Weingut Schmitges er også et vinhus, som er velkendt her på Houlbergs Vinblog og denne Riesling vom Haus har jeg da også smagt før, men nu smager jeg 2023’eren.
Det er en vin, som Andreas Schmitges har lavet specielt for importøren Propperiet til det danske marked. Og druerne til Riesling vom Haus kommer ikke fra Schmitges’ egne marker, men er opkøbt hos andre vinavlere i området og kommer fra det flade stykke i Erden.
Men ellers er vinen lavet præcis som de øvrige vine hos Schmitges, altså i rustfrie ståltanke med lang og kølig gæring for at give den færdige vin blomst, lethed og mineralitet.
Riesling vom Haus er en tør aka trocken vin, men der er alligevel uændret 8,8 gram restsukker pr. liter og i vinen og dermed ikke så langt fra halbtrocken, der normalt starter ved 9 gram restsukker.
Hvor dufter det godt … klare med både moselsødme, en blød frugt med melon, fersken, mandariner, grønne æbler, blomster, nødder og alt virker let, luftigt og fint balanceret. Der kommer også – som sidst en smule astronaut-is og lidt søde krydderurter.
Smagen er ren, let, sød, saftig læskende og har pænt med pæn mosesødme suppleret med lemon og grape, grønne æbler samt en fin citron- og æblesyre. Vinen har denne flotte balance mellem lidt sødme, bitterhed, frisk og let frugt. Det er vildt flot niveau for en Gutsriesling. 91 point.
Forhandles af Propperiet Vin Import, hvor en flaske koster 119 kr., mens prisen er 89,25 kr. ved køb af 12 flasker.