Tag-arkiv: 4

God. Nu begynder der at være kvalitet i vinene. Det er vine over gennemsnittet og vi begynder at bemærke detaljer, finesser, en vis kompleksitet, balance og uden de store fejl. Parker vil rate sådanne vine til 80-89 point.

2014 Domaine de la Motte, Coteaux du Layon Rochefort, Loire Frankrig

2014 Domaine de la Motte, Coteaux du Layon Rochefort, Loire FrankrigDessertvinen til en omgang syltede ferskner med hindbær sorbet, hvid chokolade, marengs og karamel blev Loires svar på Sauternes … en Coteaux du Layon Rochefort, her fra en lille producent Domaine de la Motte, som ligger ved den lille by Rochefort-sur-Loire.

Domaine de la Motte drives af Gilles Sorin, dog fortsat med hjælp fra faderen André Sorin … der trods sin høje alder fortsat er aktiv i husets 18 hektar vinmarker i appellationen AOC Coteaux du Layon Rochefort … en appellation for søde vine i Anjou området i Loire.

Domaine de la Mottes vinmarker ligger på de bløde skråninger på sydsiden af Loire floden, og det er her, at efterårstågerne ruller op fra floden og dermed giver druerne mulighed for at udvikle botrytis, den ædle råd. De fuldmodne og kraftigt indtørrede druer plukkes manuelt ad flere omgange, de såkaldte tris, normalt i alt 4 gange.

Syltede ferskner med hindbær sorbetSyltede ferskner med hindbær sorbet, hvid chokolade, marengs og karamel

Denne Coteaux du Layon Rochefort er lavet på 100% Chenin Blanc, men ellers har jeg ikke de store oplysninger om produktionen, så vi springer bare ud i mine smagsnoter.

Næsen er herlig tropisk med ananas, hyld, kvæde, grapefrugt og er derudover lidt nøddet med sødme og honning. Smagen er fed, cremet med sødme, modne pærer og nødder. Dejlig dessertvin … uden at vælte dig omkuld.

Forhandles af Jysk Vin, hvor prisen er 125 kr.

Rating 4/7  

1969 Massandra, Sherry, Krim, USSR

1969 Massandra, Sherry, Krim, USSRJens har tidligere serveret en portvin fra det historiske, russiske vinhus Массандра a.k.a. Massandra Winery på Krim halvøen. Nu har han fundet lidt sherry fra huset og endda en godt bedaget årgang 1969.

Massandra Winery har en fascinerende historie, og på slottet findes der også flasker, som bevidner den unikke historien. I skjulte tunneler i Krim-bjergene findes en kæmpe samling, som omfatter flasker, som er mere end 150-200 år gammel.

De første vinmarker omkring byen Yalta på Krim er plantet helt tilbage i 1920 af prins Lev Golitsyn og greven Mikhail Vorontsov, som også var generalguvernør på Krim.

Det var primært importerede druer som Semillon, Aligote, Pedro Ximenez og forskellige Pinot sorter. Krim var på det tidspunkt – i Catherine II regeringstid – en del af det russiske imperium.

Selve Massandra er grundlagt i 1894 af den sidste russiske Zar Nicholas II. Han besluttede at bygge sin egen vingård på Krim, således den kejserlige familie kunne få forsyning af vin, når de holdt ekstravagante fester på deres sommerpalads på bredden af Sortehavet.

Og det var en enorm opgave. Det tog bl.a. 3 år for minearbejderne at grave en labyrint af 21 tunneler dybt ind i bjergsiden. Og kældrene blev bygget til at kunne opretholde en konstant temperatur på omkring 12-13 grader C.

De dybe og massive kældre havde også flere fordele, bl.a. har kældrene gået fuldstændig umærket igennem, når voldsomme jordskælv ellers har forårsaget omfattende skader i regionen som fx i 1920.

Ved revolutionen i 1917 lå vinen også sikkert, idet gangene simpelthen blot blev muret til. I 1922 beordrede Stalin alle vine fra zarens paladser flyttet til Massandras kælder, hvor de kom under lås og slå.

Selvom der var store forskelle mellem Ruslands sidste zar Nicolas Romanov II og den kommunistiske Joseph Stalin, så havde de dog én ting til fælles, nemlig deres kærlighed og tørst for søde vine fra Massandra, så efter revolutionen, så fortsatte produktionen dog uændret gennem generationer under Yegorov familie.

Lige før nazistiske angreb på Krim i 1941, blev alle vine fra Massandra fjernet til hemmelige gemmesteder, og først bragt tilbage, da den tyske hær havde forladt området igen.

Det betyder også, at Massandra i dag har en enestående samling af vine går, hvoraf nogle går helt tilbage til starten af år 1800.

De 21 tunneler under Massandra er hver omkring 150 meter lange, og kan gemme op til på million flasker samlet 3,5 millioner liter vin på tønder. Hvert år bliver der tilføjet et sted mellem 1.000 – 10.000 yderligere flasker til samlingen.

Massandra Winery har lavet denne sherry siden 1944 og den laves på et blend mellem druesorterne Albillo, Verdelho og Sercial, som gærer i 12 måneder og derefter lagrer yderligere 4 år på egefade. Det er ikke sød sherry, alene 3% sukker imod de 18-20% i de øvrige søde vine fra det russiske hus.

I næsen er den gamle bandit nærmest tør, støvet og dufter egentlig mere af cognac eller armagnac fremfor sherry. Der fornemmes også lidt modne eller måske endda gamle aromaer, ældre fade, røg samt en let intens sødme med rav og dadler. Ja, det er vist mine bedste bud.

I munden er det nærmest som en sød cognac, men alkoholen brænder lidt som et rigtig cognac. Der er også lidt overmodne æbler, mandler og brændte noter.

Sherryen har Jens haft liggende i mange år og prisen kendes ikke.

Vinanmeldelse 4/7  

2011 Valley View Cellars, Zinfandel, Californien, USA

2011 Valley View Cellars, Zinfandel, Californien, USAZinfandel fra et amerikansk vinhus, som hedder Valley View Cellars … eller i hvert fald hed Valley View Cellars og var ejet af selskabet The Patio Wine Company. Bag dette gemmer der sig imidlertid en tragisk historie med store uoverensstemmelser og mord.

The Patio Wine Company var grundlagt af  Robert Dahl, som i forvejen ejede Dahl Vineyards. Etableringen skete med et lån på 1,2 millioner dollars fra investoren Emad Tawfilis, som Dahl havde mødt på et tidligere vineri i Yountville.

Dahl havde tidligere nogle smådomme for svindel og bedrageri tilbage i 1989 og havde også siddet i fængsel i 1990. Han havde dog – ud fra en drøm om at blive millionær – slået sig på vinproduktion og etablerede i 2013 Dahl Vineyards samt et par søsterselskaber Napa Point Brewing, Napa Point Winery og California Shiners.

Lånet fra Tawfilis skulle anvendes til at grundlægge The Patio Wine Company, men Dahl havde imidlertid problemer med at betale lånet tilbage. Tawfilis sagsøgte Dahl, som i retten blev dømt til at betale lånet bl.a. via levering 5 tanke vin til Tawfilis.

Imidlertid misligholdte Robert Dahl også denne aftale … og drev i det hele taget – jf. naboer – en meget dårlig og uetisk forretning. På et møde mellem Dahl og Tawfilis i marts 2015 opstod der strid og skænderier. Mødet endte med, at Dahl trak en kaliber .22 pistol og skød Tawfilis, som hårdt såret flygtede ud gennem vinmarkerne.

Tawfilis fik alarmeret politiet, men Dahl satte efter den sårede i sin SUV og nåede at dræbe ham med et skud i hovedet i et vejkryds mellem Hoffman Lane og Solano Avenue inden politiet dukkede op. Derefter fulgte en vild politijagt og den endte med, at politiet fik stoppet Robert Dahl i Woodland på grænsen mellem Napa og Sonoma. Der satte Dahl imidlertid pistolen i munden og begik selvmord inden politiet kunne anholde ham.

robert-dahl
Robert Dahl før han gik amok

I dag eksisterer hverken The Patio Wine Company eller datterselskabet Valley View Cellars. Går man ind på Valley View Cellars’ hjemmeside, så får man intet svar. Den eksisterer heller ikke længere. De nåede alene at lave et par vine i 2011 og 2012.

Derfor har jeg således heller ikke mange oplysninger om vinen, produktionen eller andet. Lad os i stedet smage på denne vin fra det hedengangne vineri.

Duftmæssigt er det meget typisk amerikanske Zinfandel med chokolade, sødme, mørk frugt og en smule tørhed. I munden er der – vel også som forventet – godt med sødme, søde kirsebær, svedsker, bløde tanniner, karamel og røg. Meget ærketypisk amerikansk Zin.

Ved ikke, hvor vinen er købt eller prisen på vinen.

Rating 4/7 

2014 Sartori, Marani Bianco Veronese IGT, Veneto, Italien

2014 Sartori, Marani Bianco Veronese IGT, Veneto, ItalienDenne Marani Bianco Veronese IGT er jeg tidligeres stødt på, blot i en tidligere årgang. Den er fra det store vinhus Casa Vinicola Sartori og kaldes lidt populistisk for Den Hvide Amarone.

Casa Vinicola Sartori holder til i byen Negrar omkring 10 kilometer nord for Verona og omkring 15 kilometer øst for Gardasøen i Veneto området.

Sartoris historie går helt tilbage til 1898, hvor Pietro Sartori købte en vinmark og en lille kælder for at sikre stabile forsyninger af gode kvalitetsvine til sit hotel. Denne handling kom til at symbolisere grundlæggelsen af vinfirmaet Sartori – og vin har lige siden været Sartori-familiens kald.

Der er nu gået over 100 år siden grundlæggelsen og det er i dag 4. generation af Sartori familien, der ejer og leder firmaet.

Denne Marani Bianco Veronese IGT er lavet på 100% Garganega druer, der er dyrket på Sartoris egne marker i Veneto området. Garganega er hoveddruen i Soave og Gambellara i Veneto. Der laves både gode og dårlige vine på druen, alt efter hvor stort et udbytte den tvinges til at producere.

Druerne er håndplukket og omhyggeligt udvalgt. De ligger så til tørre i 40 dage – samme metode som man anvender til Amarone vinene og netop derfor kaldes Marani  “Den hvide Amarone”. En del af vinen har været lagret på egetræsfade og resten har været lagret på ståltanke.

Duftmæssigt lidt fad og fedme, orange/appelson noter, melon, æbler, honning, blomster, mandler, våd lak og tørrede urter. Smagsmæssigt er vinen frisk, dog fortsat med en vis fedme, nogle bitre noter, grape, grønne æbler, salte elementer … en sjov kombo af fedme og syre. Smager ganske fint.

Købt hos Supervin, hvor 1 flasker koster 99,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker ligger på 74,50 kr.

Rating 4/7 

N.V. Seppeltsfield Wines, Para Grand Tawny, Barossa Valley, Australien

N.V. Seppeltsfield Wines, Para Grand Tawny, Barossa Valley, Australien10 år gammel australsk portvin … selvom det selvfølgelig ikke hedder portvin, når det ikke kommer fra Portugal. Hos Seppeltsfield Wines kalder de i stedet denne søde dessertvin for Para Grand Tawny, selvom der er lavet som en portvin.

Seppeltsfield Wines holder til på adressen Seppeltsfield Road ved byen Seppeltsfield i Barossa Valley. Det er et historisk gammel hus, som er grundlagt i 1850 af Joseph Ernst Seppelt, som havde en emigreret til Australien fra Schlesien i det nuværende Polen sammen med hustuen Johanna.

De købte 158 acres – svarende til 64 hektar – jord fra Hermann Kook, en landmand i Tanunda, for 1£ pr. acre med henblik på at dyrke tobak, men endte dog med at blive vinavler. Han kaldte naturligt nok sin ejendom og marker for Seppeltsfield.

De første årgange blev produceret i familiens køkken, men i 1867 begyndte Joseph opførelsen af en fuld skala vingård. Desværre nåede han ikke at opleve den færdige vingård, men hans pionerånd levede videre efter ham.

Hans ældste søn, Oscar Benno Seppelt arbejdede hårdt for at sikre sin fars drøm i at gå i opfyldelse. Benno udvidede Seppeltsfield og ved begyndelsen af det 20. århundrede var det Australiens største vingård, der producerede 2 millioner liter årligt.

Senere generationer fortsatte med at udvide både vingårde og vinmarker, og har på den måde været med til at sikre Seppeltsfield position, som Australien førende hedvinsproducent.

Seppeltsfield ejer næsten 100 hektar vinmarker, som bl.a. er beplantet med Barossa’s traditionelle druesorter Shiraz og Grenache, samt de traditionelle europæiske druesorter til produktion af hedvin Touriga og Palomino.

Para Grand er opkaldt efter floden Para, der løber gennem centrum af Barossa Valley. Para blev første gang lanceret i 1953 og den blev hurtigt en australsk legende med en karakteristisk stil, der – ifølge producenten – skulle fremhæve en rig frugtsmag og stor kompleksitet. Lad os se nærmere på det.

Vinen er lavet på en blanding af Grenache, Shiraz og Mourvedre, men blandingsforholdet kendes ikke helt. Det skyldes bl.a. at blendet kommer fra fade, som har en gennemsnitsalder på 10 år og lagres efter solera metoden med tilsætning af yderligere vin efter den løbende fordampning.

Duftmæssigt anes der noget alkohol, men ellers klare noter som en portvin, lidt nødder, modne frugter, chokolade og egetræ. I munden er den virkelig sukkersød … også mere end portvin normalt, men det er skam god sukkervand med elementer af rørsukker og farin.

Forhandles af Ludv. Bjørns Vinhandel, hvor en flaske koster 279 kr.

Rating 4/7 

2013 Francis Ford Coppola Winery, Zinfandel Diamond Collection, Californien, USA

2013 Francis Ford Coppola Winery, Zinfandel Diamond Collection, Californien, USANaturligvis er én af de 13 vine i Diamond Collection serien på Zinfandel … den mest plantede drue i Californien. Hvis USA skulle vælge en nationaldrue, så ville det klart blive Zinfandel og selvfølgelig laver Coppola også vine på Zinfandel.

Vinen er dog ikke på ren Zinfandel, men består af 77% Zinfandel og 23% Petite Sirah. Druerne kommer – som ved de andre vine i Diamond Collection serien – fra opkøbte druer. De kommer fra forskellige områder af Californien, bl.a. fra de kølige zoner i Paso Robles og de varmere områder i Monterey.

Vinmageren Corey Beck siger selv, at der er er blandet Petite Sirah i vinen for at give en modbalance til den mørke, kraftige og lidt jammy frugt, som Zinfandel ofte giver i Californien. Det skulle give en større kompleksitet i det endelige blend.

Det har måske også påvirket alkoholen, som kun ligger på 13,3% … langt under de 14%, som Zinfandel oftest besidder. Vinen lagres i 12 måneder på franske egetræsfade inden aftapning.

Og der er faktisk godt med eg i næsen sammen med solbær, brombær, blommer, lakrids, kanel, vanilje, fedme, sødme og en smule mentol.

Smagen er ikke så voluminøs som forventet, men byder på nogle jernagtige noter, nogle bitre noter og stramme tanniner, som virkelig sætter sig på fortænderne. Frugten er i stedet tynd og syrlig … passer nærmest ikke til duften. Der er forholdsvis kort eftersmag.

Forhandles af Otto Suenson, hvor prisen er 149 kr.

Rating 4/7 

2012 Francis Ford Coppola Winery, Merlot Diamond Collection, Californien, USA

2012 Francis Ford Coppola Winery, Merlot Diamond Collection, Californien, USAEn af vinene fra det imponerende vinhus slash turistattraktion … et sandt Wine Wonderland tæt ved Geyserville i Alexander Valley, er denne Merlot Diamond Collection. Den er simpelthen næste Coppola vin i rækken … og altså fortsat i Diamond Collection.

Som jeg skrev indledningsvis i blogindlægget om Coppolas Sofia Riesling, så er vingården lavet som et rent oplevelsescenter for familier, bl.a. med stort poolområde med 28 tilhørende omklædningskabiner, poolbar, restauranter, et mindre amphitheater, hvor der opføres dukketeater, dans og musik. Derudover findes der selvfølgelig også et museum med remedier fra filmverdenen.

Og netop museet Movie Gallery er et af stedets store trækplastre. Der kan de besøgende gæster se Francis Ford Coppolas 5 Oscars og en række Golden Globes sammen med en masser rekvisitter fra Godfather filmene, bl.a. Don Corleones skrivebord, billeder, avisartikler, filmfremvisere m.v.

Centralt i museet finder man også den gamle originale 1948 Tucker Sedan, som er en central del fra Coppolas film Tucker: The Man and His Dream. Den står centralt og drejer stille og roligt rundt.

Med det er ikke kun i museet, at de mange genstande for Coppolas film findes … de findes faktisk rundt om i hele vinhuset … i smagelokalerne, gangene, vineriet og restauranten Rustic. Dermed kan du kan opleve Coppolas imponerende filmhistorie, når du smager på hans mange vine.

Der kan – selvfølgelig – også købes souvenirs i stedets store merchandise butik. Der kan man købe ting fra vinhuset, vine selvfølgelig, italiensk keramik, glas, bestik, legetøj og derudover DVD-film med alle Coppolas film.

Desuden prydes væggene med et kæmpe udvalg af gamle olivenolie dåser fra  The Tiziana Riva Guatelli i Italien. Tiziana familien er kære venner af Francis og Eleanor Coppola. Samlingen skulle vist nok omfatte mere end 4.000 originale litograferede oliedåser.

Nå, men tilbage til denne Merlot Diamond Collection, som imidlertid ikke er ren Merlot, men tilsat 25% Petite Sirah. Druerne har siden 1997 kommet fra en fast gruppe af vinavlere, som Francis Ford Coppola Winery arbejder sammen med. De er spredt i både Napa, Sonoma og Monterey.

Vinen er – som de foregående – lavet af vinmageren Corey Beck, men jeg har ikke de store oplysninger om vinificeringen, udover at den har lagret omkring 12-14 måneder på egetræsfade afhængig af årgangen.

Og der er sgu volumen på drengen nu. Her er proppet med solbær, brombær, blommer, tobak, vanilje, kanel, lidt lakrids, eg samt lidt chokolade og sødme. Og i munden er vinen også fed og cremet, men der er heldigvis også lidt syre, som kan holde den på sporet … men hold op, hvor er der sødme … øhhhh også alt for megen amerikansk sødme til min syrlige tand.

Forhandles af Otto Suenson, hvor prisen er 179 kr.

Rating 4/7 

2015 Lesehof Stagård, Grüner Veltliner Handwerk, Niederösterreich, Østrig

2015 Lesehof Stagård, Grüner Veltliner Handwerk, Niederösterreich, ØstrigUdenfor byen Stein … tæt på Krems og lige ved Donaufloden i appellationen Kremstal i Niederösterreich finder vi det gamle vinhus Lesehof Stagård, som står bag denne Grüner Veltliner Handwerk … en økologisk vin på Østrigs velkendte hvidvinsdrue.

Vingården stammer helt tilbage fra grundlæggelse af Krems for over 1000 år siden, men blev i 1786 overtaget af familien Lesehof Tegernseer. De producerede vine under dette navn frem til 1981, hvor svenske Kenneth Stagård blev gift med familiens datter.

Derfor har vingården i dag det besynderlige navn efter både den gamle østrigske familie og Kenneth Stagård. Siden 2006 har det dog været Kenneths søn – og 6. generation af familien – Urban Stagård, som har drevet vingården sammen med hustruen Dominique.

Urban står for driften af husets 12 hektar vinmarker og produktionen af vinene. De 12 hektar er fordelt på markerne Steiner Hund, Grillenparz, Steiner Schreck, Steiner Kögl, Steiner Gaisberg, Steiner Goldberg, Danzern, Hinterskirchl, Pitschental, Kremserl, Weinzierlberg samt Junge Point og Süssenberg.

Der dyrker de primært druesorterne Grüner Veltliner, Riesling, Weissburgunder og Zweigelt. Efter Urban overtog driften er hele produktionen omlagt til økologisk drift.

Urban og Dominique producerer ikke vine, som skal passe i tørre eller sødere kategorier. Vinene får lov til at finde deres egen ”rytme”. Det grundige markarbejde og den minimalistiske tilgang til vinifikationen, er de to vigtigste grunde til, at Stagård kan producere rene og usminkede vine.

Denne Grüner Veltliner Handwerk er lavet med druerne fra terrasserne på markerne Danzern og Pitschental, hvor jorden indeholder godt med mineraler og kalk. Druerne høstes relativt sent for at sikre maksimal modenhed i de nu gyldne druer. Der bliver kun høstet i hånden og druerne udblødes i 48 timer før de presses og den spontane gæring starter.

Selve gæringen foregår i rustfrie ståltanke og her bliver vinen med bærmen indtil selve aftapningen. Det giver maksimal tekstur til vinen og beskytter samtidig mod oxydering.

I næsen er her godt med vådt hø, græs, pærer, citrus, citrongræs, en smule tyggegummi og nogle mineralske noter. Der fornemmes også en vis syre, selvom næsen på ingen måder er dyb eller kompleks.

Smagsmæssigt er der heller ikke den friskhed og sprødhed, som jeg måske havde forventet .. og i stedet bliver den lidt blød, blid, tilbagelænet, selvom der dog er en vis syre og tørhed. På mig virker den dog en smule anonym i smagen.

Købt i Vinspecialisten, hvor prisen er 170 kr.

Rating 4/7 

2014 Weingut Brand, Cuvée Flora, Pfalz, Tyskland

2014 Weingut Brand, Cuvée Flora, Pfalz, TysklandVi fortsætter med endnu en vin fra de to friske Brand brødre, nemlig vinen Cuvée Flora … et blend, som de selv siger, er lavet på et blend aus mehreren roten sorten … hvilket her betyder Portugieser og Dornfelder.

Og de to druesorter er de mest plantede rødvinssorter i Tyskland … der er flest Blauer Portugieser, men derefter kommer Dornfelder. Daniel og Jonas Brand høster da også 60 hektoliter pr. hektar, altså et ganske pænt udbytte og langt over forrige Sonnenberg Spätburgunder, hvor udbytte alene ligger på 20 hektoliter pr. hektar.

Cuvée Flora har gæret 4 uger på skallerne og er herefter lagret 18 måneder på store gamle fade. Vinen er ganske økologisk, ufiltreret, uberørt og er alene blevet sikret med en knivspids svovl inden flaskning.

I næsen er her godt med kirsebær samt lidt mørkere bør … rustik, dyb og urtet med nødder, grafit, blomster og ganske krydret. I munden er vinen noget sødere end forventet, dog med en vis bitterhed, en slank krop, vilde tanniner, kantet … lidt skarp med moden mørk frugt og godt med urter. Rustik, men også ganske charmerende.

Forhandles hos Extra Brut Vinimport, hvor prisen er 110 kr.

Rating 4/7 

2014 Kaiserstühler Winzerverein Oberrotweil, Oberrotweiler Spätburgunder Trocken Maischegärung, Baden, Tyskland

2014 Kaiserstühler Winzerverein Oberrotweil, Oberrotweiler Spätburgunder Trocken Maischegärung, Baden, TysklandPligt er et religiøst, filosofisk og juridisk funderet begreb, som angiver handlinger, man er tvunget til at udføre, hvis man vil undgå straf eller anden form for ubehag.

Og en fredag uden Spätburgunder giver helt sikkert et form for ubehag … så jeg påfører mig troskyldigt en omgang pligt og åbner denne Oberrotweiler Spätburgunder Trocken Maischegärung fra  det sydtyske  vinkooperativ Kaiserstühler Winzerverein Oberrotweil.

Med selvom pligten er et nøglebegreb i etikken …. nærmest som en slags moralforskrift, så føles det på ingen måder tyngende sådan en regnfuld oktoberdag … snarere tværtimod. Jeg tager pligten først og endda med rettidig omhu, så på den måde er jeg skam meget pligtopfyldende.

Så pligten tyngder ikke længere … har klaret dagens andre pligter, så jeg sidder sgu og nyder dagens dont (olieret køkkenbordet, renset blandingsbatterier, gjort rent, vasket tøj, løbet tur med sønnike og tusinde andre ting) til sagte toner fra Niels Frahms smukke album Screws fra 2012. Stille klaver, smukt, følsomt og lidt passende til hygge, regnvejr og god rødvin. Og enkle numre med titler som Do, Re, Mi, Fa, Sol, La, Si og Me. Delikat.

Jeg drak for 14 dage siden en Spätburgunder Weißherbst fra kooperativet i Oberrotweil, så jeg skal ikke skrive en masse om det … blot henvise til tidligere blogindlæg. Lad os i stedet kigge nærmere på denne Oberrotweiler Spätburgunder Trocken Maischegärung.

Vinen er lavet af kældermester Leopold Laible og med druer fra marker omkring Oberrotweil. Vinen er lavet helt traditionelt og gammeldags med gæring af vinen sammen med bærmen … maischegärung, men der er ingen information om, hvor lang tid gæringen har varet eller hvor lang tid vinen er lagret på egetræsfadene.

Jeg har dog fundet lidt supplerende oplysninger, bl.a. at vin har 1,6 gram restsukker pr. liter og vinen trækker en alkoholprocent på 13,9% eller 14%, som der står på etiketten.

Lad os smage dyret, som i glasset bestemt er transparent, som Spätburgunder også plejer … her måske dog en anelse mørkere, hvilket måske kunne tyde på, at macerationen har varet lidt længere tid end normalt … og også blot viser Badens solrige side.

Næsen har en aromatisk Pino sødme med både chokolade, vanilje, grannåle, frisk egetræ, søde kirsebær samt nogle søde krydderier. Krydderierne er temmelig tydelige i starten, men afrundes med lidt luft i glasset. Egetræsnoten er ligeledes ganske markant og bliver ved med at hænge i glasset.

I munden er der sødme, sød frugt og ellers fin tørhed med tanniner, rustik syre og godt med krydderier. Rustik og præget af megen eg, således smagen bliver lidt grov og uden den afgørende elegance. Alligevel smager den sgu ganske okay og bedre end Spätburgunder fra mange andre kooperativer.

Købt på kooperativet i Oberrotweil til 8,20€ … men da jeg selv hentede den på hylden, så fik jeg sammenlagt 0,50€ i abholvergütung … afhentningsrabat. Elsker sgu disse bombastiske tyske ord. Abholvergütung. Nå, men 8,20€ svarer til omkring 61 kr.

Rating 4/7