Weitere Spätburgunder an diesem Wochenende … nemlig endnu én af de herlige vine, som jeg har hjembagt fra vores sydtyske roadtrip, her fra Weingut Gunderloch i Nackenheim.
Gunderloch var vort første besøg, men er nu først og fremmest kendt for deres hvidvine. Riesling udgør da også omkring 85% af hele vinhusets produktion, mens der alene laves 3 rødvine samlet for både Weingut Gunderloch og Carl Gunderloch Weingutsverwaltung.
Denne Spätburgunder Trocken er lavet på gamle egefade og efterfølgende lagret 2-3 år i en kombination af nye og brugte barriques. Da vi besøgte Gunderloch fortalte de, at de havde kæmpet lidt med denne 2013 … og at den reelt havde fået for megen sødme og faktisk ligger restsukkeret da også på 5 gram pr. liter.
Næsen har grønne noter, hindbær, jordbær, tørhed, bitre urter, eucalyptus, krydderier og mælkechokolade. Der er ikke den animalske og søde stald, men er mere grøn og lidt varm i udtrykket. I smagen er der godt med søde kirsebær, men også en smule for megen sødme og varme sammen med lidt jernagtige elementer. Det er ganske blødt, men også lidt fladt selvom der bestemt er syre til stede … og det redder det samlede indtryk.
Købt på vingården til 12,00€ … svarende til 89 kr.
Rating 4/7