Lørdag stod den atter på byggemøde, og sjakbajs Falk havde linet ikke mindre end 14 forskellige vine op, så grundlaget for både en god omgang gætte vinland og druer, vinsnak samt en større brandert var absolut til stede. Og lad os da endelig kaste os ud i en beskrivelse af de mange vine, og vi starter ganske hårdt i Tyskland, nemlig med denne charmerende Rotlack Riesling Kabinett Trocken fra vinhuset Schloss Johannisberg i Rheingau.
Schloss Johannisberg ligger ved byen Geisenheim i delstaten Hessen i Rheingau-distriktet. Det ligger malerisk på en af de stejleste, sydvendte skråninger ned mod Rhinen, og slottet har en lang og spændende historie.
Omkring år 1100 blev der på stedet bygget et benediktinerkloster. I forbindelse med Wienerkongressen 1814-15 skænkede den østrigske kejser godset til sin kansler, fyrst Klemens von Metternich, i hvis slægt det er blevet nedarvet. I forbindelse med 2. Verdenskrigs afslutning blev slotsbygningerne totalt udbombet, men er siden genopført omkring 1970.
Der er dyrket vin på slottets op til 50 grader stejle skråning i over 900 år og siden 1720 har det udelukkende handlet om Riesling. Det var også her på slottets 35 hektar vinmarker, at den ædelt søde vin blev produceret for første gang, da myndighederne i 1775 kom for sent med høsttilladelsen. Med historisk held prøvede man at se, hvad man kunne få ud af af vinificere de rådne druer, og det blev til den første vin af den typen vi i dag kalder Spätlese.
I 1787 var det også her, at man for første gang nåede op på det sødmeniveau, som vi i dag betegner Auslese. Herefter blev det et mantra at fremstille ædelt søde vine, og da en pludselig hård nattefrost ramte Schloss Johannisberg i december 1858, var det også her, at man for første gang pressede de frosne druer til Eiswein.
Vinen her er husets Rotlack Riesling Kabinett Trocken, og navnet Rotlack kommer ikke fra markens navn, men er derimod et historisk levn. I gamle dage fandt man på at forsegle flaskerne med lak i forskellige farvenuancer for at holde styr på de mange forskellige sødmegrader i de forskellige vine. Og i dag lever systemet videre i bedste velgående, og alle flasker er påsat farvestrålende kapsler efter følgende skala:
Gelblack = Qualitätswein
Rotlack = Kabinett
Grünlack = Spätlese
Rosalack = Auslese
Rosa-Goldlack = Beerenauslese
Goldlack = Trockenbeerenauslese
Blaulack = Eiswein
Endelig er der en Silberlack, som lidt udenfor nummer, men referer til markens kvalitet, det som andre steder også benævnes “Erstes Gewächs” eller “Grosses Gewächs”.
Lad os smage vine med den røde top. Duftmæssigt friskhed … vinen er fortsat lidt ung, og der er ikke megen petroleum, men lidt citrus, grape, grønne æbler og som nævnt meget frisk. Smagen er let perlende, og med fin sur/sødme balance og dejlig mineralitet.
Købt i Tyskland, pris på slottet er omkring 19€
Ved et besøg på Vinoteket i Grenå kan man vælge at nyde en vin fra butikken til sin mad. Så koster det alene omkring 100 kr. oveni vinens pris, se sådan burde alle restauranter gøre det. Så kan man få god vin til maden i stedet for billige “husets vine”, som man rask betaler 200 kr. for … men koster 20-30 kr. i Metro.
Så skal vi atter tilbage til Solaria Azienda Agricola Patrizia Cencioni, nemlig med denne Brunello di Montalcino DOCG. Nu har jeg jo lige skrevet om vingården, så det meste er vel egentligt skrevet. Det er jo vingården, som ejes og drives af Patrizia Cencioni, og hun er en aktiv kvinde. Patrizia opnåede 3 glas i Gambero Rosse i 1997, og siden dengang har hun været én af de producenter, som man holder godt øje med.
Videre til næste vin, en Pietricci IGT fra vinhuset Pianese. I den lille by Capalbio, kun et par kilometer fra kysten finder vi Azienda Agricola Pianese eller Azienda Agricola Vinicola di Giancarlo Di Fonzo, som det også hedder.
Så blev det min tur til at bidrage til festen, og det gjorde jeg med denne Do Ut Des IGT fra vinhuset Fattoria Carpineta Fontalpino. 3 glas i Gambero Rosso og 94 point af Wine Spectator, men mest af alt fordi jeg elsker supertoscanere.
Med næste vin foretog vi et stilskifte … vi er nemlig hos vinhuset Marques de Griñon, og vinen Paul havde valgt herfra var intet mindre end deres topvin Emeritus.
Første vin … traditionen tro en hvidvin var denne Colección 125 Chardonnay fra vinhuset Bodegas Chivite. Chivite ligger i Narvarra området, hvor der altid er produceret vine af høj kvalitet, men i særdeleshed hos Chivite, som er én af områdets mest berømte pionerer. Chivite familien kan faktisk spore sine aner helt tilbage til 1647.
Næste vin fra bestyrelsesmødet var denne Medalla Real 1987 Retro Edition fra det kendte vinhus Santa Rita i Chile.
Lørdag stod den igen på vin … og igen en vin fra online vinfirmaet 
Som Alsaces bidrag til en Riesling havde formand Leif valgt en Grand Cru Osterberg fra vores gamle ven på Domaine Agapé Vincent Sipp, og det er bestemt et klogt valg, for Vincent laver simpelthen fremragende vine. Vi har her på bloggen jo tidligere stiftet bekendskab med Vincent, nemlig da jeg smagte hans