Bodega Sommos er opstået i asken på Bodega Irius … en af de største vinøse investeringer i Spanien nogensinde. Og denne vin – Premium – er en af vinene fra Bodega Sommos, men blev også tidligere lavet på Bodega Irius, som endte med at gå konkurs i 2012 … og teknisk set, er denne årgang 2009 dermed jo reelt lavet på Bodega Irius.
Jeg er blevet spurgt af Megavin.dk, som drives af Kvickly i Odder, om jeg vil anmelde denne vin … og det er Danmarks flittigste vinblogger selvfølgelig altid klar på, blot på den betingelse at jeg – som altid – skriver min ærlige mening, sponsorering af vinen eller ej … og det har de accepteret.
De har indkøbt et parti af vinen Sommos Premium, som de kan sælge til 399 kr. for 4 flasker og er derfor interesseret i en beskrivelse og anmeldelse fra bl.a. vinbloggere … herudover selvfølgelig yours trully; Houlberg – Danmarks flittigste vinblogger.
Megavin havde tidligere i 2015 købt en sending af vinen fra konkursboet og solgt vinen under det gamle navn Irius Premium til 150 kr. pr. flaske, en pris som – efter sigende – var langt under prisen før konkursen.
Megavin kaldte vinen for “1.000 kr. vinen” og en “kultvin”, da prisen i udlandet før konkursen lå omkring 125€. Ja, den er sgu god nok … har tjekket det. Flaskerne hos Megavin.dk til en pris på 150 kr. blev da også revet væk på 4 dage.
Bodega Irius blev startet i 2004 … et prestigefyldt projekt til ikke mindre end 90 millioner euro foretaget af Grupo Proconsol med forretningsmanden forretningsmand José Luis Lázaro Carasa i spidsen.
Udover opførelsen af Bodega Irius startede Grupo Proconsol samtidig et tilsvarende projekt, nemlig Bodega Antión … vingård og hotel … et projekt til 40 millioner euro og dermed lige så ambitiøst som Irius. For os dødelige … altså samlede investeringer på 968 millioner kroner … eller knap 1 milliard. Astronomiske summer, og en del for lånte penge.
Bodega Irius blev opført lidt syd for byen Barbastro i appellationen DO Somontano i Aragon vindistriktet … ikke et af de mest kendte spanske vinområder herhjemme. Området har dog nogle gode geologiske og klimatiske betingelser, men er i dag fortsat præget af mange kooperativer, selvom der også begynder at dukke spændende producenter op.
Der blev bygget et ganske imponerende vineri, som lokalt blev kaldt Somontanos Guggenheim … et arkitektonisk mesterstykke tegnet af arkitekten Jesús María Pascual. Bygningen måler 50 meter i højden, heraf er der 27 meters højde i vinkælderen, hvilket skulle sikre optimal produktion via håndtering af vinen via tyngdekraften samt optimal pleje og lagring af vinene. Omfanget af byggeriet var massivt og krævede bl.a. 2.000 lastbiler fyldt med beton.
Derudover blev der opkøbt 600 hektar vinmarker, hvoraf de første 250 hektar blev tilplantet ved starten. Planen var, at der de efterfølgende år skulle tilplantes yderligere 50-70 hektar årligt indtil alle 600 hektar var tilplantet.
I 2008 stod vinhuset klar inkl. tilhørende gourmetrestaurant og det blev indviet ved en stor ceremoni med deltagelse af bl.a. ministeren for landbrug og fødevarer Gonzalo Arguilé, borgmesteren i Barbastro José Antonio Cosculluela og selvfølgelig José Luis Lázaro Carasa – formanden for Group Proconsol – samt hans søn José Luis Lázaro Pérez.
Imidlertid gik driften tilsyneladende ikke som forventet, for medio 2012 – efter blot 4 års drift – endte både Bodega Irius og Bodega Antión med at gå konkurs og året efter blev Group Proconsol også taget under konkursbehandling.
Måske havde investeringerne været for store for vine fra DO Somontano og måske var prissætningen af vine som denne Irius Premium bare alt for voldsom. Måske blev de – som vinen i det moderne hus – ramt af tyngdekraften. Det skal jeg nu imidlertid ikke gøre mig klog på … det er blot spekulationer.
Efter flere års konkursbehandling blev Bodega Irius dog købt af Grupo Costa i Fraga. Det er et stort industrielt foretagende, som omfatter selskabet Piensos Costa, som er beskæftiget indenfor dyrefoder og omsætter for mange hundrede millioner euro årligt.
Costa familien har omdøbt vingården til Bodega Sommos og driver den nu videre med en anden strategi end tidligere, selvom vinene produceres på samme måde som tidligere. Jorge Costa har indsat Carlos Sáenz om leder af foretagendet.
I dag omfatter driften fortsat vineriet i det imponerende byggeri, den tilhørende restaurant samt 355 hektar vinmarker i DO Somontano. Det bliver til 12 forskellige vine, hvor denne Premium således er én af dem.
Sommos Premium er lavet på druerne Tempranillo, Merlot og Syrah, men fordelingen kender jeg ikke. Druerne kommer fra huset Montesa vinmark. Efter høst undergår druerne en kold pre-maceration i 3 dage før gæringen … efterfulgt af traditionel fermentering i store 16.000 liters egetræsfade – såkaldte tinajas – og med yderligere maceration i 15 dage. Derefter har vinen lagret i nye franske fade 14 måneder.
Der står på vinhusets hjemmeside, at vinen kommer i en Bordeaux flaske, men det er nu en sandhed med modifikationer, da flasken ikke har lige sider, men bliver bredere op mod toppen og derudover har en meget lang hals. Mig bekendt findes der ikke et specielt navn for denne type. Never mind.
Nå … en lang snak … lad os i stedet smage på vinen. I glasset en pæn mørk fætter, dog med violette kanter. Næsen virker i første omgang en smule neutral og tilbagetrukket … men vent lidt, giv vinen tid til at få luft og bevæbn dig med en smule tålmodighed, for så begynder der at dukke nogle rigtigt spændende aromaer op.
Det er kirsebær, godt med kirsebær endda, et par nye røde sko … eller i hvert fald lidt læder, kakaopulver, chokolade, svag kanel og et snert af vanilje, men også lidt tør, støvet jord, mineraler, jern og sten. Man skulle umiddelbart tro, at blendet på Tempranillo, Merlot og Syrah ville give en kraftig og voluminøs næse, men det er ingenlunde tilfældet, for det dufter saftsusende godt.
I munden præges smagen af god tørhed … og Tempranillo’en træder fint i karakter, men på en let og elegant måde. Det virker ikke som om, at vinen har fået masser af eg, hvilket virkelig klæder vinen og sikrer en god elegance.
Der er dog en vis sødme i vinen, men det vil de fleste sikkert finde meget behagelig og hjælper også til at give vinen et rundt, blød, frugtrigt og elegant udtryk med lidt lakrids og chokolade. Alt dette fornemmes også i den flotte og lange eftersmag sammen med nogle jernagtige samt bitre elementer. Det er sgu da meget godt.
Jeg er altid sådan lidt påpasselig, når jeg skal anmelde en vin, som er sponsoreret. Jeg værner meget om, at min blog er uafhængig og at mine anmeldelser kommer fra hjertet. Jeg var så fræk, at jeg forlangte 2 flasker af denne Sommos Premium for at kunne anmelde … just in case, at den ene nu havde prop. Men derudover ingen betaling eller andet – alene ren interesse.
Men den smager virkelig godt, så man skulle måske ha’ været frækkere og forlangt en kasse. Hmmmm. Nå, men – the bottom line – den smager sgu godt og er et rigtigt godt køb til de 399 kr. for 4 flasker.
Om den tidligere har været de 125€ værd? Hmmm, til den pris kunne man jo få lidt Henri Bonneau, stor Barolo, Spätburgunder i topklasse eller vin fra andre store kanoner … og dér er Sommos Premium trods alt ikke. Men 5½ solide Thumbs Up … nej, lad os sgu da smide 6 Thumbs Up efter vinen.
Den sidste halve finger får den på grund af den favorable pris samt den insisterende kirsebærsyre, som løfter vinen lidt væk fra det voluminøse og fra den søde frugtmarmelade.
Forhandles fra uge 43 hos Megavin.dk til en pris på 399 kr. for 4 flasker, altså under en 100 kr. seddel pr. flaske.
Rating 6/7 
Weitere Spätburgunder an diesem Wochenende … nemlig endnu én af de herlige vine, som jeg har hjembagt fra vores sydtyske roadtrip, her fra Weingut Gunderloch i Nackenheim.
Vi fandt også lidt spændende rød i Bistrotekets vinkort … nemlig denne Pinot Noir Terrior fra det tjekkiske vinhus Vinařství Krásná Hora, som ligger i Hodonín distriktet, en del af regionen og vinområdet Moravia i den sydøstlige del af Tjekkiet.
Bistroteket i Randers er altid et besøg værd … og til frokost vælger jeg ofte Moules Marinières … blåsmuslinger. Så skal der selvfølgelig lidt hvidvin til. Jan og jeg endte med at vælge denne Pouilly-Fumé, som vi også mente måtte behage hustruerne. Vinen kommer fra Domaine Cédrick Bardin.
I var for f….. da ikke nervøse for, at der ikke var Spätburgunder på bordet i det houlbergske hjem i går fredag? Tør da bare sveden af panden, for fredagens Spätburgunder blev denne Spätburgunder Kaiserstuhl fra den gode Weingut Karl H. Johner.
Fuck … den mand ka’ sgu lave Riesling. Ja det er altså den stille og beskedne Julien Albertus fra Domaine Kumpf et Meyer, som jeg snakker om. Denne Riesling Westerberg er f…… fantastisk og næsten på samme niveau som hans 
2. dagen på den lille, kartoffelrige ø midt i Kattegat bød på en reprise … igen aftensmad på Restaurant SAK, da min ellers så omhyggeligt forberedte plan med middag lørdag aften på Brundby Rockhotel – hvor fruen og jeg boede, da vi blev gift for herrens mange år siden – gik i vasken, da Gufs lille hotel var booket til et større arrangement.
Grillet entrecôte stegt med krydderurter, glaserede grøntsager, tyttebær, sauce blanquette, rødvinssauce og Samsø kartofler
Havde lige nuppet denne flaske Weißer Burgunder “SJ” fra Weingut Karl H. Johner med i tasken på vej til weekendens ophold på Samsø.
På Restaurant SAK i Ballen på Samsø bestilte jeg til lidt skærising denne lille buttede flaske Massifitti fra vinhuset Suavia Azienda Agricola, som ligger den lille by Fittà en anelse nord for den antikke by Soava.
WTF … vin fra Makedonien? Og så endda fra et vaskeægte vinslot? Men den er sgu god nok, for vinen Ten Barrels Syrah kommer fra det makedoniske vinhus, som helt beskedent kalder sig Château Kamnik.