Tag-arkiv: Piemonte

2018 Olivero Mario, Langhe Nebbiolo, Piemonte, Italien

2018 Olivero Mario, Langhe Nebbiolo, Piemonte, ItalienEn Langhe Nebbiolo siger ret meget om det piemontiske vinhus bag vinen … lidt et fodaftryk på, hvordan deres øvrige vine er. Samtidig får man ofte rigtig god vin for pengene med en Langhe Nebbiolo. Nu smager jeg én af slagsen fra Azienda Agricola Olivero Mario, der ligger i den nordlige del af byen Roddi i Cuneo provinsen 5 kilometer svag sydvest for Alba.

Det er den lille vinbutik Lund Vine i Grenaa, som netop har startet import af vinene fra Olivero Mario, og Henrik Lund har fundet et lille familiedrevet vinhus, som er grundlagt i 2003, hvor Lorenzo Olivero sammen med sin far Mario startede med at lave vin.

Lorenzo havde lige afsluttet sin uddannelse som ønolog i fra universitetet i Turin og besluttet sig på at lave vine med fokus på kvalitet i stedet for kvantitet fra familens lille ejendom i Roddi … den mindste af de 11 byer i Barolo området.

Inden Lorenzo startede med sine egne vine, så havde han i en periode arbejdet med Gian Mario Cerutti og Guglielmo Grasso i vinhuset Coppo i Canelli og senere været assistent for konsulenten Gian Piero Romana, der hjælper en række af de bedste vinhuse i hele Italien med at lave vin.

Lorenzo og far Mario har i alt 6 hektar vinmarker, hvorfra de årligt laver 30.000 flasker vin på sorterne Nebbiolo, Barbera, Dolcetto og Arneis. Men derudover hjælper Lorenzo også med at producere vine for andre lokale producenter.

Her smager vi så Lorenzos 2018 Langhe Nebbiolo, hvor druerne kommer fra husets marker omkring Roddi i 200 meters højde. Der har familien stokke med 5 forskellige Nebbiolo kloner plantet tilbage i 2006. Efter høsten er druerne afstilket, hvorefter de blev knust og gæring startet ved forholdsvis kølige temperaturer … køligere end for mange andre rødvine.

Fermenteringen har varet 10-11 dage efterfulgt af en malolaktisk gæring, hvorefter vinen så har lagret 9 måneder på brugte barriques. Der laves årligt 3.000-3.600 flasker af denne Langhe Nebbiolo.

Det første, som dukker op i næsen er klart lidt rosenblade, læder, ribs, hindbær, syrlige kirsebær … meget rank, frisk og ren frugt, godt med stram italiensk syre, måske også lidt blommer, jernagtige noter, trøfler, nogle krydderier, træ og ganske svagt et touch af mælkechokolade.

I munden er vinen klart mere krydret end forventet og den italienske syre sparker virkelig som en viril Ferrari, masser af kant og masser af tanniner, som er faste uden at blive altdominerende. Det er fortsat en virkelig ung, stram vin, som får dig til at lave kysse-trut-mund … omvendt er det jo lige det, som Nebbiolo kan. Det er en syrlig og krydret Nebbiolo Langhe, men jeg kan tåle det og elsker det.

Forhandles af Lund Vine, hvor en flaske koster 158 kr.

Vinanmeldelse 5/7

2011 Giuseppe Mascarello e Figlio, Barolo Monprivato, Piemonte, Italien

2011 Mascarello, Barolo Monprivato, Piemonte, ItalienVi sluttede vor vinaften totalt eksklusivt med denne Barolo Monprivato fra det klassiske vinhus Giuseppe Mascarello e Figlio, der ligger i Barololand ved byen Castiglione Falletto, blot et par kilometer nord for Monforte D’Alba. Imidlertid skulle det vise sig, at vinen var lidt en Tornerose … men mere om dette senere.

Giuseppe Mascarello e Figlio er en af de store traditionalister i Barolo og regnes blandt Italiens ypperste producenter både lokalt og internationalt.

Huset blev grundlagt i 1881 af Giuseppe Mascarello, men det var Giuseppes søn Murizio Mascarello, som i 1904 købte vingården Monprivato i Castiglione Falletto og fik tilplantet markerne med både Nebbiolo, Dolcetto og Barbera, som lagde grunden for vinhusets senere succes.

Siden er vingården gået i arv fra generation til generation, og i dag er det Mauro Mascarello, der står i spidsen sammen med konen Maria Teresa. som står for administrationen, samt sønnen – selvfølgelig også døbt Giuseppe – som også er uddannet ønolog fra landbrugsskolen i Alba.

Mascarello familien har i dag i alt 15 hektar vinmarker, der alle ligger indenfor Barolo området. Nogle er en del af Mascarellos Monprivato ejendom, og dermed en del af familiens historie, mens andre er tilkøbt af Mauro.

Der er i alt 7 forskellige vinmarker, nemlig Monprivato, Bricco, Codana, Toetto, Villero, Santo Stefano di Perno og Scudetto. Og selve Monprivato marken på 6,13 hektar har været i familiens eje siden 1904, men er en gammel vinmark, hvor der har været dyrket vin siden 1666 jf. gamle arkiver og den er da også blandt de 11 marker, som oprindeligt blev anvendt til Barolo.

Marken er ligger ved Castiglione Falletto i 280 meters højde, har en undergrund med ler, silt, mergel og kalksten samt en ideel sydvestlig eksponering … helt perfekt for Nebbiolo. Mascarello laver kun denne vin i de bedste årgange … ellers går druerne til hans andre Barolo’er og de dårligste til hans Langhe Nebbiolo.

Vinen er lavet helt traditionelt med gæring i store egetræskar over 20-25 dage med laget af skallerne ovenpå. Efter endt fermentering er vinen lagret 30 måneder på store slavonske egefade. Det er en vin, som huset lavede første gang i 1970 og som i den store årgang 2010 i september 2015 blev kåret til Italiens bedste vin af den ansete avis Corriere della Sera.

Denne årgang 2011 har fået 95 point af både Wine Advocate, Wine Enthusiast og Wine Spectator. Med andre ord burde det således være en værdig afslutning på vinaftenen.

I næsen er der nogle mælkede noter, drikkeyoghurt, bacon, flæsk, røget kød, masser af træ og nok også alt for megen træ, lidt kanel, en klar syrlighed, spidskommen, kamfer, fennikel, violer, nogle lidt sjove krydderier … men for pokker, hvor fylder træet meget … lidt som om, at der er noget ubalance i vinen i øjeblikket, træet ikke integreret eller bare noget uorden, en lille dissonans.

Smagen er meget tør, klart meget italiensk og alle gættede også, at det måtte bære italienske Nebbiolo. Det er virkelig tørt, meget tørre tanniner, frugten ren … men igen rammer en lille ubalance, nærmest en uligevægt, en lille skævhed, som helt klart ikke skal være der. Jeg havde i starten flasken mistænkt for prop, men korkproppen havde ingen fejl … what so ever.

Jeg vil så i stedet gætte på, at vinen pt er inde i en lukket periode, hvilket kan ske for gode Barolo’er. Da jeg sidste år besøgte Parusso i Monforte d’Alba, så fortalte Guilia Parusso, at en vin kunne komme ned i en dal, for senere at blive mere frisk igen. Dér oplevede jeg det på egen krop … først med deres 2010 Barolo Bussia Riserva Oro, som var helt væk, og 2000 Barolo Bussia Riserva XX, som var freaking fantastisk.

Vine er levende … på godt og ondt.

Mascarello Barolo Monprivato forhandles flere steder, men en 2012’er kan fås til 999 kr. hos Vinomani, mens vinen i denne årgang 2011 koster 1.700 kr. hos Unika Vine. For år tilbage kunne sådan en flaske købes i SuperBest til 600 kr., så priserne på god Barolo er virkelig røget i vejret.

Vinanmeldelse 4/7

2017 Sergio Gozzelino, Barbera d’Asti, Piemonte, Italien

2017 Sergio Gozzelino, Barbera d'Asti, Piemonte, ItalienAzienda Agricola Gozzelino Sergio er et lille familiedrevet vinbrug, der ligger et par kilometer øst for den lille by Costigliole d’Asti omkring 13 kilometer syd for Asti. Men derfra smager jeg nu – for nu at sige det ligeud – en røvlækker Barbera d’Asti.

Gozzelino familien har samlet 25 hektar vinmarker, som de har passet siden 1886, men de blev dog først ejere af deres marker i 1914, da det mest af jorden igennem århundreder havde været en del af byens gamle slot Castello di Costigliole d’Asti, som tilhørte greven Marchesi Filippo Asinari, som var politiker og raffineret vinkender.

Castello di Costigliole d’Asti var senere residens for Virginia Elisabetta Luisa Carlotta Antonietta Teresa Maria Oldoini … eller lidt mere mundret kendt som grevinden af Castiglione. Hun var af ægte aristokratisk familie, var klog på politik og blev betragtet som en af ​​århundredets smukkeste kvinder.

Det siges, at hun var Napoleon 3. af Frankrigs elskerinde, men derudover var hun også et kendt motiv i fotograferingens tidlige historie. Nå, men historien om slottet endte med, at det i 1928 blev overtaget af kommunen, men inden havde Gozzelino familien altså fået købt de marker, som de havde passet og plejet i over 28 år.

I dag anvendes Castello di Costigliole d’Asti til en masse forskellige kulturbegivenheder, men huser derudover et nationalt museum for arkitektur og antropologi … og såmænd også en international skole for finere madlavning. Derudover er slottet hvert år også centrum for l´Asta del Barbera … en stor Barbera auktion, som er et stort tilløbsstykke.

Gozzelino familien har deres 25 hektar marker ved Bricco Lu … en lille høj, hvor det siges, at solen skinner mere end på alle de andre marker, men tågen på kølige morgener ligger jo også altid lavt. På markerne dyrker familien både de røde druer Dolcetto, Barbera, Nebbiolo, Brachetto og Grignolino samt de hvide Chardonnay, Cortese og Moscato.

Det er i dag Sergio Gozzelino, som driver vingården med hjælp fra næste generation Lorenzo, der er 5. generation på vingården. De to laver samlet en række forskellige vine … herunder altså denne Barbera d’Asti, som er lavet på 100% Barbera.

Druerne er efter høsten afstilket og så gæret sammen med skallerne. Vinen er alene lavet på rustfrie ståltanke og har efter endt fermentering lagret på en kombination af stål- og betontanke, men altså helt uden lagring på egefade. Og det kan absolut smages i vinen, som fremgår meget frisk.

Vinen har en virkelig dejlig næse … meget frisk frugt, kirsebær … ja nærmest proppet med friske kirsebær, hindbær, blåbær og blommer, meget landlig og næsten animalsk i udtrykket og jeg fanger også lidt blomsteragtige aromaer.

Smagen er også meget frisk og frejdig med friske og lidt bitre kirsebær, ristede mandler, stram og let syrlig frugt, fin balance, meget svage tanniner, men for pokker hvor har vinen en meget ren, rank og slank smag. Det er vitterlig en frisk Barbera og sgu også en rigtig god én af slagsen, for friskheden og letheden i vinen klæder virkelig Barbera druen.

Forhandles af VinVerden, hvor en flaske koster 89 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2012 Giulia Negri, Langhe Pinot Nero La Tartufaia, Piemonte, Italien

2012 Giulia Negri, Langhe Pinot Nero La Tartufaia, Piemonte, ItalienVed Distintos branchesmagning på Domestic i Aarhus smagte jeg en Barolo fra den unge, smukke Giulia Negri. Mads fra Højbjerg Vine spurgte, om jeg også havde smagt Giulias Pinot Noir vin, der i hans bog er ret fantastisk? Det havde jeg lille uoplyste ignorant imidlertid ikke … men det råder jeg så bod på nu og har Langhe Pinot Nero La Tartufaia årgang 2012 i glasset.

Og F U C K det smager godt. En kosmologisk, ujordisk fætter-kusine-sammensmeltning af Barolo og Bourgogne … men det skal jeg selvfølgelig nok alt sammen vende tilbage til om lidt.

Lad os først kigge nærmere på denne Langhe Pinot Nero La Tartufaia, hvor druerne kommer fra marker tæt ved Serradenari … Barolos eget bjerg, hvor den højeste beliggende vinmark Marassio ligger i 530 meters højde. Giulia har kaldt vinen La Tartufaia, som  som betyder trøffeljæger, da området ved Serradenari er rig på trøfler … som den søde Barologirl og hendes crew også løbende bruger tid på at finde.

Det er fra de køligste og nordvendte marker ved Serradenari, at Giuia dyrker Pinot Noir i 530 meters højde. Giulia Negri er nemlig kraftigt inspireret af Bourgogne, og har tidligere arbejdet i området, så det er vel blot naturligt, at hun prøver kræfter med druen.

Hendes Pinot Noir druer kommer fra stokke som er podet med de burgundiske kloner 777 og 837 samt  klon 131 fra Trentino. Vinen er lavet med spontangæring med druernes naturlige gærceller i store, kegleformede kar over 25 dage. Efter endt fermentering har vinen lagret 14 måneder på en kombination af 228 liters bourgognefade og 350 liters letristede tonneaux af fransk egetræ.

Herlig lys og transparent i glasset med nogle brune og orange nuancer som ædel Spätburgunder eller Bourgogne. Næsen er lyse, modne bær og den læner sig klart mere mod Bourgogne end imod Tyskland. Det er næsten også som om, at vinen har Barolo i blodet, ædelhed, modenhed, gammelt træ, mælkede noter, lidt jordbær, rabarber, ædel æteriske olier, mentololie, tigerbalsam, ristede nødder, gamle aviser … av, hvor er det lækkert.

I munden er vinen let, lys og levende saftig … det er cremet, elegant og modent på den absolutte lette facon. Der er i min bog et vellykket og smukt gadekryds mellem Barolo og Bourgogne … en køter, hybrid, bastard, men for fanden, hvor er det elegant. Det er lyse bær, svage og modne tanniner, og hvor smager det fremragende. Det glider behændigt igennem svælget og bringer dig lykkesaglig glæde.

Forhandles af Distinto, hvor en flaske i nyere årgang koster 279 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7   

2018 Fontanafredda, Moscato d’Asti, Piemonte, Italien

2018 Fontanafredda, Moscato d'Asti, Piemonte, ItalienSelvom næste vin har ægte piemontiske gener og en form som et Stinger varmesøgende missil, så efterlader det ikke et stort hul efter detonation. Jeg snakker om denne Moscato d’Asti fra Fontanafredda i Serralunga d’Alba.

Historien om Fontanafredda startede allerede tilbage i 1858, hvor ejendommen blev købt af Vittorio Emanuele II som en gave til hans elskerinde Rosa Vercellana, som også kendt som La Bela Rosin. Senere blev gården overtaget af deres børn Maria Vittoria og Emanuele Alberto, som var greve af Mirafiori og Fontanafredda.

Det var dog først omkring 1867-1870, at man begyndte at lave vin på Fontanafredda og vingården var faktisk blandt de første til at lave Barolo vine. I perioden efter 1878 opkøbte grev Emanuele Alberto over 300 hektar vinmarker og skabte en hel by med egen kirke og skole et par kilometer nord for Serralunga d’Alba.

Da Emanuele døde i 1894 blev driften overtaget af hans søn Gastone og i 1918 nåede vingården sin absolutte højdepunkt med stor produktion og salg, over 200 ansatte og hele 40 familien bosiddende ved godset.

Men allerede 10 år senere startede nedturen, da alle markerne i 1928 blev ødelagt af phylloxera vinlus udbredelsen i Europa …  den værste katastrofe i vinens historie. Derefter kom den økonomiske depression, som startede i USA, men også ramte Fontanafredda, der i 1931 måtte opgive fortsat drift og blev overtaget af Monte dei Paschi di Siena Bank, som har ejet vinhuset indtil 2009.

Der kom ejerskabet igen på piemontiske hænder, da det blev købt af et joint-venture mellem forretningsmanden Oscar Farinetti, der ejer en stor supermakedskæde i Piemonte, Luca Baffigo Filangieri samt en kapitalfond, der også ejer en pæn andel af Monte dei Paschi di Siena Bank. Det estimeres, at vinhuset har en værdi på omkring beskedne 90 millioner euro.

Men det er også et pænt stor vinhus i Piemonte med ikke mindre end 122 hektar jord, hvoraf de 10 ligger i byen, hvor vinhuset har deres hovedsæde, mens 12 hektar er skov og 100 hektar vinmarker, hvoraf de 78 hektar ligger omkring Fontanafredda.

De laver alle typer vin … lige fra Barolo’er til billige mousserende vine som fx denne 2018 Moscato d’Asti, der er på 100% Moscato og først lavet med blid presning og efterfølgende gæring i ståltanke, hvorefter andengæringen sker i autoklave tanke efter charmat metoden ved lav temperatur. Vinen har beskedne 5% alkohol.

Næsen er virkelig sød … sådan med muskat, sukker, nøddet aroma samt en lidt kunstig aroma, som jeg slet ikke kan placere. Faktisk er der ikke ret megen duft i vinen … udover en slags kunstig sødme.

I munden er der blide bobler, men – for pokker – hvor er det sødt, og mere sukkervand end vin, eller måske mere saftevand med rigeligt sukker og så ganske svag alkohol. No go for jeres eller tålmodig vinblogger.

Forhandles i Coop supermarkeder, hvor prisen er 69,95 kr., mens en kasse med 6 flasker koster 390 kr.

Vinanmeldelse 2/7 

2016 Guido Rivella, Barbaresco, Piemonte, Italien

2016 Guido Rivella, Barbaresco, Piemonte, ItalienSidste piemontiske vin denne eftermiddag blev et glas 2016 Barbaresco fra Guido Rivella … den tidligere vinmager og højre hånd hos Angelo Gaja gennem hele 45 år.

Hos Gaja havde Guido ansvaret for alle vinene, både vinene fra Barbaresco, men også vinene på Gajas Ca’ Marcanda i Toscana. I 2010 startede han sit ejet lille projekt, hvor vinene i starten blev lavet under datterens navn Silvia Rivella, men siden Guido stoppede hos Gaja i 2015 har hans eget navn stået på etiketterne.

Guido kommer selv fra fra en landbrugsfamilie i det kuperede terræn omkring Montestefano marken, som familien faktisk altid har ejet en pæn portion af og det lå også i kortene, at Guido skulle være vinmager. Han fik sin uddannelse som ønolog ved vinskolen i Alba og rejste derefter ud for at se verdenen … men vendte dog hurtigt hjem og fik arbejde hos Gaja.

Der arbejde han så i næsten 5 årtier og blev arkitekten bag vinene fra Gaja og fik nærmest en stjernestatus i Barbaresco. Nu driver han altså på sit otium i dag sit ejet lille foretagende i den gamle kælder under Rivella familiens gamle vingård med druer fra familiens egne marker, som indtil da havde leveret druer til nogle af områdets ypperste vinhuse, herunder netop Gaja.

Således kommer 70% af druer til Guido Rivellas vine fra netop Montestefano marken, som de ejer en stor klump af. Marken ligger lige øst for Barbaresco by. Derudover lejer Guido også en parcel på 0,5 hektar på marken Fausoni lige vest for Neive af datteren Silvias svigerforældre. Samlet har Guido 3 hektar vinmarker med stokke  plantet i 1970’erne, men også nyere beplantninger.

Den årlige produktion ligger normalt omkring 12-13.000 flasker, så der er med andre ord tale om en yderst begrænset produktion, som hvert år er solgt … nærmest inden vinen har lagret færdigt, så flaskerne er samtidig svære at skaffe.

Datteren Silvia er i dag også med i driften, herunder også det lille agriturismo med udlejning af 4 værelser, som familien også har i den gamle 1600-tals vingård.

Nå, men lad os se nærmere på denne 2016 Barbaresco, som lavet med Nebbiolo druer fra i alt 0,62 hektar af markerne Montestefano, Patricone og Bibinet – alle marker med eksponering mod syd/sydøst. Jordbunden er på de sydvendte parceller rig, dyb med højt indhold af ler og kalk, mens den på de sydøst-vendte skråninger er lidt lettere.

Druerne høstes ved håndkraft, hvorefter den alkoholiske gæring samt maceration finder sted i rustfrie ståltank i omkring 20-22 dage med temperaturkontrol. Malolaktiske gæring samt modning foregår i barriques i 14 måneder, hvorefter vinen bliver tappet og får lov at sætte sig et par måneder inden frigivelsen.

I forhold til de foregående Barolo’er er næsen kødfuld og venlig, har mere krop og tyngde. Frugten er heller ikke helt så moden, som hos de forrige vine, mere bare ren kirsebær, jordbær, tranebær, lakrids, sød tobak, vanilje, chokolade, muskatnød og tørrede roser.

Smagen er også venlig, meget vedvarende og elegant. Den er blød, man smager næsten de tørrede roser, tanninerne omgængelige og vel nærmest silkeagtige. Det hele er faktisk pænt koncentreret og intenst … lækker glas vin, som dog nok også fortjener lidt tid i kælderen og en stund til fordybelse.

Forhandles af Distinto, hvor en flaske koster 599 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2010 Camerano, Barolo Cannubi San Lorenzo, Piemonte, Italien

2010 Camerano, Barolo Cannubi San Lorenzo, Piemonte, Italien Jeg nuppede et glas Barolo mere fra Camerano, nemlig af deres 2010 Barolo Cannubi San Lorenzo … og man forstår godt bagefter, at man på etiketten har godt fat i glasset og kigger mod himlen, for det smager himmelsk godt.

Cameranos Barolo Cannubi San Lorenzo er ikke en enkeltmarks vin, for vinen er lavet med druer fra både Cameranos 1,0 hektar parcel på Cannubi San Lorenzo og fra deres 0,8 hektar parcel på Cannubi marken, men selvfølgelig begge Cannubi marker ;o)

Høsten foregår manuelt, gæringen starter spontant på druernes naturlige gærceller og macerationen varer omkring 40 dage. Efter endt fermentering har vinen lagret 36 måneder på tonneaux fade, hvorefter den er flasket uden klaring eller filtrering og lagret 12 måneder yderligere inden frigivelse.

Og hvor dufter det også vildt godt … let næse, blomster, lakrids, skovbund, rosenblade, violer, gammelt læder, tobak, tjære, bacon, virkelig moden, lækker frugt, hengemte kirsebær, jordbær, ribs … lakrids og moden frugt i smuk balanceret infight. Det dufter sgu virkelig lækkert, blødt og med en lille sødme.

Smagen er også cremet, blød og rund med moden frugt, tobak, lidt tør og til den søde side med små zen øjeblikke, hvor alt er fryd og gammen. Syrligheden er tøjlet, tanninerne pudset som var det kongeligt sølvtøj og alt virker let, lyst, smukt og feminin.

Var Barolo Cannubi San Lorenzo en kvinde, så ville hun være mild, gudesmuk og ha’ den blideste stemme. Jeg ville gifte mig med hende øjeblikkeligt. Det bliver 6,5 hysterisk glade fingre med pil op.

Forhandles af Distinto, hvor en flaske koster 599 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7  

2013 Camerano, Barolo Terlo, Piemonte, Italien

2013 Camerano, Barolo Terlo, Piemonte, ItalienNæste vinhus er også piemontisk, nemlig Azienda Agricola G. Camerano & Figli, der ligger i den nordlige del af Barolo by. Derfra smager jeg først husets 2013 Barolo Terlo.

Vinhuset er grundlagt i 1875 og dermed det næsteældste vinhus i Barolo, Det drives i dag af 5. generation i form af Vittorio Camerano med hjælp fra sin far Pier Ettore Camerano, som i 1995 overdragede driften af det traditionsrige, gamle familiehus til Vittorio. Og Camerano er virkelig eksponent for det sande Barolo terroir og de store traditionelle vine som den ædle piemontesiske jord i mange år har frembragt.

Camerano producerer først og fremmest Barolo, men det bliver også til lidt Langhe Nebbiolo, Barbera, Dolcetto samt den spøjse og stærke Barolo Chinato, som jeg også tidligere har smagt hos Conterno Fantino.

Samlet har familien 22,5 hektar af nogle af bedst beliggende marker i og omkring Barolo by med 70% beplantet med Nebbiolo. Den årlige produktion ligger på 15.000-20.000 flasker om året, selvom der reelt er druekvantitet til mere end det dobbelte.

Overskudsproduktionen sælges til kolleger i Barolo som så selv vinificerer druerne og sælger den færdige Barolo under eget navn … og på listen over aftagere finder man overraskende store navne.

Cameranos Barolo’er tilhører den ultra-klassiske stil. Der anvendes udelukkende store fade og tonneaux, lidt nyere såvel som ældre af fransk og slavonsk eg.

Kælderen og teknikken er virkelig low-tech; her findes ingen avanceret ny teknologi eller fancy maskineri, blot godt gammeldags håndværk som indebærer sund frugt, maceration omkring 20-40 dage, lang modning og nul filtrering.

Her smager vi husets Barolo Terlo, hvor druerne kommer fra vinmarken Terlo beliggende helt op til den vestlige del af Barolo by ovenover Ravera marken.

Høsten er sket med håndkraft og spontangæring alene med druernes naturlige gærceller og en maceration på 22-26 dage. Efter endt fermentering er vinen lagret 24 måneder på store fade flasket uden klaring eller filtrering men yderligere 12 måneders lagring på flaske inden frigivelse.

Næsen er sådan meget klassisk Barolo, godt med stram frugt, ribs, jordbær, læder, rosenblade, masser af mentol, urter, skovbund, lidt svampe, violer, gamle afsyrede møbler, lidt neglelak og lidt røg.

I munden mærkes vinen virkelig ung, totalt streng med masser af markante tanniner, tør jord, virkelig frisk og nærmest alt, alt for ung endnu. Det er er vin, som på nuværende tidspunkt nok mindst skal drikkes med lidt mad … eller gemmes 10 år. Men for pokker hvor smager det godt.

Forhandles af Distinto, hvor en flaske koster 389 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2013 Giulia Negri, Barolo Serradenari, Piemonte, Italien

2013 Giulia Negri, Barolo Serredenari, Piemonte, ItalienJeg fortsatte mig med at mæske mig i gode Barolo vine. Næste i rækken blev denne 2013 Barolo Serradenari fra vinhuset Giulia Negri.

Giulia Negri er en ung, køn og fremadstormende kvinde og vinmager, der driver vingården Serradenari Società Agricola en en kilometers penge sydvest for La Morra by. Hun overtog som 24-årig i 2014 driften af hendes fars vingård Serradeneri og går lokalt under navnet Barologirl. Hun er en sej kvinde, som allerede inden hendes overtagelse af vingården havde været på tur til Bourgogne som inspiration og motivation til hendes mål.

Inden hun overtog driften af vingården i det konservative og historiske vindistrikt domineret af veletablerede fyre, så havde hun også afsluttet sine studier i ledelse og biologi. Inden hun helt overtog driften af Serradenari, så havde hun dog lavet et par små mikro-batches i hendes eget navn.

Efter overtagelsen ændrede hun en del, for den beskedne kælder var fyldt med små barriques fra Bourgogne, men Giulia havde efter flere studier fundet ud af, at hun skulle anvende store fade for at bevare Nebbiolo druens reneste udtryk, nerve og energi.

Hun begyndte derfor straks en gradvis udskiftning fra barriques til botti grandi  aka store fade med det mål for øje at maksimere et ærligt udtryk og en mere terroir-drevet stil.

Hendes håndværksmæssige tilgang og anvendelse af traditionelle produktionsmetoder strækker sig desuden til bæredygtig dyrkning og Giulia har også været økologisk certificeret siden årgang 2016 og derudover anvender hun ingen brug af gær og tilsætningsstoffer, men alene manuel høst, spontangæring, ingen filtrering og lang, skånsom maceration i kælderen.

Samlet har Giulia 6,5 hektar vinmarker, og vinene laver hun i en gammel kælder, hvorfra hun laver 7 forskellige vine, heraf alene en enkelt hvidvin, en Pinot Noir – som skulle være ret fantastisk – og bl.a. også denne Barolo Serradenari, hvor druerne kommer fra parceller ved Serradenari … det øverste punkt i La Morra.

Vinen er lavet med spontangæring i store 60 hektoliters fade og med 40 dages maceration. Herefter lagrer vinen i 30 måneder på 25 hektoliter store, slavonske og koniske egefade.

I glasset er vinen meget lys og transparent, vildt lækker næse med kamfer, blomster, lyse bær, ribs, hindbær, jordbær, grønne urter, tør jord, violer, sten, eg, vanilje og egentlig meget tilgængelig, selvom vinen fortsat er meget ung.

Smagsmæssigt er det også en frisk og ung Barolo med tonsvis af tanniner, en ætsende god syre, letbenet på en livlig måde, syrlig med en lille sødme, flot balance og eftersmag med godt med mineraler. Det er virkelig lys, feminin, let og elegant Barolo.

Forhandles af Distinto, hvor en flaske koster 499 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

2006 Michele Chiarlo, Barolo Cerequio, Piemonte, Italien

2006 Michele Chiarlo, Barolo Cerequio, Piemonte, ItalienNæste vin var også Michele Chiarlos Barolo Cerequio, men nu blot i en ældre årgang 2006 … og et rent sip af himmerige, ren gudesaft og engleeleksir. Det er en vin, som får dig til at glemme omverdenen og corona for en stund.

Vinen – går jeg ud fra – er lavet som de nyere årgange, altså med vinificering i store 55 hektoliter egekar over en periode på 20 dage ved 30 grader sammen med skindet. Derefter har vinen fået en malolaktisk gæring efterfulgt af en 24 måneders lagring på franske tonneaux, hvorefter vinen er flasket og lagret 15-16 måneder inden frigivelse.

Og WAUW ,,, det dufter og smager så godt, at man egentlig ikke behøver smagsnoter. Alt går op i en højere enhed her. F U C K det smager freaking supergodt. Skal jeg sætte nogle ord på, så er der i næsen en moden frugt, total lækker, tobak, vilde og tørrede roser, violer, røg, chokolade, jordbær, blommer … WAUW x 3.

Det smager også perfekt … den ekstra lagring har gjort vinen ultrablød, moden og cremet som ind i pokker. Alt er zen, perfekt og elegant, englevæske af bedste skuffe … og hvad skal man skrive for at beskrive en sådan oplevelse? Et godt råd … køb nogle flaske Barolo Cerequio i nyere årgang … gem og glem dem i dit vinkøleskab. Om mange år – når de er modne – så inviter mig på besøg ;o)

Forhandles af Distinto, hvor en flaske koster 999 kr., men 2006’eren er vistnok udsolgt. Den ældste tilgængelige årgang er 2010.

Vinanmeldelse 7/7