Vinanmeldelser

2014 Cape Founders, Pinot Noir Reserve, Western Cape, Sydafrika

2014 Cape Founders, Pinot Noir Reserve, Western Cape, SydafrikaPinot Noir Reserve fra et vinhus, som kalder sig Cape Founders fra Western Cape i Sydafrika. Sådan står der i hvert fald på etiketten, men vinen er imidlertid lavet af en vinmager i Alsace.

Vinmageren hedder Julien Schaal og han har skabt sin forretning ved at opkøbe druer og laver således vine fra primært Alsace, Sydfrankrig samt specielt Elgin i Sydafrika.

Hans interesse for vin begyndte, da han som barn var med sin onkel på arbejde på en vingård. Interessen blev videreført på kokkeskolen i Strasbourg, hvor han bestod med øget passion for vin.

Schaal fortsatte med at uddanne sig og startede på vinskolen i Beaune.  Efter 3 års studie og endnu et par år, hvor han kiggede vinmagere i Frankrig og Sydafrika over skulderen, besluttede Julien Schaal at lave sin egen vin.

I dag laver han således Riesling fra hans eget vineri, der ligger i Saint-Hippolyte i Alsace, men står altså også bag flere serier af vine fra Sydafrika og en af disse er altså med navnet Cape Founders. Det er vine i den billigere ende af skalaen, bl.a. kan vinen Cape Founders Shiraz Reserve findes til 39,99 kr. hos Calle ved grænsen.

Der findes 3 vine i Cape Founders serien og denne Pinot Noir er således en af disse.  Jeg har desværre ikke kunnet finde nogle oplysninger om produktionen, så jeg springer i stedet direkte til mine smagsnoter.

Duftmæssigt nærmest lidt gær, grønne blade, hindbær, kirsebær, granatæbler … den er virkelig sur og grøn. Smagen er dog blød og rund. Samtidig er der godt med sol, hindbær, jordbær samt masser af modne kirsebær og er ganske ukompliceret, hvilket måske også er vinens svaghed.

Fundet i Red Office kontorforsyning til 69,95 kr. eller SuperBrugsen på tilbud til 50 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7
Vinanmeldelser

2013 Muhr-Niepoort, Blaufränkisch Spitzerberg, Carnuntum, Østrig

2013 Muhr-Niepoort, Blaufränkisch Spitzerberg, Carnuntum, ØstrigBlaufränkisch Spitzerberg. Juhuuu. Det er ikke lang tid siden, at jeg skrev om samarbejdet mellem Philipp Kettern og Dirk Niepoort. Nu gælder det et af de andre projekter, som Dirk Niepoort er med i … Muhr-Niepoort i Østrig. Derfra kommer en af deres topvine, denne Blaufränkisch Spitzerberg.

Muhr-Niepoort blev grundlagt i 2002 i et samarbejde mellem Dirk Niepoort samt Dorli Muhr. Dorli var grundlægger og leder – Geschäftsführerin – af markedsføringsfirmaet Wine&Partners og havde bl.a. også arvet nogle små marker i Prellenkirchen.

Ved et besøg i området faldt Dirk for området … men specielt marken Spitzerberg og dens historie. Han så samtidig potentialet for vine på Blaufränkisch, som han – bortset fra Pinot Noir – anser som den mest elegante druesort i verden.

Spitzerberg marken, hvis skråninger, jordbunde og klima giver minder om Bourgogne, havde for hundrede år siden været blandt Østrigs mest berømte marker, men var siden blevet glemt.

Dirk og Dorli aka dobbelt DD blev hurtigt enige om, at dér skulle de lave vine sammen og det blev til et officielt samarbejde. Siden har parret investeret i flere hektar på Spitzerberg med mere end 30 år gamle Blaufränkisch vinstokke, og marken er godt på vej til at få sit gamle ry tilbage.

De første vine fra Muhr-Niepoor kom på markedet i 2004 og i dag laver de en række vine, primært på Blaufränkisch, men også et par hvide på henholdsvis Chardonnay, Riesling samt Grüner Veltliner.

Derudover har det vist sig, at Carnuntums terroirs også er uhyre lovende for Syrah. I 2009 fik vingårdens rene Syrah fra Spitzerberg sit gennembrud, for Gault Millau udråbte vinen for den 5. bedste rødvin i hele Østrig.

Denne vin er lavet på druer, som stammer fra op til 70 år gamle stokke. Den laves – som de ørige Muhr-van der Niepoorts vine – med fodtrædning, inden gæring i åbne træfade. Spitzerberg får desuden noget af sine magi ved, at den ydermere som regel sammenstikkes af to selektioner i vinmarken.

I den ene del høstes druerne sent, og der sker gæringen med stilkene, hvilket er meget risikabelt, men er en teknik, som Niepoort har forfinet med sine vine i Portugal. Den anden del høstes druerne tidligere og vinificeres uden stilke men får til gengæld lov at macerere i 2-3 måneder.

Duftmæssigt har vinen en vidunderlig  animalsk, næsten dyrisk, parfumeret og biodynamisk intensitet med syrlig mødding, syrlige kirsebær, blåbær, grønne blade, en blomstereng, fennikel, lakrids og lidt mynte.

I munden er det både let, læskende og saftigt. Der er blomster, elegance og en aggressiv syre, som egentlig passer meget fint sammen med det saftige … for vinen er virkelig, virkelig saftig. Det er let, tyndt, saftigt, syrerigt, fint og læskende. Smager virkelig godt og en af mine favoritter denne aften. #farerglad og #at nu kan alt andet være lige meget.

Forhandles af Atomwine, hvor en flaske koster 349 kr.

Vinanmeldelse 6/7
Vinanmeldelser

2015 Weingut Rosi Schuster, Sankt Laurent, Burgenland, Østrig

2015 Weingut Rosi Schuster, Sankt Laurent, Burgenland, ØstrigSå er vi wieder mal hos den dygtige unge vinmager Hannes Schuster, der holdet til ved byen St. Margarethen lige ved Neusiedler søen i Burgenland, 4 kilometer nord for grænsen til Ungarn. Denne gang med en vin på ren Sankt Laurent.

Hannes driver vinhuset Weingut Rosi Schuster, som han overtog driften af i 2004 efter sine forældre. Vinhuset er egentlig grundlagt tilbage i 1979 af Hannes forældre. Og da moderen Rosi fortsat hjælper unge Hannes med pasningen af vinmarkerne, så er vinhuset såmænd også opkaldt efter moderen.

Hannes er en ung, ambitiøs og talentfuld vinmager, og har siden overtagelse af vingården specialiseret sig i røde vine på specielt Sankt Laurent og Blaufränkisch.

Han laver de fleste af vinene uden brug af eg for at give et klassisk, umanipuleret billede af druernes særegne karakteristika. Det er således vine, som den grad afspejler drue såvel som terrior.

Hannes nævnes som en af Østrigs hotteste nye vinstjerner, selvom han egentlig som person er ydmyg på grænsen til det selvudslettende.

Efter Hannes overtagelsen af vingården har han omlagt produktionen af husets 11 hektar vinmarker til økologisk drift og blev i 2010 også certificeret økologisk vinbrug.

Der laves en enkelt hvidvin, men fokus er – som nævnt – på rødvinene, primært Blaufränkisch og Sankt Laurent, men også på druer som Zweigelt, Merlot samt en smule Cabernet Sauvignon.

Men her er det altså ren Sankt Laurent, også kaldet Saint Laurent eller St. Laurent. Det er en stærk aromatisk og mørkskindet drue, som specielt findes i Østrig og Tjekkiet.

Den menes at stamme fra Frankrig og at være i familie med Pinot Noir druen … men det hersker der vistnok nogen uenighed om. Den findes dog også nogle steder under navnet Pinot Sankt Laurent.

Druen kom fra Frankrig til Tyskland i det 1900-århundrede via den tyske farmaceut og pioneer indenfor vinavl Johann Philipp Bronner og herefter blev den spredt til Østrig. Det menes, at den har sit navn efter dagen Laurenzitag, som er den 10. august. Den dag var druen typisk altid moden og derfor fik den navnet efter dagen.

Hos Schuster laves vinen med druernes vilde gær, spontant fermenteret og lagret i store egetræsfade,. både 500 liters og fade på 2-3000 liter … men hvor lang tid fremgår ikke.

Og igen leverer Hannes Schuster varen … dejlig animalsk vin med både elegance og bællepotentiale. Det animalske-ude-på-landet-hvor-det-lugter er suppleret med sur mejeri, A38, en gammel ko, grønne vinblade, kirsebær og let lakrids samt hvid peber.

Næsen skriger bondevin, men – uha – alligevel er smagen både tør, elegant og samtidig ganske læskende. Der er oss’ godt med tyngde samt en virkelig rustik syre og derudover er vinen cremet, blød og næsten lidt olieret. Føj hvor det smager godt … far er sgu lidt betaget af den gode Hannes vine.

Købt hos Vinova, hvor en flaske koster 150 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7
Vinanmeldelser

2014 Seresin Estate, Chardonnay Reserve, Marlborough, New Zealand

2014 Seresin Estate, Chardonnay Reserve, Marlborough, New ZealandTil skaldyrssalaten havde Jan valgt denne Chardonnay Reserve fra vinhuset Seresin Estate, som ligger ved den lille by Renwick i Wairau Valley, dvs. i Marlborough området, som jo ligger på den øverste del af Sydøen i New Zealand.

Det er et vinhus, som jeg tidligere er stødt på, bl.a. med deres 2012 Pinot Noir Leah, men jeg også tidligere har smagt nogle af deres vine fra Momo serien.  Jeg har dermed også tidligere skrevet lidt om huset, der er ejes og drives af den New Zealanske filmfotograf Michael Seresin, som har været ansvarlig fotograf på en lang række store film.

Han har bl.a. været med til at filme Midnight Express, Birdy, Angel Heart, Harry Potter – Prisoner of Azkaban, Bugsy Malone, City Hall og Angela’s Ashes.

Han har således arbejdet sammen med store instruktører som Harold Becker, Adrian Lyne og Alan Parker. Han har også selv instrueret en enkelt film, nemlig filmen Homeboy fra 1988 med skuespillerne Mickey Rourke og Christopher Walken på rollelisten.

Og så ejer og driver han altså vinhuset Seresin Estate, som han købte i starten af 1990’erne efter først at have ledt i flere år efter en vingård i Italien. Den drøm blev dog opgivet og så faldt valget på Wairau Valley.

Det er også et område, som er nærmest ideel til vindyrkning. Den meget porøse jordbund med et højt indhold af grus giver perfekte dræningsforhold, hvilket er nødvendigt i det til tider temmelig regnfulde klima. Store sten på jordoverfladen reflekterer endvidere solens stråler og holder derved på varmen i Marlboroughs kølige og klare sommernætter.

Vingården er en af de mest moderne på New Zealand. Bygningerne er opført i flere niveauer, så druerne ankommer i det øverste niveau og ender i flasker på det nederste niveau. Vinen skal ved hjælp af tyngdeloven kunne løbe frit, så brug af pumpemaskiner ikke er nødvendigt.

Michael Seresin lavede sin første vin i 1996, og har så ellers løbende opkøbt flere vinmarker, bl.a. markerne Tatou Vineyard og Raupo Creek vineyard. I dag ejer vingården samlet 111 hektar vinmarker, og alt er certificeret både økologisk og biodynamisk. På markerne dyrkes druesorterne Chardonnay, Pinot Gris, Pinot Noir, Sauvignon Blanc, Gewurztraminer, Viognier, Semillon og Riesling.

Seresin Estates etiketter har normalt alle et håndaftryk som logo.  Michael siger selv, at hånden er menneskets basale værktøj. Ingen ord, kun symbolet på styrke samt kraft fra jord og sten.

Denne Chardonnay Reserve er lavet med druer fra husets biodynamiske certificerede mark Raupo Creek i Omaka Valley, og er gæret i store egefade, hvor den også lagrer i 11 måneder. Omkring 20% af fadene er nye. Derefter lagrer den 3 måneder på puncheons, som er fade på 318 liter.

I glasset er vinen lettere grumset aka ufiltreret og byder derudover på en vild duft … virkelig aromatisk og bio bio, så den dynamiske side kommer absolut til udtryk i aromaen. Det er en meget kropslig duft med fedme, smør, karamel, vanilje, bolsjer, astronaut-is og den har sgu oss’ fået godt med eg.

Smagsmæssigt er vinen sådan lige til … cremet med meget blid syre og måske lidt Anders And, altså lidt fortegnet i smagen. Det bliver lidt overdrevet, men også kun lidt, for det smager meget godt, da der lige er tilstrækkelig syre og tilstrækkelig mineralitet til, at balancen bliver rigtig god.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor en flaske koster 250 kr.

Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

2009 Nyetimber, Blanc de Blancs, England

2009 Nyetimber, Blanc de Blancs, EnglandNever judge a book by its cover og hvis du ikk’ troede, at der kunne laves vin i England, så får du bogen i hovedet. Her har vi nemlig en flot Sparkling Wine … ren Blanc de Blancs fra vinhuset Nyetimber, der ligger lidt syd for byen West Chiltington omkring West Sussex og Hampshire.

Nyetimber ejes og drives af Eric Heerema, som plantede de første vinstokke i 1988. Den første Sparkling Wine blev dog først introduceret i 1992 og var en Blanc de Blancs. Den skabte furore ved en blindsmagning i London, da flere vineksperter mente det var en champagne.

I 2010 holdt det italienske vinmagasin Bollicini en blindsmagning i Verona med 52 mousserende vine. Smagningen blev vundet af Nyetimber foran bl.a. Bollinger Special Cuvée og Roederer samt flere andre champagner.

Nyetimber er også blevet serveret mange gange på Buckingham Palace af den kongelige familie, i Downing Street af premierministeren og ved mange officielle events som fx G20 topmødet i 2009 og ved de olympiske lege i 2012.

Nyetimber anvender udelukkende druer fra sine egne marker i West Sussex og Hampshire, hvor jordbunden minder meget om den i Champagne. Den er meget rig på kalk, mens temperaturerne er i gennemsnit én grad lavere end i Champagne, så lighederne er til at få øje på.

Derudover bruger Nyetimber udelukkende de klassiske champagnedruer Pinot Noir, Pinot Meunier og Chardonnay og vinene laves også efter den traditionelle champagnemetode.

Vinmarkerne og hele produktionen kalder Nyetimber selv natural winemaking, hvor man som udgangspunkt er økologisk og kun griber ind hvis det er nødvendigt.  Samlet har Nyetimber 170 hektar vinmarker.

Nyetimber er hidtil kun eksporteret til Japan, men findes naturligvis på mange toprestauranter i London, bl.a. på restauranter ejet af stjernekokkene Heston Blumenthal og Gordon Ramsay.

Husets vinmager er den yndige Cherie Spriggs, som stammer fra Canada, men taget sin uddannelse i Australien. Inden hun kom til Nyetimber i 2007 havde hun arbejdet i McLaren Vale og Hunter Valley i Australien, Central Otago i New Zealand og i Oregon.

Denne Blanc de Blancs er en af husets 5 Sparkling Wines … selvfølgelig lavet på 100% Chardonnay. Det er Nyetimbers prestige vin, som kun laves i udvalgte årgange og i forsvindende få eksemplarer.

Og jeg kan sgu heller ikke påstå, at dette ikke skulle være lige så godt som Champagne … tværtimod, for ligheden er slående. Næsen er lidt rustik og landlig, animalsk og støvet med pærer, fersken, gæret dej og ristet franskbrød. Boblerne er intense og driller på den skønneste måde i næseborene.

I munden er det blødt, cremet med let grape, lidt citrus, men bitterheden er fint dæmpet, så det ikke bliver for bittert. Der er også lidt gule æbler, kalk, mineraler mens boblerne er fine og lette, men dog fiser forholdsvis hurtigt ud efter et stykke tid i glasset. Men det smager sgu da herregodt.

Forhandles af Philipson Wine, hvor en flaske koster 539,95 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 
Vingutterne

Vinaften 9. september 2017 … og endnu en håndfuld vine

Simultant med begyndende varsler om efterårets komme, vores lokale hestes genkomst med en tiltrængt samt overbevisende sejr i lokalderbyet mod de hvie’ fra AGF, den insisterende Irmas hærgen på en række caribiske øer, så var det også atter tid til endnu en vinaften med vingutterne.

Jeg havde pumpet min jernhest … ikke den sædvanlige celestefarvet og bedagede Bianci MTB fra det herrens år 1997. For selvom min iøjnefaldende Pantani biciclette på ingen måder er slidt og formentlig ikke har gået over 300 kilometer, så har de 20 år efterhånden mørnet dæk, slanger og flere eger er oss’ faldet af, mens andre blot rystende truer med det.

Jeg tog med andre ord en af husstandens andre cykler … for af sted inden kampen mellem hestene og De Hvide Fra Fredensvang var slut, godt beroliget med en sikker stilling på 3-1 til Randers, som – mens jeg trampede løs mod aftenens destination – blev udbygget til en endelig 4-1 sejr.

De knap 10 kilometer ind til aftenens vært Jan blev gennemført i adstadig tempo, men jeg arriverede alligevel som første mand. Vi fik dog hurtigt samling på tropperne, da både Paul og Steffen stødte til det fremragende selskab kort efter.

Det var første møde efter sommeren … ja faktisk lå sidste vinaften tilbage til ultimo april måned, hvor jeg husede gutterne til en aften med temaet; De røde beder (hva’ ka’ de ellers gøre?) … en farvet aften med rødderne.

Denne aften stod ikke i hverken rødbeder eller andre rodfrugters tegn, men Jan havde forberedt sig godt. Som inspiration til vinaftenen havde han og fruen endda foregående weekend besøgt den 3-stjernede Michelin restaurant Geranium. Se det kan man da kalde dedikation.

Og det kom vi faktisk til at mærke med det samme, for som startskud til aftenen skulle vi smage lidt bobler aka mousserende vin aka champagne. Eller … ja, det skulle vi gætte, men det var samme vin, som Jan havde smagt som velkomst netop på Geranium.

Druerne gættede både Paul og Steffen, nemlig Chardonnay, men at det var en engelsk mousserende vin – eller blot Sparkling Wine, som englænderne selv kalder det – havde ingen af os gættet, endsige overvejet.

Jeg havde dog læst, at der bliver lavet spændende mousserende vin i England og denne kommer fra marker i West Sussex og Hampshire i Sydengland, hvor jordbunden efter sigende skulle minde meget om jordbunden i Champagne. Spændende valg.

Således lettere opstemt satte vi os fluks til bords, og Jan havde allerede inden vores samling udsendt menuen via Messenger, og den bestod af:

  • Velkomst; aperitif med let snacks
  • Forret;  skaldyrssalat med avocado og krydderurter på skaller
  • Hovedret : portvinsbraiserede svinekæber med risotto af perlebyg og salvie
  • Dessert: lemoncurd på makronbund, med fløde og friske bær

Vi bringer selvfølgelig – som traditionen nærmest byder sig – et par billeder af maden:

Aperitif med let snacks


Fin lille starter … en mini pizza, som egentligt blot er lavet ovenpå tyrkiske fladbrød. Nemt, hurtigt og lækkert.

Skaldyrssalat med avocado og krydderurter på skaller


Sammen med aftenens hvidvin … en Chardonnay Reserve fra vinhuset Seresin Estate på New Zealand servede Jan en lille skaldyrssalat ovenpå en slags butterdejs skal.

Portvinsbraiserede svinekæber med risotto af perlebyg og salvie


Aftenens bedste ret efter min vurdering … elsker simpelthen svinekæber. Det er sgu noget af de bedste kød. Perlebyg er også en herlig ting og lavet som risotto er perfecto.

Lemoncurd på makronbund, med fløde og friske bær


Dessert skal der også til og denne lemoncurd bød både på syre, sødme, lidt knas og friskhed.

Jan havde fundet hans nye, papirtynde og fjerlette bourgogne Zalto glas frem. De er ganske imponerende og øger fornøjelsen ved at drikke vin ganske betragteligt … og med god grund, for der var linet en række lækre vine op. Feltet kom samlet til at se sådan her ud:

Som vanligt har jeg linket til mone beskrivelser og anmeldelser. To af vinene havde jeg smagt før … og den ene havde jeg endda selv taget med, da jeg synes, at drengene skulle smage Hans Vinding-Diers topvin fra Bodega Noemia. Den anden var Steffens 2006 Gavarini Chiniera fra Grasso … så på de to har jeg selvfølgelig blot linket til tidligere beskrivelser.

Igen blev det er blandet felt … og sjovt nok denne gang uden en eneste vin fra Frankrig med en afslutning med to vine på Malbec fra Argentina. Måske ikke overraskende var mine højdepunkter vinene fra Østrig og Italien.

I blindsmagningen fortsatte vi den praksis, at vi skulle gætte både druen (eller hoveddruen, hvis det var et blend) samt landet. Og det var såmænd ikke fordi, at vi denne lørdag var helt ultra skarpe, men vores battle endte med, at Steffen og jeg begge havde 6 point og Jan og Paul 3 point hver. 2 x omkamp.

Steffen løb med sejren i finalen, mens Jan tabte den anden omkamp og dermed blev podiepladserne således fordelt.

Vinanmeldelser

2014 La Ca’ Növa, Langhe Nebbiolo, Piemonte, Italien

2014 La Ca’ Növa, Langhe Nebbiolo, Piemonte, ItalienNæste vin fra de flinke folk hos Italux er et gensyn … nemlig en Langhe Nebbiolo fra La Ca’ Növa aka Azienda Agricola La Ca’ Növa, der ligger på en smuk bakketop ved Barbaresco. Ren idyl.

Sidst jeg smagte vinen, da var det en årgang 2011, men nu er det altså en nyere årgang 2014, som jeg endda synes er bedre end sidst. Jeg klager ikke.

La Ca’ Növa ejes af de tre brødre Pietro, Giulio og Franco Rocca, som er 4. generation af vinavlere. Vinhuset er dog reelt grundlagt i 1970, da Pietro med hjælp fra brødrene begyndte at producere og sælge La Ca’ Növa Barbaresco vine.

I dag er den nye, 5. generation i form af Pietros søn Marco Rocca også kommet med i driften. Han er – som faderen – af den gamle skole og laver vinene som i gamle dage uden brug af temperaturstyrede tanke, med fermentering i åbne kar, omrøring med en gammel træske og han bruger selvfølgelig også alene druernes naturlige gær ved gæringen.

Vinhuset har 12 hektar vinmarker og de bedste marker er Montestefano og Montefico, som leverer druer til husets to topvine … enkeltmarks Barbaresco’er. Der dyrkes Nebbiolo på de 10 hektar og på de resterende 2 hektar dyrker Pietro og Marco både Dolcetto og Barbera.

Vinstokkene dyrkes med stor kompetence og omhu med baggrund i mange generationers tradition. La Ca’ Növa er meget selektive med valg af dyrkningsmetoder, og vinstokkene dyrkes uden brug af pesticider.

Der produceres i alt omkring 50.000 flasker vin på La Ca’ Növa, fordelt på 3 forskellige Barbaresco’er, men Marco sætter også en ære i at lave god Langhe Nebbiolo, Dolcetto og Barbera,

Her har vi husets Langhe Nebbiolo … men ikke fundet mange oplysninger om vinen. Har heller ikke fundet en hjemmeside for vingården, så derfor springer vi sgu direkte til smagen.

Duftmæssigt er her både blæk, violer, balsamisk og piemontisk syre, lyserøde bær, umodne kirsebær, eg, blomster samt fin elegance, lethed og nerve.

Smagen er godt fyldt med ren og direkte frugt, lakrids, tørhed, tanniner, jern samt en kølig, let og præcis syre. Den er samtidig meget blød i udtrykket og det hænger sgu meget godt sammen. Her er det præcist uden at blive for stramt … samtidig med en let og blød eksekvering. Sådan.

Forhandles af Italux, hvor en flaske koster beskedne 81 kr.

Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

1996 La Massa, Giorgio Primo Chianti Classico, Toscana, Italien

1996 La Massa, Giorgio Primo Chianti Classico, Toscana, ItalienDet vinøse pensionistræs sluttede med denne 21-årige italienske bella figure sag … en 1996 Giorgio Primo Chianti Classico DOCG fra vinhuset La Massa og den spændende vinmager Giampaolo Motta.

Vinen Giorgio Primo er helt klart den vin, som har gjort La Massa verdensberømt. Den opstod i 1991 som en Chianti Classico DOCG på 96% Sangiovese og 4% Merlot, men i 2002 besluttede Giampaolo af deklassificere vinen og ændre på blendet, således vinen bedre fangede det lokale terrior.

Årgang 2003 var første årgang som IGT vin og årgangen blev på et blend med 50% Sangiovese, 40% Merlot og 10% Cabernet Sauvignon og Petit Verdot.

Få år senere røg den toskanske drue Sangiovese imidlertid helt ud af blendet, og i dag består vinen af 70% Cabernet Sauvignon, 25% Merlot og 5% Petite Verdot … altså et klassisk Bordeaux blend.

Men bordeauxinspirationen er måske ikke så mærkelig, idet Giampaolo Motta har fået en del af sin vinmæssige uddannelse i netop Bordeaux. Da han kom retur fra Bordeaux, så forlod han sin fars læderforretning i Napoli og slog sig ned i Chianti området, hvor han arbejdede videre med at dygtiggøre sig som vinmager.

I 1991 købte Giampaolo vingården La Massa i Conca d’Oro ved Panzano … en smuk gård med 27 hektar vinmarker, hvor der har været dyrket vin siden 1500-tallet.

Og den første vin, som han sendte på markedet i 1992 … ja det var denne Giorgio Primo Chianti Classico. Men det var først senere, da blendet blev ændret og vinen blev en IGT vin, at han fik sit store gennembrud. Højdepunktet var årgang 2007 af Giorgio Primo, som Wine Spectator gav 97 point.

Udover Giorgio Primo laver Giampaolo også vinen La Massa, der også startede som en Chianti Classico DOCG vin, men også blev deklassificeret i 2002 og nu også er en IGT vin. Derudover er der i 2011 lavet en ny IGT vin, som hedder Carla6 på ren Sangiovese.

Årsproduktionen på La Massa ligger på omkring 160-170.000 flasker, hvoraf de omkring 10.000 flasker er denne Giorgio Primo.

Siden 2008 har Giampaolo Motta haft hjælp fra den franske vinmager og hans ven gennem mange år Stephane Derenoncourt. Han rådgiver Motta om både markarbejdet og produktionen af vinene i kælderen … måske for at sikre bedst mulig reference til vinene fra Bordeaux.

Nå, men denne 1996 Giorgio Primo Chianti Classico er altså på 96% Sangiovese samt 4% Merlot … altså fra perioden før der gik Bordeaux i vinen. Det er således rendyrket Chianti Classico DOCG og rating på vinen er også mere beskeden, da Wine Spectator har givet vinen i denne årgang  88 point, men derudover flotte 3 glas i Gambero Rosso.

Desværre har jeg ikke fundet oplysninger om, hvordan vinen blev lavet dengang. De nyere vine laves ved, at druerne først afstilkes og håndsorteres – som det ses på billedet ovenfor – inden endelig fermentering på druernes naturlige gær. Derefter lagrer vinen18 måneder på franske barriques, heraf 80% nye fade.

Men denne 1996’er er formentlig ikke lavet på samme vis, så det må stå lidt hen i det uvisse. Vi springer i stedet hovedkulds ind i mine smagsnoter.

Næsen er moden … meget moden og kammer også lige en tak over efter min smag. Det er rosiner, blommer og dermed kommer vinen til at virke en smule bedaget. Frugten virker heller ikke længere så tydelig, men der fornemmes dog nærmest lidt ældre Brunello noter med svedsker, violer og lidt røg.

Smagen er også præget af alderen … blommer, svedsker, røg, jordbund samt blid og lidt svag syre. Der er fortsat liv, så den spræller en smule, men har brug et gangstativ, hvis den skal vinde et vinøs pensionistræs.

Vinen forhandles hos Victoria Vine, hvor årgangene 2001, 2003 og 2004 – altså fortsat med Sangiovese i blendet – koster 348 kr., mens de nyere årgange prismæssigt ligger lidt højere til 498 kr.

Vinanmeldelse 4/7  
Vinanmeldelser

2001 Château Sipian, Cru Bourgeois du Médoc, Bordeaux, Frankrig

2001 Château Sipian, Cru Bourgeois du Médoc, Bordeaux, FrankrigVi lægger et par år yderligere på alderen med denne 2001’er Cru Bourgeois du Médoc fra vinslottet Château Sipian, der ligger i den nordligste del af Medoc halvøen i byen Valeyrac.

Vinhuset er grundlagt i 1932, men slottets historie går mere end hundrede år længere tilbage, idet slottet allerede i midten af 1800-tallet var opført af Féret – den legendariske opslagsbog for Bordeaux , også kaldet Bordeaux & Ses Vins – som værende et af de gode borgerlige slotte. Det blev i 1932 klassificeret som Cru Bourgeois, men der har været lange perioder, hvor der kun i begrænset omfang blev dyrket vin på slottet.

I 1978 blev Château Sipian købt af ægteparret Nicole og Bernard Mehaye. De var fra starten underlagt en 25-årig kontakt fra 1965 om levering af druerne til et af kooperativerne, men i 1989 startede de projektet med igen at renovere og tilplante markerne med det formål, at der igen skulle laves vin på slottet.

Det arbejde fortsatte sønnen Frédéric Mehaye, da han overtog driften i 1990 efter endt uddannelse til ønolog. Han sled hårdt i markerne, udvidede antal af marker og begyndte – efter udløb af den gamle kontrakt – selv at vinificere samt sælge egen vin fra slottet.

Frédéric har udvidet de oprindelige 8 hektar vinmarker til i dag at omfatte 34 hektar, hvor han dyrker Cabernet Sauvignon, Merlot og Petit Verdot. . Han har også bygget en moderne vinkælder og i 1996 byggede han også nye bygninger og lagerplads.

I dag ledes vingården fortsat af Frédéric Mehaye, som arbejder utrætteligt på at holde et højt kvalitetsniveau i sine klassiske bordeauxvine. Og hovedparten af slottets produktion er klassisk Cru Bourgeois som fx denne 2001’er.

Den er lavet på 50% Cabernet Sauvignon, 40% Merlot og 10% Petit Verdot. Vinen lagrer mellem 12 og 14 måneder på franske barriques, hvoraf en tredjedel er nye.

Næsen hører til i den lette ende af Bordeaux skalaen … det er hindbær, lakrids, kørvel og en slags moskusagtig note, lidt vaskeklud, sæbe, mentol og bolsjesødme. Det virker slet ikke, som om alderen trykker på nogen måder og man forbavses af letheden i frugten.

I munden er vinen let, syrlig med rabarber, ribs, granatæbler, lidt bitterhed og stor lethed. Syren er næsten af italienske dimensioner og virker ganske tiltalende. Dejlig vin … godt gået af en 16-årig fransk lille sag.

Forhandles herhjemme af Vinslottet, hvor en flaske – ganske vist nyere årgang – koster 149 kr.

Vinanmeldelse 5/7
Vinanmeldelser

2004 Castellare di Castellina, Poggio Ai Merli, Toscana, Italien

2004 Castellare di Castellina, Poggio Ai Merli, Toscana, ItalienVi fortsætter oldtimer løbet med endnu en italiener, nemlig en supertoscaner … en 2004 Poggio Ai Merli IGT fra vinhuset Castellare di Castellina.

Vinhuset ligger lidt vest for byen Castellina i Chianti … et smukt område rigt på dyre- og specielt fugleliv, hvilket også har præget etiketterne på husets vine. De er nemlig præget af alle slags forskellige fugle. Selve vinhuset er grundlagt i 1977 og ejes af Paolo Panerai. Det er egentlig en sammenlægning af flere vingårde, nemlig Castellare, Caselle, San Niccolò og Le Case.

Paolo Panerai er en velkendt italiensk medieperson, som grundlagde medieimperiet Class Editori, der udgiver en lang række italienske magasiner. Udover ejerskabet af Castellare di Castellina, så ejer Paolo også Rocca di Frassinello i Maremma – i øvrigt sammen med Château Lafite – samt Feudi del Pisciotto og Gurra di Mare på Sicilien.

Castellare di Castellina har i Chianti Classico området samlet 80 hektar jord, som bl.a. omfatter 20 hektar olivenlunde, mens vinmarkerne udgør omkring 33 hektar … perfekt placeret på sydøst vendte skråninger i 370 meters højde.

Vinhuset er i dag et de mest anerkendte vinhuse i Toscana, hvilket bl.a. fra starten skyldes et tæt samarbejde med professor Attilio Scienza fra universitetet i Milan samt den anerkendte ønolog Emile Peynaud, som bl.a. indførte lagring på barriques.

Der produceres i dag ca. 250.000 flasker vinårligt, så der er tale om vin i aldeles begrænsede mængder. Den ansvarlige vinmager for produktionen er i dag ønologen Alessandro Cellai.

Denne Poggio Ai Merli er én af husets kultvine … en verdensberømt vin udelukkende på Merlot, der er høstet med et udbytte på blot 30 hektoliter pr. hektar fra enkeltmarken med samme navn.

Den er kåret blandt verdens 45 bedste Merlot-vine af Wine Enthusiast i 2007 i forbindelse med temaet: “You don’t know Merlot”. Denne 2004’er har fået 90 point af både Wine Enthusiast samt Wine Spectator.

Vinen er lavet på rustfrie ståltanke og derefter lagret på nye, franske barriques i 24-30 måneder efterfulgt af 12 måneder på flaske inden frigivelse.

Desværre virker den noget bedaget i næsen … lidt som om, at dens storhedstid er ovre. Der er en smule kloak, uld, lam, plumrevand og gammel ged over duften. Det blokerer desværre noget af fornøjelsen. Der fornemmes dog en smule blommer, blåbær, læder, kakao og vanilje, men syren virker træt. Kan der være en fejl på vinen?

Imidlertid og heldigvis er smagen langt bedre end næsen, for her er der både bid, syre og tanniner.  Der er noget jordbund, stor tørhed og ellers fin balance samt intensitet.

Forhandles herhjemme bl.a. af Distinto, men prisen har jeg ikke fundet.

Vinanmeldelse 3,5/7 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger