Den næste spanske spiller kom fra Montsant i Katalonien, for det er den spændende Grenache baserede vin Espectacle, som kommer fra det lille projekt Spectacle Vins startet af 5 vinmagere.
Projektet Spectacle Vins er startet af René Barbier, der oprindelig grundlagde kulthuset Clos Mogador i 1979. Han kom oprindeligt til Priorat fra Penedès, men havde studeret ønologi Bourgogne og Bordeaux, hvor han bl.a. arbejdede hos Petrus.
Ved siden af driften af Clos Mogador er René Barbier sammen med en af sine sønner – der i øvrigt også hedder René og i dag er ansvarlig for driften på Clos Mogador- startet med at eksperimentere med at lave vine i den helt lille landsby La Figuera, der kun har 70 indbyggere.
I den lille by har René Barbier s mødt nogle vinproducenter og vinificeret omkring 4.000 kilo Garnacha druer, hvilket i første år skete i lokalerne hos kooperativet El Molar. Men allerede fra start indså han områdets ekstraordinære potentiale på Grenache.
Derfor fortsatte han dette eksperiment, men flyttede produktionen til Laurona Cellar, som René grundlagde med Christopher Cannan, der tidligere efter råd fra René selv havde købt lidt vinmarker i Clos Figueres de Gratallops.
René og Christopher vinmagere stødte i 2002 på Joan Anguera, der ejede en over hundrede år gammel vinmark med helt ekstraordinær kvalitet af Grenache druer … og det blev starten på Spectacle Vins i et samarbejde mellem Joan Anguera, René Barbier, Christopher Cannan og Fernando Zamora, som arbejder hos Clos Mogador.
I dag er Joan Anguera dog ikke med i projektgruppen. I stedet er den suppleret med René hustru Isabelle Meyer og så Marta Conde, som også er ønolog, professor og del af teamet på Clos Mogador.
Og opskriften er meget simpel, for deres laves kun én vin hos Spectacle Vins og det er denne Espectacle, som blev produceret første gang i årgang 2004, men allerede fra start fik stor ros fra sommeliers, journalister og fagfolk i vinverdenen. Ja faktisk fik den første årgang 99 point fra Parker
Det har vinen også fået i årgang 2012 … men får generelt næsten altid høje point af Parker. Således har denne årgang 2017 da også fået 96 point, men Parker kan jo også godt lide powerfulde vine og denne har også 15,5% højoktan alkoholprocent.
Det er fortsat ren Grenache, men således næsten stik imod vinene på Grenache fra Sierre de Gredos. Men vinene er lavet ved, at alle druerne først er sorteret meget grundigt, hvor både overmodne og grønne druer er frasorteret.
De er druerne knust nænsomt inden gæring og maceration i franske egefade med løbende overpumpning og punchdown over 4-5 uger og derefter er vinen lagret 14-16 måneder på 40 hektoliter franske egefade.
Duftmæssigt er det en krydret, mørk og kraftfuld vin, hvor frugten mest er brombær, modne blommer, figner og dadler … kompakt, tæt og derudover fanger jeg jod, bitre sorte te-blade, røg, eukalyptus og mynte, læder, nogle tørrede blomster og tørret appelsinskal.
I munden er det også en powerfuld vin … og også en stærk vin, hvor alkoholen nærmest fornemmes, hvilket sammen med peber og nogle tørre, stramme samt finkornede tanniner virkelig lammer munden og brænder på din tunge. Det er en fed, mægtig og stærk vin, der har frugtsmag af blåbær, brombær, blommer og figner … og alligevel så fremstår vinen cremet, fløjlsblød og med et strejf af krydderier og stenet mineralitet, men det blev desværre aldrig helt stort for mig … 93 point.
Forhandles af Q-Vine, hvor en flaske koster 725 kr.
Brix havde forberedt en spansk finale … men nu er Spanien jo også europamester i fodbold og Brix havde samlet et decideret vinøst storhold, der bl.a. havde en 2006 Flor de Pingus fra vor danske Peter Sissecks Dominio de Pingus i angrebet.
Med næste vin blev vi på højre side i Bordeaux, men gik nogle år tilbage, for vinen er nemlig en 2001 Saint-Émilion Premier Grand Cru Classé B fra Château Clos Fourtet.
Dernæst serverede Brix noget Bordeaux Pomerol … og det var fra Janoueix familien, som jeg tidligere er stødt på, og med en Pomerol fra et af deres utallige vinslotte og det var deres 2016 Château la Croix Pomerol.
Vi fortsatte i Italien med årgang 2013, men nu var vi rykket fra Toscana til Piemonte, for næste vin var nemlig en 2013 Barolo Gavarini Chiniera fra Elio Grasso.
Tenimenti Angelini gruppen har også heddet Bertani Domains, men hedder i dag Angelini Wines & Estates og har vinhuse flere steder i Italien, men de står bl.a. bag denne 2013 I Palazzi Brunello di Montalcino Riserva.
Med aftenens første rødvin, der også var burgundisk, kom vi atter et niveau op, for nu har vi fat i Maison Albert Bichot, der ejer 6 højt respekterede domæner og et af disse er Domaine Clos Frantin, hvorfra vi smagte en 2017 Vosne-Romanée.
Efter Krug Grande Cuvée og Dom Pérignon kan det være svært at finde en hvidvin på samme niveau, men Brix forsøgte dog alligevel med en hvid 2016 Jules Descombins Chassagne-Montrachet fra Compagnie Vinicole de Bourgogne.
Det er ingen hemmelighed, at Brix elsker Moët & Chandons Cuvée Dom Pérignon, så efter et ophold i det høje luftlag med Krug, så blev vi deroppe med en 2015 Dom Pérignon.
Med næste champagne røg vi i en helt anden liga … men det skulle også vise sig at være en eksklusiv Krug champagne i en form af en Non Vintage Grande Cuvée Champagne 170ème Edition.