Selvfølgelig skulle jeg da også smage en flot Margaux 3. Grand Cru Classé fra Château d’Issan i årgang 2019 og som de forrige vine lavet af Emmanuel Cruse.
Château d’Issan stammer tilbage fra det 12. århundrede, hvor det først hed La Mothe-Cantenac inden det skiftede navn til le manoir Théobon, da en kvindelig arving giftede sig med en greve eller herremand med dette navn.
Siden skiftede slottet ejere et utal af gange og i løbet af de næste 300 år var det ejet af familier som Noailhan, Meyrac, Ségur, Salignac, de la Vergne, Escodeca de Boisse og mange flere.
Fra 1575 var slottet igennem 5 generationer ejet af Essenault familien, som endte med at ændre slottets navn. De trak så deres familienavn Essenault sammen i en forkortelse, så blev det til Issan og derfor har slottet siden heddet Château d’Issan.
Siden 1945 har det været ejet af familien Cruse. Det er en familie af vinhandlere, som ejer flere slotte i Bordeaux, bl.a. Château Laujac, Château Corbin og de har også gennem tiden ejet vinslotte som fx Château la Dame Blanche, Château Haut-Bages-Libéral, Château Giscours og Château Rauzan-Ségla.
Cruse familien har også ejet Château Pontet-Canet, men måtte sælge det i 1973 efter en stor skandale, hvor det blev opdaget, at slottet havde forfalsket masser af vine, hvor billig bordvin var solgt som dyre Bordeaux vine.
Nå, men så ejer Cruse familien altså også Château d’Issan og siden 1998 har det været Emmanuel Cruse, der har stået for driften, dog har Cruse ansat Eric Pellon som daglig leder af slottet.
Emmanuel Cruse er en dominerende skikkelse i Bordeaux og har bl.a. æreshverv som Grand Maître de Commanderie du Bontemps de Médoc, Graves, Sauternes et Barsac samt præsident for Grand Conseil du Vin de Bordeaux samt international præsident for Grand Maître de Commanderie de Bordeaux.
I 2012 blev halvdelen af slottet dog købt af Françoise og Jacky Lorenzetti … men det har jeg jo lige skrevet om i anmeldelsen af de to vine fra Château Pédesclaux.
Château d’Issan har samlet 59 hektar vinmaker, hvor 44 hektar ligger i Margaux, 5 hektar i Haut-Médoc zonen og 10 hektar under almindelig Bordeaux Supérieur. De bedste marker ligger nabo til 1. Cru slottet Château Margaux samt et andet 3. Cru slot Château Palmer.
På markerne dyrkes der 62% Cabernet Sauvignon og 38% Merlot og den årlige produktion ligger på 6.000 kasser af denne førstevin. Der laves dog også en andenvin på slottet, nemlig Blason d’Issan.
I denne nyere årgang 2019 er denne Margaux 3. Grand Cru Classé lavet på et blend af 70% Cabernet Sauvignon samt 30% Merlot og hver parcel er vinificeret separat i temperaturkontrollerede rustfri ståltanke. Efter endt gæring er vinen så lagret 14 måneder på barriques, hvoraf halvdelen er nye fade.
Duftmæssigt fornemmer man, at det er ung Château d’Issan, hvor man finder stor kraft, stor tæthed, imponerende vild friskhed og en frugt med solbær, brombær, hæfteplaster, timian, salvie, mynte, lidt blomster, blyant, cedertræ og læder. Har en meget klar og rank syre, men alt er fin tilpasset og lige præcis på togskinner med alt kørende i den rigtige retning.
Selvom det er en ung Bordeaux, så virker den allerede klar nu … smelter vitterlig i munden med stor blød, fed og lækker cremethed, imponerende vedholdende i smagen … tanninerne er også fine, tørre og samtidig elegante. Der er noget storslået og dekadent over denne vin, som smager fantastisk. 95 point.
Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 649,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 548 kr.
Jeg smagte da også Pauillac 5. Grand Cru Classé fra Château Pédesclaux i endnu en årgang og det var såmænd 2017’eren.
Ved bord 2 kunne jeg også smage mer’ Grand Cru Classé vin og det gjorde jeg så. Det blev nemlig til et par glas af Pauillac 5. Grand Cru Classé fra Château Pédesclaux og jeg startede med 2015’eren.
Ved næste bord hos søde Augustin Lacaille smagte jeg først denne Saint-Estèphe 4. Grand Cru Classé 2018 fra Château Lafon-Rochet.
Med næste årgang af førstevinen Médoc Cru Bourgeois fra Château Potensac tog vi et gigantisk spring i tiden på ikke mindre end 19 år med denne årgang 2019.
Vi skulle også omkring endnu et vinslot ejet af Delon familien aka Domaines Delon og det er Château Potensac. Vinslottet udmærker sig som eneste Cru Borgeois Exceptionel i Médoc og jeg startede med at smage vinen i en ældre årgang 2000.
Jeg smagte også Pomerol førstevinen Château Nénin i endnu en årgang, nemlig årgang 2018 og som med Saint-Julien 2. Grand Cru Classé fra Château Léoville Las Cases var den nyere årgang lige en tak bedre.
Familien Delon ejer også – udover Château Léoville Las Cases – Château Nenin på den højre side af Gironde floden i Pomerol og derfra smagte jeg også deres vin i to årgange og startede med 2014’eren.
Jeg smagte også den vin, som i mange år var betegnet som andenvinen på Château Léoville Las Cases, før man lavede Le Petit Lion du Marquis de Las Cases. Det er nemlig vinen Clos du Marquis, som jeg smagte i en årgang 2019.
Jeg fortsatte med bord 1 med mere Saint-Julien 2. Grand Cru Classé fra Château Léoville Las Cases, men nu blot i en nyere årgang 2017 og den var ikke dårligere … tværtimod.