af VDP, og ligger generelt højt i anmeldelserne fra vinpressen. Vinum har dem således med blandt de 100 bedste vinproducenter i Tyskland, og blader Der Feinschmecker har også givet dem betegnelsen Die Besten Weingüter in Deutschland. De har 3 druer i Gault Millau, 3 Stjerner i Eichelmann og 2½ F i Feinschmecker.

Nå, men her har vi én af huset bedste rødvine, nemlig deres 1 Ahr Spätburgunder, hvor fremstillingen er helt klassisk, lagret på nye franske barriques i et år og ifølge Philip Nelles vin, som han ser som en prototype på en top Ahr Spätburgunder … og derfor har vinen også fået navnet 1 Ahr. Men lad os nu få smagt, om vinen så også lever op til navnet.

I glasset er vinen en kende mørkere end traditionel Spätburgunder, og det går også igen i duft og smag. I næsen er der bestemt ko- og hestestald, animalsk … men uden så megen sødme. Der er mere våde fade, nelliker, hospitalsgang, førstehjælpskasse … eller sådan noget i den retning, egetræ, kirsebær, en smule vanilje, søde krydderier … og så noget kraft, syre og mineralitet oveni.

I munden er der stram syre, godt med frugt … peber, godt med intensitet, tæthed, kraft … mærkes der lidt alkohol? Der er sindssyg lang eftersmag med et peberbid i enden. Efter lidt tid i glasset bliver vinen også mere rund og blød, og alkoholen mærkes heller ikke længere, så dekanter eventuelt vinen en time før.

Købt i Tyskland på weine.de, pris 21,00€ … eller omkring 157 kr., hvilket er billigt for denne vin. God Value for Money.

Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

2012 Weingut Witwe Dr. H. Thanisch Erben Müller-Burggraef, Thanisch Pinot Noir, Mosel, Tyskland

Skriv en kommentar

Inden den lidt ufremkommelige frankiske Frühburgunder havde jeg været et smut forbi Gert, som havde budt på en fyraftensøl aka. et glas vin, og minsandten om ikke det var Spätburgunder … ikke blot én, men to af slagsen, og dermed blev denne fredag sådan en slags Kinderæg-3-i-en-Spätburgunder dag.

Og det var et par flotte vine, hvoraf den første var denne Thanisch Pinot Noir fra vinhuset Weingut Witwe Dr. H. Thanisch Erben Müller-Burggraef, som holder til i Bernkastel-Kues og i øvrigt har en lang og spændende historie bag sig.

Huset er opstået i 1988 ved en deling af vinhuset Weingut Wwe. Dr. H. Thanisch efter nogle arvestridigheder. Det kom der to vinhuse ud af, nemlig Weingut Wwe. Dr. Thanisch Erben Thanisch samt dette Weingut Witwe Dr. H. Thanisch Erben Müller-Burggraef.

Begge vinhuse stammer dog helt tilbage fra 1636, hvor Franz Taners – som kom fra byen Taners også kaldet Thanisch, over Bernkastel på vej til Traben-Tarbach – plantede vinstokke og begyndte af dyrke vin. I 1654 var Franz Thanisch registreret som vinbonde med en formue på 776 Rigsdaler og en årlig produktion på 3 fudern, altså 3 store egetræsfade.

I de følgende generationer voksede vingården, først med Franz og Apollonia søn Helias ved roret. Senere udvidede barnebarnet Jakob Thanisch huset til hele 14.500 vinstokke, hvilket var ganske meget i 1791.

Jakobs to sønner Jakob og Johann Anton Thanisch udvidede huset yderligere ved at købe vinmarker af Prüm dynastiet samt en del marker fra klosteret St. Matthias i Zeltingen og sådan fortsatte generation efter generation med at udvide vinhuset. Den egentlig grundlæggelse af vinhuset skete dog reelt først i 1884, da Dr. Hugo Thanisch byggede Villa Thanisch … en stor, prægtig renæssance ejendom i Kues, beliggende helt ned til Mosel floden.

Både Hugo og hans broder Peter Anton var medlemmer af det preussiske parlament, og fik gjort vinhuset berømt. Mellem 1893 og 1908 opnåede vinene fra Dr. Hugo Thanisch de højeste priser på auktionerne i området, og i dag er vinhuset da også opkaldt efter den gode Dr. Hugo Thanisch. Der er nemlig dér, at H’et kommer fra.

Det var også Hugo, som udvidede med yderligere vinmarker på den berømte Bernkasteler Doctor. Han købte næsten 6.000 kvadratmeter vinmark for 17 guldmark pr. vinstok, hvilket var et svimlende beløb dengang. For jordstykke vil det i dagens priser svare til mere end 1 mio. euro. Og i dag er de to delte vinhuse fortsat blandt de få ejere af parceller på Bernkasteler Doctor.

Dr. Hugo Thanisch døde i 1895 af et hjerteanfald, og herefter måtte den 42-årige enke Katharina overtage driften, hvorfor vinhuset også ændrede navn til Wwe. Dr. H. Thanisch, hvor Wwe. betyder enke. Og siden har kvinderne i Thanisch familien spillet en stor rolle i det store vinhus i Mosel.

I dag drives Weingut Wwe. Dr. Thanisch Erben Thanisch således af Hugos barnebarn og 11. generation i form af Sofia Thanisch, mens Weingut Witwe Dr. H. Thanisch Erben Müller-Burggraef ejes af et andet barnebarn, nemlig Barbara Rundquist-Müller. Hun driver vinhuset sammen med manden Erik Rundquist samt vinmageren Edgar Schneider.

Den imponerende Villa Thanisch på Saarallee 31 i Kues tilhører Weingut Wwe. Dr. Thanisch Erben Thanisch, så Barbara og hendes mand driver deres vinhus fra en villa på den anden side af vejen. De har 9,8 hektar vinmarker, herunder selvfølgelig en del af Bernkasteler Doctor samt parceller på de andre kendte marker Bernkasteler Badstube, Bernkasteler Graben, Bernkasteler Lay, Brauneberger Juffer Sonnenuhr, Graacher Himmelreich samt Wehlener Sonnenuhr.

Som jeg lige kan se det, så ejer de også den ikoniske kælder Doctorkeller uden Bernkasteler Doctor marken. Det er en 350 år gammel vinkælder, som er hugget ind i klippen under den berømte vinmark. Den holder en fast temperatur på 8-9 grader og har ideelle betingelser for modning og opbevaring af vinene.

Doctorkeller
Her billedet af porten ved den gamle Doctorkeller – lige nedenfor marken Bernkasteler Doctor.

Porten er lavet af ren kobber og fortæller historien om ærkebiskoppen Bömund II af Triers helbredelse efter at have smagt et par flasker vin med druer fra marken, som herefter blev kaldt Doctor.

Weingut Witwe Dr. H. Thanisch Erben Müller-Burggraef laver primært hvidvin på Riesling, men de laver også en enkelt Spätburgunder/Pinot Noir, nemlig denne Thanisch Pinot Noir. Druerne til vinen kommer fra den stejle vinmark Lieserer-Niederberg-Helden, som ligger ved Lieser … en spytklat væk fra Bernkastel-Kues.

Vinen er lavet ved kold maceration med op til to uger gæring og remontage tre gange om dagen. Gæringen foregår oftest spontant, for at få så meget frugt og terrior med i vinen. Den er lagret på franske egetræsfade i op til 22 måneder, og flaskes derefter helt ufiltreret.

Og det er sgu ganske herlig vin, som i glasset er yderst lys, transparent og feminin i udtrykket. Det smager gælder for næsen, som er den klassiske søde, animalske hestestald kombineret med florale noter, rosenblade, hindbær, røg og en smule krydderier. Virker let, fin og alligevel med lidt varme og rundhed i udtrykket.

I munden er vinen frisk, elegant og rund med hindbær, jordbær … rigtig god bærfriskhed og meget frugtrig. Der er også en lidt let, bitter syre, som virkelig klæder vinen, nærmest som noget ristet. Virkelig lækker vin.

Gert har købt vinen i Mosel Vinothek, pris 23,50€ … hvilket svarer til 175 kr.

Rating 5/7 

Vinanmeldelser

2012 Weingut Siegrist, Concretus Pinot Madeleine, Pfalz, Tyskland

Skriv en kommentar

Aftenens Spätburgunder blev en Pinot Madeleine … hvilket er det franske ord for Frühburgunder. Ja, kært barn har mange navne og i Frankrig kaldes den faktisk også nogle gange for Pinot Precoce Noir. Denne Pinot Madeleine kommer fra Weingut Siegrist.

Siegrist ligger udenfor den lille by Leinsweiler i den sydlige del af Pfalz, syd for Frankfurt am Main og ikke langt fra Karlsruhe. Pfalz ligger placeret ved den nordlige udløber af Vogeserne og har dermed Alsace som sydlig nabo.

Südpfalz er – næst efter Baden – det varmeste og mest solrige vinområde i Tyskland, hvilket bl.a. giver bedre vilkår for fremstilling af god rødvin.

Vinhuset er grundlagt i 1974, da Thomas Siegrist sammen med hustruen Giesela overtog Thomas’ forældres landbrugsejendom. Indtil da havde det været en traditionel landbrugsbedrift med både vin og alle mulige andre afgrøder, og druerne blev blot solgt til den lokale kooperativ. Men Thomas ville det anderledes, så han satte til for – til alles store bestyrtelse – kun at producere vin på ejendommen, og selv stå for hele produktionen.

Og siden etableringen har Siegrist har været indbegrebet af eksperimenter, udvikling og fornyelse af Pfalz-vinen. Riesling er og bliver kernen i Siegrist’s sortiment sammen med Spätburgunder, men der produceres også vine på andre druer som fx Silvaner, Pinot Gris, Pinot Blanc, Chardonnay, Muskateller, Dornfelder, Merlot og Cabernet Sauvignon

Thomas er dog meget inspireret af Bourgogne. Derfor fylder burgundervinene også mest i sortimentet, og det er nok også forklaringen på, at han bruger de franske navne Pinot Noir og Pinot Madeleine i stedet for Spätburgunder og Frühburgunder. Og det gælder både for de røde vine og for de hvide vine.

Siegrist har 15 hektar vinmarker og de bedste marker er Leinsweiler Sonnenberg, Heidenbäumel, Hagedorn og Rothenberg samt Wollmesheimer Mütterle. Faktisk er vinmarkerne fordelt på ikke mindre end 65 parceller. På disse marker er jordbunden er meget forskellige og består af både den hvide kalkmergel, muslingekalk/-kridt, løs lerjord, rød sandsten samt Keuper, som er en slags mergel/dolomit/gips stenart.

Kronjuvelen er marken Sonnenberg, som er klassificeret VDP Grosse Lage, som frembringer Siegrists fornemste Risling-vine og ligeledes nogle af ejendommens flotteste Pinot Noirs.

Alle Siegrists vine dyrkes efter naturmetoden, hvilket indebærer, at der ikke bruges kemikalier til bekæmpelse af skadedyr og plantesygdomme. Der er ikke tale om hverken økologisk eller biodynamisk certificering, men alene et ønske om at drive ejendommen så naturligt som muligt, uden kemikalier og kun med brug af biologiske bekæmpelsesmidler.

I dag driver Thomas Siegrist vinhuset sammen med svigersønnen Bruno Schimpf, som også er kældermester. Allerede fra starten har Siegrist anvendt lagring på barriques. Thomas og Bruno kaldes da også die Barrique-Könige der Pfalz … altså barriques-kongerne fra Pfalz, og vinhuset har da også i mange år været medlem af Deutsches Barrique-Forum. De mange barriques lagrer i dag en gammel restaureret kælder fra 1555 … kaldet Zehntkeller.

Derudover har de to herrer selvfølgelig hjælp fra resten af familien, både hustruen Giesela og datteren Kerstin, som også er agronom-uddannet.

Weingut Siegrist producerer omkring 100.000 flasker vin årligt, fordelt på en lang række vine, helt traditionelt opdelt i Gutsweine, som kaldes Solidus, Ortsweine kaldet Concretus, Lagenweine kaldet Primus og så selvfølgelig Große Lage, som blot kaldes ved dets navn Großes Gewächs.

Siegrist er et af fem medlemmer af de berømte “Fünf Winzer – Fünf Freunde”, hvor de i fælleskab samler inspiration til fornyelse af Pfalz-vinene med indtryk fra både Frankrig, Italien og Spanien. De øvrige medlemmer er i øvrigt Weingut Friedrich Becker, Weingut Münzberg, Weingut Ökonomierat Rebholz samt Weingut Dr. Wehrheim.

Og både pressen, vinanmelderne og forbrugerne har fået øjnene op for Weingut Siegrist, bl.a. har huset af Gault Millau fået tildelt tre druer, 4 stjerner i Eichelmann Weinguide 2015 og priser som Rotweinpreis 2014 og Riesling Champion 2014 af tidsskriftet Vinum, som også har ranket Siegrist blandt de 100 bedste tyske vinproducenter.

Nå, men her har vi så husets Frühburgunder, en Ortsweine, deraf navnet Concretus, som meget diskret er præget i etiketten. Den er selvfølgelig lagret på barriques, men hvor lang tid … ja, det fremgår faktisk ikke.

Og i glasset og næsen en vin, som er meget let i udtrykket. Den er frisk, feminin, landlig med stald, men uden den sædvanlige sødme. Derudover lidt krydret note og frisk frugt, hindbær og ribs. I munden er vinen også let, mild med hindbær, let krydret sødme, blide tanniner og let peber. Vinen er godt tør og der er lang eftersmag med frugt og syre. Fin vin.

Købt i Tyskland på weine.de, pris 12,00€ … eller omkring 89 kr. Siegrist forhandles også herhjemme af Elling Vin, hvor vine i Concretus serien sælges til omkring 164-185 kr.

Rating 5/7