Kategoriarkiv: Vinanmeldelser

2012 Famille Perrin, Vinsobres Les Cornuds, Rhône, Frankrig

2012 Famille Perrin, Vinsobres Les Cornuds, Rhône, FrankrigEfter vinene fra Miraval projektet skulle vi smage Perrin familiens egne vine, og vi startede med denne Vinsobres Les Cornuds, hvor druerne kommer en stor mark tæt ved byen Vinsobres, som ligger omkring 40 kilometer nord for Châteauneuf-du-Pape nær Vaison la Romaine.

Der ejer familien nemlig den 60 hektar stor vinmark Les Cornuds … opkaldt efter vejen med samme navn. Marken ligger i 300 meters højde omkring 1 kilometers penge svagt nordøst for Vinsobres og er tilplantet med både Syrah samt Grenache vinstokke.

Marken i Vinsobres er købt af flere omgange, bl.a. fra nu ophørte producenter som fx Domaine de la Biscarelle samt Domaine Gramenon. Matthieu Perring fortalte, at marken i Vinsobres hører til de koldeste og nordligste marker i Sydrhône, hvilket er perfekt for Syrah druerne.

Blandingen er 50/50 … altså halvdelen Syrah og halvdelen Grenache. Alle druerne afstilkes efter høst, hvorefter Syrah druerne vinificeres i store egetræsfade, hvorimod Grenache druerne vinificeres i store rustfrie ståltanke. Syrah mosten lagrer 1 år gamle egefade og efter den melolaktiske gæring blandes vinen og lagrer yderligere 6 måneder inden frigivelsen.

Vinificeringen finder sted i familiens vinificeringsanlæg længere mod syd, nemlig lidt udenfor Orange på vej mod Jonquières. Familien kalder stedet for Château du Grand Prébois. Der produceres hovedparten af familiens vine i dag, mens de bedste vine dog fortsat lagrer i de gamle kældre under Château de Beaucastel. Men det er en helt anden historie … og den skal jeg nok vende tilbage til, når vi kommer til Beaucastel vinene.

Og det er en rigtig charmerende vildbasse … med en fabelagtig næse. Det er lige mig, mens min sidemand Jørgen la Cour-Harbo fandt den en tand for voluminøs og lidt for meget. Duftmæssigt snakker vi mejeri, kærnemælk, stald, herlig rustik med hængt kød, frisk og mørk frugt, næsten lidt blommer, sorte oliven, lakrids, blomster og hvid peber. Sådan skal den skæres.

I munden finder jeg en god kompleksitet, frisk frugtsyre, krydderier … som dog aldrig bliver dominerende. Der er godt med frugt, og tanninerne er blide. Der er lidt peber og volumen i vinen. Den er måske lidt kantet i smagen, men det gør ikke så meget … for næsen opvejer det uden problemer. Til prisen en klart no-brainer.

Forhandles af Sigurd Müller Vinhandel, pris 115 kr. – det er sgu billigt.

Rating 5/7 

2015 Miraval, Rosé Côtes de Provence, Provence, Frankrig

2015 Miraval, Rosé Côtes de Provence, Provence, FrankrigMiravals lille nuttede Rosé Côtes de Provence går under øgenavnet Pink Floyd … selvfølgelig med reference til farven samt at Pink Floyds nok største album The Wall er indspillet på netop Château Miravel tilbage sidst i 1970’erne. Her trykker alderen dog ikke, for denne rosé er fra årgangen 2015.

Pink Floyd er også den vin, som Miraval er mest kendt for … specielt den lyse, lidt unikke og mineralske smag. Det har også gjort vinen meget eftertragtet. Château Miravals 2012 Rosé Cotes de Provence modtog således 90 point fra Wine Spectator magasin og titlen bedste rosé i verdenen. Det gjorde, at vinen samme år kom ind som nr. 84 på bladets Top 100 liste.

Og det var netop i 2012 – efter Angelina og Brad havde købt ejendommen for svimlende 60 millioner dollars, at Hollywood-parret indgik i samarbejdet med Perrin-familien … et joint venture/samarbejde, der omfatter strategisk rådgivning samt vinifikation og distribution af Miravals vine.

Og det passede også ind i Perrins planer, idet de igennem længere tid havde ledt efter en ejendom i Provence, som kunne supplere deres sortiment. De havde jo i forvejen vinene fra negociant virksomheden Famille Perrin, de berømte vine fra Château de Beaucastel, Domaine du Clos des Tourelles samt La Vieille Ferme i Ventoux.

Og de har virkelig formået at få skabt et brand, som er blevet hyppet … klart med historien om Angelina Jolie og Brad Pitt, deres egen, særegne og buttede flasker, hvor navnet Miraval er præget i flasken og selvfølgelig Perrin familiens evner som vinproducenter. Og denne Rosé Côtes de Provence var da også aftenens bedste af de to fra Miraval.

Vinen er lavet på druerne Cinsault, Grenache, Syrah og Rolle. Alle druer håndhøstes meget tidligt om morgenen og sorteres 2 gange inden vinifikationen på 95% ståltanke og 5% egetræsfade.

I næsen en lidt svag parfumeret vin, hvor der også er jordbær, svag citrus samt om omgang flintesten. I munden er vinen blød, blid … meget let, venlig og uskyldig. Syren er ganske fin, mineralsk med en lidt saltet og bitter note. Frisk vin … som virkelig vil gøre sig på terrassen … specielt, hvis Angelina så kunne servere den.

Forhandles af Sigurd Müller Vinhandel, pris 150 kr.

Rating 4,5/7 

2015 Miraval, Blanc Coteaux Varois, Provence, Frankrig

2015 Miraval, Blanc Coteaux Varois, Provence, FrankrigVelkomstvinen på Restaurant Fusion blev denne Miraval Blanc Coteaux Varois … Angelina Jolie og Brad Pitts egen vin … der kommer i små, sexede og buttede flasker, som denne aften var smukt nedkølet i sommervarmen i et stort sølvfad fyldt med isterninger, så duggen perlede frem på alle flaskerne. Sådan!

Château Miraval ligger i sin egen lille dal tæt ved den gamle by Correns 5-6 kilometer nord for Brignoles. Miraval blev nok mest kendt, da Angelina Jolie og Brad Pitt i 2008 lejede slottet med en forkøbsret.

De havde bestemt, at deres kommende tvillinger skulle fødes i Frankrig, så de lejede en helikopter for at lede efter en passende ejendom … og det fandt de med Château Miraval. I dag ejer de slottet og er blev endda i 2014 gift i slottets lille kapel.

Det er ellers et slot med en spændende historie. Château Miraval ligger malerisk ved foden af den gamle romerske vej Via Aurelia. Det er et sted, som har været beboet siden den præ-romerske tid. Det er et rigtigt slot omgivet af en voldgrav. Det har ikke mindre end 35 værelser, stort springvand, gamle akvædukter, en dam, et kapel og selvfølgelig vineri.

En af de tidligere ejer … den franske jazzpianist og producer Jacques Loussier … købte slottet i 1970. Han installerede et komplet lydstudie, hvor kendte kunstnere som Sting, Cranberries, Pink Floyd, Sade og Gypsy Kings har indspillet albums. Ja faktisk er det legendariske værk The Wall med Pink Floyd indspillet på Miraval i 1979.

Det var dog den senere ejer amerikaneren Tom Bove, som købte slottet i 1993, som fik sat vinproduktionen i system på stedet, hvorved man startede med at producere en almindelig Vin de Pays. Det var også Tom Bove, som udvidede slottet med spa, to gymnastiksale samt en stor indendørs swimmingpool.

Château Miraval har samlet 500 hektar jord, som omfatter skove, oliventræer samt vinmarker. Vinmarkerne udgør omkring 30 hektar og omfatter appellationerne Côtes de Provence samt Coteaux Varois en Provence. Vinmarkerne ligger på et terroir bestående af ler, kalk og limsten og er delvis beplantet i terrasser 350 m over havets overflade.

Vinproduktionen er lagt i hænderne på Famille Perrin, og de laver 3 forskellige vine fra Miraval, en Rosé Côtes de Provence, en Blanc Côtes de Provence samt denne Blanc Coteaux Varois.

Miraval Blanc Blanc Coteaux Varois er lavet på druerne 95% Rolle og 5% Grenache Blanc. Druerne er plukket i 35 kg. kasser, sorteres og presses skånsomt. 90% af vinen er lavet i rustfri tanke, mens de sidste 10% er lavet i egetønder med batonnage … løbende omrøring.

Rolle druen kender vi mest fra Italien, hvor den hedder Vermentino. Det er en meget aromatisk grøn drue, der i Italien specielt bruges på Sardinien og i Ligurien. Benyttes også i Piemonte under navnet Favorita. Druen ses også tit i Frankrig, fx i Roussillon-Languedoc eller som her i Provence. Druen bruges primært i hvidvine, hvor den giver livlige og karakterfulde vine.

Duftmæssigt er her frisk fersken, en svag nøddearoma, blomster, svag citrus og lidt mineraler. Smagen er lidt grøn i det … lidt sjov krydret smag med lidt bitterhed, lemon … syren er sådan lidt speciel. Der er også lidt bitterhed i eftersmagen. Måske lidt skuffende i forhold til mine forventninger og specielt i forhold til prisen.

Forhandles af Sigurd Müller Vinhandel, pris 175 kr.

Rating 4/7 

Miraval

2007 A. Clape, Cornas, Rhône, Frankrig

2007 A. Clape, Cornas, Rhône, FrankrigSom jeg tidligere har skrevet er Clape er for mig den absolutte éner i den nordlige del af Rhône. Det er klassisk og fantastisk vellavet vin. Fabelagtigt, men også dyrt. Clape er simpelthen ét af referencepunkterne … ikke bare i appellationen, men i hele Rhônedalen.

Topvinen hos Clape er hans Cornas, så den skulle gutterne i byggesjakket selvfølgelig slutte med. Det er en vin, som jeg første gang smagte på Villys Vinbar i Århus. Selvom alle ved bordet fik en spansk vin, som Steen Fiil havde anbefalet, så ville jeg være anderledes og spurgte efter noget godt fra Rhône.

Steen, som fortsat driver vinbutikken Den Blå Port, var ikke sen til at anbefale Cornas fra Clape, så den sprang jeg på ene mand. De andre ved bordet sad med deres Tempranillo, men jeg smægtede mig i drønlækker, legendarisk Cornas, og lige siden har jeg haft en særlig forkærlighed for Clape.

Det skal dog retfærdigvis siges, at alle ved bordet fik lov at smage min Cornas … men kun lidt.

Auguste Clape er tidligere borgmester i Cornas, og han begyndte at lave vin i 1949. Auguste Clape var en af de første, der begyndte at lave vin i eget navn i Cornas. Dengang ejede familien nogle af de bedste stråninger i Cornas. Det gør de stadig, men i tilgift er gennemsnitsalderen på vinstokkene nu den højeste i appellationen.

Domainet har 5,5 hektar i Cornas samt 1 hektar under appellationen AOC Côtes du Rhône og Vin de Table. I Cornas er markerne – som hos Vicent Paris – stejle med hældning på op over 60 grader. Clapes parceller ligger også på nogle af de samme marker, idet Clapes parceller fordeler sig på Coteau de Tezier, Les Renards, La Cotes, Les Mazards, Chaillot og Sabarotte.

I dag er Auguste en ældre, furet mand og for længst gået på pension, så domænet drives af sønnen Pierre-Marie, der har været med siden 1989, og barnebarnet Olivier, der har været med siden 2003.

Arbejdet i mark og kælder foregår efter familiens ældgamle traditioner, hvor de modne druer høstet i hånden. Vinificering sker uden afstilkning og uden tilsætning af gær. Der sker lang tids lagring på en kombination af cementtank og 50 år gamle foudres …  1.200 liters fade, som man kender fra Alsace.

Undervejs bliver vinen smagt igen og igen, og først når Pierre-Marie og Olivier vurderer, at nu er det på tide, bliver vinen aftappet på flaske og sat til salg. Vi er tre om at træffe beslutningerne, men vi er sjældent uenige. Vi kender jo vinen. Men hvis vi bliver uenige, så er det min far, der har det sidste ord, fortæller Olivier Clape.

Som alle vinene fra Clape er de lavet på ren Syrah fra parceller, hvor vinstokkene har en alder på henholdsvis 30, 50 og 60 år med enkelte stokke, der er over 100 år gamle. Lagret 22 måneder på de store, gamle foudres.

Og igen en herlig livseliksir … næsen dyb, animalsk og nærmest gammel. Det er mejeri, kærnemælk, kød, blod, røget bacon, gammelt træ … som i husene i den gamle by eller en gammel forladt stald, læder, jord, violer, estragon, mynte, peberkorn, kaffegrums samt en gennemgående frisk frugt. Hmmmmm. Smagsmæssigt er vinen også ganske frugtrig med enebær, nærmest paprika, brombær, jordbær, kødfuld, tørret kød, cremet … tanninerne tætte, stramme og tørre. Der er noget nærmest læskende over vinen, druesaft i 5. potens. Zen … total balance. Gud, hvor det smager godt.

Købt hos Den Blå Port, pris 450 kr., men de fleste steder koster vinen et par hundrede dask mere.

Rating 7/7    

2009 Domaine Vincent Paris, Cornas Granit 60 Vielles Vignes, Rhône, Frankrig

2009 Domaine Vincent Paris, Cornas Granit 60 Vielles Vignes, Rhône, FrankrigMan kan altid slås om, hvor de bedste Rhône vine kommer fra … Cornas, Hermitage eller Côte Rôtie? Cornas er nok de mørkeste, kraftigste og mest barske … virkelig tætte og maskuline. Dermed kunne 2 x Cornas være et fint punktum for de feminine drenge i byggesjakket. Hvorfor ikke?

Den første af de to blev denne Cornas Granit 60 Vielles Vignes fra Domaine Vincent Paris, som holder til i den sydlige del af Cornas by. Vincent er selv født i Cornas og grundlagde vinhuset i 1997, da han arvede nogle vinmarker efter hans bedstefar. Nogle af markerne havde vinstokke, som er over 100 år gamle.

Derudover lejede Vincent også en parcel på den berømte Geynale mark fra hans onkel Robert Michel, søn af den legendariske Joseph Michel. Robert har i øvrigt også oplært Thierry Allemand, en anden af de helt store producenter i Cornas, men det er jo en anden historie.

Det var også Robert Michel, som hjalp Vincent med at lave de første årgange, idet Vincent ikke selv ejede en vingård eller vineri til vinificering af vinene. Han lejede senere nogle lokaler, således han selv kunne producere vinene. I dag ejer han dog selv en mindre ejendom, hvor der også er en lille idyllisk mark med abrikostræer.

I dag ejer Vincent også selv den 1,3 hektar store parcel på Geynale marken, som han tidligere lejede fra onklen. Købet blev gennemført i 2007 … hvilket dog var i skarp konkurrence med Jean Louis Chave og andre ivrige lokale vinproducenter. Imidlertid er blod tykkere end vand, så det endte med, at Vincent fik lov til at overtage marken og dermed holde ejerskabet i familien.

Sammenlagt har Vincent Paris omkring 6,6 hektar vinmarker, fordelt med 4,7 hektar i Cornas samt 1,5 hektar i Saint-Joseph. Derudover har han lejet 0,4 hektar jord i Côtes du Rhône AOC området, hvor han har plantet Viognier og Roussanne for at lave lidt hvidvin. Alt drives biodynamisk.

Markerne i Cornas er på meget stejle skråninger med undergrund af granit, og de ligger op til marker tilhørende bl.a. August Clape og Thierry Allemand. Den bedste parcel er klart på Geynale marken … den, som Vincent købte af onkelen. Der er vinstokkene er plantet tilbage i 1910. Allemand har også et stykke af den mark.

At markerne er meget stejle kan bl.a. aflæses i vinene Granit 30 og Granit 60, som netop er opkaldt efter undergrunden og hældningen på de respektive marker. Således kommer denne Cornas Granit 60 Vielles Vignes fra gamle vinstokke på en mark med 60 grader stejl hældning. 60 grader … det er sgu ret stejlt.

Druerne til vinen kommer helt præcis fra 3 parceller på Saumon marken, hvilket er den øverste del af Reynard. Lillesøsteren Granit 30 laves fra lavere beliggende parceller på Reynard, nemlig fra markerne Patou og Les Mazards. Vinstokkene på de 3 parceller på Saumon marken er henholdsvis 20, 60 og 100 år gamle. Det er selvfølgelighed ren Syrah, og 2/3 af vinen vinificeres på fade, mens den sidste tredjedel vinificeres på tank. Vincent afstilker kun omkring halvdelen af druerne, nogle gange lidt mere. Efter vinificering lagret vinen 12-14 måneder på gamle fade.

Og det er ganske tæt, intenst og mørkt. Det er mejeri, hængt kød, blod, våde sten, grafit, mørkerøde … nærmest sorte bær, mørk 99% ren chokolade, svage karamelnoter, røg, lakrids samt et drys urter. Maskulin Rhône … men virker imidlertid blød nok i næsen.

Smagsmæssigt er vinen tæt, mørk og fyldig, men egentlig ganske behagelig. Der er mørke bær, tranebær, enebær … frugten egentlig noget lettere end forventet og indikeret af duften. Derudover er der våde sten eller en form for mineralitet, stramme og tørre tanniner, let peber … men en fantastisk balance. Skole-eksempel på god Cornas.

Købt i Randers Vinhus for mange år siden til 269 kr. Vinhuset er i dag lukket.

Rating 6/7    

2012 Peter Vinding-Diers Montecarrubo, Il Carrubo, Sicilien, Italien

2012 Vinding Montecarrubo, Il Carrubo, Sicilien, ItalienDen anden sicilianske vin og duellant til den imponerende Etna Rosso Santo Spirito blev med dansk islæt, nemlig topvinen Il Carrubo fra vinhuset Vinding Montecarrubo, som jo ejes og drives af danskeren Peter Vinding-Diers, onkel til Peter Sisseck fra Pingus og far til Anders og Hans Vinding-Diers, sidstnævnte fra Bodega Noemia de Patagonia i Argentina.

Peter Vinding-Diers og Vinding Montecarrubo har jeg skrevet om nogle gange tidligere. Det skal jeg spare jer for igen. Hvis I vil læse mere om vinbranchens danske veteran, så søg lige på ham i søgefeltet her til højre. En ganske spændende person med en spændende historie. Jeg har tidligere været til en smagning forestået af ham, og han er bestemt en ganske farverig person.

I modsætning til Tenuta Terre delle Nere, så ligger Vindings Montecarrubo en del længere mod syd nær byen Ispica, men fortsat på den østlige del af Sicilien. Der er undergrunden dog også præget af vulkansk aske og mineraler, ja faktisk ligger vingården Montecarrubo på et stykke af en vulkan, som dog var ikke har været aktiv i mere end to millioner år.

Det er et område med utilgængelig jord … fyldt med store klippestykker, sten og græsmarker, hvorfor det krævede meget arbejde at omdanne jorden til anvendelige vinmarker. Peter Vinding-Diers plantede kun Syrah … mest fordi typen var kendt for at lave helt store vine i området, men også fordi han havde erfaret, at den lokale Nero d’Avola normaltvis først høstes midt i oktober, hvor der ofte er meget regn.

Gården er certificeret økologisk og køres derudover efter biodynamiske principper. Peter laver i dag 5 forskellige vine på Montecarrubo, nemlig vinen Piccolo, vinen Cuvée Suzanne – opkaldt efter hustruen Susie, Rudolf, denne Il Carrubo – som tidligere hed Rosso di Sicilia IGT – samt topvinen Vigna Grande, som dog kun laves i helt specielt gode år. Alle vinene laves på Syrah og både Rudolf og Cuvée Suzanne er nye i sortimentet.

Denne Il Carrubo er selvfølgelig også 100% Syrah, gæret i cementkar, både med druernes naturlige gær og via saccharomyces, altså kunstig gær, som vi også kender, når vi bager brød. Her blot en lidt anden slags, som indeholder flere arter af gær. Derefter lægges vinen på fade, hvor den lagrer i 9 måneder. Tidligere har Peter Vinding-Diers anvendt brugte fade fra Pingus, men om det fortsat er tilfældet ved jeg faktisk ikke.

Duftmæssigt godt med dybde … lidt samme oplevelse som da jeg smagte vinen i årgang 2008, hvor den blot hed Rosso di Sicilia IGT. Det er fortsat solbær, brombær … virkelig med kraft og en herlig animalsk duft og igen fornemmes det biodynamiske. Mine noter er faktisk meget lig med noterne fra 2008’eren, faktisk skræmmende ens noter. Kropslig i næsen og derudover krydderbuske, tobak og lidt lakrids.

Smagen er også de mørke bær, solbær, brombær, blommer og fyldigt, Mørkt, blødt, afbalanceret … det smager da for sindssygt. Thumbs Up big time for den brave dansker, som – helt uden mafiametoder – bare laver herlig vin.

Jeg har – heldigt – fået min flaske i gave, men forhandles ellers af Vinspecialisten, hvor den koster 325 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

2011 Tenuta delle Terre Nere, Etna Rosso Santo Spirito, Sicilien, Italien

2011 Tenuta Terre delle Nere, Etna Rosso Santo Spirito, Sicilien, ItalienDon Corleone sagde i filmen Godfather den berømte sætning; I’m gonna make him an offer he can’t refuse. Her har vi også et godt tilbud fra Sicilien, nemlig vinen med det nærmest kirkeligt klingende navn Etna Rosso Santo Spirito fra vinhuset Tenuta delle Terre Nere. Og her behøver du ikke true med en pistol samtidig, for dette er – mine damer og herrer – fortræffelig mafia-most.

I samme film siger Calo – en af Michael Corleones bodyguards – i øvrigt også; In Sicily, women are more dangerous than shotguns. Men det har nu ikke noget at gøre med denne vin! Blot lidt trivialviden, hvis du en dag skal drikke vin med en kvinde på Sicilien. I det hele taget er den film et sandt leksikon af vise udtalelser.

Vingården Tenuta delle Terre Nere ligger omkring 5 kilometer øst for byen Randazzo, som vel nærmest ligger i den østligste og nordlige del af Sicilien.

Vinhuset er grundlagt i 2002, hvor en af Italiens bedste vinsmagere Marco De Grazia købte ejendommen sammen med hans broder Sebastiano … en ejendomme med 40-140 år gamle vinstokke med sorter som de røde Nerello Mascalese og Nerello Cappuccio samt hvide sorter som Carricante, Catarratto, Inzolia og Grecanico.

Samlet ejer brødrene over 30 hektar jord, fordelt på 10 parceller på 4 marker, nemlig markerne Calderara Sottana, Guardiola, Feudo di Mezzo samt Santo Spirito. Samlet udgør parcellerne på disse vinmarker 27 hektar, men de planlægger udvidelse til samlet 30-32 hektar vinmarker.

Markerne ligger på vulkanen Etnas nordlige skråninger og det er nogle af Europas højest beliggende vinmarker, som ligger mellem 650 og 1000 meters højde over havets overflade. De dramatiske døgnvariationer i temperaturen og en undergrund rig på vulkansk aske er med til at give uhørt elegante og komplekse vine, som altså laves på lokale druesorter.

Tenuta delle Terre Nere sendte allerede i år 2002 deres første årgang på markedet, men måtte de første år også ud at købe druer fra flere nabogårde. Siden 2004 har vinhuset været selvsynende fra egne vinmarker og har samtidig omlagt produktionen til økologisk drift, hvilket blev certificeret i 2008. Vinstokkene står i øvrigt som små træer efter en dyrknings- eller opbindingsmetode kaldet Alberello eller Gobelet.

Vinhuset laver 2 hvidvine, 1 rosé samt 6 forskellige rødvin, først en entry-level Etna Rosso, dernæst de 4 enkeltmarksvine Etna Rosso Santo Spirito, Etna Rosso Calderara Sottana, Etna Rosso Guardiola, Etna Rosso Feudo di Mezzo og endelig vinen Prephylloxera Etna Rosso DOC La Vigna di Don Peppino, hvor druerne kommer fra de ældste vinstokke på 2 parceller på Cakderara Sottana, hvor vinstokkene aldrig har været ramt af phylloxera.

Denne Etna Rosso Santo Spirito er lavet med druer fra husets 2 parceller på Santo Spirito marken … de senest købte parceller. Der er vinstokkene mellem 40 og 100 år gamle. Vinen er lavet på 98% Nerello Mascalese og 2% Nerello Cappuccio, lavet med spontan gæring, lagring på franske barriques og tonneaux i 16-18 måneder efterfulgt af 1 måned i ståltank inden flaskning. Der laves årligt omkring 9.000 flasker af denne vin.

Og hold nu kæft, hvor den smager godt. Drak den først i lørdags (selvfølgelig), men har også nippet til resteren i løbet af denne uge, hvilket ikke har gjort min begejstring mindre … tværtimod. I glasset virker vinen så medium rød … svagt brunligt skær i kanten, som om vinen har godt med alder … hvilket vel ikke kan siges om en 2011’er?

Næsen er monstrøs … gavmild, imponerende og forførende. Det er næsten som et møde mellem Bourgogne og Barolo … lette blommer, lyse kirsebær, jordbær, modenhed … ja, der kom alderen igen. Der er tør jord, champignon, mineraler, godt med læder, mælkechokolade, cigaræsker, røg, plaster og hospitalsgang, en anelse krydderier samt vilde blomster. Wauw.

I munden en burgundisk lethed med piemontisk stramhed. Det er intenst, tørt, syrligt, men med en lethed, som kan forveksles med en Pinot eller måske endda nærmere en Nebbiolo. Tanninerne er i starten helt sindssyge og efterlader munden tør som bare helvede. De klæber maksimalt til tænderne. Bum. Efter nogle dage i flasken tages toppen af tanninerne, men de er fortsat tilstede her på 5. dagen. Der er et dejligt – og ikke vildt stramt – syrebid … virkelig flot, flot vin … jeg er sgu imponeret. Det smager sgu bare himmelsk godt.

Købt hos Bichel Vine, hvor prisen er 279,75 kr. og dermed an offer you can’t refuse

Vinanmeldelse 6,5/7    

2013 Weingut Rosi Schuster, Blaufränkisch, Burgenland, Østrig

2013 Weingut Rosi Schuster, Blaufränkisch, Burgenland, ØstrigBlaufränkisch dyrkes fortrinsvis i Østrig, Tyskland, Slovakiet og Ungarn … og med denne Blaufränkisch fra Weingut Rosi Schuster er vi netop i Østrig … i Burgenland området ikke langt fra grænsen til Ungarn. Vinhuset ligger helt præcis ved byen St. Margarethen … lige ved Neusiedler søen, 4 kilometer nord for grænsen til Ungarn.

Vinhuset drives af den unge Hannes Schuster, som overtog driften efter sine forældre i 2004. Og da moderen Rosi fortsat hjælper unge Hannes med pasningen af vinmarkerne, så er vinhuset såmænd også opkaldt efter moderen.

Hannes er en ung, ambitiøs og talentfuld vinmager, og har siden overtagelse af vingården specialiseret sig i røde vine på specielt St. Laurent og Blaufränkisch.

Han laver de fleste af vinene uden brug af eg for at give et klassisk, umanipuleret billede af druernes særegne karakteristika. Det er således vine, som den grad afspejler drue såvel som terrior. Hannes nævnes som en af Østrigs hotteste nye vinstjerner, selvom han egentlig som person er ydmyg på grænsen til det selvudslettende.

Efter Hannes overtagelsen af vingården har han omlagt produktionen af husets 11 hektar vinmarker til økologisk drift og blev i 2010 også certificeret økologisk vinbrug. Der laves en enkelt hvisvin, men fokus er – som nævnt – på rødvinene, primært Blaufränkisch og St. Laurent, men også på druer som  Zweigelt, Merlot samt en smule Cabernet Sauvignon.

Denne Blaufränkisch er Hannes’ entry-level Blaufränkisch, selvfølgelig på 100% Blaufränkisch. Fermenteret spontant i åbne kar og lavet helt uden forstyrrende fad.

I glasset en forholdsvis mørk vin, sådan lidt lilla i kanten. Næsen har en herlig – og jeg siger dig herlig – landlig, rustik aroma, som hurtigt leder tanken hen på noget biodynamisk. Animalsk og tæt med noter af gær, ensilage, grønne blade, sødkrydrede elementer, blommer, modne kirsebær, rosmarin og andre urter. En vis sødme fornemmes.

Smagen er sådan fyldig, saftig og mineralsk på en fyldig måde. Virkelig saftig frugt, mens tanninerne er klare … ikke voldsomme, men meget maskuline i udtrykket. Frugten virker samtidig lidt sødkrydret med sten, flint og let peber. Virkelig charmerende vin.

Forhandles af Vinova, hvor prisen er beskedne 125 kr. Billigt.

Rating 5/7    

2012 Fattoria Carpineta Fontalpino, Do Ut Des IGT, Toscana, Italien

2012 Fattoria Carpineta Fontalpino, Do Ut Des IGT, Toscana, ItalienDenne vin i en årgang 2007 smagte jeg tilbage i 2013, hvor jeg gav den 5 fede tommelfingre op … og nu har vi igen fat i vinen Do Ut Des … en IGT supertoscaner fra vinhuset Fattoria Carpineta Fontalpino. Og hvor ikke udfordre byggesjakket med en supertoscaner, som måske minder om noget andet?

Vingården er grundlagt i 1960’erne af familien Cresti, selvom gården har traditioner for vinfremstilling så langt tilbage som det sidste århundrede. Gården ligger lige ved den lille by Monteaperti i nærheden af den historiske landsby Castelnuovo Berardenga og vel omkring 5 kilometer øst for Siena.

Ejendommen drives af søskendeparret Gioia og Filippo Cresti. Gioia Cresti er vingårdens er ønolog og hun er ansvarlig for alle produktionens faser, lige fra af hente druerne i markerne til den færdige vin, så hun får sat sin personlige stil på vinene. Filippo Cresti er hovedsageligt involveret i de administrative ting, som bogholderi, markedsføring og salg.

Fattoria Carpineta Fontalpino har i alt 80 hektar vinmarker, men vinmarkerne udgør alene 23 hektar med mange forskellige sorter af specialiserede vinstokke, fx typerne Sangiovese, Merlot, Cabernet Sauvignon og andre eksperimentelle druer (Petit Verdot, Alicante, og mange andre). Gennemsnitsalderen på vinstokkene er omkring 22 år, og de ældste stokke omkring 40 år gamle, mens de yngste er omkring 5 år.

Navnet Carpineta Fontalpino har sine rødder i to historiske steder i området Montaperti, nemlig Carpineta, opkaldt efter nogle karakteristiske træer i området samt Fontalpino, opkaldt efter en lokal vandkilde.

Der laves 6 forskellige vine på Fattoria Carpineta Fontalpino og alle rødvine … en Chianti Colli Senesi DOCG, en Montaperto IGT, en Chianti Classico DOCG, en Fontalpino Chianti Classico DOCG, vinen Dofana samt denne Do Ut Des IGT.

Vinen er lavet på 34% Merlot, 33% Sangiovese og 33% Cabernet Sauvignon fra marker i Monteaperti. Jeg vil gerne kunne sige, at Do Ut Des betyder “tre af hver”, men det er jeg ingenlunde sikker på. Maceration på 20 dage for Merlot og Cabernet Sauvignon druerne og 18 dage for Sangiovese. Derefter har vinen lagret 18 måneder på 225 liter egetræsfade, og der produceres årligt omkring 19.000 flasker af denne vin.

Og det er en vin, som fortsat er ganske ung … behøver lidt luft i glasset. Virker måske lidt grøn og stram ved første møde, men så åbner sluserne altså også op. I næsen er der mørke noter, grønne noter, moden frugt … modne kirsebær, brombær, klare elementer af eg, chokolade, toast, vanilje, let mineralsk islæt samt krydderier. Lidt landlig i næsen, hvilket jo er herligt.

Smagsmæssigt er vinen fyldig, blød … stor tørhed og tanninerne tætte og stramme, så den megen fadlagning kommer virkelig til udtryk. Der er fin balance i vinen, krydderierne blander sig i smagsspektret og eftersmagen er fin og lang. Det er brombær, blåbær … frugten er virkelig flot, og vinen efterlader sammenlagt et flot indtryk. Jeg elsker altså bare supertoscanere.

Købt hos SuperVin i Hjørring til 134,95 kr., hvilket er prisen ved 6 flasker. Det er en sindssygt billig pris. Sidste gang jeg købte vinen gav jeg 299 kr. ved Veras Vine og SuperVin indikerer da også en pris på 299,95 kr., hvis du kun køber 1 flaske. Køb endelig 6 flasker.

Rating 5,5/7    

2014 Ampeleia, Cabernet Franc, Toscana, Italien

2014 Ampeleia, Cabernet Franc, Toscana, ItalienDet siges, at Cabernet Franc er stamfader til Cabernet Sauvignon. Den er jo ellers mest kendt som blandingsdrue i vine fra fx Bordeaux og andre steder. De bedste vine på ren 100% Cabernet Franc finder man vel i Loire, men også i Toscana får enkelte vinavlere fantastiske resultater med druen.

Det ville jeg bevise via en lille tvekamp mellem Loire og Toscana under temaet; Den gamle stamfader fra skyggen … i forskellige afskygninger, hvor den toskanske duellant kom fra vinhuset Ampeleia Società Agricola, som ligger ved byen Roccatederighi i Maremma området ved kysten i det sydlige Toscana.

Ampeleia er grundlagt i 2002 som et projekt mellem vennerne Elisabetta Foradori, Giovanni Podini og Thomas Widmann. De købte ejendommen i Roccatederighi af ægteparret Heather og Peter Max Suter. De stammede fra Schweiz og havde selv i 1960’erne købt gården, som dengang var nedlagt og forfalden.

Suter familien forvandlede den imidlertid til en velfungerende ejendom med skovdrift, korn, får og en mindre vinproduktion. De var også ansvarlige for, at der i stor stil blev plantet både Cabernet Franc og Merlot på markerne.

Det er Elisabetta Foradori, som er den drivende kraft i foretagendet, og hende er vi da også tidligere stødt på her på bloggen. Hun driver nemlig familieforetagende Azienda Agricola Elisabetta Foradori oppe i Alto Adige området. Jeg har tidligere smagt og skrevet om en af vinene derfra, nemlig en 2010 Morei Teroldego, lavet på druen Teroldego.

I dag er det dog også alene Elisabetta Foradori og Giovanni Podini, som driver Ampeleia, da Thomas Widmann i 2009 måtte udtræde på grund af forretninger i hans hjemland.

Ampeleia Società Agricola består af samlet 150 hektar jord, men alene 40 hektar er vinmarker, som ligger i tre niveauer … det som de lokalt kalder Ampeleia di Sopra, hvilket er den øverste del, dernæst Ampeleia di Mezzo og endelig Ampeleia di Sotto, som den laveste beliggende del. Der dyrkes i dag primært druesorterne Cabernet Franc samt Sangiovese, men også andre druer som Grenache, Carignano, Mourvedre, Alicante og Marsellan.

Denne vin er 100% Cabernet Franc, som kommer fra en enkeltmark beliggende i 500 meters højde med høstudbytte på 30 hektoliter pr. hektar. Jordbunden er ler og kalk, hvilket er med til at give en mineralsk vin. Dyrket biodynamisk, selvom gården alene er certificeret økologigsk, og vinificeret så naturligt som muligt, dvs. ingen tilsætning af gær og ikke filtreret. Gæret og lagret på cement i 6 måneder og flasket med minimal svovl.

Og i glasset en ganske lys og let vin … markant lysere end udfordreren fra Loire. I næsen er der klare Cabernet Franc noter … faktisk ganske tydeligt. Det er lidt stald … ganske rustikt og jeg fik også noteret, at den virker biodynamisk i udtrykket. Det var inden, at jeg fandt ud af, at den faktisk er produceret biodynamisk. Der er blyanter, blåbær, brombær, krydderier samt en syrlig note, nærmest typisk italiensk grøn syre.

I munden er vinen ganske let, saftig … og det er utroligt, at den kommer fra den sydlige del af Toscana, hvor vinene ellers normalt er en tand mørkere end i resten af Toscana. Virker næsten, som om at den kommer fra Loire, men utrolig frugtrig med blåbær, brombær og en gennemgående lethed. Tanninerne indikerer en meget ung vin … har et syrligt bid og en markant mineralsk syrlighed over sig. Spændende vin.

Købt hos Bichel Vine, pris 199,75 kr.

Rating 5,5/7