Tag-arkiv: 4½

2019 Bodegas y Viñedos Leza García, Leza García Reserva, Rioja, Spanien

2019 Bodegas y Viñedos Leza García, Leza García Reserva, Rioja, SpanienFra det familiedrevne vinhus Bodegas y Viñedos Leza García i byen Uruñuela i La Rioja Alta smager jeg nu en 2019 Leza García Reserva

Vinhuset er familieejet og er grundlagt i 1920 af Juan Leza Arenzana, har været drevet i 3 generationer og de har 110 hektar vinmarker i Valle del Najerilla nær Uruñuela, Ábalos, Alesanco og Hormilla fordelt på ikke mindre end 85 parceller.

Indtil år 2000 solgte familien egentlig blot deres vine bulk til andre producenter, men efter krisen samme år besluttede de at sælge og  markedsføre vinene under familiens eget navn.

I dag drives vingården af de 3 brødre Luis Fernando, Juan Ángel og Donato Leza, der som 3. generation overtog hele driften fra deres far Ángel Leza, som også havde bygget husets vinkælder.

Her smager vi deres 2019 Leza García Reserva, der er lavet på 90% Tempranillo og 10% Grenache fra husets egne vinmarker i 500-700 meters højde.

Høsten finder sted i den anden halvdel af oktober efter endt gæring er vinen lagret 24 måneder i amerikanske og franske egetræsfade og derefter yderligere 12 måneder på flaske inden den frigives på markedet.

Vinen har en duft af både frisk frugt, grønne noter og sødebrændte fade på én gang, der er solbær, blåbær, blommer, svesker, dadler og søde krydderier, et pænt aftryk fra fadene med engelsk lakrids, lidt bagepulver, vanilje, kanel og tørre papkasser.

I  munden er det fortsat en mørk vin, mener ikke ret fyldig, for den har en frisk frugt med brombær, hindbær, ribs og lemon, som giver snert, bid og noget syrligt, for syren virker også frisk, rustik med en smule peber samt en lys balsamico eddike med syrlig tørhed. Det giver 89 point.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 149,95 kr., mens prisen på tilbud er 99,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2022 Jean Gagnerot, Bourgogne Chardonnay, Bourgogne, Frankrig

2022 Jean Gagnerot, Bourgogne Chardonnay, Bourgogne, FrankrigJeg har jo efterhånden smagt mange vine fra Jean Gagnerot, der ikke er et decideret vinhus, men et brand, som ejes af den megastore vinkoncern GCF Group … og nu smager jeg en  Bourgogne Chardonnay i en årgang 2022 .

Denne vin er lavet med Chardonnay druer fra ler- og
kalkstensholdige marker i det sydlige Bourgognr nær Pouilly-Fuissé.

Når de afstilkede druer har gennemgået en nænsom pneumatisk presning, så gærer mosten køligt med temperaturstyring og efter endt fermentering er vinen så blot lagret sur lie nogle måneder.

I næsen er der en fedme, der ikke er voldsom, men delikat med saftige hvide stenfrugt af fersken, pærer og nektarner, hvor man virkelig fornemmer kraften fra sur lie lagringen. Der er croissanter, smør, ganske svagt lidt nødder … måske endda lidt tyk blomsterpollen.

Smagen er blød, cremet … har en lille sødbitterhed, der er ret dejlig, en blød syre, abrikos, fersken og grillet lemon, Der er både lidt peber og sødme … aldrig kompleks eller fancy, men fandens velsmagende, hvorved der er en vin, som alle vil kunne lide. 90 point.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 149,95 kr., mens vinen koster 89,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2022 Cecchetti Wine Company, Redtree Chardonay, Californien, USA

2022 Cecchetti Wine Company, Redtree Chardonay, Californien, USAJeg har før smagt vine i Redtree serien fra Cecchetti Wine Company og det har de andre gange været på Pinot Noir, men her smager jeg en 2022 Chardonnay.

Cacchetti Wine Company ejer ikke selv vingårde eller vinmarker, men opkøber druer og står for selve produktionen af vinene og blev grundlagt i 2007 af industri veteranen Roy Cecchetti og hans kone Rachael.

Roy har over 20 års erfaring med udvikling af brands indenfor vin og er sammen med svogeren Don Sebastiani nogle af profilerne bag Pepperwood Grove, som er et af de store vinmærker i USA.

Èn af grundene til successen er måske filosofien hos Cacchetti, nemlig at deres vine skal være forbrugervenlige samt have en fornuftig pris, som ellers ikke er det der er mest af i Californien.

Denne Chardonnay er der ikke så mange oplysninger om, men den er lavet med gæring på ståltanke og efter endt fermentering er vinen også lagret på ståltanke med egetræsstave.

Egestavene giver i hvert fald noget smørret fedme,  lakridskonfekt, vanilje, godt med hasselnødder, Nutella og så en svulstig fed frugt af dåsepærer, fersken, ananas, mango og papaya, tyggeguimmisødme samt fedme-

I munden er det samme historie … fløjlsblød, fed og voluminøs med nøddekompot, hasselnødder, mandler, ananassaft, papaya, fersken, pæremos og vingummibamser … alt pæn venlig, pleasende og glider igennem hele systemet uden mostand eller megen syre … 90 point.

Forhandles af Vinøen.dk, hvor udsalgsprisen er 99 kr., men er set til 79,95 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2023 Weingut Frank, Herrnbaumgarten Riesling, Weinviertel, Østrig

2023 Weingut Frank, Herrnbaumgarten Riesling, Weinviertel, ØstrigDer kom nu hurtigt endnu en hvidvin fra østrigske Weingut Frank i Herrnbaumgarten og det var en 2023 Herrnbaumgarten Riesling.

Druerne i høstet kølig om morgenen og så er der sket en lille premaceration over 8 timer.

Derefter er gæringen sket ved 18 grader på rustfrie ståltanke, hvor vinen også efter endt fermentering er lagret 5 måneder, suppleret med yderligere 2 måneder på flaske. Vinen har 5,4 gram restsukker pr. liter.

Duftmæssigt er det nærmest rosenblade dyppet i petroleum, fersken, grønne æbler, grillet lemon og citroner, københavnerstang og vinen virker saftig, læskende … en lettere opulent Riesling med disse tropiske elementer.

I munden er det lidt samme historie, men citronerne er grillede og dermed blidere og suppleres med tropisk frugt af fersken, papaya, syrlig æblemost, kvæde og en maskulin, mørkere syre, der giver et pænt og syrligfyldigt bid. 88 point.

Forhandles af Vinøen.dk, hvor en flaske koster 94,95 kr., mens prisen er 79,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2023 Weingut Frank, Herrnbaumgarten Grüner Veltliner, Weinviertel, Østrig

2023 Weingut Frank, Herrnbaumgarten Grüner Veltliner, Niederösterreich, ØstrigLige overfor den katolske kirke midt i byen Herrnbaumgarten i Weinviertel i det nordøstligste hjørne af Niederösterreich regionen i Østrig finder vi Weingut Frank og derfra smager jeg en 2023 Herrnbaumgarten Grüner Veltliner.

Vinhuset er grundlagt af forfaderen Mathias Fritsch i kølvandet på bondeoprøret i 1848, men drives i dag af seneste generation i form Harald Frank sammen med søsteren Katrin Frank. Harald overtog driften efter faderen Adolf og sammen driver familien i fællesskab 23 hektar vinmarker, hvor de bedste marker er Johannesbergen og Hoher Weg.

De dyrker primært Grüner Veltliner, men også druer som Welschriesling, Riesling, Pinot Blanc, Chardonnay samt de røde sorter Zweigelt, Pinot Noir, Merlot, Cabernet Sauvignon og St. Laurent.

Denne Grüner Veltliner er lavet med druer fra marker drevet efter bæredygtige retningslinjer og uden brug af pesticider. Vinen er lavet på rustfrie ståltanke, hvor vinen også efter endt fermentering er lagret 5 måneder, suppleret med yderligere 2 måneder på flaske. Vinen har 1,1 gram restsukker pr. liter.

I næsen er det en ung og frisk vin … der er masser af æbler i alle afskygninger … frisk, syrlige, gule og modne, æblesaft suppleret med en smule lemon og eksotiske frugter som fersken, mango, let selleri samt lidt sød sodavandsis.

Smagen er i samme afdeling … har dels en frisk stikkelsbæragtig frugt, men også mere tropiske frugter med fersken, ananas, mango og så eller masser af friske og sure citroner samt et grønt, urtet bid, men ellers en vis sødbitter tørhed … ganske fint … 89 point.

Forhandles af Vinøen.dk, hvor en flaske koster 94,95 kr., mens prisen er 79,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2019 Les Vignerons d’Uni-Médoc, Château Cabanieu Médoc, Bordeaux, Frankrig

2019 Les Vignerons d’Uni-Médoc, Château Cabanieu Médoc, Bordeaux, FrankrigOgså næste vin – en 2019 Château Cabanieu Médoc – kommer fra kooperativet Cave Saint-Jean à Gaillan-en-Médoc aka Les Vignerons d’Uni-Médoc.

Chàteau Cabanieu 2019 er levet på 53% Merlot, 43% Cabernet Sauvignon og 4% Petit Verdot, som kommer fra 16,9 hektar marker i Saint Zyans de Médoc kommunen … blot  få kilometer nord for Saint Estèphe.

Vinen skulle vistnok være både gæret i ståltanke og så formentlig også lagret i ståltanke, selvom kooperativet normalt lagrer deres vine på egefade i 6-12 måneder.

Duftmæssigt lidt mere balanceret end forrige vin, for der kommer lidt umamiagtige nødder sammen med en tør frugt af solbær, ribs og kirsebær sammen med cedertræ, fennikel, lakridsrod, violer, grafit, skovbund og balsamicoeddike.

I munden er vinen faktisk også lige mere balanceret … har en mere rund frugt, der er syrlige, sorte kirsebær, solbær, knust hindbær og så ribs, bitter lemon og sorte te-blade. Der er masser af tørhed samt tanniner, der er markante … men dog mere integrerede og dermed får du en fin Bordeaux vin med frisk, syrlig bid. 89 point.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 99,95 kr., mens prisen er 89,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2019 Château Prignac, Médoc, Bordeaux, Frankrig

2019 Château Prignac, Médoc, Bordeaux, FrankrigDer er vildt meget Bordeaux vin på markedet og priserne er under pres i nedadgående retning, så vi fortsætter da bare med endnu en af slagen en 2019 Médoc fra det lille familieslot Château Prignac.

Vinslottet ligger i Blaignan-Prignac og drives af ejeren Stéphane Cruchon, der samlet har 11 hektar marker i Médoc og bruger sin energi på at passe og pleje vinstokke og lave vine.

Som nu denne Médoc, der er lavet på 85% Merlot samt 15% Cabernet Sauvignon, som Stéphane Cruchon og resten af teamet
høster fra hans egne bæredygtigt certificerede marker. Vinen er fremstillet i en ren og frugtig stil med gæring og lagring på ståltanke.

Dejligt frugtrig vin … ribs, tranebær, hindbær, solbær suppleret med lakrids, fennikel, estragon, violer, grønne blade, mintchokolade samt en lemonagtig letbitter syre.

I munden er det en frisk Bordeaux vin … har masser af frisk frugt, er meget levende og sprælsk med rabarber, ribs og knuste hindbær, en pæn omgang tanniner, der giver kindheste og stor tørhed, men også en lille sødme, der giver vinen en fin balance. 90 point.

forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 99,95 kr., mens prisen er 89,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2023 Domaine Pansiot, Bourgogne Aligoté, Bourgogne, Frankrig

2023 Domaine Pansiot, Bourgogne Aligoté, Bourgogne, FrankrigNu er der igen kommet en hvidvin i glasset på den uglesete arbejderdrue Aligoté … så fra vinhuset Domaine Pansiot smager jeg næst en 2023 Bourgogne Aligoté.

Domaine Pansiot ligger i den sydligste del af Côtes de Nuits og tæt på grænsen til Côtes de Beaune tæt ved Corgoloin og holder til på en gammel vingård med imponerende kældre med rødder tilbage til 1700-tallet.

Domaine Pansiot har været kraftigt voksende siden Eric Pansiot startede ud på egen hånd i 1981 med små 4 hektar vinmarker. Det lille familie domæne har dog igennem de sidste 40 år opkøbt marker i Bourgogne bid for bid og ejer nu 18 hektar fordelt på hele 18 forskellige appellationer.

Huset er ekstremt alsidigt og formår at lave stor Gevrey Chambertin, 1er Cru Chardonnay fra Savigny-lès-Beaune og elegant Cremant de Bougogne til særdeles fornuftige penge. I dag er det datteren Emelie Pansiot, der har overtaget tøjlerne efter sin far.

Denne er selvfølgelig på 100% Aligote, som teamet hos Domaine Pansiot høster fra deres egner marker i Bourgogne. Efter høsten er druerne presset og gæringen er sket i ståltanke og der er vinen også bagefter lagret inden aftapning på flaske.

Duftmæssigt er det er grøn og frisk vin, hvor der mest er grape og lemonbitterhed samt en del melon, appelsinskal og samtidig meget tør, sandaltræ, muskatnødder … alt på en rustik og bondsk måde.

Sådan er smagen nærmest også … en skøn kombination af grape samt melon med denne en tør syre, grape, citroner, lemon, grønne æbler med masser af syre … ligeledes bondsk, landligt, rustikt og samtidig meget frisk. 90 point.

Forhandles af Supervin, hvor prisen er 199,95 kr., mens du ved køb af 6 flasker kan købe vinen til 82,95 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7

2023 Weingut Jakob Schneider, Melaphyr Riesling Trocken, Nahe, Tyskland

2023 Weingut Jakob Schneider, Melaphyr Riesling Trocken, Nahe, TysklandSjovt navn … men Melaphyr hedder denne Riesling vin fra Weingut Jakob Schneider eller helt korrekt en 2023 Melaphyr Riesling Trocken.

Melaphyr er en bjergart … en vulkansk sten, som har hulrum  fyldt med kvarts, feldspat, calcit eller andre mineraler.

Men hos Schneider kommer alle Riesling druerne til vinen fra markerne Felsensteyer og Rosenheck, hvor der netop er tilstedeværelse af vulkansk sten.

Vinen virker duftmæssigt blødere end Grauschiefer, men fortsat meget mineralsk og nu kommer der også lidt petroleum med og igen masser af sprælsk citronagtig syre og næsten ætsende duft. Der er grønne æbler og citroner.

I munden virker vinen let perlende, meget smagfuld og frugtmæssigt også stoppet med umodne grønne æbler og sure citroner … syren er vild og nærmest voldsom … pivfrisk, mineralsk og stram. 90 point.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 139 kr., mens prisen er 115 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2022 Scheid Family Wines, Souvenir Pinot Noir, Californien, USA

2022 Scheid Family Wines, Souvenir Pinot Noir, Californien, USALad os dog endelig fortsætte med mere amerikansk Pinot Noir, men er nu rykker længere mod syd til Californien, hvor vi i Greenfield i Monterey County finder vi det store vinhus Scheid Family Wines, der står bag 2022 Souvenir Pinot Noir.

Alle druerne kommer fra nogle certificerede og bæredygtige vin marker i Monterey. Vinen er så lagret 24 måneder på franske fade og heraf 30% nye fade.

Duftmæssig er der mindre amerikaner i vinen end normalt … har ikke helt samme amerikanersødme, men mere en smule sødme fra fadlagringen med kanel- og vaniljesukker, mælkechokolade, karamel og kaffebønner, mens frugten er søde kirsebær og jordbær tilsat lidt grønne noter, let mentol, nelliker, grønne krydderurter og cedertræ.

I munden kommer sødmen dog mere frem, men det er samtidig med noget peber og saftig frisk frugt. Det er søde jordbær, rabarber, ribs og lyse kirsebær med en smule frisk bitter lemon. Det er første gang, at jeg smager Souvenir med helt europæiske træk, der virkelig bare klæder vinen, der fortsat er venlig med candyfloss og vanilje, stor saftighed og blød venlighed. 90 point.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 139,95 kr., mens prisen er 79,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7