Tag-arkiv: Piemonte

Vinanmeldelser

2013 La Biòca, Barolo Bussia, Piemonte, Italien

2013 La Biòca, Barolo Bussia, Piemonte, ItalienDen anden vin fra La Biòca var deres 2013 Barolo Bussia og i mine øjne den bedste vin denne aften. Det smager bare helt freaking vildt godt.

Druerne til vinen er høstet på en parcel på Bussia marken med et udbytte på 45 hektoliter pr. hektar. Markerne er ejet af en  nabo … eller rettere sagt, så var parcellerne ejet af en nabo. La Biaòca købte druer fra 2 naboer og begge er døde … den ene i et grimt traktoruheld og den anden – som leverede druerne fra Bussia parcellen – af alderdom. Imidlertid var aftalerne kun mundtlige og arvingerne brød samarbejdet og dermed kan La Biòca uheldigvis ikke længere få druer fra marken. Dermed blev denne 2013 Barolo Bussia eneste årgang af vinen, hvilket faktisk nærmest er katastrofalt,

Vinen er lavet ved, at druerne knuses og ligger i kold udblødning et par dage inden gæring sker åbne rustfrie stålkar i løbet af 7 dage med 25 dages post maceration. Vinen har derefter lagret 30 måneder i nye franske 300 liters egefade. Der er kun lavet 936 flasker af denne lækre vin … og 88 magnumflasker.

Næsen er aromatisk med moden, lys frugt … den sidder sgu lige i skabet. En tæt, lys og moden frugt med jordbær, kirsebær, brombær, violer, blomster, tobak, kampfer, svag fennikel samt et klart aftryk af egetræ. Det er en velduft uden lige … vedkommen, pirrende, let og yndig.

I munden er vinen et kongeglas … føj hvor det smager godt. Det er blidt og balanceret, tanninerne er fortsat markerede, men smelter egentlig pænt sammen i munden. En total velsmag breder sig i munden, blidt, forførisk og guddommeligt. Det er både robust og feminint, men hvor smager det sindssygt godt. Modent, lyst, elegant og savlende lækkert. WAOW.

Forhandles af Propperiet Vin Import, hvor en flaske koster 699 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7
Vinanmeldelser

2014 E. Pira & Figli Chiara Boschis, Barolo Cannubi, Piemonte, Italien

2014 E. Pira & Figli Chiara Boschis, Barolo Cannubi, Piemonte, ItalienSidste vin i første sæt var en 2014 Barolo Cannubi fra den smukke og arbejdssomme Chiara Boschis, som driver det gamle vinhus E. Pira & Figli. Chiara i den vestlige del af Barolo by,

E. Pira & Figli er grundlagt af Pira familien, som producerede vin i gennem mange, mange generationer. Imidlertid medførte en lang række dødsfald i familien, senest med den tragiske død af Luigi Pira, at hans søstre stod tilbage med ejerskabet og de kunne ikke selv drive huset videre.

De solgte derfor vingården til nogle venner af famlien, nemlig Boschis familien, som var villige til at fortsætte driften i Luigi Piras ånd, altså virkelig traditionel produktion, hvor druerne trampes og vinen laves uden nogle tekniske hjælpemidler overhovedet.

Siden 1990 har det været Chiara Boschis, som har drevet E. Pira & Figli. Hun er egentlig uddannet indenfor økonomi, men havde inden overtagelsen fulgt hendes brødres arbejde på familiens store og klassiske Barolo hus Borgogno aka Giacomo Borgogno & Figli.

Chiara er således del af den gamle Borgogno familie og hun var i 1990 den første kvindelige ejer og vinmager i det ellers meget konservative Barolo. Faktisk har hun også en hovedrolle i filmen Barolo Boys om revolutionen i Barolo i 1990’erne.

Samlet har Chiara Boschis 6 hektar vinmarker, herunder 2,5 hektar ved Barolo, nemlig med 2 hektar på den berømte mark Cannubi og Cannubi San Lorenzo samt 0,5 hektar på marken Via Nuova.

De sidste knap 4 hektar ligger ved Cinterni i Monforte d’Alba. Det er således et ganske lille vinhus med en meget beskeden produktion på kun 12.000 flasker årligt.

Chiara har en klar idé om, hvad hun vil opnå med hendes vine, nemlig en sammensmeltning af den ekstraordinære kraft af Barolo med elegance og intens aromaer. Hun arbejder efter målet med streng grøn høst, nøje udvælgelse af druerne, nøjagtig vinifikation, forkortet maceration og lagring på barriques.

Hmmm, man kan vel – uden nødvendigvis at hænge labels på – sige, at Chiara i produktionen i dag læner sig mere op ad modernisterne end det ophav, som egentlig var det oprindelig grundlag i E. Pira & Figli.

Der laves 5 forskellige vine, nemlig en Dolcetto d’Alba, en Barbera d’Alba, en Langhe Nebbiolo og så to Baroloer, en Barolo Via Nuova og denne Barolo Cannubi.

Til vinen bruges kun druer fra hjertet af skråningen, blot 1 hektar. Ingen klaring, ingen filtrering, malolaktisk gæring i nye små egefadei samlet 2 år og derefter minimum 1 år på flaske. Det er en meget efterspurgt vin og salget er stærkt rationeret.

Næsen er en anelse floral med blomster, roser og sæbe, modne kirsebær, lyse blommer, tjære, træ, mandler, svag læder, men det dufter virkelig nice.

Smagsmæssigt er det virkelig blødt. Der er kirsebær, god struktur, en levende og moden syre, poleret tanniner. Det er sådan, at vinen giver helt vildt, men det smager virkelig godt, har mineralsk bid og en lys og pirrende nerve. Det er klart en 5’er med pil op.

Forhandles af Erik Sørensen Vin, hvor en flaske koster 700 kr.

Vinanmeldelse
Vinanmeldelser

2014 La Biòca, Barolo Ravera, Piemonte, Italien

2014 La Biòca, Barolo Ravera, Piemonte, ItalienDa Propperiet er importør af vinene fra La Biòca – og de laver Barolo fra både Bussia og Ravera, så var det som eneste vinhus repræsenteret 2 gange. Vi smagte først deres 2014 Barolo Ravera.

La Biòca betyder pindsvin, men er også betegnelsen for en hårdhudet person. Dermed passer ordet Biòca meget godt til Bisso Atanassov, som er idémanden bag La Biòca. Da han tilbage i 2012 slog sig ned i Serralunga d’Alba i Barololand med en målsætning om at lave vin på niveau med de bedste producenter i Barolo og Barbaresco, så sagde mange, at projektet var vanvittigt og at det ville være umuligt at gennemføre … og bare prisen på gode vinmarker kan afskrække enhver entreprenant vindrømmer, men ikke den hårdhudede Bisso.

Bisso Atanassov er oprindeligt fra Bulgarien, har tilbragt sin ungdom i Moskva, har ønologi uddannelse fra Montepellier og en master i ønologi fra Torino. Han har produceret vin for Viu Manent i Chile, Vietti i Barolo, Graham Beck i Sydafrika, Château Engarran i Languedoc, Ramos Pinto i Douro og Angelus i St-Emilion.

Sammen med en flok investorer fik han dog opkøbt en række vinmarker … lidt af et kæmpe projekt, men i dag ejer La Biòca samlet 16,5 hektar vinmarker, hvor dog alene 7,4 hektar pt. anvendes til produktionen, mens 7,4 hektar er købt for nyligt i kommunen Roddino og vil blive tilplantet over de kommende år.

Huset har parceller på marker som Bussia, Ravera, Castagni og Croera i Barolo, Ronchi og Secondine i Barbaresco samt San Sebastiano ved Monforte d’Alba.

De fleste af topvinene fra La Bioca er produceret fra markbesiddelser, som er lejet, men denne er første årgang fra La Biòcas helt egen markbesiddelse på Ravera, hvor vinstokkene er plantet tilbage i 1972. Det er La Biòcas Ravera mark, som I kan se på billedet ovenover.

Druerne knuses og ligger i kold udblødning et par dage inden gæring sker i franske, brugte 500 liters tonneau tønder med 25 dages post maceration. Vinen har så tilbragt 18 måneder på fad, 18 måneder på tank samt et halvt år på flaske før frigivelse.

Den har en vidunderlig duft … har klart lidt mere sødme end de forrige, vanilje, småkager, læder, violer, masser af eg, røg, lyse bær, blommer, lakrids og et par grønne elementer. Næsen er ikke så eksplosiv, men lidt en forsigtigper, men det er der jo heller ikke noget galt i at være.

Smagen er til gengæld ganske klar, skarp og mineralsk, lidt streng med et god bid og markant garvesyre. Bevares, det er jo fortsat også en ung tøj, en teenager og et fint pubertetsbarn. Det smager godt, men alderen vil give den 10 gram mere. Der er 5½ sikre fingre … endda med en amorspil op.

Forhandles af Propperiet Vin Import, hvor en flaske koster 460 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7
Vinanmeldelser

2012 Luciano Sandrone, Barolo Cannubi Boschis, Piemonte, Italien

2012 Luciano Sandrone, Barolo Cannubi Boschis, Piemonte, ItalienBarolo Cannubi Boschis fra Luciano Sandrone var klart bedste Barolo i det første sæt med 4 vine.

Luciano Sandrone ligger nogle få kilometer nordøst for Barolo by og laver både Barolo, Barbera D’Alba, Dolcetto D’Alba og Nebbiolo D’Alba.

Luciano Sandrone arbejdede oprindeligt i årevis som kælderarbejder for andre vinhuse, bl.a. hos det nærliggende Marchesi di Barolo. I 1977 købte han en lille parcel på Barolo-marken Cannubi Boschis og det blev starten for vingården.

Det følgende år producerede han sin egen vin … alene små mængder og under beskedne forhold i garagen hos sine forældre. Luciano havde dog nogle klare ideer om, hvordan man skulle lave Barolo vine med høj kvalitet og respekt af traditionerne i Barolo, men samtidig indarbejdelse af mange af de nye teknologiske metoder.

Lucianos far havde selv tumlet med at lave lidt vin af druer, som han købte bulk. De var primært til eget forbrug, men faderen satte en familie-etiket på dem og brugte dem ellers som gaver til forretningsforbindelser og venner.

Ja, faktisk så står flere af disse flasker fra periode 1973-1977 udstillet på Luciano Sandrones vingård.

I 1982 mødte Luciano Sandrone sin første internationale distributør på Vin Italy, og han købte næsten alle 1.500 flasker af Lucianos 1978 Barolo, Vinen blev eksporteret til USA, og langsomt blev vinene fra Sandrone mere og mere berømt. Luciano fik købt sin egen vingård, og der blev også løbende opkøbt nye vinmarker.

Det var dog årgangene 1989 og 1990 af Sandrones Barolo Cannubi Boschis, som fangede hele verdens opmærksomhed. De modtog nemlig henholdsvis 97 og 100 point af Robert Parker … og dermed blev Sandrone den tredje italienske vinbonde, som scorede de magiske 100 point hos Robert Parker.

I 1998 byggede Sandrone et nyt vineri, der ligger ved foden af Cannubi. Her arbejdes der med en moderne vinifikation, der dog kombinerer tradition og fornyelse. Der bruges kort skindkontakt og der bruges kun omkring 10 % nye fade. Vinene er lavet i en moderne stil, hvor elegance kombineres med mere traditionelle Barolo karakterer som kraft og struktur.

Luciano Sandrone producerer som nævnt Barolo, Barbera d’Alba, Dolcetto d’Alba og Nebbiolo d’Alba. Hans vine er feminine med en kolossal kompleksitet og en ren frugtkarakter, som bl.a. skyldes at vinstokkene beskæres meget kraftigt, og derved har en meget lav ydelse. Vinene er kendt for deres burgundiske stil og charme.

I dag producerer Luciano Sandrone omkring 140-150.000 flasker fra 27 hektar vinmarker. Lucianos bror Luca er en stor del af teamet på vingården og tager sig primært af arbejdet i markerne.

Endelig er Lucianos datter Barbara den, der oftest tager sig af PR, smagninger og meget andet.

Sandrones vinstokke på Cannubi Boschis marken har en gennemsnitsalder på 30 år og siden den første årgang 1978 er hans Cannubi blevet regnet blandt toppen. Vinen har ligget 18 måneder på 500 liters fade og derefter 18 måneder på flaske før frigivelse.

Næsen er en tak lettere end foregående … lidt tilbageholdende i starten, man langsomt oser det op af glasset. Der er fennikel, lakrids, lidt balsamiske noter, luftig og meget let, lidt fadsødme, lyse kirsebær, lyse blommer og klar fagpræg.

I munden er vinen fyldigere end duften afslører, og mest overraskes man af, hvor flot vinen er balanceret. Der er mørk frugt, kirsebær, læder, lakrids, tobak og krydderier. Garvesyren bider fortsat og giver lidt kant, men samlet smager det vildt godt.

Forhandles fx hos Domaine Brandis, hvor en flaske koster 849 kr.

Vinanmeldelse 6/7  
Vinanmeldelser

2014 Poderi Aldo Conterno, Cicala Barolo Bussia, Piemonte, Italien

2014 Poderi Aldo Conterno, Cicala Barolo Bussia, Piemonte, ItalienBarolo terroir smagningen startede med en af de store kanoner … Poderi Aldo Conterno og deres Cicala Barolo Bussia i en årgang 2014.

Aldo Conterno er søn af Giacomo Conterno, hvis far Giuseppe grundlagde det legendariske vinhus i Monforte d’Alba i starten af 1900-tallet og i 1920 startede med at tappe de første Barolo. Da Aldo sammen med sin storbroder Giovanni Conterno i 1961 overtog driften af deres far, så var det Giovanni, der som ældste søn, stod i spidsen for vinhuset.

Aldo ville dog selv stå for produktion af egne vin, så i 1969 forlod han familiens vingård og grundlagde Poderi Aldo Conterno, bl.a. inspireret afAngelo Gajas, der som modernist  var startet med at lave revolutionerende nye Barolo vine med kortere gæring og lagring på barriques.

Aldo Conterno blev fra starten opfattet som meget moderne, mens vinene fra broderen Giacomo Conterno modsat blev opfattet som ekstremt traditionelle. Aldo Conterno var meget åbensindet og ville ikke lade sig begrænse af tidligere generationers traditioner.

Selvom Poderi Aldo Conterno var inspireret af modernisterne, så fastholde Aldo alligevel nogle af de gamle dyder og regnes ikke som en typisk modernist, for nogle af vine laves traditionelt og andre efter mere moderne metoder.

Imidlertid blev Poderi Aldo Conterno alligevel blevet en af en af de mest berømte producenter i området -selvom han måske ikke helt når broderen Giacomo Conterno. Men Aldos vine hører i dag til blandt de allerstørste vine fra Barolo.

Alle Barolo vinene hos Poderi Aldo Conterno kommer alle fra parceller på den berømte Bussia-mark i Monforte d’Alba. Aldo har gennem årene  nedsat udbyttet på markerne gradvist og vinene har nu endnu større koncentration og kompleksitet.

Vinhuset har samlet 25 hektar vinmarker, som alle dyrkes efter økologiske principper, uden at man dog ser det som en nødvendighed at blive certificeret.

Aldo Conterno døde i 2012, så vinhuset drives i dag af hans 3 sønner Franco, Stefano og Giacomo, som er fulgt i fodsporene efter deres far og viderefører familiens tradition. De laver omkring 80.000 flasker årligt.

Her smager vi Poderi Aldo Conternos 2014 Cicala Barolo Bussia, som selvfølgelig er lavet med druer fra marken Bussia Cicala, der er en af de marker, som ligger udenfor den centrale del af Bussia. De er i øvrigt den mark, som I kan se på billedet ovenover.

Vinstokkene på Vigna Cicala er omkring 40-45 år gamle og selve vinifikationen foregår på traditionel hvis, hvor macerationen typisk varer 30 dage. Efter gæringen ligger den på stål, hvorefter den overføres til botti, hvor den lagrer i 28-30 måneder.

Duften er moden lys frugt, vilde jordbær og i starten voldsomt indbydende. Så kommer der tørrede roser, sæbe, læder, kampfer, mynte, tigerbalsam, gazebind, syrlige og urtede grønne elementer, stikker faktisk lidt af i næsen, og med lidt luft kommer der afarter af blomsterne, måske endda lidt tyggegummi og tonsvis af eg … jeg er ikke ovenud begejstret for duften.

Smagen er klart fin og bedre end duften … det smager egentlig meget godt, klart med lidt en mørkere side og smagen er vildt blød og cremet.  Smagen er koncentrerede  friske kirsebær, moreller og grønne krydderier, salt og fin lang afslutning, men samlet set er det duften, som trækker ned.

Forhandles flere steder, bl.a. hos Domaine Brandis, hvor en flaske koster 1.200 kr.

Vinanmeldelse 5/7
Andre smagninger

Barolo terroir smagning … er bedste Barolo fra Ravera, Bussia eller Cannubi?

Barolo er vinenes konge og kongernes vin … lyder et kendt udsagn, og alle vininteresserede ender alle med at blive smaskforelskede i de tanninrige vine fra Barolo. Hvad er også mere majestætisk end en velproduceret Nebbiolo?

Nogle af markerne i Barolo land er nærmest ikoniske, og navne som Ravera, Bussia og Cannubi klinger sødt i sky hos inkarnerede Nebbiolo fans.

Jacob fra Propperiet aka Mister Ruby havde sat sig for at undersøge forskellene mellem netop disse tre marker, altså Ravera i Novello, Bussia i Monforte d´Alba og Cannubi i Barolo. En smagning med vine fra 5 af de bedste producenter fra hver mark. Det skulle selvfølgelig også ende med en kåring af aftenens bedste Barolo.

Det var sikkert bare en undskyldning for at drikke noget forbandet godt vin eller igen nyde selskabet af en flok glade vinnørder. Men jeg var lykkelig, havde selvfølgelig fluks tilmeldt mig den lukkede smagning og havde fået lov at tage min vinbuddy Jan med.

Og det giver totalt mening med sådan en smagning, for hvornår får man ellers muligheden for at smage en perlerække af store Barolo vine imod hinanden? Bare prisen for at stable sådan en smagning op, vil afskrække de fleste, for produktionen af Barolo er forholdsvis lille, efterspørgslen stor og priserne ofte meget høje … specielt enkeltmarksvinene fra de gode marker.

Samlet havde Jacob fundet 16 kombattanter, som skulle forsøge at jorde hinanden på deres respektive terrior, og det var altså 6 fra Cannubi og 5 fra henholdsvis Bussia og Ravera.

Barolo smagepanelet 1

Smagepanelet denne aften – de smukke mennesker som ses ved bordet på billederne – bestod af flere gode branchefolk, selvfølgelig Mister Ruby himself samt et par gengangere fra sidst, nemlig Sofie fra VildMedVin, Mads fra Højbjerg Vin og undertegnede.

René Langdahl Jørgensen havde meldt forfald, så resten af holdet var nye for mig, nemlig Humphrey, Jesper Stig, Simon fra Cavalcade Vine og Carsten fra H.J. Hansen Vin. Derudover et godt gensyn med  Jesper Jensen – ham der ikke er ejendomsmægler –  og så var der selvfølgelig også Jan, som jeg havde slæbt med.

Barolo smagepanelet 2

Det var en broget flok, men alle med det tilfælles, at vi alle elsker Barolo. Og det var jo egentlig et godt udgangspunkt for netop sådan en aften, hvor vi skulle dykke ned og nørder i vine fra de tre marker, som Jacob viste på et kort.

Det er selvfølgelig Cannubi øverst med rødt, mens Bussia – den lilla – er væsentlig større end både Cannubi og Ravera, der er indtegnet med den charmerende farve, som er svær at definere … og vel nærmest hudfarvet eller cremefarvet, som Ole Henriksen formentlig ville ha’ sagt.

De 3 marker ligger alle omkring Barolo by … Cannubi lige nord for med den mest sandede jordbund af de tre, Bussia mod øst og Ravera mod sydvest. Numrene fra 1 til 16 viser placering af producenternes marker og meget passende fordelt med en klat/gruppe længst mod nord, Bussia vinene i midten og Ravera vinene længst mod syd.

Vinene var udvalgt af Jacob i samråd med en af de skarpeste knive i skuffen. Han vil ikke nævnes, men han lever og ånder for Barolo oa han kender hver en millimeter jord og alle vinbønder i området. Lad os lige se nærmere på de 3 legendariske marker og hvilke vine, som vi skulle smage fra de respektive områder.

Cannubi

Cannubi marken ligger i Barolo kommune og er den største cru vinmark i kommunen og er reelt en stor bakkekam i 220-320 meters højde med flere individuelle parceller.

Det er en historisk mark og derudover måske Barolos mest velansete og prestigefyldte vinmark. Jorden består i en kombination af sand, kalk samt kalkholdig lerjord.  James Suckling, en af verdens mest anerkendte vinkritikere, har kaldt marken; A Vineyard Kissed By God.

Det siges, at Barolo vin egentligt oprindelig er født i Cannubi og den ældste flaske fra Langhe – lavet af Manzone familien – kan findes i Bra og har teksten Cannubi 1752 på flasken.

Der har der i mange år eksisteret en større krig omkring afgrænsningen af Cannubi, hvor de gamle producenter alene regner den centrale del som den rigtige Cannubi mark … i dag nogle gange kaldt Cannubi Cannubi.

Samlet er hele Cannubi på 37 hektar, hvoraf den centrale og oprindelige del er på 18 hektar, mens  Cannubi Boschis er på 7 hektar, Cannubi Muscatel 6 hektar, Cannubi Valletta 3,5 hektar og Cannubi San Lorenzo 2,5 hektar.

Striden har primært ståer mellem det store historiske hus
Marchesi di Barolo på den ene side og et par håndfulde mindre producenter på den anden.

Hos Marchesi di Barolo argumenterer man for, at hele den lange bakkekam historisk har gået under betegnelsen Cannubi, men at visse parceller med tiden har fået tillægsbetegnelser.

De mindre producenter med Mascarello, Rinaldi og Luciano Sandrone i spidsen fremførte derimod, at historiske dokumenter støtter, at den centrale del altid har været regnet for noget særligt, og at det ikke bør være muligt at undlade tillægsbetegnelsen til Cannubi, hvis druerne ikke er fra denne del, for at give forbrugerne reel information om, hvorfra i zonen druerne kommer.

Der findes omkring 30 forskellige ejere af parceller på Cannubi og omkring 20 forskellige producenter af Barolo vine fra marken, og til denne aften havde Jacob valgt disse vine:

Bussia

Bussia ligger i Monforte d’Alba i den sydlige del af Barolo-regionen mellem Barolo og Castiglione-Falletto. Den er med 292,3 hektar den næststørste cru-mark i hele Monforte d’Alba … kun overgået i størrelse af Bricco San Pietro.

Bussia er ofte udskældt, da der pga. størrelsen af marken kommer mange stilarter og kvaliteter derfra. Bussia var da også oprindelig opdelt i 14 adskilte vinmarker. Derfor kan det også være svært af forstå markens terroir, da jorden varierer meget afhængigt af, hvilken del af Bussia marken, som man taler om.

Nogle producenter bruger derfor også fortsat deres lieu-dit på flaskerne, fx Aldo Conterno og Oddero. Men generelt – hvis man skal generalisere – består jorden på Bussia generelt af mergel, kalksten, fossile sedimenter, masser af jern og sand.

Bussia strækker sig fra omkring 210 til 460 meters højde og blev – officielt sammen med Rocche di Castiglione – en af de første anerkendte Barolo crus i 1961.

Denne aften skulle vi smage disse 5 Bussia vine:

Ravera

Ravera marken ligger syd for Barolo by i Novello kommunen og er samlet på 130.4 hektar i omkring 400 meters højde og er knap så kendt eller berømt som de to andre marker denne aften.

Ravera har også en mere lerholdig jordbund og en mangel på sand, hvorfor jorden er mere hvid og komprimeret. Marken vender primært mod sydvest hvilket betyder, at den ikke får helt så meget sol som nogle af de mest kendte Barolo-marker. Dermed modner druerne senere på Ravera og ofte høstes Ravera 7-10 dage senere end de to andre marker.

Flere Barolo-eksperter argumenterer dog for, at denne position faktisk kan være en fordel efterhånden som de globale klimaændringer giver varmere og varmere vejr.

Fra denne mark havde Jacob fået skrabet disse 5 vine sammen.

Smagningen

Efter en velkomst med lidt bobler på terrassen, så skulle vi i gang med smagningen, hvor vinene kom i sæt af 4 vine og serveret af Mister Rubys søde viv, så Jacob heller ikke vidste, hvilke vine vi smagte hvornår.

Den eneste hjælp var, at alle tre marker var repræsenteret i hvert sæt. Vi skulle så undervejs vurdere, hvilke mark den enkelte vin kom fra og så give point. Først efter alle vinene var smagt, så blev sløret løftet og pointene talt sammen.

Ved en hurtig smag på vinene i første sæt var min første tanke, at fuck det smager godt, og at det ville blive svært at finde nuancerne mellem de forskellige vine. Men det var det overraskende ikke, for jo mere man fordybende sig, dykkede ned i de enkelte vine og lod indtrykkene lagre, jo større blev forskellene og nuancerne.

Og der var faktisk pænt med forskelle og nuancer i vinene, selvom det selvfølgelig var indenfor en Barolo referenceramme. Forskellene var dog større end jeg havde forventet. Jeg havde ikke på forhånd troet på en bestemt vinder … men skulle jeg ha’ satset mine surt tjenste sparepenge på en, så havde det været på Poderi Aldo Conterno.

Men de dyre herrer i feltet – Aldo Conterno og Vietti – og endte slet ikke på vinderpodiet, men lå begge og rodede omkring 90 point sammenlagt.

Som sidst var der god debat om vinene … og efter en hurtig finetuning ind på hinanden, så kom der igen sjove og alternative smagsnoter frem. Denne gang var der ingen blåskimmelrøv, svævende auberginer eller døde håndklæder … men til gengæld skilte et par vine sig ud med en aroma af skaldyr fra den lokale fiskehandler, båndsalat fra et gammelt kassettebånd og en vandmelon glemt i solen samt en overmoden havregrød.

Der var overraskelser for alle omkring bordet, da producenterne til sidst blev afsløret, men generelt lå vi alle faktisk meget tæt i vores vurderinger af vinene.

Vinderne og pointene

Top 5 vinene blev La Biòca, Barolo Bussia på førstepladsen efterfulgt af Parusso, Barolo Bussia og Elvio Cogno, Barolo Ravera med henholdsvis sølv og bronze. Derefter kom Luciano Sandrone, Barolo Cannubi Boschis og på 5. pladsen Réva, Barolo Ravera.

Damilano, Barolo Cannubi havde desværre prop og udgik. Men her får I lige alle vinene i den række, som vi smagte dem. Efter hver vin har jeg skrevet gennemsnitlig point samt mine point bagefter:

Jeg har selvfølgelig linket til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene. Ses der på most value for money, så blev alle vist overrasket af 2013 Serio & Battista Borgogno, Barolo Cannubi … en vin til 250 kr. og en flot, imponerende score på 91 point.

De blev den store Bussia mark, der måske stik imod forventninger, løb med sejren som bedste mark, hvor Cannubi selvfølgelig blev trukket lidt ned af den skaldyrs og båndsalatsbefængte Paolo Scavino Barolo.

Det betød et samlet gennemsnit til Bussia på 92,36, Ravera med 91,08 og endelig Cannubi på rosinen i pølseenden med en gennemsnit på beskedne 89,74 point.

Smagepanelet 3

Samlet blev det igen en monstrøs vinaften extraordinaire … så stor tak til Jacob for initiativet og invitationen til smagningen. Det var enestående at smage 16 top Barolo vine fra 3 marker i streg. Det er noget, som man ikke oplever hver dag.

Vi sluttede som sidst aftenen med lidt ost, pølser og brød … og dertil selvfølgelig lidt af slanterne fra blindsmagningen. Men for at rense munden, så åbnede Jacob også lidt afslutningsbobler … en tysk Sekt 2015 Blanc de Noirs Brut fra Weingut Griesel. Så var det vist også tid til sætte kursen nordover … fyldt med gode Barolo minder.

Vinanmeldelser

2015 La Ca’ Növa, Barbaresco Montestefano, Piemonte, Italien

2015 La Ca’ Növa, Barbaresco Montestefano, Piemonte, ItalienSå er vi atter tilbage hos de tre brødre Pietro, Giulio og Franco Rocca på Azienda Agricola La Ca’ Növa … vingården på en smuk, lille bakketop nord for Barbaresco og floden Tarano på den vestlige side. Denne gang er det med brødrenes 2015 Barbaresco Montestefano.

Familien har været vinbønder igennem flere generationer … og brødrene er 4. generation. Men det var dog brødrene, som reelt grundlagde La Ca’ Növa, da begyndte at producere og sælge La Ca’ Növa Barbaresco vine. I dag er den nye, 5. generation i form af Pietros søn Marco Rocca også kommet med i driften.

Marco er – som faderen – af den gamle skole og laver vinene som i gamle dage uden brug af temperaturstyrede tanke, med gæring i åbne kar, omrøring med en gammel træske og han bruger også alene druernes naturlige gær ved gæringen.

Vinhuset har 12 hektar vinmarker og de bedste marker er Montestefano og Montefico, som leverer druer til husets to topvine … enkeltmarks Barbaresco’er. Der dyrkes Nebbiolo på de 10 hektar og på de resterende 2 hektar dyrker Pietro og Marco både Dolcetto og Barbera.

Vinstokkene dyrkes med stor kompetence og omhu med baggrund i mange generationers tradition. La Ca’ Növa er meget selektive med valg af dyrkningsmetoder, og vinstokkene dyrkes uden brug af pesticider og alene gødning med komøg.

Der produceres i alt omkring 50.000 flasker vin på La Ca’ Növa, fordelt på 3 forskellige Barbaresco’er, men Marco sætter også en ære i at lave god Langhe Nebbiolo, Dolcetto og Barbera.

Denne Barbaresco Barbaresco Montestefano er den ene af La Ca’ Növas to top enkeltmarks Barbaresco’er og selvfølgelig med druer fra marken Montestefano.

Vinen er lavet med 30 dages maceration i store egetræskar og efter endt fermentering er vinen lagret 22 måneder i store, gamle 3.000 liters fade, altså helt som de bedste traditionalister. Der tilsættes så lav dosis af svovl som muligt og selvfølgelig ingen filtrering inden aftapning.

I glasset er vinen herlig lys med en brunlig nuance, mens næsen byder på nogle klassiske Nebbiolo dyder … violer, roser, læder samt en smuk, lækker moden, lys frugt, kirsebær, blommer, lidt blæk, tjære, tobak, balsamisk syre, lakrids og friske blomster.

Smagsmæssigt virker Barbaresco Montestefano mere let, lys og feminin end Barbaresco Montefico Vigna Bric Mentina. Den er meget let og lys i stilen med sten, tør jord, masser af tørhed og tanniner, som klæber til dine tænder. Det et frugtrigt, moden, spillevende og smager tæskegodt … og til prisen en vinder.

Forhandles af Italux, hvor en flaske koster 160 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  
Vinanmeldelser

2011 Borgogno, Barolo, Piemonte, Italien

2011 Borgogno, Barolo, Piemonte, ItalienPå Bistroteket med Borgogno Barolo to gange indenfor to uger … what’s not to like? Her er det Borgognos almindelige Barolo i årgang 2011.

Almindelig er måske lidt en underdrivelse, for druerne kommer fra 5 fantastiske marker, nemlig Cannubi, Cannubi San Lorenzo, Fossati, Liste og San Pietro delle Viole.

Efter høst spontangærer vinen med druernes naturlige gærceller i 12 dage i betontanke … i starten ved 22-25 grader og i slutfasen 29-30 grader efterfulgt af en maceration i 30 dage.

Derefter sker der malolaktisk gæring ved 22 grader i 15 dage og derefter lagrer vinen så 4 år i slavonske 4.500 liters egefade helt efter de gamle klassiske metoder. Efter aftapning lagrer vinen yderligere 6 måneder på flaske.

I næsen fornemmes det, at det fortsat er en grønskolling … en ung kvindelig yngling, men sikke talent. Næsen er grøn og allerede med moden, lys og gæret frugt, kirsebær, hindbær, roser samt violer. Samtidig er den unge dame iført stram lædercatsuit, har en stikkende italiensk syre, nærmest helt æterisk. Nice.

Smagsmæssigt er det til gengæld let, blødt og cremet. Det er en smuk vin, og en eventuelt teenagerkluntet kant afsløres på ingen måder, for det smager sgu dejligt … blidt og modent. Så nu fortryder jeg på ingen måder, at jeg igen valgte Borgogno på Bistroteket … de to B’er klæder sgu hinanden.

På restauranten kostede en flaske 700 kr.

Vinanmeldelse 6/7  
Vinanmeldelser

2012 Fratelli Alessandria, Barolo Gramolere, Piemonte, Italien

2012 Fratelli Alessandria, Barolo Gramolere, Piemonte, ItalienDa jeg sidst drak 2012 Barolo Monvigliero fra vinhuset Fratelli Alessandria sammenlignede jeg den med Natalie Portman … smuk som ind i helvede, let, yndefuld, elegant, stærk og streng.  Nu er det søstervinen Barolo Gramolere i samme årgang.

Fratelli Alessandria holder til midt i byen Verduno, der ligger et par kilometer nord for La Morra og vel omkring 8 kilometer sydvest for Alba. Det stammer fra et gammelt og historisk vinhus, som er grundlagt i begyndelsen af det 19. århundrede. Dengang hed det dog ikke Fratelli Alessandria.

Allerede i 1843 opnåede vinhuset 2 vigtige udmærkelser på foranledning af Carlo Alberto, kongen af Sardinien og hertug af både Piemonte, Savoy og Aosta. Vinhuset leverede vin til hoffet og blev hædret for deres salg af vine til udlandet og for deres topmoderne vineri.

Vinhuset har siden 1870 tilhørt familien Alessandria og drives i dag af 4. og 5. generation i form af Gian Battista samt hustruen Flavia, broderen Alessandro og sønnen Vittore.

Og de har virkelig formået at få vinhuset op blandt de bedste producenter i Piemonte. De er gået fra at lave virkelig gode vine, til at tilhøre eliten … ikke bare i Verduno, men i hele Barolo området.

Vingården producerer vine udelukkende fra egne druer, samlet 12 hektar med parceller på nogle af de bedste marker i Verduno og Monforte, bl.a. markerne Gramolere og Monvigliero samt Pisapola, Campasso, Riva Rosso, San Lorenzo, Boscatto, Neirane og Rocche dell’olmo.

Der dyrker familien primært Nebbiolo, men også Dolcetto, Barbera samt den sjældne Pelaverga, der – som nævnt – alene findes ved byen Verduno. En sådan én … 2016 Verduno Pelaverga Speziale  smagte jeg tilbage i december sidste år og var voldsomt begejstret for.

Herudover dyrkes der ganske lidt hvide druer, nemlig den lokale Favorita og den internationale Chardonnay.

Denne Barolo Gramolere er lavet med Nebbiolo druer fra marken Gramolere, der ligger ved Monforte d’Alba mellem markerne Gavarini og Bussia i 400 meters højde. Vinstokkene på marken er over 40 år gamle.

Barolo Gramolere er lavet på rustfrie ståltanke med maceration i 20-25 dage, hvorefter vinen lagrer i omkring 3 år i store 20-40 hektoliter slavonske egefade efterfulgt af 2 måneder i ståltanke og derefter 6 måneder på flaske inden frigivelse.

Og hvis Barolo Monvigliero er som Natalie Portman, så er Barolo Gramolere ren Julia Roberts … voksen, smuk, elegant og altid med en inderlig nerve og en ægte latter.

I glasset er vinen let transparent med antræk til brunlige nuancer, mens næsen er sådan helt Barolo klassisk med læder, roser, violer og lys frugt med lækker modenhed. Det er kirsebær og hindbær, lidt overgæret og byder derudover på røg, tørrede blomster, lidt fennikel og lakrids … fuck det dufter dejligt, let og modent.

I munden er der masser af garvesyre, faktisk tonsvis af tanniner og en moden, lækker italiensk syre, elegant og rank med den flotteste nerve. Det er ribs, hindbær, fennikel og modenhed. Det smager herregodt og måske lidt mindre struktureret end Monvigliero … langt mere laid back på en usædvanlig smuk Julia facon.

Købt hos den lokale Vinspecialisten til 475 kr.

Vinanmeldelse 6/7  
Vinanmeldelser

2004 Borgogno, Barolo Le Teorie, Piemonte, Italien

2004 Borgogno, Barolo Le Teorie, Piemonte, ItalienJeg har før fået Borgogno på Bistroteket, og på den front blev denne aften ikke anderledes, da næste vin nemlig var en smuk 2004 Barolo Le Teorie fra det  gamle, traditionelle vinhus i Piemonte.

Vinhuset er grundlagt tilbage i 1761 af Bartolomeo Borgogno og vin fra huset blev endda drukket ved den officielle fest for Italiens samling i 1861. Men der var især Cesare Borgogno, der – som den yngste af 4 søskende – efter overtagelsen af vingården tilbage i 1920 fik vinhuset sat på verdenskortet. Han var en ledende og karismatiske figur, og hans entusiasme medførte væsentlige nyskabelser i vinhuset.

Cesare begyndte bl.a. at gemme en del vine fra de bedste år og de bedste Barolo’er. De blev simpelthen sat ned i de mørke kældre. Dengang rystede folk på hovedet og tænkte, at Cesare måtte være forrykt, men i dag repræsenterer kældrene en del af Langhes historie og en væsentlig værdi.

I løbet af 1950’erne foretog Cesare også en renovering af vinhusets kældre … et arbejde som – efter Cesares død i 1968 – blev afsluttet af Cesare barnebarn Ida Borgogno, som fortsatte driften sammen med hendes mand Franco Boschis, som efterfølgende overdrog driften til deres børn Cesare og Giorgio.

Cesare nåede også inden sin død at ændre vinhusets navn til Giacomo Borgogno & Figli … opkaldt efter Cesares far, og det navn har vinhuset stadig, selvom det i dag ikke længere er ejet af Borgogno familien.

I 2008 blev vinhuset nemlig solgt til familien Farinetti, som ganske vist har renoveret den store hovedbygning, men beholdt de historiske kældre intakt.

Siden 2012 har det været Andrea Farinetti, som har drevet vinhuset og dets i alt 20 hektar jorder. Omkring 4 hektar er skov, mens de resterende 16 hektar er vinmarker, primært tilplantet med Nebbiolo samt Dolcetto and Barbera.

De bedste parceller ligger på markerne Cannubi, Connubi San Lorenzo, Fossati, Liste samt San Pietro Delle Viole.

Denne Barolo Le Teorie er en vin, som de ikke længere laver på Borgogno, men lavet i en serie af 3 Barolo vine, som vinhuset har kaldt Barolo Le Teorie.

Den består af 3 vine fra henholdsvis 2004, 2006 og 2008 og hver med sin egen anderledes etiket og med druerne fra markernes Cannubi, Liste, Fossati og San Pietro delle Viole … og alle lagret mindst 4 år i husets kældre.

Og sikke en lækker næse … virkelig tør med både blæk, lakrids, tobak, solbær, blåbær, en smule animalsk babybræk – på den gode måde – eg, røg og har faktisk en smule fedme i frugten, der samtidig er lækker moden i udtrykket.

Selvom damen er fra 2004, så har hun masser af tanniner og tørhed,  mega tør, faktisk monster mega tør. Frugten har en lidt sjov smag, klart til den modne side, cremet og fin lækker og alle omkring bordet var vist tilpas med vinen. Det smager også rigtig godt.

Købt på Bistroteket, hvor en flaske koster 700 kr.

Vinanmeldelse 6/7