I sidste sæt startede vi med denne Barolo Bussia Dardi Le Rose fra vinhuset Poderi Colla, der ligger lidt syd for den lille by San Rocco Seno D’Elvio og samtidig også kun få kilometer syd for Alba.

Colla familioen har været vinbønder helt tilbage til 1703, hvor Carlo Colla sammen med sin Stefano solgte tønder med vin, men det var dog først i 1778, at Carolos barnebarn Pietro Colla købte en vingård med tilhørende vinmarker i San Giorgio di Castiglione Tinella, at familien fik et rigtigt vinhus.

Colla familien spillede i mange år en fremtrædende rolle i Piemonte, hvor de både producerede almindelige vine samt mousserende vine, og det var specielt Bebbe Colla, som satte sit mærke på historien.

Sammen med sin fader skrev han bl.a. en bog om den historiske vinproduktion i Barolo og købte også i 1956 vinhuset Prunotto, som han – sammen med broderen Tino –  endte med at gøre verdensberømt.

Bebbe og Tino solgte dog i 1994 Prunotto til Antinori familien og gik på pension. Imidlertid overdrog de to gamle vinmagere, deres gamle marker, som familien altid havde ejet til Tinos søn Pietro og Bebbes datter Frederica. Og det blev starten på Poderi Colla.

Samlet har vingården omkring 50 hektar jord, hvoraf dog alene 26-28 hektar er vinmarker,. Det er faderens oprindelige 3 parceller på markerne Cascine Drago i San Rocco Seno d’Elvio di Alba, Tenuta Roncaglia i Barbaresco og Dardi Le Rose i Bussia di Monforte d’Alba.

Derudover har Pietro og Frederica også købt en mindre parcel på marker Bricco Bompè, i Madonna di Como af Alba. På billedet ovenover kan I se Pietro, Frederica samt gamle Tino, som fortsat hjælper den yngre generation.

Her smager vi så deres 2013 Barolo Bussia Dardi Le Rose, hvor druerne kommer fra deres parcel på Bussia marken, hvor druerne er høstet manuelt, derefter afstilket og knust inden gæring med en maceration i 12-15 dage. Gæringen sker ved omkring 30 grader og efterfølges af en malolaktisk gæring og lagring på egefade i 24-28 måneder.

Næsen er fin … ribs, jordbær, violer, blomster, rosenblade, solcreme, dejlig syrlig og moden, lys frugt, lidt lakrids, mynte, et lille strejf af appelsinskal, mineralske elementer, læder samt svagt lidt ristede krydderier. Meget indbydende næse.

Smagen er lidt i samme boldgade, ribs, hindbær, lyse blommer, lidt sødme, lakrids og meget blød, rund og ren. Det er endda lidt vanilje, mens taninnerne er blide og godt integrerede.

Ikke fundet en importør, men prisen skulle ligge på omkring 400-450 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7

Næste vin blev en 2013 Barolo Bussia fra Azienda Agricola Silvano Bolmida, som ligger et par kilometer nord for Monforte d’Alba, faktisk på adressen Località Bussia, altså lige ved den berømte Barolo mark, som druerne til denne vin kommer fra.

Azienda Agricola Silvano Bolmida er reelt grundlagt i 1999, da Silvano Bolmida overtog familieforetagendet … en lille vingård med 5 hektar beliggende i Bussia di Monforte d’Alba. Silvano var i 1987 blevet uddannet ønolog og havde efterfølgende arbejdet 12 år hos et af de kendte Barolo vinhuse inden han startede for sig selv.

Der laves alene rødvine hos Silvano … 6 forskellige på henholdsvis Dolcetto, Barbera og selvfølgelig Nebbiolo. Denne Barolo Bussia er husets topvin, hvor druerne kommer fra Silvanos 2 hektar parcel på Bussia marken, hvor vinstokkene er omkring 50 år gammel.

Vinen er lavet meget traditionelt med vild lang maceration … hele 4 uger, hvorefter vinen lagrer 1 år i barriques, efterfulgt af 2 år i store 500 liters tonneaux inden yderligere 14 måneder på flaske inden frigivelse. Jeg har tidligere smagt vinen … blot i en årgang 2006.

Næsen er lettere animalsk med lidt mødding, overmoden havregrød, et kornlager, risotto lavet på speltkerner, kirsebær, ribs og lyse blommer. Der er også lidt svampe, lakrids og tør jord.

Smagen er egentlig okay blød og cremet, men med lidt ler, lidt jern og nogle mineralske elementer. Der er fint med tanniner, men vinen skiller sig ikke så meget ud … drukner lidt i mængden og jeg lander på 90 point, svarende til 5 Thumbs Up.

En årgang 2009 kan købes hos Supervin til 300 kr., hvis du køber 6 flasker. Jacob havde købt denne til 285 kr.

Vinanmeldelse 5/7

Paolo Scavino regnes også blandt de store Barolo producenter … en af de progressive Barolo Boys modernister sammen med navne som Elio Altare, Chiara Boschis, Rivetti og Roberto Voerzio. Vi skulle selvfølgelig også smage en vin fra Scavino, hans 2014 Barolo Cannubi.

Paolo Scavino ligger på adressen Via Alba Barolo i Castiglione Falletto. Huset er grundlagt i 1921 af Lorenzo Scavino sammen med hans søn Paolo, men drives i dag af Enrico Scavino, som med 4. generation i form af hans døtre Enrica og Elisa.

Enrico Scavino startede selv med at arbejde i vinhuset som 10-årig i 1951 og fik således vinen ind med modermælken. Frem til 1955 havde familien blot solgt deres druer til nogle af de store vinproducenter, men det ændrede Paolo og Enrico.

Fra årgang 1964 har vinhuset udelukkende produceret, flasket og solgte vinene under eget navn. Enrico bærer i høj grad fortjenesten for, at vinhuset Paolo Scavino hører blandt de bedste producenter og at vinene fra Barolo i dag er blandt de mest efterspurgte i hele verdenen.

Paolo Scavino befinder sig helt klart ved modernisternes side og faktisk har Enricos banebrydende og meget moderne principper for vinifikation været en klar medvirkende årsag til debatten. Siden 1980’eren har Scavino anvendt state-of-the-art teknologi i alle led i produktionen og derudover selvfølgelig også brug af barriques i kælderen.

Paolo Scavino ejer 30 hektar vinmarker i Barolo området, fordelt på 20 historiske marker i Castiglione Falletto, Barolo, La Morra, Novello, Serralunga d’Alba, Verduno og Roddi.

Her smager vi – som sagt – Scavinos Barolo Cannubi, hvor druerne kommer fra husets Cannubi mark, hvor vinstokkene er plantet tilbage i 1946 og giver en ganske lavt udbytte.

Vinen har gæret i rustfrie ståltanke med forholdsvis lang maceration, mens den malolaktiske gæring sker i små træfade. Derefter er vinen lagret … først i nye franske barriques og derefter omstikkes den til større tonneau fade.

Det blev aftenen mærkeligste næse … nærmest lidt skaldyr hos fiskehandleren, lidt bark, båndsalat i et gammelt kassettebånd, som er blevet for varm i båndoptageren, cykelslange, frisk hø og halm, stikkelsbær, en skal fra en vandmelon, der har ligget for længe i solen, nogle grønne elementer og en lys frugt, som forsvinder mellem de mange specielle noter.

Det sjove er dog, at vinen egentlig smager ganske godt, mens frugten virker en kende mørkere, end jeg måske havde forventet, nærmest med lidt blåbær. Det er dog en meget grøn og kantet Barolo og endte også som aftenens dårligste på point. Houlberg bedømte vinen til 87 point aka 4 fingre med svag pil op.

Forhandles af Sigurd Müller Vinhandel og prisen for en flaske ligger på omkring 600 kr.

Vinanmeldelse 4/7

Vietti ligger i Castiglione Falletto i Langhe og er et historisk, anerkendt vinhus og denne Barolo Ravera fra Vietti var da også en af aftenen dyreste vine.

Vinhuset er oprindelig grundlagt i 1873, men det var først i 1919, at Mario Vietti startede med at flaske og sælge sine vine i det meste af Italien  og fik dermed skabt en god forretning. Det blev dog hans svigersøn Alfredo Currado – gift med Luciana Vietti – der i 1952 overtog driften og fortsatte med at producere kvalitetsvine, og samtidig den første til at vinificere enkeltmarksvine fra hans vinmarker Brunate, Rocche og Villero.

Det var nyt på daværende tidspunkt og Alfredo Currado gjorde således Vietti til et af tophusene i Piemonte. Han var samtidig et af de første vinhuse, som begyndte at eksportere vine til det amerikanske marked.

Alfredo blev også kaldt Arneis’ fader, da han i 1967 investerede en del tid og midler på at forstå og udvikle den næsten glemte druesort, som i dag trivles i bedste velkommende i specielt Roero området.

Det var også Alfredo Currado, som sammen med hustruen Luciana i 1970 startede med at få italienske kunstnere til at udsmykke nogle af etiketterne på deres vine … en praksis, som fortsat eksisterer.

Siden 1990 har det været Alfredo og Lucianas søn Luca Currado, som har stået for driften og produktionen. Han er uddannet ønolog og har efter sin uddannelse arbejdet i henholdsvis Bordeaux og USA, inden han overtog driften fra sin far. Han får dog hjælp fra sin svoger Mario Cordero, som står for markedsføring og salg.

Vietti har samlet 35 hektar vinmarker, hvorfra de laver ikke mindre end 17 forskellige vine.

I 2016 blev Vietti imidlertid solgt til Krause familien … de driver en kæde dagligvarebutikker i USA og elsker Barolo. De købte også året før et andet Barolo hus, nemlig Enrico Serafino. Det er dog aftalt, at både Luca Currado og Mario Cordero uændret skal fortsætte driften af Vietti.

Her smager vi altså husets Barolo Ravera, som er kommer fra Viettis 3 hektar store parcel, hvor vinstokkene i gennemsnit er 36 år gamle … dog med enkelte plantet helt tilbage i 1935.

Efter høst knuses druerne og gærer i rustfrie ståltanke i 4 uger med fuld skindkontakt. Efter de4 uger gennemgår vinen malolaktisk gæring i egefade, hvor vinen også lagrer 30 måneder.

I næsen byder Viettis Barolo Ravera på violer, roser, meget stringent og rank næse, som også giver ribs, mentol, kampfer, læder, trøfler, lidt chokolade og gær?

Smagsmæssigt viste Vietti en sindssyg tørhed og endnu vildere tanniner. Den er simpelthen bare mega-tør og syren er meget streng. Frugten smager mørkere end duften indikerede, men sammenlagt er det bestemt godkendt. En 5’er med pil op.

Forhandles bl.a. af Niche Vine, hvor en ældre årgang koster 1.150 kr., mens Jacob vist havde givet 1.270 kr. for denne 2013’er.

Vinanmeldelse 5/7

Kampen om aftenens bedste Barolo stod mellem to vine fra Bussia marken, nemlig La Biòcas 2013 Barolo Bussia og så den tilsvarende fra Parusso, der nærmest ligger på Bussia marken oppe på bjerget Bricco Rovella med udsigt til slottet Perno mellem byerne Castiglione Falletto og Monforte d’’Alba.

Vinhuset er grundlagt i 1901, hvor Gaspare Parusso købte sin første vinmark Mariondino, men senere i 1925 fik sin egen vingård Rovella ovenfor Rocche vinmarken. Det var dog sønnen Armando Parusso, der i 1971 startede med at lave, flaske og sælge vinene under eget navn … før det blev druerne blot solgt bulk og resten anvendt til vine, som blot blev drukket i familien.

I dag er det 3. generation i form af Tiziana og Marco Parusso, der driver vingården. Marco afsluttede sin uddannelse til vinmager i Alba i 1986 og arbejde en årrække sammen med faderen, hvor de bl.a. nogle år senere købte marken Munie på Bussia.

Samlet har familien 20 hektar vinmarker fordelt på de tre marker Bussia, Mariondino og Mosconi. De laver omkring 120.000 flasker vin årligt på Parusso, herunder altså denne Barolo Bussia, der endda også laves i en Riserva udgave.

Vinen er lavet ved, at vinen – efter presning – får en lang maceration og gæringen sker alene med druernes naturlige gærceller. Vinen er efter endt fermentering lagrer i barriques i 18 måneder med bærmen og efter aftapning på flaske yderligere 6 måneder.

Igen er det en blomsterrig, floral, let og vild indtagende næse … håndsæbe, roser og blomsterne er næsten på epo og vildt dragende. Der er ristede løg, hasselnødder, mynte, mens frugten er kirsebær, jordbær, lidt Kongen af Danmark bolsjer og igen smuk, let, blid som feminine blonder, broderier og hvide kniplinger.

Smagen er blød, blid og gud fader, hvor det smager godt. Det er næsten svævende og smeltende, elegant med moden, aromatisk og lys frugt, en snert kanel og vanilje, silkefine tanniner og en – uha – mosterblid og lang eftersmag. Det smager rasende godt. Det blev 97 fede point og rammer dermed lige netop 6½ lette og nysgerrige Houlberg fingre.

Forhandles af KB Vin, hvor en flaske koster 654 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7

Denne Barolo Cannubi fra Serio & Battista Borgogno overraskede vist alle omkring bordet ud fra pris i forhold til kvalitet. På den måde vandt vinen vel egentlig sin egen lille pris som best buy of the day.

Azienda Agricola Borgogno Serio Boffa Federica e Bolla Emanuela ligger på adressen Via Crosia i Barolo … faktisk på toppen af Barolos mest berømte vinmark Cannubi. Den lille traditionelle vingård er grundlagt i 1897 af Cavalier Francesco Borgogno og har i dag været i samme families eje i 5 generationer.

Det var hans efterkommere, brødrene Serio og Battista Borgogno, der i 1960’erne og 70’erne fik vendt produktionen fra kvantitet til kvalitet. I dag ledes vingården af Serios døtre Anna og Paola og Paolas datter Federica.

Det er Annas mand Marco og deres datter Emanuela, der regerer i kælderen, siden 2012 hjulpet af ønologen Luca Sarotto. Vinhuset har ikke så mange hektar … driver alene 7 hektar, hvoraf en del endda er endda er lejede.

Vinmarkerne ligger i Barolo, Novello og Diano d’Alba, men de ejer dog selv 3 hektar på toppen af Cannubi, og der er derfra, at druerne til denne vin kommer.

Alle druer høstes i hånden og vinfremstillingen er traditionel med gæring på store trætanke efterfulgt af en lang lagring på store slavonske egetræsfade. Vinene aftappes ufiltrerede. Stilen på familiens vine er traditionel med flot mineralitet og masser af karakter.

Denne følger dette mønster … gæring 30-40 dage i egefade, mens den malolaktiske gæring står i rustfrie ståltanke. Vinen er lagret 30 måneder i 25-50 hektoliter store egefade. Der er lavet omkring 19.000 flasker af denne vin og alle er nummererede.

Næsen afslører, at dette er en lys og lidt feminin Barolo, blomster, sæbe, let og syrlig, noget grønt, peber, sød tobak,  hindbær, ribs og i det hele taget lys i frugten. Det er samtidig en meget imødekommende duft.

I munden er vinen dog knap så feminin og i så fald, så er det en streng kvinde, tør, nøjeregnende og en smule irettesættende. Tanninerne er tydelige og markante, men ikke helt vildt. Der er ribs og tranebær, kirsebær, mineraler, krydderier og alt er meget godt skruet sammen. Det blev 92 point … eller omsat til fingre 5½ … sådan lige.

Forhandles af Philipson Wine, hvor en flaske koster 299,95 kr., mens prisen ved køb af 12 flasker er 249,95 kr. Det er fandeme billigt for denne lille perle.

Vinanmeldelse 5,5/7

Azienda Agricola G.D. Vajra har vi også mødt flere gange her på Houlbergs Vinblog. Til Barolo terroir smagningen var det husets 2013 Barolo Ravera, som repræsenterede vinhuset fra Vergne i herlige Piemonte.

Druerne kommer selvfølgelig fra Ravera marken, den vigtigste mark i Nevello. Druerne sorteres ved håndkraft … faktisk hele 3 gange, nemlig ved høst, på sorteringsbordet og igen efter afstilkningen. Gæringen sker i specialdesignede gæringskar med daglig punch-down og 45 dages maceration. Derefter en malolaktisk gæring i rustfrie ståltanke, hvorefter vinen er lagret 31 måneder på store slavonske egefade.

I glasset har vinen ikke helt samme farve, som faktisk alle de foregående, for den er ikke sådan lys med småbrune nuancer, men langt mere lilla. Næsen har klart en animalsk side, sådan lidt armsved kombineret med duften fra et Panodil pilleglas, røde blommer, mørke kirsebær, blæk, grafit og tjære. Der er grønne urter, mynte, roser samt svagt læder.

Smagsmæssigt er frugten kirsebær, hindbær med et strejf af lidt enebær, frugtmæssigt til den lidt mørkere side af en Barolo, og det suppleres med lakrids, tjære og tobak. Der er en vis saftighed over vinen og den har stenet, mineralsk smag … nærmest med jord og ler, rustik og noget kraftig. Det er klart en 5’er med pil op.

Forhandles af H.J Hansen Vin / Vinspecialisten, hvor en flaske koster 560 kr.

Vinanmeldelse 5/7

Det store vinhus Marchesi di Barolo har jeg skrevet om flere gange her på bloggen. Deres Barolo Cannubi har jeg også smagt tidligere, senest i årgang 2008, men nu er det altså i en ung årgang 2013.

Hvis du vil læse mere om Marchesi di Barolo eller Cantine Dei Marchesi Di Barolo, som den helt korrekt hedder, så søg efter et af mine andre indlæg om vinhuset her på Houlbergs Vinblog. I stedet kigger vi denne gang blot på denne Barolo Cannubi, hvor druerne kommer fra 6 forskellige parceller på Cannubi, nemlig plot nr. 44, 170, 219, 231, 235 og 242.

Da Marchesi di Barolo var den store fortaler for, at alle vine på den store Cannubi bakkekam må sælges under betegnelsen Cannubi og uden tillægsbetegnelser, som vil jeg gætte på, at de nogle slots ligger udenfor den centrale del af Cannubi marken.

Druerne håndplukkes, knuses og afstilkes. Gæringen sker derefter i temperaturstyrede rustfrie ståltanke med 10 dages maceration. Efter endt gæring overføres vinen til cementtanke, som er foret med glasfiber og isoleret med kork … der hviler vinen en periode inden en 2 måneder malolaktisk gæring, der ændrer den hårde æblesyre til mælkesyre.

Derefter lagrer vinen på fad i 2 år … en del i slavonske 30 og 35 hektoliter egefade og en del i franske barriques. Derefter samles vinen i de store egefade og tappes på flaske, hvor den lagrer yderligere et år inden frigivelse.

Næsen er lidt nutty … altså med lidt nødder, sandkage, men også lidt læder, violer, kirsebær, stikkelsbær, ribs, fennikel og svag kanel. Den er også lidt flæsket i udtrykket, klart en mere maskulin Barolo. Der er kalkagtige mineraler og måske lidt sort kul.

Smagsmæssigt en god præcis Barolo, meget tør og der er godt med tørre tanniner, som klart dominerer en kende for meget endnu, men det vil alderen klart hjælpe med. Frugten er fin lys og moden, der er lidt jern og mineraler, men ellers sådan lidt ligeud … eller sagt på anden måde, så smager det godt uden at vippe mig af stolen.

Forhandles af H.J Hansen Vin / Vinspecialisten, hvor en flaske koster 550 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7

Den anden vin fra La Biòca var deres 2013 Barolo Bussia og i mine øjne den bedste vin denne aften. Det smager bare helt freaking vildt godt.

Druerne til vinen er høstet på en parcel på Bussia marken med et udbytte på 45 hektoliter pr. hektar. Markerne er ejet af en  nabo … eller rettere sagt, så var parcellerne ejet af en nabo. La Biaòca købte druer fra 2 naboer og begge er døde … den ene i et grimt traktoruheld og den anden – som leverede druerne fra Bussia parcellen – af alderdom. Imidlertid var aftalerne kun mundtlige og arvingerne brød samarbejdet og dermed kan La Biòca uheldigvis ikke længere få druer fra marken. Dermed blev denne 2013 Barolo Bussia eneste årgang af vinen, hvilket faktisk nærmest er katastrofalt,

Vinen er lavet ved, at druerne knuses og ligger i kold udblødning et par dage inden gæring sker åbne rustfrie stålkar i løbet af 7 dage med 25 dages post maceration. Vinen har derefter lagret 30 måneder i nye franske 300 liters egefade. Der er kun lavet 936 flasker af denne lækre vin … og 88 magnumflasker.

Næsen er aromatisk med moden, lys frugt … den sidder sgu lige i skabet. En tæt, lys og moden frugt med jordbær, kirsebær, brombær, violer, blomster, tobak, kampfer, svag fennikel samt et klart aftryk af egetræ. Det er en velduft uden lige … vedkommen, pirrende, let og yndig.

I munden er vinen et kongeglas … føj hvor det smager godt. Det er blidt og balanceret, tanninerne er fortsat markerede, men smelter egentlig pænt sammen i munden. En total velsmag breder sig i munden, blidt, forførisk og guddommeligt. Det er både robust og feminint, men hvor smager det sindssygt godt. Modent, lyst, elegant og savlende lækkert. WAOW.

Forhandles af Propperiet Vin Import, hvor en flaske koster 699 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7

Sidste vin i første sæt var en 2014 Barolo Cannubi fra den smukke og arbejdssomme Chiara Boschis, som driver det gamle vinhus E. Pira & Figli. Chiara i den vestlige del af Barolo by,

E. Pira & Figli er grundlagt af Pira familien, som producerede vin i gennem mange, mange generationer. Imidlertid medførte en lang række dødsfald i familien, senest med den tragiske død af Luigi Pira, at hans søstre stod tilbage med ejerskabet og de kunne ikke selv drive huset videre.

De solgte derfor vingården til nogle venner af famlien, nemlig Boschis familien, som var villige til at fortsætte driften i Luigi Piras ånd, altså virkelig traditionel produktion, hvor druerne trampes og vinen laves uden nogle tekniske hjælpemidler overhovedet.

Siden 1990 har det været Chiara Boschis, som har drevet E. Pira & Figli. Hun er egentlig uddannet indenfor økonomi, men havde inden overtagelsen fulgt hendes brødres arbejde på familiens store og klassiske Barolo hus Borgogno aka Giacomo Borgogno & Figli.

Chiara er således del af den gamle Borgogno familie og hun var i 1990 den første kvindelige ejer og vinmager i det ellers meget konservative Barolo. Faktisk har hun også en hovedrolle i filmen Barolo Boys om revolutionen i Barolo i 1990’erne.

Samlet har Chiara Boschis 6 hektar vinmarker, herunder 2,5 hektar ved Barolo, nemlig med 2 hektar på den berømte mark Cannubi og Cannubi San Lorenzo samt 0,5 hektar på marken Via Nuova.

De sidste knap 4 hektar ligger ved Cinterni i Monforte d’Alba. Det er således et ganske lille vinhus med en meget beskeden produktion på kun 12.000 flasker årligt.

Chiara har en klar idé om, hvad hun vil opnå med hendes vine, nemlig en sammensmeltning af den ekstraordinære kraft af Barolo med elegance og intens aromaer. Hun arbejder efter målet med streng grøn høst, nøje udvælgelse af druerne, nøjagtig vinifikation, forkortet maceration og lagring på barriques.

Hmmm, man kan vel – uden nødvendigvis at hænge labels på – sige, at Chiara i produktionen i dag læner sig mere op ad modernisterne end det ophav, som egentlig var det oprindelig grundlag i E. Pira & Figli.

Der laves 5 forskellige vine, nemlig en Dolcetto d’Alba, en Barbera d’Alba, en Langhe Nebbiolo og så to Baroloer, en Barolo Via Nuova og denne Barolo Cannubi.

Til vinen bruges kun druer fra hjertet af skråningen, blot 1 hektar. Ingen klaring, ingen filtrering, malolaktisk gæring i nye små egefadei samlet 2 år og derefter minimum 1 år på flaske. Det er en meget efterspurgt vin og salget er stærkt rationeret.

Næsen er en anelse floral med blomster, roser og sæbe, modne kirsebær, lyse blommer, tjære, træ, mandler, svag læder, men det dufter virkelig nice.

Smagsmæssigt er det virkelig blødt. Der er kirsebær, god struktur, en levende og moden syre, poleret tanniner. Det er sådan, at vinen giver helt vildt, men det smager virkelig godt, har mineralsk bid og en lys og pirrende nerve. Det er klart en 5’er med pil op.

Forhandles af Erik Sørensen Vin, hvor en flaske koster 700 kr.

Vinanmeldelse