Tag-arkiv: Veneto

2016 Tenuta di Corte Giacobbe, Soave, Veneto, Italien

På Vindanmark Vin & Tapasbar valgte vi lidt kold hvidvin – og da de ikke havde førstevalget Vigneto Runcata fra Tenuta di Corte Giacobbe på køl, så valgte vi lillesøsteren … en almindelig Soave DOC.

Tenuta di Corte Giacobbe er én af de 3 vingårde, som ejes af Dal Cero familien. De øvrige er Dal Cero i Valpolicella samt Tenuta Montecchiesi i Toscana.

Vinhuset er reelt grundlagt tilbage i 1934 af Augusto Dal Cero, som købte et unikt – men goldt – stykke land i kommunen Roncà, der er domineret af de to uddøde vulkaner Crocetta og Calvarina på grænsen mellem Verona og Vicenza.

Jorden er rig på basalt samt grå og sort tuf, men krævede meget arbejde. Men Augusto var ikke bange for hårdt arbejde og startede med at anlægge vinmarker i terrasser på vulkanernes skråninger.

Imidlertid stod arbejdet stille under 2. verdenskrig, hvor Augusto blev indkaldt og tilbragte krigsårene som soldat i Afrikas sand. Han returnerede efter krigen til vingården i sørgelig forfatning, men optog uden ophold arbejdet med at få vingården på fode igen.

Efter Augustos død fortsatte sønnerne Dario og Giuseppe Dal Cero driften, og det var også dem, der i 1980 stod bag udvidelsen med købet af vingården Tenuta Montecchiesi i Toscana.

I dag er det 3. generation, som driver vingården, nemlig Alberto, Davide, Nico og Francesca Dal Cero, og det er dem, som har stået for seneste udvidelse, nemlig købet af Tenuta di Corte Giacobbe ganske tæt på familiens oprindelige vingård.

Dermed har familien samlet omkring 15 hektar vinmarker ved Roncà og den bedste mark er klart Runcata, som ligger på en højderyg mellem de to gamle vulkaner og dermed en vulkansk undergrund med hærdet lava, tephra, pimpsten og vulkansk aske, hvilket giver en speciel mineralitet og duft til vinen.

Derfor var det selvfølgelig lidt ærgerligt, at Vindanmark Vin & Tapasbar ikke havde Vigneto Runcata på køl. Nå, men den må vi smage en anden gang.

Vinene fremstilles bæredygtigt efter økologisk principper, så naturligt som muligt og uden brug af nogen form for kemikalier. De er ikke certificerede, men husets filosofi er at holde naturen i balance og beskytte organismerne i jorden for at opnå sunde og stærke druer, som giver bedre vin.

Denne Soave er selvfølgelig på 100% Garganega og lavet med en premaceration … en såkaldt cryomaceration, hvor druerne kvases og ligger koldt ved 5 grader i 24 timer inden temperaturen hæves til 16 grader og gæringen starter. Vinen er lavet i rustfrie ståltanke og har lagret i disse 3 måneder sur lie inden flaskning og yderligere lagring i 45 dage.

Vi snuser en gang ind …. arghhh hyld, melon, kamillete, kridt og sten, herlig mineralsk side samt lidt urter, rosmarin, kørvel og sammenlagt et fint og lidt vådt indtryk. I munden er vinen frisk med fin syrlighed, en vis grape bitterhed og melon, citrus samt igen stringent mineralitet.

Forhandles af Erik Sørensen Vin, hvor en flaske koster 119,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 99,95 kr. På vinbaren kostede vinen vistnok  omkring 180 kr., hvilket er virkelig fornuftigt.

Rating 4,5/7 

2011 Cantine Lenotti, Amarone della Valpolicella Classico Black Label, Veneto, Italien

Denne Amarone della Valpolicella havde jeg taget med som ingrediens til byggesjakkets pølsefremstilling … helligbrøde vil nogle sikkert sige. Men jeg er jo ikke Amarone mand og havde tænkt, at den måske kunne være god i en pølse ;o) Den er har en sort etiket og kommer fra vinhuset Cantine Lenotti.

Men rolig nu … jeg havde selvfølgelig smagt på vinen inden den røg i ingrediens skuffen. Man er vel flittig vinblogger? Så lad os endelig kigge nærmere på denne sorte Amarone della Valpolicella.

Cantine Lenottis vingård lige i udkanten af Bardolino ved Gardasøens bred i umiddelbar nærhed af smukke bakker og omringet af vinmarker samt oliventræer. Det er netop søen, som giver området sit ganske særprægede mikroklima, som nærmest er perfekt til vindyrkning.

Vingården har siden 1906 været drevet af Lenotti familien. Det er i dag fortsat et rigtigt familieforetagende, hvor faderen Giancarlo Lenotti er ønologen med ansvar for produktionen og for markerne, mens hustruen Marina tager sig af salget i Italien, mens sønnen Claudio er ansvarlig for det internationale salg.

Oprindeligt solgte man blot vinen i tønder og demijohns (store vinballoner i glas), men i 1968 begyndte familien at producere og tappe kvalitetsvine med efterfølgende direkte salg. I dag eksporterer vingården til det meste af verden, herunder hele Europa, USA, Kina, Rusland, Thailand, Brasilien m.v.

Kældrene er bygget i fuld harmoni med det smukke landskab, og er udstyrede med meget moderne vinificerings- og aftapningsfaciliteter.

Men skabelsen af gode vine starter allerede på vinmarkerne, og derfor bruger Lenotti meget tid på dyrkningen og udvælgelsen af vinstokkene.

Druerne høstes separat i de forskellige produktionsområder, og hver parcel bliver vinificeret for sig. Det sidste er ikke bare et tilfældigt markedsføringsnummer, men et helt klart valg for om udvikle hvert område, hver parcel eller druekarakter så meget som muligt.

Denne Black Label Amarone della Valpolicella er ikke en af husets normale vine. Den er lavet af druer fra vinmarker eller parceller tilhørende familiemedlemmer, som ikke er involveret i Cantine Lenotti.

Det er Corvina, Rondinella og Molinara fra både Negrar, Valgatara og Fumane. Vinen er fadlagret i 36 måneder og trækker en alkoholprocent på 15,5%.

Duften er nærmest støvet … sådan lidt som et gammelt bibliotek, gammelt arkiv med gamle bøger, syrlig med en svag vammel og indelukket aroma, kirsebær, gærede blommer, kul, engelsk lakrids, snustobak, estragon og godt med urter. Den har heldigvis ingen duft af rosinvand, men alligevel er den lidt kvalm.

I munden er der power, godt med syre og tanninerne spiller bestemt i angrebet, agressive og med fuld speed. De rammer dog ikke målet, for det hele bliver lidt ubalanceret med masser af syre, peber og jernagtige elementer. Man sidder lidt tilbage med en sjov fornemmelse … og det er ikke rigtig mig.

Forhandles fx af Uhrskov Vine, hvor en flaske koster 199 kr. på tilbud, mens normalprisen er 249 kr.

Rating 3/7 

2012 Maculan, Brentino, Veneto, Italien

Ved byen Breganze i Veneto området – sådan cirka mellem Gardasøen og Venedig – finder vi vinhuset Maculan, som står bag denne Brentino … en vin på Merlot og Cabernet Sauvignon.

Vinhuset er grundlagt i 1947 af Giovanni Maculan, men drives i dag af 2. og 3. generation i form af Faust Maculan samt hans to døtre Angela og Maria Vittoria. Faust blev allerede som 14-årig smidt på landbrugsskole i Conegliano for at blive uddannet til ønolog og siden har alt drejet sig om vin. Han er nok den bedste producent i Breganze og hans dessertvine har slået de bedste Sauternes …  ja endda selveste Château d’Yquem.

Hans berømte dessertvine Torcolato og Acinobili står som nogle af Italiens bedste og har gennem tiderne opnået 96 points hos Robert Parker flere gange.

Siden 1985 har Faust været direktør for sammenslutningen af italienske sommeliers og arbejder derudover også sammen med vinblade som L’Enotecnico og Vin Veneto. Han regnes også som en af de bedste vinsmagere og er tit dommer i smagekonkurrencer i både Italien og i udlandet.

Angela og Maria Vittoria er også begge uddannede ønologer … begge med topkarakter. Angela er også uddannet sommelier, så de deltager selvfølgelig begge i produktionen på vingården.

Samlet har familien selv 40 hektar med vinstokke og oliventræer, men derudover har de dyrkningsaftaler med omkring 30 lokale vinavlere, som de opkøber druer fra.

Traditionelt er Breganze mest kendt for tørre og søde hvidvine på den lokale Vespolina drue, men takket være det kuperede terræn, så kan der dyrkes mange andre druesorter, herunder også internationale sorter som Cabernet Sauvignon, Merlot, Pinot Noir og Chardonnay.

Faust laver – som nævnt – mest vine på de hvide druer, specielt dessertvine, men der laves dog 4 rødvine på gården og denne Brentino på 55% Merlot og 45% Cabernet Sauvignon er således én af disse.

Drueklaserne er sorteret manuelt og vinen er lavet på store rustfrie ståltanke med en forholdsvis kort maceration på 7 dage. Halvdelen af vinen har så lagret 1 år på ståltankene, men den anden halvdel har lagret på franske barriques, heraf en tredjedel nye fade.

Duftmæssigt byder vinen på mørk og fed frugt … næsten lodden i udtrykket med jod, fedme, lidt mejeri, sødme, vanilje, engelsk lakrids, blommer … ja faktisk godt med blommer og lidt solbær. Det er en ganske fed og voluminøs aroma.

I munden er vinen dog knap så voluminøs, som duften ellers indikerede, for midt i fedmen er der både syre, tørhed med klar kirsebær, men måske også sådan lidt kunstig eller kedelig i smagen. Jeg er ikke helt oppe at ringe … synes den render lidt i forskellige retninger.

Forhandles af Philipson Wine, hvor en flaske koster 134,95 kr., mens prisen ved køb af 12 flasker er 109,95 kr.

Rating 3,5/7  

2006 Tommaso Bussola, Amarone della Valpolicella Classico, Veneto, Italien

Jeg havde også nuppet en Amarone med til byggemødet … mest for at forsøge at drille Jesper lidt, da Tommaso Bussola  er en vingård, som vi besøgte sammen for et par somre siden. Ved den lejlighed købte Jesper husets topvin Amarone della Valpolicella Classico TB Vigneto Alto, som også blev serveret ved et tidligere byggemøde.

Azienda Agricola Tommaso Bussola er grundlagt af Tommas, som allerede i 1977 startede med at arbejde i sin onkel Guiseppes marker. Tommaso var egentlig uddannet stenhugger, men efter kort tid i vinmarkerne og i vinkælderen vidste Tommaso med det samme, at han havde talent og ville arbejde med vin.

Da han i 1983 lavede sin første vin, så grundlagde han, det der senere skulle blive et fabelagtigt vinhus. Han havde talent og snart overtog han da også onklens Valpolicella ejendom med de gamle vinmarker i hjertet af Classico zonen ved byen Negrar.

I starten fulgte Tommaso trofast traditionalisternes fodspor bl.a. med den hævdvundne aldring i gamle tønder, som blev genbrugt mange, mange gange gennem årene.

Men efterhånden begyndte han at eksperimentere, og han fik hele tiden nye idéer til forbedring af vinene. Han blev langsomt mere selektiv i udvælgelsen af de bedste druer bestemt til specielt produktionen af Amarone og Recioto. I marken blev pesticider og herbicider bandlyst.

I kælderen var han lige så kompromisløs som i marken. Kort sagt lavede han de enkelte vine altså på den måde, som Tommaso havde lyst til at lave dem, og når man har hans håndelag, så er det som regel væsentligt bedre end at følge den slagne vej. Og pludselig begyndte han at opnå anerkendelser ved større vinsmagninger.

Det gav Tommaso mod på yderligere forbedringer, bl.a. ved opførelsen af en ny vingård i 1992-93 samt indførelsen og brug af nye barriques, men kun til de vine som Tommaso mente har godt af det. For hver årgang blev vinene da også bedre og bedre. Der kom mere finesse, intensitet og personlighed, og han kaldte de ”nye” vine for TB eller ham selv, og de ”gamle” vine for BG, som jo er initialerne for hans onkel Bussola Giuseppe.

I slutningen af 1990’erne var Tommaso Bussolas stil ved at være modnet, og hans vine blev hurtigt efterspurgte og næsten verdensberømte for deres utrolige intensitet af frugt. Og anmeldere, vinjournalister og vinkyndige verden over var heller ikke i tvivl. De har kastet stjernestøv i rigt mål over Tommaso Bussola og hans vine.

Tommasos håndlavede vine har en forrygende kraft og finesse. Vine som har sin helt egen stil. Meget koncentrerede, potente og komplekse vine og meget anderledes end hvad man ellers møder fra disse kanter.

I dag drives Azienda Agricola Tommaso Bussola fortsat af Tommaso sammen med hustruen Daniela og sønnen … som selvfølgelig har fået samme navn som onkel Giuseppe.

Der ejes samlet 3 vinmarker, nemlig markerne Vigneto Alto på 1,7 hektar med stokke tilbage fra 1970, Vigneto Casalin på 2,1 hektar og stokke fra 1980 samt endelig Ca’ del Laito – Coare Longhe på 2,9 hektar og ganske nye stokke.

På Azienda Agricola Tommaso Bussola laves der i alt 10 forskellige vine, og dette er altså deres almindelige Amarone della Valpolicella Classico.

Den er lavet på 65% Corvina, 30% Rondinella og 5% Molinara, selvfølgelig med tørrede druer. Den er lagret i 24 måneder på slovenske fade, franske tonneaux og amerikanske barriques og trækker små 17% alkohol. Bum.

Næsen er præget af dyb modenhed … dyb frugt, dyb kælder, våde fade, sorte og gærede bær, blommekompot, bitter chokolade og lidt sherry elementer. Der er heldigvis ingen rosiner i næsen … ha ha … lyder også lidt ubehageligt ;o)

I munden godt med sødme, moden frugt, blommer, svedsker … men den høje alkohol drukner i sødme og intens, fed power, således den slet ikke mærkes. Den har samtidig en lidt sjov syre, som måske ikke helt passer ind i billedet, men hurra for den … ellers kan det godt blive en tak for sødfedt.

Købt hos Youandwine, hvor prisen er 489 kr.

Rating 4,5/7 

2015 Latium Morini, Soave Campo le Calle, Veneto, Italien

Derefter stod den på lidt hvid Soave-saft, nemlig i form af vinen Soave Campo le Calle fra vinhuset Azienda Agricola Latium Morini, der ligger i Val di Mezzane i den østlige del af Valpolicella og dermed udenfor Classico området.

Vinhuset ejes og drives af Morini familien, som grundlagde Latium Morini tilbage i 1992, hvor de flyttede fra Lazio og købte en historisk gammel vingård fra omkring starten af 1900-tallet og byggede en moderne ejendom til produktionen af vin. Ja, det er selvfølgelig Morini familien, som I kan se på billedet ovenover.

De har samlet 40 hektar marker, hvorfra de laver både vin samt lidt olivenolie. Markerne ligger primært ved Mezzane lige mellem gode producenter som Roccolo Grassi og Corte san’t Alda og derudover har familien marker i Illasi tæt på Dal Forno’s vinmarker, altså både i Valpolicella og Soave områderne.

I Valpolicella ejer familien vinmarkerne Grezzana, Mezzane ai Monti og Leòn samt olivenmarken l’Olivara, mens de ved Illasi ejer markerne Ai Progni, Forade, Sottomonte og La Calle, som netop har leveret druerne til denne Soave Campo le Calle.

Morini familien satser meget på kvalitet og særligt i fremstillingen af deres Amarone vine, hvor de fx bruger samme druesammensætning som Dal Forno, nemlig Corvina, Rondinella, Croatina og Oseleta.

Derudover har de et meget lavt udbytte på omkring 25 hektoliter pr. hektar, anvender grøn høst, knækker halvdelen af drueklasen midt over, hvorved de yderste druer bliver ikke brugt til vinproduktion … kun den inderste og bedste halvdel nærmest stilken.

Marken La Calle ligger midt i Val d’Illasi i en højde på 75-80 m over havets overflade. Der dyrker familien druesorterne Garganega og Trebbiano di Soave i en jord, som er præget af kalksten med en mudret, sandet og gruset tekstur.

Garganega vinstokkene er omkring 35 år gamle og giver en udbytte på omkring 50 hektoliter pr. hektar.  Druerne høstes manuelt, normalt i første tredjedel af oktober. Druerne tørres let i bakker i 12 dage, inden druerne afstilkes og presses.

Fermentering sker med maceration i 12 timer efterfulgt af gæring i rustfrie ståltanke omkring 25 timer. Derefter lagrer vinen i tankene, men hvor lang tid fremgår ikke. Efter flaskning lagrer vinen endnu et par måneder.

I næsen er det moden fersken, melon, hyldeblomst … sødmen fornemmes, men virker ikke oversød, selvom druerne er tørret. Der er dog en vis fedme og fylde i næsen.

Smagsmæssigt rammes man først af sødmen … fyldig og cremet vin med en vis portion sødme, men heldigvis også lidt tørhed og godt med eksotisk frugt. Meget behagelig vin, opulent, cremet og et fint glas vin. Det er en vin, som alle vil kunne li’ … både tante Oda og vinnørden.

Købt hos Wineboutique.dk, hvor en flaske koster 129,50 kr.

Rating 4,5/7 

2007 Tenuta Sant’ Antonio, Lilium Est Amarone della Valpolicella Riserva, Veneto, Italien

Jeres flittige vinblogger ikke normalvis ikke særlig begejstret for Amarone … men denne Lilium Est Amarone della Valpolicella Riserva fra Tenuta Sant’ Antonio er ikke mindre end imponerende, imposant, monstrøs og endda nærmest admirabel, konsiderabel samt kolossal.

Vinhuset hedder helt præcist Tenuta Sant’ Antonio di Castagnedi Massimo, Armando, Tiziano e Paolo Societa’ Agricola og ligger lige udenfor den lille by San Zeno ved Colognola ai Colli i det dejlige Valpolicella område.

Tenuta Sant’ Antonio drives nemlig af de 4 brødre Massimo, Armando, Tiziano og Paolo og er opkaldt efter deres far Antonio Castagnedi … vel nærmest som en slags hyldest til faderen. Antonio var en af stifterne af det lokale kooperativ Cantina Sociale di Colognola ai Colli, som gennem mange år købte vingårdens druer.

Vinhuset er reelt grundlagt langt tidligere, men det var først sidst i 1980’erne, at man fik overbevist faderen, at druerne ikke blot skulle sælges til kooperativet, men bruges til fremstilling af egne vine. Men man kunne dog trække på nogle af de erfaringer, som familien havde opnået som tekniske konsulenter for kooperativet.

I dag har Tenuta Sant’ Antonio omkring 80 hektar vinmarker fordelt i Val d’Illasi og Val di Mezzane. Vinmarkerne ligger med meget forskellig eksponering og har en gennemsnitlig hældningsgrad på 15% … og de stejleste dele af markerne en hældning på 25–30%.

Jorden er af mikset sammensætning med en let overvægt af kompakt ler, og jordbunden er generelt ikke næringsrig. I Val d’Illasi består den af klippebund med store områder af vulkansk oprindelse, mens der i Mezzane hovedsageligt er kalksten med en brugbar bestanddel af jord på kun omkring 17 %, hvilket er lige på grænsen for vindyrkning.

Lige midt i dette skønne landskab har familien at bygget et vineri, som passer ind i omgivelserne. Inden byggeriet fandt sted, var der gået flere år med at finde det rigtige sted, da det skulle sikres, at de nødvendige betingelser var til stede.

Der udvises ekstrem omhu i plejen af vinmarkerne, hvis balance sikres gennem f.eks. kun at gøde (og i så fald kun organisk) når det er nødvendigt, ligesom der kun i minimalt omfang sker skadedyrsbekæmpelse.

Arbejdet i vinmarkerne begynder med beskæring af vinstokkene i februar og marts, hvorunder der højest efterlades 10 – 12 skud pr. plante, hvilket afgør eksponeringen af bladhanget og antallet af klaser reguleres gennem grøn høst.

Der anvendes totalt græsdække af vinmarkerne, drypvanding når det er nødvendigt samt udtynding af drueklaserne med jævne mellemrum i vækstsæsonen. Alt markarbejde – bortset fra drypvandingen – udføres udelukkende med håndkraft.

Familien laver vine under 3 brands … selvfølgelig under Tenuta Sant’ Antonio, men derudover også under navnene Scaia og Tèlos. Denne Lilium Est Amarone della Valpolicella Riserva husets absolutte topvin.

Lilium Est er latinsk og betyder; det er en lilje. Den er lavet på 70% Corvina og Corvinone, 20% Rondinella, 5% Croatina og 5% Oseleta. Druerne kommer fra en enkelt mark beliggende omkring 300 meter over havet i Monti Garbi-distriktet i kommunen Mezzane di Sotto. Vinstokkenes alder er omkring 40 år og udbyttet begrænses til 7 tons pr. hektar.

Denne vin fremstilles kun i de år, hvor der er optimale betingelser. Druehøsten udføres med håndkraft ad 2 eller 3 omgange – afhængig af årets klima – for at sikre, at alle druer er optimalt modne. Druerne lægges i små tremmekurve og lægges til tørre i ca. 4-5 måneder i store ventilerede rum.

Efter tørring afstilkes druerne og presses meget varsomt, og kun første pres anvendes. Vinen gæres i 20–25 dage med håndomrøring i træfade. Efter gæring tappes vinen fra kvaset og kun den fritløbende saft anvendes … der presses simpelthen slet ikke.

Andengæringen finder sted i 500-liters egefade med batonnage en gang pr. måned det første år. Vinen lagres 3 år i nye barriques efterfulgt af 4 år i flaske, inden den frigives til salg. Der fremstilles ca. 4.000 flasker pr. år af denne vin.

Næsen er stanglakrids … eller i hvert fald engelsk lakrids, blomme i Madeira, Amaretto kirsebær på EPO, jod, blommer, kanel, vanilke, kardemomme, pibetobak, chokolade og kakao, tætpakket, intens, våd … nærmest som en gæret vin, der er presset igennem en sigte, en fed, lagret og tussegammel Balsamico Tradizionale di Modena … bare fyldt i store drikkeglas. Pray to the lord.

Smagen er ikke bare fed … den er fuldfed … igen med masser af oldgammel Balsamico, mørk fløjl, koncentreret og tætpakket med våde fade, cremet som ind i helvede … blødt og atomisk, nærmest som en komprimeret maggiterning af velsmag. Det er selvfølgelig i den intense, tunge og modne ende … men hold kæft, hvor smager den godt sådan en kold vinteraften. Sjovere at varme sig ved end en olieradiator fra Harald Nyborg.

Forhandles flere steder herhjemme … billigste sted er – hold fast – Meditastions-vine.dk, hvor sådan en tonstung fætter koster 895 kr.

Rating 7/7  

2015 Accordini Igino, Golfina Lugana, Veneto, Italien

Nytårsaften bød også på et gensyn med vinen Golfina Lugana fra Azienda Vitivinicola Accordini Igino, som Jesper og jeg besøgte forrige sommer … og som Jesper også besøgte igen i sommers. Ja, det var fra ham, at jeg havde fået denne lille charmerende hvidvin, her blot en årgang nyere end sidst.

Accordini Igino a.k.a. Accordini Igino Società Agricola drives af Accordini familien med Guido og datteren Ilaria Accordini i spidsen, men har en historie, der går helt tilbage til starten af 1820’erne.

Huset er nemlig grundlagt helt tilbage i 1821, da Guidos bedstefar arvede et 3 hektar stort jordstykke i Valpolicella. På dette tidspunkt var området allerede kendt som godt vinområde, men Accordinis marker blev dog udelukkende anvendt til produktion af vine til eget brug … og sådan fortsatte det egentligt i mange, mange år.

I 1960 begyndte familien imidlertid at blive mere målrettet, og de startede bl.a. at dyrke nye “Corvina” planter for at opbygge en vingård med en større produktion.

De 3 hektar blev således udvidet til 35 hektar og endelig i 1970’erne solgte de den første vin med familienavnet Accordini … nemlig en Amarone, som var radikalt anderledes fra dem, der allerede på markedet, bl.a. havde den en utrolig frugtrigdom.

Siden da har målet altid været produktion af kvalitetsvine, og familiens vine sælges i dag i hele verden. Der er høstet flotte omtaler af Wine Enthusiast, Luca Maroni og Decanter.

Senest har familien også i 2013 tilkøbt yderligere 25 hektar vinmarker i Lugana, den sydlige del af Gardasøen, og der er netop herfra, at denne hvidvin kommer.

Golfina Lugana er lavet 100% på den lokale drue Turbiana, som kun findes i Lugana området i den sydlige del af Gardasøen. Druen kaldes også Trebbiano di Lugana og man har tidligere ment, at druen var en klon af den mere kendte Trebbiano di Soave, mens mange har anset den som værende en klon af Verdicchio.

Imidlertid viser nylige DNA test fra Milan universitetet, at den faktisk ikke genetisk er relateret til hverken Trebbiano di Soave eller Verdicchio. Det er en druesort, som menes forædlet netop i den sydlige del af Gardasøen siden romertiden, og så er det en drue, som i Lugana har fået sin egen DOC helt tilbage i 1967.

Efter produktionsreglerne skal en Lugana DOC vin mindst indeholde 90% Turbiana druer, og alkoholprocenten skal minimum være 10,5%, selv om kvalitetvine fra Lugana sjældent er under 12%. Denne Golfina er da også på hæderlige 13%.

Hvorfor hedder vinen så Golfina … er det en vin specielt målrettet vore ældre køllesvingende medborgere? Næ … årsagen er ganske simpel. Vinmarken i Lugana ligger simpelthen ved siden af en større golfbane Golf Club San Vigilio, og derfor var navnet ganske oplagt.

Næsen er lidt eksotiske frugter, abrikos, æbler, blomster, salt, citrus … fint aromatisk og endda med en lille stikkende mineralitet. Smagen er præget af lemon, en frisk syre … en måske lidt bidende og grøn syre og vi drøftede under smagningen, om denne 2015 var bedre eller dårligere end 2014’eren.

Meningerne var delte … jeg hælder til, at den er lidt mere hård i filten, end jeg husker 2014’eren.

På vingården koster en flaske 8€ … eller omkring 60 kr., hvilket er billigt for denne vin.

Rating 4,5/7 

2014 Sartori, Marani Bianco Veronese IGT, Veneto, Italien

2014 Sartori, Marani Bianco Veronese IGT, Veneto, ItalienDenne Marani Bianco Veronese IGT er jeg tidligeres stødt på, blot i en tidligere årgang. Den er fra det store vinhus Casa Vinicola Sartori og kaldes lidt populistisk for Den Hvide Amarone.

Casa Vinicola Sartori holder til i byen Negrar omkring 10 kilometer nord for Verona og omkring 15 kilometer øst for Gardasøen i Veneto området.

Sartoris historie går helt tilbage til 1898, hvor Pietro Sartori købte en vinmark og en lille kælder for at sikre stabile forsyninger af gode kvalitetsvine til sit hotel. Denne handling kom til at symbolisere grundlæggelsen af vinfirmaet Sartori – og vin har lige siden været Sartori-familiens kald.

Der er nu gået over 100 år siden grundlæggelsen og det er i dag 4. generation af Sartori familien, der ejer og leder firmaet.

Denne Marani Bianco Veronese IGT er lavet på 100% Garganega druer, der er dyrket på Sartoris egne marker i Veneto området. Garganega er hoveddruen i Soave og Gambellara i Veneto. Der laves både gode og dårlige vine på druen, alt efter hvor stort et udbytte den tvinges til at producere.

Druerne er håndplukket og omhyggeligt udvalgt. De ligger så til tørre i 40 dage – samme metode som man anvender til Amarone vinene og netop derfor kaldes Marani  “Den hvide Amarone”. En del af vinen har været lagret på egetræsfade og resten har været lagret på ståltanke.

Duftmæssigt lidt fad og fedme, orange/appelson noter, melon, æbler, honning, blomster, mandler, våd lak og tørrede urter. Smagsmæssigt er vinen frisk, dog fortsat med en vis fedme, nogle bitre noter, grape, grønne æbler, salte elementer … en sjov kombo af fedme og syre. Smager ganske fint.

Købt hos Supervin, hvor 1 flasker koster 99,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker ligger på 74,50 kr.

Rating 4/7 

2015 Globus Wine, Il Capolavoro Appassimento, Veneto, Italien

2015 Globus Wine, Il Capolavoro Appassimento, Veneto, ItalienIl Capolavoro Appassimento er det flotte navn på denne vin, men så hører superlativerne imidlertid også, for det er kedelig supermarkedsvin … private label med designet navn og lavet til Dansk Supermarked, tappet i Brøndby … efter sigende med druer fra Veneto – hvilket jeg i øvrigt tvivler på – og så er den alt, alt for dyr.

Vinen er designet og tappet hos Globus Wine i Brøndby og sælges i supermarkederne Føtex og Bilka. Begge supermarkeder skriver, at der er tale om en vin fra Veneto, lavet på druerne Primitivo, Merlot, Negro Amaro og Malvasia. Det er næsten alle druer, som jeg aldrig tidligere er stødt på i Veneto, men nok nærmere kommer fra Apulien i Syditalien. Men det er selvfølgelig alene et gæt.

Den må imidlertid være transporteret til Danmark i store tankbiler fra enten Veneto – og mere sandsynligt fra Apulien – for derefter at blive blandet og flasket. Globus Wine kan da også flaske omkring 15 millioner flasker vin årligt … samt en sjat bag-in-a-box.

Bilka skriver videre, at druerne til Il Capolavoro Appassimento høstes i begyndelsen af oktober for at sikre et højt sukkerindhold. Inden gæring behandles druerne efter den såkaldte appassimento-metode, hvor de tørres for at koncentrere smag og sødme.

Vinen er lavet med 30 dages maceration og har lagret 3 – 4 måneder i store egefade. Og så koster den hele 99-105 kr., hvilket altså er prisen, når den ikke er på tilbud. På tilbud koster den omkring halvdelen, hvilket fortsat – i mit objektiv – er alt, alt for dyrt.

Næsen virker nærmest kunstig med en slags syrlig eg, røde bær, lidt lukket i aromaen, dog kan jeg finde lidt mentol. Det virker ikke videre indbydende. Smagen er præget af en skæv syre, lidt mørke bær og er meget sød, flad med små elementer af noget eg. Uha … det er godt nok ringe.

Bevares … det kan da godt drikkes … men som en skrev i en anmeldelse af vinen; Sjældent udrikkelig. Bilka hold op med at sælge vinen som et godt tilbud. Det går ud over jeres renommé.

Men etiketten og navnet er jo flot.

Købt i Føtex på tilbud til omkring 50 kr.

Rating 1/7 

2012 Marion, Valpolicella Superiore, Veneto, Italien

2012 Marion, Valpolicella Superiore, Veneto, ItalienEfter 12 amerikanske stinger missiler i streg fryder lidt forandring. Det sørgede Jesper for med denne Valpolicella Superiore fra Azienda Agricola Marion, som ligger ved den lille by Marcellise, lidt nord for San Martino Buon Albergo og omkring 6-7 kilometer nordøst for Verona, altså i Amaroneland.

Det er et lille familieforetagende, som drives af Stefano Campedelli, hustruen Nicoletta Fornasa samt hans broder Marco. Familien havde købt vingården tilbage i 1986, men startede først med at flaske egne vine i 1995.

De ejer 22 hektar og producerer årligt 70.000 flasker med hjælp fra vinkonsulenterne Celestino Gaspari og Damiano Peroni. Vingården ligger lige udenfor Valpolicella Classico zonen, men markerne har god jordbund, som er rig på kalk, hvilket resulterer i meget rene vine, som ofte bliver sammenlignet med vine fra både Giuseppe Quintarelli og Romano dal Forno.

Det er heller ikke vine i den billige ende af skalaen, og denne Valpolicella Superiore koster langt mere end en billig Amarone. Den er lavet på 20% Rondinella, 10% Corvina Gentile, 60% Corvina Grossa samt 10% Croatina.

30% af frugten er tørret inden presningen og derefter er vinen vinificeret på store rustfrie ståltanke, men har efterfølgende lagret på barriques … men hvor lang tid kan jeg ikke se.

I næsen er her imidlertid intet tørret, overmoden frugt, men derimod friske bær, nærmest syrlige balsamiske bær, kirsebær, egetræ, syrlige bolsjer, nelliker, laurbærblade samt en smule røg. Smagsmæssigt igen en herlig bolsjesødme, søde lakridspiber … virkelig blød og kælen … sød og imødekommende, men samtidig med en vis friskhed i frugten. Absolut en meget kompetent Valpolicella.

Forhandles herhjemme bl.a. af Allerød Vinhandel, hvor prisen er 275 kr.

Rating 5,5/7