2010 Domaine de la Guicharde, Côtes du Rhône Villages Cuvée Genest, Rhône, Frankrig

2010 Domaine de la Guicharde, Côtes du Rhône Villages Cuvée Genest, Rhône, FrankrigVinsmagningen tirsdag på arbejdspladsen bød på 2 dejlige vine fra Jysk Vin. Første vin var denne Côtes du Rhône Villages fra vinmagerne Isabelle og Arnaud Guichard Hameau, fra vinhuset Domaine de la Guicharde i byen Derboux ved Mondragon, ca. 15-20 km. nordvest for Orange.

Domænets bygninger og vinmarker er placeret på et historisk sted, idet resterne af Katharernes Chateau Derboux kan ses flere steder. Disse bygninger blev nedrevet i 1228. Ellers er domænets historie som vingård ikke så gammel. De første vinstokke blev plantet på stedet i 1960. I dag er der omkring 45 hektar med vin. Isabelle og Arnaud Guichard overtog ejendommen i 1988.

Markerne er certificeret agriculture biologique fra 2011 og drives efter biodynamiske metoder. Mistralen hjemsøger hyppigt området, så det er kun på helt specielle steder, at vindyrkning er mulig pga. undergrundens rigdom. Der høstes både mekanisk og manuelt, og vinfremstillingen er helt traditionnel.

Vinen her er deres Cuvée Genest, lavet på 60% Grenache 40% Syrah.

Duftmæssigt fanger jeg lavendler, lakrids … Rhône … hvid peber. Smagsmæssigt en god balance, fin tannin, frugtrig og alt i alt en dejlig vin. Meget ligefrem og et fint glas Rhône.

Købt hos Jysk Vin til 78 kr.

Vinanmeldelse 4/7  

2008 Kalleske, Pirathon Shiraz, Barossa Valley, Australien

2008 Kalleske, Pirathon Shiraz, Barossa Valley, AustralienWeekendens sidste vin blev en australier fra den dygtige Troy Kalleske.

Kalleskes vingård stammer helt tilbage fra 1853 og Troy er da også 7. generation på vingården. Den første vinmark blev tilplantet i 1875, og denne mark, opkaldt efter Troys forfader “Johann Georg Shiraz” er i dag stadig aktiv og selvfølgelig husets ældste vinmark. Vingården ejer i dag omkring 50 hektar vinmarker, hvor gennemsnitsalderen er på mere end 50 år. Disse gamle vinstokke i forskellige parceller har igennem mange år leveret nogle af de bedste druer til Penfolds og gør det stadigvæk.

Efter de seneste års serie af strålende vine må har vingården i 2010 endnu et es i ærmet. I 2008 udløb kontrakterne for hele tre store blokke af gamle Shiraz stokke, som de sidste mange år har været selvskrevne til Penfolds flagskib “Grange”. Druerne fra disse marker vinificerer Kalleske nu til vinen “Eduard” Shiraz, der har premiere i 2008 årgangen.

Troy overtog vingården i 2002 og siden overtagelsen har Kalleske allerede etableret sig som en strålende stjerne i Barossa. Han lægger ikke skjul på, at hans mål er at lave vine, der karakterfyldt udtrykker de terroirs, de stammer fra.

Driften af Kalleske’s vinmarker styres af Troy’s far John. Kalleske anses for den måske førende økologiske drueproducent i Australien: Der arbejdes helt økologisk uden brug af kunstgødning, herbicider og pesticider, hvilket sikrer, at hver vinmarks karakter ene og alene bestemmes af den naturlige biologi og flora, der hersker i den. Årsagen til denne filosofi er, at man ønsker at dyrke druer, der ikke er præget af kunstige aromaer, men videregiver vinmarkens beskaffenhed, mineralitet og mikroklima. Samtidig er håndarbejde obligatorisk igennem hele året og under høsten.

Denne naturtankegang gælder også i vinkælderen. Troy Kalleske ønsker på bedste vis at guide druerne ned i flasken. Vinene skal være autentiske og gengive druernes naturlige karakter samt afspejle de vinmarker, de stammer fra. Derfor bruges kun helt traditionelle redskaber som kurvepresse og åbne gæringsfade. Vinene spontangæres i vid udstrækning med naturlige gærstammer, ligesom man er meget tilbageholdende med brugen af nye fade, da Troy ikke ønsker at ødelægge druernes rene smag med egetræ. De første års succes har nu tilladt, at også Troy Kalleske’s bror, Tony Kalleske, har kunnet indtræde i firmaet, ligesom man har kunnet investere i opførelsen af et nyt hus til lagring af fade. Dermed kan Troy Kalleske udelukkende fokusere på at lave de bedst mulige vine under mere ideelle forhold.

Udover vine, lavet på druer fra Kalleske’s egen gård, har Troy Kalleske i de sidste par år arbejdet på et andet projekt. “Pirathon” er græsk for “top” og oversættes ellers med spir eller tårn. Vinen laves af Kalleske, men med druerne fra forskellige marker i den nordvestlige del af Barossa, som Troy Kalleske mener er den bedste region for australsk Shiraz, og hvis navne ringer som domkirkeklokker hos Barossa-kendere: Bretherick, De Fazio, Elson, Kalleske, Materne, Milhinch, Pfeiffer, Wendt og Westlake.

Lad os se næmere på vinen. Duftmæssigt er der solbær, peber, lakrids, lidt mentol. Smagsmæssigt fortsat tons af de mørke frugter, igen peber, men meget blød for en australsk Shirazzzz, og det er måske det, der gør vinen mere omgængelig end mange andre af samme vine fra “down under”. Der er også lidt toast og sødhed i smagen. Et super glas vin … men også en vin, der gerne må få herre-meget luft inden du skal nyde den. Bemærkede i hvert fald, at vinen blev blødere og blødere efterhånden som aftenen skred frem.

Købt hos Atomwine til 125 kr., men i dag ligger prisen på 149 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

2009 Mario Giribaldi, Rié Barbera d’Alba, Piemonte, Italien

2009 Mario Giribaldi, Rié Barbera d'Alba, Piemonte, ItalienMed næste vin røg vi til Italien. Satans lang flaske og lang etikette! Men nu ganske charmerende. Vi er i området Rodello i Langhe i Piemonto, hvor vi finder Azienda Agricola Mario Giribaldi, som driver af Mario Giribaldi.

Mario er tredje generation på vingården i Rodello, der blev grundlagt af hans farfar, der også lød navnet Mario.

Kompromisløs til fingerspidserne arbejder han uhyre præcist med druematerialet på sine marker. Flere af hans cru-marker er således beplantet meget omhyggeligt med flere forskellige kloner af den samme druesort, så kompleksiteten og terroiret virkelig kommer frem.

Også på den økologiske og bæredygtige front er Mario Giribaldi bannerfører i Langhe – og inden for det næste år eller to vil alle husets vine være økologisk dyrkede. Porteføljen rummer selvfølgelig virkeligt overbevisende Barolo og Barbaresco, hvoraf sidstnævnte scorede imponerende 93 points i WineSpectator i årgang 2006.

Barbera d’Alba 2009 ‘Rié stammer fra en enkeltmark Rié på 1,6 hektar, som ligger lige omkring Rodello. Jordbunden er ler og kalk. Blød og syngende ren frugt med rensende og frisk syre.

I næsen er vinen meget animalsk, der er lidt mejeri i form af yoghurt, mandler, mørk frugt og lidt krydderier. Smagsmæssigt måske knap så meget intensitet, igen er der lidt krydderi, men også meget frugtrig … formentlig rigtig fin til mad, idet der er en god syre, selvom eftersmagen måske ikke er så lang. Okay vin.

Fået som gave, men er købt via en You & Wine forhandler, pris ca. 110 kr. vil gætte på.

Vinanmeldelse 4/7  

2009 Weingut Salwey, Oberrotweiler Käsleberg Spätburgunder, Baden, Tyskland

2009 Weingut Salwey, Oberrotweiler Käsleberg Spätburgunder, Baden, TysklandNæste vin fortsat en Pinot Noir, men vi er nu rykket til Baden i Tyskland. I byen Oberrotweil i Kaiserstuhl finder vi Weingut Salwey.

Vingården er etableret i 1950 af Benno Salwey. I starten omfattede driften på gården en blandet landbrugsdrift, bl.a. også med husdyr.

I løbet af 60’erne og 70’erne omlægger Benno og sønnen Wolf-Dietrich Salwey imidlertid driften til ren vinproduktion.

Og specielt Wolf-Dietrich Salwey er meget interesseret i vinproduktion. I en alder af 23 år køber han sin første vinmark, Rinzberghof im Glottertal nord for Freiburg. I 1985 overtager Wolf-Dietrich også faderen gård 100%, og er siden udvidet og udgør i dag 40 hektar. En del af vinmarkerne ligger dog en stenkast fra Oberrotweil, nemlig i Niederrotweil.

Der dyrkes primært Riesling og Pinot Noir (Spätburgunder), men der ejes også små jordlodder med Silvaner, Rivaner, Chardonnay, Auxerrois, Muscat og Gewurztraminer. De bedste af vinmarkern er “Erste Lagen”, og det er markerne Oberrotweiler Henkenberg, Eichberg, Kirchberg, Käsleberg og Glottertal Eichberg.

I 2011 døde Wolf-Dietrich Salwey imidlertid, hvorfor driften i dag i stedet er overtaget af hans søn Konrad Salwey. Konrad kone og mor hjælper dog også i driften, mens det står hen i det uvisse, om hunden Pino også er indblandet i vinfremstillingen.

Vinen her kommer fra Käsleberg, men der er dog ikke tale om en GG vin, men alene en vin fra husets basis-serie, Gutsweine. Duftmæssigt er det typisk tysk Spätburgunder, da den sødmefulde Pino kostald er meget dominerende.

Smagsmæssigt er der masser af lyse skovbær, og vinen er meget drikkevenlig … måske en anelse vandet eller tynd, og eftersmagen også lidt beskeden. Tanniner er heller ikke så tydelige, og det kunne der måske godt strammes bare en anelse op på. Elsker dog duften så meget … hmmmmmmmmmmm.

Fået som gave, men er købt i Randers Vinhus. Prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 4/7 

2008 Winegrowers of Ara, Pinot Noir Composite, Marlborough, New Zealand

2008 Winegrowers of Ara, Pinot Noir Composite, Marlborough, New ZealandGæster lørdag … første vin blev denne Pinot Noir Composite, som kommer fra Marlborough i New Zealand.

Vinhuset hedder Winegrowers of Ara og består af en gruppe vinproducenter, der i 2002 gik sammen for via fælles kræfter og kapital at opbygge et vineri, der kombinerede den nye viden og teknologi med de gamle dyrkningsprincipper. Ara ligger i det berømte Marlborough-område, og huset har i dag ikke mindre end 420 hektar vinmarker, men da man i alt råder over 1.600 hektar jord er der basis for fremtidig udvidelse.

Til at styre arbejdet i markerne og den efterfølgende produktionsproces har Ara hyret Dr. Damien Martin fra vinuniversitet i Bordeaux – en herre, der tidligere har skabt betydelige resultater i New Zealand.

Jordbunden består af en blanding af grus og ler, hvilket giver en god dræning samtidig med, at den kan lagre overskydende vand til senere brug.

Efter høst afstilkes druerne,  hvorefter de overføres til ståltanke uden at blive kværnet eller presset. Her ligger de ved 8 grader i 5- 7 dage, før temperaturen hæves til 28 grader, og gæringen sættes i gang med skallerne.

Den alkoholiske gæring efterfølges af en malolaktisk gæring, der ligeledes finder sted på tankene, hvorefter en del af vinen lægges på delvist nye egetræsfade i seks måneder, inden den endelige blanding foretages, og vinen filtreres og tappes på flaske.

Vinen har klart Pinot Noir duft, der er lidt stald, men også lidt blæk/blyant og en gang fed sødme i næsen samt en smule eg. Vinen er meget drikkenem, easygoing vil man sikkert sige. Der også kirsebær, og generelt lidt let i det. Eftersmagen er ikke voldsom lang.

Købt hos Vinspecialisten til 135 kr.

Vinanmeldelse 4/7

2011 Zenato, Lugana San Benedetto, Veneto, Italien

2011 Zenato, Lugana San Benedetto, Veneto, ItalienNå, men smider da også lige et par vine fra weekenden på bloggen.

Vi starter i Lombardiet i Italien, hvor vi finder vinhuset Azienda Agricola Zenato. Huset er grundlagt i 1960 af én af Italiens mest innovative vinproducenter Sergio Zenato. Han etablerede vingården fast besluttet på at gøre en forskel i en broget og omskiftelig vinverden. Ikke bare en kommerciel forskel, men også en forskel på innovation og kvalitet.

Næsten 50 år efter har hans livsværk nået en størrelse som er ganske betydeligt, målt på alle parametrer som nyskabelser, kvalitet, produktion, omsætning og ikke mindst anerkendelse.

Zenato laver principielt vin i to hovedområder. Det ene er det meget kendte Valpolicella, hvor der produceres Valpolicella della Classico og Amarone naturligvis. Her har Zenata i alt 20 hektar vinmarker.

Det andet område er det i Danmark så godt som ukendte Lugana. Kort sagt er det geografisk det plateau, der danner sig, der hvor Gardasøen sydligste punkt er. Lugana er samtidig hjertet i Zenato. Det er der hvor familiens første vingård ligger, der hvor familien bor.

Lugana blev allerede i 1967 erklæret officiel DOC som en af de første i Italien. Navnet stammer fra latin og betyder “lagune”. Det refererer sikkert til bugten i den sydlige del af Gardasøen. Zenato ejer og vinificerer vin fra i alt 40 hektar i dette område. Den absolut vigtigste drue i området er Trebbiano di Lugana, men der dyrkes også lidt Chardonnay. Her har vi en vin på netop Trebbiano di Lugana, nemlig vinen San Bernadetto, som er huset basisvin.

Lad os kaste os over vinen. Duftmæssigt tænkte jeg først Pinot Gris, med lidt honning og en smule krydderi, men der er også hyld, pære, lemon og rigtig fin syre. Smagsmæssigt igen en rigtig flot balance mellem syre og sødme, tropiske frugter og ganske indsmigrende. Flot, flot hvidvin, og et meget vellavet glas vin.

Fået som gave, men kan købes hos Theis Vine til 79,95 kr. på bud, normalpris 109,95 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2009 Major’s Hill Wine Estate, Pinotage, Western Cape, Sydafrika

2009 Major's Hill Wine Estate, Pinotage, Western Cape, SydafrikaEndnu et stort spring – denne gang til Sydafrika, hvor vi finder Major’s Hill Wine Estate.

Vinhuset er startet i 1994, da Familien Louw købte vingården Klipdrif. I modsætning til mange andre af vingårdene i Robertson Valley, som i generationer er gået i arv, har Klipdrif været ejet af mindst 4 forskellige familier før 1994. En af de tidligere ejere, major Jacobus Petrus Marais, bedre kendt som “Oom Kosie”, startede drueproduktionen og var en af de første i Robertson Valley til at bygge vinkælder.

Han startede et firma (Southern Liquer Company) og udviklede den meget berømte Klipdrift Brandy, som han også brugte som base i lang række andre likører. Efter hans død blev han begravet på en bakketop, hvor han plejede at gå op for at kigge ud over hans land. Uheldigvis blev Klipdrif solgt få år efter hans død og mærket Klipdrift brandy blev solgt.

Som en af de ældste vingårde i Robertson Valley er den stadigvæk kilde til mange minder og historier og det var nærliggende, at de nye ejere kiggede meget på den gamle arkitektur, da de renoverede gården.

Man lavede de nødvendige faciliteter så vinkælderen i dag fremstår som en moderne kælder, hvor vinmager og aktionær Alkie van der Merwe har frie hænder til producere det bedst mulige vin. “Oom Kosie” eller Major Marais er blevet æret ved at man har opkaldt vingården Major’s Hill Wine Estate.

Her her vi Major’s Hill Wine Estates Pinotage. Pinotage er jo Sydafrikas nationaldrue, som blev skabt i 1925 af professor Abraham Izak Perold. Pinotage er en krydsning mellem Pinot noir og Cinsault.

Håbet var at skabe den perfekte krydsning mellem den robuste Cinsault og den mere skrøbeligt Pinot Noir, som til gengæld producerer fremragende vin. I Sydafrika kaldes Cinsault for Hermitage, hvilket giver navnet Pinotage.

Pinotage passer godt til det varme klima. Den er ikke så skrøbelig som Pinot Noir og ikke så rustik som ren Cinsault. Men den minder hverken om Bourgogne eller Rhône, som er de to originale druesorters ophav.

Kritikere hævder, at vin på Pinotage dufter af acetone og maling, hvilket selvfølgelig ikke har skabt et godt image for Sydafrikas stolthed. Når vinen er vellavet, byder den på en mere indbydende næse af røg og jord.

Duftsmæssigt er der her lidt af begge dele, lidt acetone men også røg og jord. Derudover lidt mørke bær, og … chokolade. Smagsmæssigt synes jeg imidlertid ikke, at den rammer helt plet, men jeg har nu heller aldrig været helt vild med vine på Pinotage. Der er godt med tanniner i vinen, og alkoholen synes meget stærk. Jeg savner lidt blødhed og balance.

Købt hos Glud Vin til 119 kr.

Vinanmeldelse 2,5/7   

2009 Waipara Springs Winery, Premo Pinot Noir, Waipara, New Zealand

2009 Waipara Springs Winery, Premo Pinot Noir, Waipara, New ZealandMed næste vin tog vi et kæmpe spring … både omkring land og omkring drue. Vi er her i New Zealand med en Pinot Noir fra Waipara Springs Winery, et vinhus jeg tidligere har skrevet om i anmeldelse af deres 2009 Waipara Springs Winery, Riesling. Jeg skal derfor heller ikke gentage mig selv og skrive en masse om vinhuset.

Vinen her kommer fra husets 2. serie, Premo, dvs. lige et niveau over den almindelige basisserie Waipara Springs Pinot Noir. Druerne kommer fra forskellige vinmarker i Waipara. Vinen har 100% været lagret på egetræsfade, heraf 20% nye.

I glasset lys teglrød. Duftmæssigt er der bestemt Pinot duft med lidt kirsebær, sødme, stald, eg og lys frugt. Smagsmæssigt imidlertid en skuffelse, men det skal selvfølgelig med i betragtningen, at vinen er smagt lige efter en fed oversøisk Malbec. Jeg fandt meget syrlighed, ingen balance og vinen virkede nærmest lukket og utilgængelig. Bestemt slet ikke min smag.

Købt hos Glud Vin til 159 kr.

Vinanmeldelse 2/7  

2010 Finca Las Moras, Black Label Malbec, San Juan, Argentina

2010 Finca Las Moras, Black Label Malbec, San Juan, ArgentinaMed næste vin fortsatte vi turen rundt i Sydamerika. Her er vi hos den store vingård Finca Las Moras i Argentina.

Vi er i regionen San Juan, og her finder vi også San Juan-floden, som lige fra de øverste tinder af Andesbjergene svinger sig ned gennem Las Moras’ vinmarker. Den vigtige flod beriger det enorme vinareal med krystalklart smeltevand oppe fra bjergene. Her, for foden af de prægtige Andesbjerge og 630 meter over havets overflade, råder Las Moras over 1.100 hektar vinmarker. Flodens fuldstændige renhed, de mange soltimer og det ekstremt tørre vejr gør al form for kemisk pleje unødvendig. På den måde er der skabt de mest fantastiske betingelser for naturlig og ikke mindst økologisk vækst af druerne.

Megen sol, hård vind og kolde vintre er betingelserne på markerne. Derfor har man plantet en masse brombærbuske, for at beskytte vinplanterne mod det hensynsløse klima. Finca Las Moras har sit navn fra disse brombærbuske, idet Moras betyder brombær. Finca Las Moras kan derfor vel nærmest oversættes til “Brombærgården”.

Med det er nu vinen, som er den store vare hos Finca Las Moras. Vinhuset har deres marker 3 steder, Pedernal Valley (hvorfra denne Black Label kommer fra), Zonda Valley samt Tulum Valley. Vinmager hos Las Moras er Eduardo Casademont, men selve Finca Las Moras tilhører det kæmpe vinfirma Grupo Peñaflor, som omfatter Trapiche, Finca Las Moras, Bodegas El Esteco, Bodegas Santa Ana, Michel Torino og Andes Viñas vinhusene. Dermed ikke noget romantisk bavl om en lille vinbonde, som laver sine egne vine med hjertet. Her er det big business og en produktion på mange millioner liter vin om året.

Las Moras Black Label Malbec, kommer – som nævnt – fra Perdenal Valley regionen, der først blevet taget i brug som vinområde i 1993 og anses derfor som et nyt område i Argentinas vinhistorie. Pedernal Valley består af rester af sten og grus som istiden har bragt til området fra bjergene. Da ismasserne flyttedes sig er stenene blevet kvadret og med friktionen har det giver mørke, flade sten i hele området, hvorfor navnet Pedernal Valley (Dalen med sted) og ikke som Zonda Valley med skærver. Pedernal er også synonym med flintesten, der blive brugt i stenalderen i området til skarpe redskaber og som til at lave ild med. Området har blot 1.400 hektar og er derfor et lille unikt vinområde. Dalen ligger mellem Pedernal og Pampeanas bjergkæderne med druedyrkning på begge skråninger. Det bevirker at druerne udvikler sig forskelligt, som derved giver vinmageren perfekte muligheder for at lave et korrekt blend.

I glasset en næse af mørk frugt, sødme, blommer, kaffe og power. Smagsmæssigt også mørke bær, chokolade, men også meget stram i betrækket. En okay vin, som dog ikke vælter mig ned af stolen.

Købt hos Glud Vin til 129 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7   

2010 Bodega Marichal, Pinot Noir/Tannat, Etchevarria, Uruguay

2010 Bodega Marichal, Pinot Noir/Tannat, Etchevarria, UruguayMed næste vin røg vi igen til Sydamerika, denne gang Uruguay, hvor vi finder Bodegas Marichal.

Vinhuset går helt tilbage til 1938, men historien starter egentlig i 1916, hvor Isabelino Marichal, en efterkommer af indvandrere fra De Kanariske Øer, slog sig ned i Etcheverría, Canelones, Uruguay, og begyndte at dyrke de første vinmarker med Tannat druen. Efter at have giftet sig med Filomena Juana Lugano, blev fire børn født: Lorenza, Francisco, Ezequiel og Juan Máximo.

I 1938 startede de en lille vingård med underjordiske tanke i en hule for at opnå de bedste betingelser for vinfremstilling. Siden da har Marichal familien kæmpede for at opnå den højeste kvalitet i fremstilling, lagring og aftapning af deres vine.

I 1948 giftede Juan Máximo sig med María Teresa Gallo Tonelli, til daglig kaldet “Teresita”, og hun ville hjælpe sin mand med vingårdens drift. Ikke alene delte hun det daglige arbejde med de ansatte på vingården, hun sørgede også for at lave morgenmad, frokost, te og aftensmad til alle mand.

Snart havde de tre børn: Juan Carlos, Reina og Susana. Eftersom deres familie blev større, øgede Juan Máximo også antallet af vinmarker i sin søgen efter en bedre tilpasning af vinstokke til de forskellige jorder og dermed en forbedring af produktionen.

I 1975 blev Juan Carlos gift med Lidia Santos, der også tilhørte en familie af vinavlere. I dag er det deres to sønner Juan Andrés og Alejandro, altså 4. generation af Marichals, som driver vingården og den 50 hektar vinmarker.

Her har vi så en vin fra denne historiske vingård i Uruguay. Vinen er lavet på 70% Pinot Noir samt 30% Tannat. Tannat er lidt en sjov drue, den kommer oprindelog fra Frankrig, men dyrkes også i fx Argentina og Uruguay.

Når Tannat dyrkes i Sydfrankrig, giver den vine med et meget højt tanninindhold. Farven er dyb og tanninerne kan delvist tæmmes ved fadlagring. Druen benyttes ofte sammen med Cabernet Sauvignon, men her altså sammen med Pinot Noir. Det har jeg alligevel aldrig set eller smagt før.

I glasset kan det ikke ses, at der er tale om en Pinot Noir. Duften er meget syrlig, næsten som grønne stilke, ikke megen Pinot duft her. Smagen også i den sure afdeling, lidt sur mås-agtigt, og bestemt ikke særligt indbydende. For pokker, hvor er det dog en skam at komme den tanninskarpe Tannat drue i en Pinor Noir, og resultatet er også ganske forfærdelig. Ihhhhhh altså, det er en om’er.

Købt hos Glud Vin til 119 kr.

Vinanmeldelse 1/7 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger