Kategoriarkiv: Vinanmeldelser

2019 Weingut Reinhold & Cornelia Schneider, Unterer Schönenberg Spätburgunder, Baden, Tyskland

2019 Weingut Reinhold & Cornelia Schneider, Unterer Schönenberg Spätburgunder, Baden, TysklandVi skal nu igen til Weingut Reinhold & Cornelia Schneider på Königschaffhauser ved den gamle byport i Endingen am Kaiserstuhl i Baden og det er med deres 2019 Unterer Schönenberg Spätburgunder.

Sidst jeg smagte vin fra vinhuset, så var det deres 2022 Weißer Burgunder Spätlese Trocken Trio og dengang skrev jeg også lidt om vinhuset, så nu kigger vi bare lidt nærmere på deres røde topvin.

Vinmarken Unterer Schönenberg ligger ved Endingen og er klart en af Schneiders bedste marker, der er inddelt i flere små terrasser på skråningerne af højderyggen. Terrasserne ligger i læ for vinden blandt de mange skråninger og er ideelle til at lagre varme.

Disse særlige klimatiske forhold fører til meget tidlig knopskydning på stokkene og optimale modningsforhold for druerne og i denne unikke flora og fauna vokser der faktisk også en sjælden orkidé … men Schneider har kun Spätburgunder … på Geisenheim 20-16 klonen.

Denne Unterer Schönenberg Spätburgunder er selvfølgelig lavet med druer, der er høstet manuelt, hvor de også er sorteret og det er også sket inden før presningen. Alle druerne afstilkes inden et meget forsigtigt pres ved meget lavt tryk over 4-5 timer.

Vinen er lavet med gæring og maceration over 4-5 dage og efter endt fermentering er vinen så lagret 10-12 måneder på egefade før endelig aftapning på flaske.

Duftmæssigt er det en maskulin og mørkere Spätburgunder, hvor frugten klart er sorte kirsebær, jordbær og kandiserede jordbær og så har den også en lidt røget note … der er lejrbål, aske, tobak, tjære, mørk chokolade, en smule kaffebønner, tørret kød bacon, marcipan, nødder og noget salvie.

I munden er der en frisk, tæt og kompakt frugt med masser af kirsebær, kirsebærsauce, hindbær, tranebær og snert af granatæbler og ellers godt med citrusfrugt og det er mest lemon og nogle grillede citroner. Men de giver vinen både godt med syrlighed, bitterhed og et meget frisk bid, men som altid med Spätburgunder med en lethed. elegant og som med duften her en kende maskulin … der kommer en smule marcipan og fin frugtsødme … 94 point.

Forhandles af Vinbutikken.dk, hvor en flaske koster 326 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2018 Castel de Paolis, I Quattro Mori Rosso, Lazio, Italien

2018 Castel de Paolis, I Quattro Mori Rosso, Lazio, ItalienLad os nappe endnu en vin fra Giulio Santarelli på Azienda Agricola Castel de Paolis ved Grottaferrata og det blev med en rødvin, nemlig hans 2018 I Quattro Mori Rosso.

Vinen er lavet på et mix af 40% Shiraz, 30% Cabernet Sauvignon, 20% Merlot og 10% Petit Verdot, der kommer fra 29 år gamle stokke på marker i vulkansk jord.

Gæring og maceration er sket i rustfrie ståltanke ved 25-28 grader over 15-18 dage og efter endt fermentering er vinen lagret omkring 12 måneder i Troncais og Allier egetræsfade.

Duftmæssigt fylder træet fra fadlagringen meget … faktisk ret meget, for der er frisk cedertræ, våde fade, kastanjer og nelliker, som lidt overskygger en mørk frugt af solbær, brombær og sorte kirsebær og så ellers nogle af de sødere fadnoter med vanilje, kanel og chokolade.

I munden er den mørke frugt til gengæld ret frisk, intens … igen er det solbær, brombær, kirsebær og de får følgeskab af en bitterhed fra sorte teblade, godt med vilde og mundudtørrende tanniner, der sætter sig langt oppe i ganen sammen med en tør syre, der river og sikrer lang smag … men mangler en anelse balance, men for pokker hvor er der godt med frugt og tanniner, voldsomt og rustikt, så dermed 91 point

Forhandles af Roman Wines, hvor en flaske koster 281 kr., mens prisen er 238,85 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7  

2021 Castel de Paolis, Donna Adriana Bianco, Lazio, Italien

2021 Castel de Paolis, Donna Adriana Bianco, Lazio, ItalienVi skal igen retur til Lazio området og appellationen Castelli Romani, hvor vi lidt vest for byen Grottaferrata finder Azienda Agricola Castel de Paolis, der står bag denne 2021 Donna Adriana Bianco.

Vingården er grundlagt i 1974, hvor Giulio Santarelli købte en ejendom ud fra hans passion for landskabet og druedyrkning. Der var i starten alene 2 hektar marker til gården, men allerede i 1977 startede han med at opkøbe flere stykker jord, således han samlet i 1985 havde lidt over 10 hektar.

Han havde dog frem til 1985 blot solgt sine druer til det lokale kooperativ, som bl.a. brugte dem til at lave vine som Frascati Superiore DOC.

Men i 1985 blev Giulio Santarelli også venner med Attilio Scienza, der var italiensk landbrugsstatssekretær og professor ved fakultetet for landbrug ved Milanos universitet.

Sammen startede de et projekt med forskning og udvikling af gamle lokale indfødte druesorter og internationale druesorter. De lavede i perioden fra 1985 til 1993 en masse vine og eksperimenter med sorter som Malvasia Lazio, Bonvino, Grechetto, Cacchione, Bellone, Pecorino, Romanesca, Passerina, Cesanese, Montepulciano, Sangiovese, Moscato Giallo og Moscato Rosa.

Men de eksperimenterede også med internationale sorter som Shiraz, Merlot, Cabernet Sauvignon. Alicante Bouchet, Petit Verdot, Viognier, Rousanne, Sauvignon Blanc, Chardonnay og Semillon.

I 1992 byggede Giulio Santarelli også en ny vingård for over 2 millioner euro og den blev bygget med alle de moderne teknologier til vinificeringen af vinene og de er siden 1993 blevet solgt under Castel de Paolis navnet.

Her smager jeg så husets 2021 Donna Adriana Bianco, der er en IGT vin lavet på 80% Viognier og 20% Malvasia del Lazio fra vulkanaske marker i 250 meters højde og 24 år gamle vinstokke.

Vinen er efter høst og presning lavet med gæring i rustfrie ståltanke ved kontrolleret temperatur over 10-12 dage og efter endt gæring er vinen så lagret 6 måneder ståltanke og 6 måneder egetræsfade inden endelig aftapning på flaske.

Duften er fyldig og lidt smørret … man fornemmer en vis fedme, en fyldig krop og en frugt, der er fed og tropisk. Der er abrikos, fersken, appelsin, melon og grape … lidt gule vingummibamser suppleret med tørre mandler og en voksagtig viskositet.

I munden er vinen knap så fyldig, som duften egentlig indikerede, for frugten virker både sødbitter, intens og alligevel meget ren, hvor der er æblesaft, fersken og grillede citroner samt lemon … en kamæleon med både cremet og olieret krop, renhed i frugten, let bitterhed og samtidig sødkrydret … dejlig og cremet vin. 92 point.

Forhandles af Roman Wines, hvor en flaske koster 199 kr., mens prisen er 169,15 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7  

2022 Kleine Zalze, Cellar Selection Cabernet Sauvignon, Stellenbosch, Sydafrika

2022 Kleine Zalze, Cellar Selection Cabernet Sauvignon, Stellenbosch, SydafrikaSom den sidste vin i Cellar Selection serien fra Kleine Zalze smagte jeg en rødvin og det var en 2022 Cellar Selection Cabernet Sauvignon.

Til denne vin har Kleine Zalze høstet Cabernet Sauvignon druerne tidligt om morgenen, hvorefter halvdelen er gæret i de traditionelle åbne gæringskar og den anden halvdel i rustfri ståltanke med løbende punch-downs og pump-overs.

Efter alkoholgæringen er der sket presning og så er der sket en malolaktisk gæring i ståltanke, hvorefter vinen er lagret 12 måneder på brugte, franske 300 liter egefade,

Duften virker i starten lidt lukket … skal lige have tid til at åbne sig en smule, men har en frugt af solbær, tranebær og så kommer der nogle nødder, kastanjer og en smule lakrids. Det er rustikt, bondsk og en kende kantet.

I smagen er der godt med tørt træ, cedertræ, nelliker, peber, en meget grøn, syrlig, tør og kantet smag, der giver masser krydderier, en citronagtig syre og tørre tanniner. 86 point.

Forhandles af Lesedi Wines, hvor en flaske koster 89 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2024 Kleine Zalze, Cellar Selection Chardonnay Unoaked, Stellenbosch, Sydafrika

2024 Kleine Zalze, Cellar Selection Chardonnay Unoaked, Stellenbosch, SydafrikaDen anden Kleine Zalze vin i trioen var søstervin til den første og ligeledes fra Cellar Selection serien, for vinen var nemlig en 2024 Cellar Selection Chardonnay Unoaked.

Her kommer alle Chardonnay druerne for forskellige parceller og hver parcel er høstet og vinificeret separat. Omkring 80% af druerne er lagt til udblødning på skindet 12-24 timer inden presning og så overførsel til ståltanke.

De resterende 20% af druerne er ikke afstilket, men blot presset og så blot gæret i rustfri ståltanke ved lave temperaturer med udvalgte gærstammer. Efter endt fermentering er vinen lagret 3 måneder sur lie i ståltanke inden endelig blanding og aftapning på flaske.

Duftmæssigt har vinen en aroma, der kan minde en smule om den foregående Chenin Blanc, men måske en kende mindre aromatisk og frugten er mere straight med fersken, pærer, grillet citron og en aroma, der kan minde lidt om tørre papkasser.

I munden er vinen klart mere fyldig og intens end den foregående, der er også en mere klar syre, der giver en smag af citroner, lemon, æblemost og så et pust af tropiske frugter med mango, fersken og så en lidt fedbitter kandiseret grapefrugt. 88 point.

Forhandles af Lesedi Wines, hvor en flaske koster 79 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2024 Kleine Zalze, Cellar Selection Chenin Blanc Bush Vines, Stellenbosch, Sydafrika

2024 Kleine Zalze, Cellar Selection Chenin Blanc Bush Vines, Stellenbosch, SydafrikaMed næste trio af vine skal vi til vinhuset Kleine Zalze, der ligger ved Stellenbosch i Sydafrika og vi starter med at smage deres 2024 Cellar Selection Chenin Blanc Bush Vines.

Der har været vinproduktion på vingården siden 1695 .. gamle notater viser, at Nicolaas Cleef havde bosat sig på en gård kendt som Groote Zalze lige uden for Stellenbosch tæt på ​​Blaauwklippen floden.

Han boede på gården sammen med Barbara Lefevre – en huguenot flygtning – i 12 år, inden han i 1695 erhvervede ejendomsretten til ejendommen og jorden, hvor han havde plantet 7.000 vinstokke.

Men den moderne vingård Kleine Zalze er dog startet omkring 300 år senere i 1996, hvor Kobus Basson og hans familie købte ejendommen.

Med store ambitioner investerede familien derefter i en større renovering af ejendommen … bl.a. har de renoveret vinkælderen og genplantet alle vinmarkerne. Siden 1996 har familien Basson så lavet vine fra vingården og dens 120 hektar vinmarker.

Men i 2022 solgte familien dog vingården til det store verdenskendte, franske vinfirma AdVini. De har samtidig ansat Carina Gous som ansvarlig det team, der står for produktionen og Henning Retief som ansvarlig for markerne.  Carina har tidligere arbejdet for vinfirmaer som CapeLegends og Neethlingshof.

Her smager jeg først deres 2024 Cellar Selection Chenin Blanc Bush Vines fra forskellige marker og høstet ved optimal modenhed. Efter høsten har druerne ligget i kølig udblødning i 12-16 timer inden de presset og mosten er overført til ståltanke til gæring.

Gæringen er sket ved lave temperaturer med udvalgte gærstammer og efter endt gæring  er vinen lagret sur lie i tankene i 2 måneder før endelig sammenstikning og aftapning på flaske.

Duften er meget aromatisk, har en sjov saftig og tropisk frugt, der nærmest er en blanding af cantaloupe melon, æblemost, abrikos og ananas suppleret med mandler og nogle grønne elementer, der leder tankerne hen på en lidt Sauvignon Blanc streng og frisk karakter.

Sådan er smagen også … har en cremet og fyldig smag, hvor er kommer saftig abrikos, nypresset æblesaft,  hyldemarmelade og saftdryppende abrikos. Syren er bred og maskulin … der kommer en smule hvid peber, der magtfuld sætter sig i munden. 87 point.

Forhandles af Lesedi Wines, hvor en flaske koster 79 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2020 Giovanni Manzone, Barolo Bricat, Piemonte, Italien

2020 Giovanni Manzone, Barolo Bricat, Piemonte, ItalienVi sluttede den vinøse Giovanni Manzone sixpack med endnu en Barolo og det var huset Barolo Bricat, som jeg – som de foregående – smagte i årgang 2020.

Som de to forrige er Barolo Bricat en enkeltmarksvin, hvor alle Nebbiolo druerne kommer fra nogle over 50 år gamle vinstokke på Monforte d’Albas ikoniske på den øverste del af Gramolere … den del som kaldes Ciabot Bricat og blev købt af Manzone i 1989.

Marken er kun på 1 hektat og Nebbiolo vinstokkene på Ciabot Bricat er af den gamle Rose-sort, som giver en lidt andeledes finesse og Barolo Bricat vinen har Manzone produceret siden 1994

Vinen er lavet med gæring og maceration over 30-40 dage med forsigtige overpumpninger og efter endt fermentering er vinen så lagret 36 måneder på både 500 til 700 liters slavonske og franske tonneaux-fade, et par måneders hvilke i betontanke og så mere lagring på flaske inden frigivelse. Der laves alene et par tusinde flasker af vinen.

I forhold til både Castelletto og Gramolere virker vinen duftmæssigt mere nøddet, givende og med flere umamiagtige noter af skovbund, ædeltræ, mahogni- og teaktræsolie, cedertræ … men dog fortsat er der frisk læder, rosenblade, violer, mentol, medicinskab, pilleglas, gazebind og kamfer.

Frugten er den kende mere rund … har nogle intense og sorte kirsebær, brombær, tranebær og ribs … men derudover mærker man også fadene en snas mere med vanilje, kanel, mælkechokolade, en smule lakridskonfekt og ristet karamel.

Barolo Bricat virker allerede fra første sip mere cremet, smooth og blød, således vinen næsten smelter i munden. Det virker atter som om, at syren er mildere og velafbalanceret, mens frugten er så flot og kompleks med jordbær, blommer, hindbær, ribs og derudover sødlig citrusfrugt, der kun lige bidrager med en sødlig bitterhed.

Den har klart mindre vilde tanniner end 2019’eren, men med lidt luft og oxygen i kæften lokkes de alligevel frem … om end de er mildere og blidere end normalt hos Manzone … men flot er det sgu og Bricat virker absolut som den smukke og velopdragne  pige blandt de 3 Giovanni Manzone Barolo’er, så 96 point.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 599,95 kr., mens prisen er 299,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6/7 

2020 Giovanni Manzone, Barolo Castelletto, Piemonte, Italien

2020 Giovanni Manzone, Barolo Castelletto, Piemonte, ItalienDen anden Barolo fra Giovanni Manzone var så hans Barolo Castelletto i samme nye årgang 2020 og lavet med Nebbiolo fra Castelletto marken, der ligger på en stejl skråning i det østligste Monforte d’Alba.

Castelletto marken ligger samtidig ned mod grænsen til nabozonen Serralunga. Marken er kun på 1 hektar, ligger i 450 meters højde og på Castelletto dyrker Manzone både Rossese Bianco, Dolcetto og selvfølgelig Nebbiolo.

Markens hældning og jordbunden af sandsten giver en ekstrem naturlig dræning, der i sidste ende frembringer druer samt vine med enorm koncentration af smag og tannin.

Mosten spontangærer ved 28 grader med de naturlige gærceller i rustfrie ståltanke med hele 30-40 dages udblødning af drueskallerne under og efter gæringen.

Vinen lagrer efter endt fermentering 30 måneder på 500-700 liter franske og slavonske tonneaux-fade og derefter et par måneder på betontanke inden aftapning og filtrering suppleret med 10 måneder i flaske inden frigivelse. Det er en vin, som Manzone har lavet hvert år siden 1961.

I denne årgang 2020 dufter Barolo Castelletto mere lig med Gramolere, for den har denne dejlige, dekadente og ædle aroma med en smule tropisk træ af både teak, mahogni og cedertræ, masser af runde og lækre noter af nyt læder, kamfer, pilleglas, medicinkasse, tørrede rosenblade, violer, lakrids, fennikel, bagepulver, vanilje samt lys chokolade. Der er fin frugt af kirsebær, jordbær, tranebær, ribs og alt er meget æterisk, svævende samt delikat fin.

Smagen virker faktisk lysere end Gramolere … stik modsat af mit indtryk af 2019’eren. Her er der bitre kirsebær, blommer, hindbær, ribs og lidt sødbitter lemon og sødbitter vermouth … sødmen er måske mere udtalt og så sætter Nebbiolo syren ind … spændstig, stringent med lys, læskende saftighed og tanniner, der er blødere end i 2019, men fortsat giver et rigtigt lækkert og tørt bid. Det er således aldrig helt ubarmhjerteligt tørt, men … hvor smager det fremragende. 95 point.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 499,95 kr., mens prisen er299,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6/7 

2020 Giovanni Manzone, Barolo Gramolere, Piemonte, Italien

2020 Giovanni Manzone, Barolo Gramolere, Piemonte, ItalienBarolo Gramolere fra Azienda Agricola Giovanni Manzone er helt klart den Manzone Barolo, som jeg har smagt flest gange og nu har jeg så fået 2020’eren i glasset.

Jeg har smagt vinen i både årgang 201520162017, 2018 og 2019, men også i en ældre årgang 2007. Det er en vin, som er lavet med spontangæring og maceration over 30-40 dage ved 28 grader.

Efter endt fermenteringen er vinen lagret 30 måneder i store 500-700 liter egefade efterfulgt af lagring i betontanke 2-3 måneder og efter aftapning på flaske – uden hverken klaring eller filtrering – og sluttelig lagret yderligere 10 måneder.

Så røg vi da lige til superligaen … både farven er langt mere indbydende med en lysere og let transparente farve med en lille knækket orange kant og så en fabelagtig duft. Der er gazebind i flere lag, pilleglas, apotek, venterum hos lægen, kamfer, nyt frisk læder, og nogle tørrede rosenblade og violer. Frugten er mere kompakt, rund samt tættere end jeg husker Gramolere … sådan mere dekadent og ædel og så bidrager fadene med lidt vanilje, karamel og søde noter med lakridsal fennikel.

Det smager sgu bare drøngodt … har som de foregående årgange denne frisk  og sødbitre frugt af både ribs, lidt umodne blommer og hindbær samt noget lemon og citron … citrusfrugterne sådan grillet en smule og giver mere tæt og maskulin syre. Giver du vinen masser af luft i munden, så folder tanninerne sig også ud, men de virker nu i denne årgang mere rundslebne, selvom de med bitter mine sætter sig rundt i din mund … som rigtig god Barolo skal … og dette er rigtig god Barolo, så dermed 95 point.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 549,95 kr., mens prisen er 299,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6/7 

2022 Giovanni Manzone, Barbera d’Alba Le Ciliegie, Piemonte, Italien

2022 Giovanni Manzone, Barbera d’Alba Le Ciliegie, Piemonte, ItalienNæste Manzone vin er søstervin til forrige Dolcetto og var en bærsaftig Barbera d’Alba … deres 2022 Barbera d’Alba Le Ciliegie.

Vinen er lavet med spontan gæring og maceration i ståltanke ved 26 grader over 15 dage og efter endt fermentering er vinen så lagret et par måneder på neutrale egetræsfade og derefter på ståltanke før endelig aftapning på flaske.

Duftmæssigt snakker vi bitre sorte kirsebær, brombær og måske endda lidt svesker, noget lakrids, violer, tørrede blomster og en ren, streng og meget italienske syre, tørre nødder. Det er intenst, rustikt og landligt, men er alligevel med en lidt vamset og pelset varme, cedertræ, grønne urter og kaffebønner.

I munden er der endda endnu mere syre … har er det ingenlunde vamset eller omgængelig Barbera på nogle måder, for det er i stedet pileskarpt og syrligt med tranebær, granatæbler, brombær, ribs samt lidt grape- og citrusfrugter og en campariagtig bitterhed. Manzone har virkelig formået at stoppe en pivfrisk syrlighed i sin Barbera og højt hurra for det … dette bliver aldrig ligegyldig Barbera, så dermed 91 store point.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 249,95 kr., mens prisen er 199,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7