Guilia fortalte, at jeg var heldig med mit besøg, idet de netop havde åbnet en ældre topvin, som slet ikke er frigivet endnu … en Barolo Bussia Riserva, som de planlægger at frigive i 2021 i forbindelse med, at Parussos 50 års jubilæum. Indtil nu har de blot kaldt vinen Barolo Bussia Riserva XX og den har heller ingen etiket endnu.
Den er lavet på samme måde som de foregående Barolo’er, så ingen forskel der, men den er blot lagret på flaske i – indtil videre – næsten 17 år. Og så skulle man jo forvente, at den i glasset vil være endnu mere orange/brun end foregående 2010’er?
Men det er ingenlunde tilfældet, for i glasset er vinen slet ikke brun, men faktisk nærmest samme farve, som de tidligere 2015’ere, endda lidt mørkere. Næsen har alt det, som er essensen af Barolo, lys og moden frugt, lyse blommer, gravet læder, rosenblade, tobak, gammelt træ, eg, fennikel og lakrids. WAUW.
Og gud hvor er det blødt, det er blødt i blødt, fløjl, lys moden frugt, æterisk og luftig, svag og velkomponeret syre, runde tanniner … fuck dette er en perfekt vin og flere ord ikke nødvendigt. Houlberg sidder foran Guilia og nyder det bedste glas vin på hele turen so far.
Vinen er ikke frigivet endnu, så prisen kender jeg heller ikke.
