Barolo Cannubi Boschis fra Luciano Sandrone var klart bedste Barolo i det første sæt med 4 vine.
Luciano Sandrone ligger nogle få kilometer nordøst for Barolo by og laver både Barolo, Barbera D’Alba, Dolcetto D’Alba og Nebbiolo D’Alba.
Luciano Sandrone arbejdede oprindeligt i årevis som kælderarbejder for andre vinhuse, bl.a. hos det nærliggende Marchesi di Barolo. I 1977 købte han en lille parcel på Barolo-marken Cannubi Boschis og det blev starten for vingården.
Det følgende år producerede han sin egen vin … alene små mængder og under beskedne forhold i garagen hos sine forældre. Luciano havde dog nogle klare ideer om, hvordan man skulle lave Barolo vine med høj kvalitet og respekt af traditionerne i Barolo, men samtidig indarbejdelse af mange af de nye teknologiske metoder.
Lucianos far havde selv tumlet med at lave lidt vin af druer, som han købte bulk. De var primært til eget forbrug, men faderen satte en familie-etiket på dem og brugte dem ellers som gaver til forretningsforbindelser og venner.
Ja, faktisk så står flere af disse flasker fra periode 1973-1977 udstillet på Luciano Sandrones vingård.
I 1982 mødte Luciano Sandrone sin første internationale distributør på Vin Italy, og han købte næsten alle 1.500 flasker af Lucianos 1978 Barolo, Vinen blev eksporteret til USA, og langsomt blev vinene fra Sandrone mere og mere berømt. Luciano fik købt sin egen vingård, og der blev også løbende opkøbt nye vinmarker.
Det var dog årgangene 1989 og 1990 af Sandrones Barolo Cannubi Boschis, som fangede hele verdens opmærksomhed. De modtog nemlig henholdsvis 97 og 100 point af Robert Parker … og dermed blev Sandrone den tredje italienske vinbonde, som scorede de magiske 100 point hos Robert Parker.
I 1998 byggede Sandrone et nyt vineri, der ligger ved foden af Cannubi. Her arbejdes der med en moderne vinifikation, der dog kombinerer tradition og fornyelse. Der bruges kort skindkontakt og der bruges kun omkring 10 % nye fade. Vinene er lavet i en moderne stil, hvor elegance kombineres med mere traditionelle Barolo karakterer som kraft og struktur.
Luciano Sandrone producerer som nævnt Barolo, Barbera d’Alba, Dolcetto d’Alba og Nebbiolo d’Alba. Hans vine er feminine med en kolossal kompleksitet og en ren frugtkarakter, som bl.a. skyldes at vinstokkene beskæres meget kraftigt, og derved har en meget lav ydelse. Vinene er kendt for deres burgundiske stil og charme.
I dag producerer Luciano Sandrone omkring 140-150.000 flasker fra 27 hektar vinmarker. Lucianos bror Luca er en stor del af teamet på vingården og tager sig primært af arbejdet i markerne.
Endelig er Lucianos datter Barbara den, der oftest tager sig af PR, smagninger og meget andet.
Sandrones vinstokke på Cannubi Boschis marken har en gennemsnitsalder på 30 år og siden den første årgang 1978 er hans Cannubi blevet regnet blandt toppen. Vinen har ligget 18 måneder på 500 liters fade og derefter 18 måneder på flaske før frigivelse.
Næsen er en tak lettere end foregående … lidt tilbageholdende i starten, man langsomt oser det op af glasset. Der er fennikel, lakrids, lidt balsamiske noter, luftig og meget let, lidt fadsødme, lyse kirsebær, lyse blommer og klar fagpræg.
I munden er vinen fyldigere end duften afslører, og mest overraskes man af, hvor flot vinen er balanceret. Der er mørk frugt, kirsebær, læder, lakrids, tobak og krydderier. Garvesyren bider fortsat og giver lidt kant, men samlet smager det vildt godt.
Forhandles fx hos Domaine Brandis, hvor en flaske koster 849 kr.
Da jeg sidst smagte Peter Kriechels Walporzheimer Kräuterberg Spätburgunder i årgang 2015 var jeg blown away og gav vinen 6½ af mine magiske tommeltotter. Vinen i årgang 2016 var også med i Kriechel smagningen og igen må jeres Spätburgunder elskende vinblogger bøje sig … det er god saft.
Kriechels topvin på Frühburgunder er denne Marienthaler Rosenberg Frühburgunder Trocken, som vi her smager i årgang 2015. En tidligere årgang 
Vi sluttede med en af de andre ikoniske vine fra Viña Errazuriz, nemlig vinen Viñedo Chadwick, der som eneste vin ved denne MasterClass ikke er lavet med druer fra Aconcagua, men derimod fra Maipo Valley ved familiens Chadwicks hjem. Vi smagte vinen i seneste årgang 2016.
Vi skulle smage alle 3 Las Pizarras vine fra Viña Errazuriz, og næste var deres Las Pizarras Pinot Noir … igen en vin med et utroligt flot europæisk præg.
Det siges, at forfatteren til visen Ach, Du lieber Augustin var glad for et godt glas vin. Når jeg smager bare et lille glas af denne Ahrweiler Forstberg Spätburgunder fra der wunderschöne Julia Bertram, så får jeg lyst til at synge Ach. Du lieber Julia.
Mit Pinot Gris bud til læsøtarteletterne var denne Grauburgunder *** fra Weingut Knipser i Laumersheim mellem Grünstadt og Bad Dürkheim i det nordlige Pfalz.
Jeg har 2 gange tidligere smagt vin fra Weingut Zuschmann Schöfmann og været imponeret. Nu har jeg igen en af husets vine i glasset … en 2015 Pinot Noir Muschelkalk Selektion, mit første møde med en rødvin fra huset med navnet, som man nærmest skal være småfuld for at kunne udtale.
Med næste Château Clerc Milon Pauillac 5. Grand Cru Classé kom der virkelig lidt alder på … årgang 1996 og klart den bedste af alle de 4 Clerc Milon og helt på højde med 
2009 Château d’Armailhac Pauillac 5. Grand Cru Classé er klasse … en sand perle og blev klart den bedste vin denne eftermiddag, kun lige overgået af Château Mouton Rothschild i samme årgang. Slam.