Tag-arkiv: Alsace

Alsace er vinregionen i det nordøstlige Frankrig, som er berømt for sine hvidvine. Alsace ligger i læ af bjergkæden Vogeserne, hvilket giver et tørt og solskinsrigt klima, og i kombination med komplekse jordbundsforhold gør det området særlig egnet til vinproduktion.

Det er omkring 15.300 hektar vinmarker i Alsace fordelt omkring 119 byer og omkring 4.000 vinavlere. Ved at følge den 170 kilometer lange rute Route des Vins d’Alsace kommer man igennem 67 kommuner og mange af de små, gamle og charmerende byer.

Der produceres årligt omkring 160 millioner flasker vin i Alsace og 90 % af produktionen er hvidvine og en /4-del eksporteres. Generelt er hvidvinene fra Alsace mere fyldige og ekstraktrige end deres tyske søstre

Alsace er en gastronomisk og kulturel smeltedigel med det bedste fra de to nabolande Frankrig og Tyskland. En region, som har mange ligheder med nabolandet i Rhinlandet. Historisk har Alsace både tilhørt Tyskland og Frankrig under navnene Elsass og Alsace.

De otte primære sorter er Riesling, Gewürztraminer, Pinot Gris, Pinot Noir, Pinot Blanc, Muscat, Chasselas og Sylvaner.  Vinene fra Alsace falder lidt uden for rammerne af den franske vinlovgivning bl.a. grundet regionens lange kulturelle og politiske tilhørsforhold til Tyskland. Chaptalisering – altså tilsætning af sukker i produktionen – er fx lovligt og udbredt i vinifikationen af de fleste vintyper.

Alsace laver det meste vin under appellationen Alsace AOC, som stammer fra 1962. Derudover findes der appellationerne Crémant d’Alsace AOC fra 1976, den lille Rouge d’Ottrott AOC for rødvine og se selvfølgelig Alsace Grand Cru AOC.

Der findes i alt 51 Grand Cru marker i Alsace. De første 25 marker blev udnævnt i 1983, 25 nye i 1992 og den seneste i 2007. De eksklusive Grand Cru vine udgør kun 4% af den samlede produktion i Alsace.

Der kan dyrkes 4 druesorter på Grand Cru marker, nemlig Riesling, Gewurztraminer, Pinot Gris og Muscat … dog med en lille undtagelse om en enkelt Grand Cru mark med Sylvaner.

I de bedste årgange bliver nogle Alsace AOC eller Alsace Grand Cru AOC vine tildelt en af de to klassifikationer Vendanges Tardives eller Sélection de Grain Nobles, som gives til mere sjældne, naturligt rige og søde vine af sent høstede druer.

Houlberg til Millésimes Alsace DigiTasting® … Jérôme Neumeyer fra Domaine Neumeyer

Det næste Millésimes Alsace DigiTasting® møde adskilte sig fra de foregående ved, at Jérôme Neumeyer fra Domaine Neumeyer aldrig dukkede op. Lidt senere end aftalt tid ringede Jérôme dog til mig og vi blev enige om, at sætte et tidspunkt op senere på dagen, men på dét online-møde var der heller ingen held.

Det var formentlig teknikken, som svigtede, men lidt en skam, da Domaine Neumeyer er et lille spændende økologisk og biodynamisk vinhus, som jeg aldrig har smagt vine fra tidligere.

Domaine Neumeyer

Vinhuset ligger på adressen Rue Ettore Bugatti i byen Molsheim … byen, der netop er kendt som hjemby for produktion af de eksklusive Bugatti sportsvogne. Firmaey Bugatti blev grundlagt tilbage i 1909 af Ettore Bugatti.

Så gammel er vinhuset Domaine Neumeyer dog ikke, for det blev først grundlagt i 1925 af Xavier Neumeyer sammen med sin hustru Joséphine. Siden 2016 har driften dog været varetaget af den 4. generation i form af Jérôme Neumeyer og søsteren Marie Neumeyer-Tonner.

Familen har samlet 16 hektar vinmarker, der bl.a. er fordelt på markerne Grand Cru Bruderthal og de 4 Lieu-dits Hahnenberg, Schaefferstein, Stierkopf og Finkenberg.

Markerne drives økologisk, men der anvendes også biodynamisk tilgang og i vinkælderen arbejder Jérôme med skånsom presning, sortering of en minimalistisk vinificering, hvor der alene anvendes druerne naturlige gærceller og derudover lagres vinene sur lie.

Jérôme producerer 14 forskellige vine, 2 mousserende og 3 søde vine. Vinene er delt op i serierne; Alsace, Terroirs, Crémant Terroirs, Grand Cru Bruderthal og liquoreux.

Smagekassen

I kassen med vine fra Domaine Neumeyer var der disse 4 vine;

Igen 4 små udvalgte vine. Nedenunder kan I også se, hvordan vinflaskerne  normalt ser ud.

Jeg har selvfølgelig linket til alle mine beskrivelser og anmeldelser ovenover.

Millésimes Alsace DigiTasting® mødet

Ja … det punkt udgår jo så.

2018 Arthur Metz, Pinot Gris Vendanges Tardives, Alsace, Frankrig

2018 Arthur Metz, Pinot Gris Vendanges Tardives, Alsace, FrankrigVi sluttede vinene fra Arthur Metz et Proprietes med en 2018 Arthur Metz Pinot Gris Vendanges Tardives, hvor der så er skruet godt op for sødmen.

Vinen er lavet med druer, som har fået botrytis aka skimmel aka ædel rådenskab, så det betyder selvfølgelig godt med sødme i druerne og vinen har da også 108,3 gram restsukker pr, liter og der laves årligt 5.500 flasker af vinen.

Først kommer der nogle lidt tertiære noter af skocreme, polish, tørrede rosenblade, dåsepærer samt kandiserede frugter. Der er kandiserede pyntebær, abrikoser … kraftig, fyldig, olieret og sgu samtidig kompleks.

Smagen er også virkelig fin … vi er bestemt på dessertniveau, men det er samtidig med en levende og syrlig frugt, hvilket giver liv og god balance. Der er nødder, flydende honning og karamelsirup med lidt toffeepudding. Mums og 91 point.

Ikke fundet herhjemme … og prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 5/7

2021 Domaine André Lorentz, Muscat Grand Cru Kirchberg de Barr Clos Zisser, Alsace, Frankrig

2021 Domaine André Lorentz, Muscat Grand Cru Kirchberg de Barr Clos Zisser, Alsace, FrankrigDomaine André Lorentz er en del af Maison Klipfel, men altså også ejet af store Arthur Metz et Proprietes. Men det er derfra, at jeg som næste vin smagte en Muscat Grand Cru Kirchberg de Barr Clos Zisser 2021.

Maison Klipfel blev selv oprindelig grundlagt i 1824 af Martin Klipfel, der også i 1830 købte den prestigefyldte Clos Zisser på Grand Cru Kirchberg.

Det var dog hans søn og barnebarn Eugène og Louis Klipfel, der vækstede vinhuset, som i 1921 var blandt de første til at producere  Vendanges Tardives og Sélections de Grains Nobles på Clos Zisser og Kirchberg de Barr.

Senere kom André Lorentz med i driften, efter han forelskede sig i Andrée Klipfel. Senere blev vinhuset dog styret af hans søn Jean-Louis Lorentz-Klipfel og hans 3 døtre Anne-Sophie, Marie og Amélie. De styrede det frem til 2016, hvor det blev solgt til Arthur Metz et Proprietes, som i dag sælger vine under både Domaine André Lorentz og Maison Klipfel navnene.

Denne Muscat Grand Cru Kirchberg de Barr Clos Zisser, hvor Muscat druerne kommer fra husets monopolmark Le Clos Zisser, der er på 3,5 hektar og ligger midt på Grand Cru marken Kirchberg de Barr med en undergrund af mergel-kalksten rig på småsten.

Der er ingen oplysninger om produktionen, men det er vin, som kun laves i 1.200 eksemplarer årligt. Den har 3,6 gram restsukker pr. liter.

Duften er sødlig og parfumeret frugt, kandiserede abrikoser, fersken, lidt honning, lindetræ, mint og godt med blomster. Smagen er jeg dog ikke så pjattet med … let perlende og utrolig vandet. Der mangler både struktur og frugt, selvom der kommer lidt citroner og grønne æbler frem, så dermed 86 point.

Ikke fundet en forhandler herhjemme, men i Frankrig koster en flaske 16€ … svarende til 119 kr.

Vinanmeldelse 4/7

2020 Domaine Viticole de la Ville de Colmar, Riesling Grand Cru Florimont, Alsace, Frankrig

2020 Domaine Viticole de la Ville de Colmar, Riesling Grand Cru Florimont, Alsace, FrankrigNæste Arthur Metz et Proprietes vin var fra Domaine Viticole de la Ville de Colmar og det var deres 2020 Riesling Grand Cru Florimont.

Vinmarken Grand-Cru Florimont ligger i kommunerne Ingersheim og Katzenthal og har en jord med kalksten og fossiler.

Derudover er marken prydet med gule tulipaner, anemoner og vilde orkideer, som er med til ar give vinen et særligt udtryk. Igen er der dog næsten ingen info om produktion, men vinen har 1,4 gram restsukker pr. liter og der laves kun 3.500 flasker årligt.

Næsen er mere vegansk, animalsk og bondsk … fersken, melon og tørrede abrikoser, mens syreniveauet til gengæld virker forholdsvis let.

I munden er der dog mere spark med masser af citroner, lemon … men virker alligevel samlet set til den rustikke og kantede side, så dermed giver jeg den 89 point.

Ikke fundet herhjemme, men i Frankrig koster vinen 15€ … svarende til 112 kr,

Vinanmeldelse 4,5/7 

2020 Arthur Metz, Riesling Grand Cru Altenberg de Wolxheim, Alsace, Frankrig

2020 Arthur Metz et Proprietes, Riesling Grand Cru Altenberg de Wolxheim, Alsace, FrankrigDen første vin fra Arthur Metz et Proprietes blev denne 2020 Riesling Grand Cru Altenberg de Wolxheim, hvor druerne er fra 6 forskellige plots på Grand Cru Altenberg de Wolxheim.

Vinmarken ligger i 200-250 meters højde for foden af Rocher du Horn. Jorden byder der på masser af grus og kalk, hvilket er specielt velegnet til Riesling.

Der er ikke så mange oplysninger om produktionen, men den skulle være lavet på ren stål. Den har 2,8 gram restsukker og der laves årligt 19.300 flasker af vinen.

Duftmæssigt er vinen klart bedre end 2018’eren … ikke helt så lukket, men har både nødder og nogle muskatagtige noter, nougat og hyld, mens der ikke er så megen duft af æbler, citroner eller anden syrlig frugt, hvilket gør duften en smule neutral.

I munden er det en fyldig Riesling, hvor der både kommer lemon og citroner frem med bitterhed samt en pebret syre. Den har dog en sødere kant med vanilje, varme og fyldige frugtnoter. 87 point.

Forhandles flere steder, bl.a. Megavin, hvor en flaske koster 129 kr,, mens prisen er 99 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4/7

Houlberg til Millésimes Alsace DigiTasting® … fra Arthur Metz et Proprietes

Mit sidste Millésimes Alsace DigiTasting® 2023 møde var lidt anderledes end de forrige, da det ikke var med en lille producent, men derimod med Nicolas Haeffelin fra Arthur Metz et Proprietes, der er ejet af Le Groupe GCF aka Les Grands Chais de France.

Det var faktisk spændende og anderledes at snakke med en vinmager, der har så mange muligheder for at få druer fra så mange marker, for bare i Arthur Metz et Proprietes har man adgang til 1.090 hektar vinmarker … men herom senere.

Arthur Metz et Proprietes

Les Grands Chais de France, som ejer Arthur Metz et Proprietes er vist kendt af de fleste mennesker. De står nemlig bag vine som den storsælgende J.P. Cheney med den skæve hals og vinen Merlot med den blå etiket fra Grand Sud.

Derudover laver de vine under navne som Les Grands Chais de France, Calvet, Grand Sud, Domaine de la Ville de Colmar, Maison du Vigneron, Pasquier Desvignes, Carod Frères, Domaine de la Baume, Lacheteau, Michel Laugel, Henri Gaillard, Arthur Metz og mange flere.

Les Grands Chais de France er en familieejet virksomhed, som er grundlagt i 1979 af CEO Joseph Helfrich. Gruppens hovedkontor og vigtigste produktionssted ligger i Petersbach i hjertet af nationalparken Vogeserne du Nord i Alsace.

I Frankrig laver de vine fra Alsace (selvfølgelig), Loire, Bordeaux, Bourgogne, Jura og Languedoc-Roussillon og Provence. Og Le Groupe GCF er en stor historie.

I 2021 var firmaets omsætning ikke mindre end 9,2 mia. kr., hvilket svarer til et salg af 36 mio. kasser vin a 12 flasker. Firmaet har i dag 3.200 ansatte, 21 firmaer rundt om i verden indenfor vin og spiritus,  afsætter til 178 forskellige lande, er Frankrig største vinkoncern og skulle også være verdens 5. største.

Selve Maison Arthur Metz er egentlig grundlagt i 1904 som vinhandel i Paris og handlede primært Alsace vine. Da det senere blev obligatorisk at skulle flaske vine i Alasace, så benyttede firmaet chancen til at bygge et vinfirma i Alsace. De fusionerede i 1998 med Michel Laugel og begge firmaer er i dag en del af Les Grands Chais de France.

Bare i Alsace har Arthur Metz i dag dyrkningsaftaler med 620 vinavlere fra ikke mindre end 1.090 hektar vinmarker … og det er bare i Alsace. Det bliver til en del vine som markedsføres og sælges under navnene på nogle af de vinhuse, som de har overtaget, altså Laugel, Arthur Metz, Maison Klipfel og Domaine Viticole de la Ville de Colmar.

Til denne Millésimes Alsace DigiTasting® havde jeg mit onlinemøde med Nicolas Haeffelin, der netop selv stammer fra Domaine Viticole de la Ville de Colmar, som Nicolas’ far Jean-Remi Haeffelin solgte til Arthur Metz et Proprietes.

Domaine Viticole de la Ville de Colmar har også en lang historie, for det er grundlagt tilbage i 1895 af den berømte ampelograf Chrétien Oberlin, der i sit job arbejdede med læren omkring vinstokke og deres indbydes genetiske sammenhænge.

I starten var Domaine Viticole de la Ville de Colmar derfor også mest en forsøgsstation, hvor Chrétien i en årrække observerede og eksperimenterede med de forskellige druesorter i Alsace.

Siden har Domaine Viticole de la Ville de Colmar udviklet sig til at være en vigtig vinproducent i Alsaces’ historiske hovedstad, og har i dag 28 hektar jord, fra den 14 hektar store Clos Saint-Jacques mark til 3,5 hektar på den store prestigefyldte Hospices Civils Louis Pasteur de Colmar.

Men Haeffelin familiens indflydelse er således stor i Arthur Metz et Proprietes, hvor Nicolas Haeffelin er ansvarlig vinmager … eller helt præcis Responsable Oenologie et Transversal.

Nicolas er en meget erfaren ønolog og har før jobbet i den store vinkoncern også arbejdet i New Zealand som assisterende vinmager og har også arbejdet sammen med Antonin Rodet i Bourgogne.

Smagekassen

Arthur Metz et Proprietes store udvalg af marker og de forskellige brand havde også påvirket smagekasse, hvor der var vine fra flere af deres brands, så samlet  var der disse 4 vine;

Igen 4 små udvalgte vine. Nedenunder kan I også se, hvordan vinflaskerne  normalt ser ud.

Mine beskrivelser og anmeldelser af vinene har jeg selvfølgelig linket til ovenover.

Millésimes Alsace DigiTasting® mødet

Jeg havde en spændende snak med Nicolas Haeffelin, der fortalte lidt om hans baggrund fra Domaine Viticole de la Ville de Colmar, som hans far jo solgte til Arthur Metz et Proprietes.

Han fortalte også lidt om firmaets størrelse … de har fx parceller på ikke mindre end 27 Grand Cru marker. Nicolas har selv arbejdet som ansvarlig vinmager i 5 år. Vi snakkede også om TDN, som han særligt er udbredt i Australien, hvor vinstokkene udsultes mere.

Hans snakkede en del om det store udvalg, som han kan lave vinene fra, for dels har Arthur Metz et Proprietes mange marker, men det er også fordelt på mange forskellige kloner af de mange druer, hvilket giver et kompleks udvalg.

Derudover fortalte han om de 4 vine, som var i smagekassen, bl.a. Wolxheim, hvor druerne kommer fr 6 forskellige plots på Grand Cru marken Altenberg de Wolxheim. Han fortalte også om husets monopolmark Grand Cru Kirchberg de Barr Clos Zisser.

2018 Domaine Claude et Christophe Bléger, Gewurztraminer Cœur de Cru, Alsace, Frankrig

2018 Domaine Claude et Christophe Bléger, Gewurztraminer Cœur de Cru, Alsace, FrankrigVi sluttede smagning af de små miniflasker i boksen fra Domaine Claude et Christophe Bléger med en 2018 Gewurztraminer Cœur de Cru.

Her kommer druerne fra vinmarken Hahnenberg, hvor Gewurztraminer vinstokkene er plantet i 1983 og 2003. Druerne er høstet med håndkraft, hvorefter de er presset hele inden kold hvile.

Vinificering er sket på rustfrie ståltanke med spontan gæring alene med druernes naturlige gærceller og via temperaturkontrol. Efter endt fermentering er vinen bare lagret sur lie i tankene. Der laves årligt 7.000 flasker af vinen, der har stor sødme med 37 gram restsukker pr. liter.

I næsen er vinen parfumeret, aromatisk, blomstret og har både ananas, kokos, syltede abrikoser, lidt søde mandariner, honning og en vis grad af sødme.

Smagsmæssigt er det også en sødere vin … og selvom det måske nok ikke er en dessertvin, så er det nok mest en vin til aperitif, smager da okay, men imponerer ikke sådan rigtigt. 88 point.

Ingen forhandler herhjemme, men koster 12,40€ på vingården … svarende til 92 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2020 Domaine Claude et Christophe Bléger, Pinot Noir l’Inoubliable, Alsace, Frankrig

2020 Domaine Claude et Christophe Bléger, Pinot Noir l’Inoubliable, Alsace, FrankrigVi fortsatte med endnu en uforglemmelig vin i l’Inoubliable serien hos Domaine Claude et Christophe Bléger og det blev denne 2020 Pinot Noir l’Inoubliable.

Her kommer druerne fra vinmarken Schlossreben, hvorÅPinot Noir vinstokkene er plantet i 2002. Druerne er først høstet manuelt, er så afstilket og lagt til hvile ved meget kølige temperaturer i 10 dage inden en spontangæring ved 25 grader alene med druernes egne gærceller.

Efter endt fermentering er det hele presset og vinen lagret sur lie på nye egetræsfade … hvor lang tid frem dog ikke. Der laves årligt 7.500 flasker af denne vin.

Jeg er ikke oppe at ringe over deres Pinot Noir … der er ganske vist et tydeligt aftryk af fadlagringen, men frugten virker ustruktureret og lidt til den mørke side … ikke så elegant. Der er jordbær, blommer, søde krydderier og noget eukalyptus.

Smagen er dog bedre … har igen godt med faglagret bid med noget røg, vanilje og så ellers denne kantede frugt med blåbær, brombær og nogle tanniner, der både virker krydrede og overdimensionerede i forhold til vinen, så man efterlades med en alt for stor tørhed i munden. 86 point.

Ingen forhandler herhjemme, men koster 13,10€ på vingården … svarende til 98 kr.

Vinanmeldelse 4/7  

2020 Domaine Claude et Christophe Bléger, Riesling l’Inoubliable, Alsace, Frankrig

2020 Domaine Claude et Christophe Bléger, Riesling l’Inoubliable, Alsace, FrankrigMed næste Riesling fra Christophe på Domaine Claude et Christophe Bléger røg vi et niveau op … og det var altså en 2020 Riesling l’Inoubliable, som jo betyder en uforglemmelig Riesling.

Her kommer druerne fra vinmarken Eichgass, hvor Riesling vinstokkene er plantet i 1985 og 1995. Druerne er høstet manuelt, hvorefter de er presset hele inden kold hvile.

Vinificering er sket på rustfrie ståltanke med spontan gæring alene med druernes naturlige gærceller og via temperaturkontrol. Efter endt fermentering er vinen bare lagret sur lie i tankene. Der laves årligt 4.000 flasker af denne vin.

Nu er der virkelig dømt TDN, autoværksted, malekabine og petroleum, olievædet tvist samt benzin, men du finder også – godt gemt under de terpentinske dampe – ganske lidt frugt med æbler, papaya, fersken og citron. Frugtmæssigt er vi dog absolut på den venlige side.

Sådan er smagen nærmest også … lidt blød med en okay syre, umodne æbler og blød citron. Det er en frisk Riesling, der dog aldrig bliver pivfrisk eller hylende. 90 point.

Ingen forhandler herhjemme, men koster 12,60€ på vingården … svarende til 94 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2021 Domaine Claude et Christophe Bléger, Riesling Cœur de Cru, Alsace, Frankrig

2021 Domaine Claude et Christophe Bléger, Riesling Cœur de Cru, Alsace, FrankrigVi startede smagningen af vinene fra Christophe Bléger med Riesling i form af denne 2021 Riesling Cœur de Cru.

Her kommer druerne fra vinmarken Runz, hvor Riesling vinstokkene er plantet i 1990 og 2004. Druerne er høstet med håndkraft, hvorefter de er presset hele inden kold hvile.

Vinificering er sket på rustfrie ståltanke med spontan gæring alene med druernes naturlige gærceller og via temperaturkontrol. Efter endt fermentering er vinen bare lagret sur lie i tankene.

I næsen virker vinen en anelse neutral og anonym … der er lidt aromatisk aroma med bl.a. blomster og man tænker omgående på shampoo, men også æbler, citroner og blød fersken.

Smagsmæssigt er der rigtig god dybde med en maskulin syre. Det er lemon, citroner og salte mineraler … og det er klart citronsaften, der fører an og vil gøre selv en whisky sour misundelig. 88 point.

Ingen forhandler herhjemme, men koster 10,40€ på vingården … svarende til 77 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7