Tag-arkiv: Italien

2008 Terre Nere Campigli Vallone, Brunello di Montalcino, Toscana, Italien

Ved byen Castelnuovo dell’Abate omkring 5 kilometer syd for Montalcino i det skønne Toscana finder vi vinhuset Azienda Vitivinicola Terre Nere – også kaldet Terre Nere Campigli Vallone – som har produceret denne Brunello di Montalcino.

Vinhuset er grundlagt i 1997 af Pasquale Vallone. Han besluttede at genoptage en gammel passion i familien, nemlig fremstilling af vine, så han købte et smukt stykke land i nærheden af Castelnuovo dell’Abate med samlet 3 hektar vinmarker.

I dag har Vallone dog samlet 15 hektar, hvoraf 10 hektar er tilplantet med Sangiovese Grosso til fremstilling af husets Brunello vine. Det er et familieforetagende, hvor hele familien Vallone deltager i driften med hjælp fra ønologen Valerio Coltellini.

Vallone anvender kun naturlige produktionsmetoder for at sikre druernes kvalitet. I september bliver druerne høstet, presset og derefter gæret i ståltanke under en kontrolleret temperatur. Vinene gennemgår også en macerationsproces for at udtrække duft, farve og garvesyre. Vinene bliver til sidst lagret i egefade.

Der laves kun 4 vine på Azienda Vitivinicola Terre Nere, nemlig denne en Ribelle IGT, selvfølgelig en Rosso di Montalcino, denne Brunello di Montalcino samt en Brunello di Montalcino Riserva. Den samlede årsproduktion ligger på omkring 70.000 flasker.

Udover vinproduktionen tilbyder familien – i vanlig italiensk stil – også lidt agriturismo, dvs. udlejning af værelser, hvor vinturisterne udover let adgang til køb af vine og kan nyde en storslået udsigt nord mod Siena.

Terre Nere lader denne Brunello lagre 4 år på store 30-50 hektoliter fade af slovensk eg, og herefter lagres vinen yderligere 6-12 måneder på flaske inden frigivelsen.

Duftmæssigt er her røg, let balsamico, hindbær, kirsebær, eg, syre … virker meget blid. Smagen er lidt af samme skuffe, for her går de balsamiske smagsnoter igen med let syre, silkeblød fornemmelse mens tanninerne er blide og godt integreret. Ganske fin Brunello … men gør måske ikke så megen væsen af sig. Let drikkelig … men virker lidt dyr i forhold til det samlede smagsindtryk.

Forhandles af Glud Vin, pris 329 kr.

Rating 4,5/7   

2010 Nativ, Eremo San Quirico, Campanien, Italien

Monstervin … kraftige sager, ultra koncentreret saft … lavet på 200-250 år gamle Aglianico vinstokke og 99 point fra den verdensberømte stjerneanmelder Luca Maroni og titlen som Italiens bedste vin i vinguiden 2014. Vinen er denne Eremo San Quirico fra vinhuset Azienda Agricola Nativ i Campanien. Men smager skidtet godt?

Vinhuset Nativ ligger i frugtbare bakker i Irpinia, den sydlige del af Campanien i provinsen Avellino. Det er et område, hvor jorden er rig på mineraler og aske efter vulkanske udbrud fra Vesuv i Pompeji. Her vokser meget gamle vinstokke med druesorter som Aglianico, Falanghina, Fiano og Greco … stokke som har overlevet phylloxera epidemien i Europa i slutningen af 1800-tallet.

Vinhuset er grundlagt i 2008 af Mario Ercolino og hans hustru. Mario havde vin i blodet, da hans forældre Enzo Ercolino og Mirella Capaldo i midten af 1980’erne grundlagde vinhuset Feudi di San Gregorio, som også ligger i Campanien. Feudi di San Gregorio er i dag et af de største og mest berømte vinhuse i Campanien.

Mario havde således arbejdet hos Feudi di San Gregorio og var således i forvejen en anerkendt international vinmager, og han sammen med hustruen Roberta Pirone købte sin egen vingård i Irpinia, nær Paternopoli og Taurasi i Campanien. Det blev til vingården Nativ med 12 hektar vinmarker med tussegamle vinstokke. Og målet var klart. Han ville lave de bedste, de mest autentiske vine fra dette område, vine med karakter og udelukkende på de lokale druesorter.

Udover Nativ er Mario også medejer af en række andre vingårde, bl.a. vinhuset Vinosia, som han ejer sammen med Luciano Ercolino. Herudover laver Mario også vine på Sicilien, bl.a. den anerkendte vin Saserello. Måske er det også årsagen til, at Maria har fået øgenavnet Super Mario.

På Azienda Agricola Nativ laver Mario en række spændende vine, bl.a. vinene Falanghina Beneventano, Greco di Tufo, Taurasi, Falanghina Irpinia, 25 Rare Campania Bianco og så denne Eremo San Quirico, som er husets topvin.

Vinen er – som nævnt indledningsvis – lavet fra 200-250 år gamle Aglianico vinstokke på markerne omkring Taurasi i en højde på 500 meter. Druerne høstes sent, typisk først i november, og efter presning gærer vinen på rustfrie tanke i 20 dage. Herefter lager vinen 20 måneder på nye franske Barriques.

Og så tilbage til spørgsmålet … smager skidtet godt. Ja, det må man sige … og smagt blindt vil ingen lige gætte på, at det er en italiensk vin. I glasset mørk som natten, og i næsen er der udover mørke også blommer, sorte modne bær, solbær, vanilje, sødme … og det hele meget intens. I smagen er der eksplosiv frugt, søde blommer, intens koncentreret saft, fyldig, blød, cremet med mokka, kakao, chokolade og tobak … hold da op.

Købt hos Supervin, pris 175 kr. ved køb af 6 flasker, ellers er prisen 299,95 kr.

Rating 5,5/7 

2011 Argiolas, Ungrera Cannonau di Sardegna, Sardinien, Italien

Vi fortsætter i det italienske spor, men blot stik syd til øen Sardinien, hvor vi finder vinhuset Argiolas, som står bag denne lille charmerende vin Ungrera Cannonau di Sardegna.

Familien Argiolas store vinhus er beliggende i den sydlige midte på Sardinien i den lille by Serdiana, hvor tempoet er roligt, gaderne smalle og naturen mere end venlig året rundt. Det er én af Italiens bedste vingårde og har høstet et utal af priser, både for at levere vin i verdensklasse og for at levere en utrolig høj kvalitet til prisen.

Vingården er grundlagt af legendariske Francesco Argiolas, som blev 102 år. Han er bl.a. kendt for at sige, at hans eneste medicin var to glas Argiolas om dagen. Måske er der noget om det, for vin fra Sardinien har vist sig at indeholde over dobbelt så mange antioxidanter som traditionel vin.

Vinene bliver i dag stadig produceret ud fra Francesco Argiolas filosofi om, at en god vin ikke kun kommer fra teknik. Den kommer også fra ydmyghed, passion, kærlighed og omsorg for vinmarkerne og deres produkter. Vingården ejes af Francescos to drenge, nemlig brødrene Francesco and Giuseppe Argiolas og deres respektive fruer Pina og Marianna. I dag er det dog 3. generation, som stolt fører traditionen videre.

Fra starten har huset brugt lokale druer men har alligevel holdt øjnene åbne for nye og bedre metoder hele tiden i vinens tjeneste. Familien Argiolas valgte derfor en af Italiens førende ønologer, Giacomo Tachis, tidligere chefvinmager hos Antinori, hvor han arbejdede i 32 år. Tachis var medvirkende i “Renæssancen” af italiensk vin og er krediteret for at skabe den toscanske superstjerne Sassicaia, Tignanello og Solaia.

Tachis er også kendt for at indføre revolutionerende praksis i vingården og vinfremstilling. Han er velsagtens Italiens mest berømte vinmager. Inden sin pension i 1993, videregav han sin erfaring til Argiolas nuværende vinmager Mariano Murru. Det har i hvert fald løftet alle husets vine til nye standarder … samtidig med at man har bevaret den sardiske særegenhed og stolte personlighed.

Dette har resulteret i flotte point hos Parker og benævnelser som best – buy samt topkarakterer i samtlige italienske vinmedier. Vinanmelder Robert Parker skriver om Argiolas; I can’t recommend them enough.

I får her hele Parkers anbefaling oversat til dansk; Argiolas er en toneagivende producent af sardiske hvide, røde og søde vine. Huset har arbejdet med den berømte ønolog Giacomo Tachis (Supertoscanernes fader), der var født på øen, så måske er vinenes høje kvalitet ikke så overraskende. Kort sagt var jeg blæst omkuld af de lavt prissatte vine fra Argiolas og jeg kan slet ikke anbefale dem højt nok for læsere, der endnu ikke har opdaget øens delikate vine.

Vinhuset har deres vinmarker i 5 områder, nemlig ved Serdiana, Sisini, Selegas Sa Tanca, Selegas Bingias Beccias og Porto Pino … i alt ikke mindre end 280 hektar vinmarker, hvor der dyrkes sorter som Cannonau, Monica, Bovale Sardo, Carignano, Vermentino og mange andre lokaler druer.

Denne Ungrera Cannonau di Sardegna er da også lavet på de klassiske sardinske druer Cannonau, Carignano og Bovale fra Ungrera vinmarken. Cannonau kender vi dog som Grenache og Carignano er Carignan. Bovale er dog en ægte lokal drue og en blå drue med en mørk og sej skal, som primært dyrkes på Sardinien i Italien. Sorten bruges som regel i blandinger, men den er mere kendt for a lave kvantitet end kvalitet.

Duftmæssigt godt med smæk i duften … grønne blade, modne kirsebær, mørke bær, fad … våde fade, vil jeg endda sige … lidt sure tæer, krydderurter og efterlader dig med en fornemmelse af italiensk … men med lidt mørke noter. Smagen er mørke bær, blød, sødme … men også lidt syrlighed. Vinen er faktisk blød, fyldig og velsmagende … en måske en anelse neutral og mangler lidt bid. Men til prisen et godt køb.

Købt via Vivino, pris 69,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 4/7  

2006 Giribaldi, Barolo, Piemonte, Italien

Barolo … vinens konge, her i en udgave fra Giribaldi … Azienda Agricola Mario Giribaldi, som holder til i byen Rodello, omkring 5 kilometer syd for Alba og tilsvarende nordøst for Serralunga D’Alba. Med andre … som alle vinfirmaer siger; lige i hjertet af Barolo.

Mario er tredje generation på vingården i Rodello, der blev grundlagt af hans farfar, der også lød navnet Mario.

Kompromisløs til fingerspidserne arbejder han uhyre præcist med druematerialet på sine marker. Flere af hans bedste marker er således beplantet meget omhyggeligt med flere forskellige kloner af den samme druesort, så kompleksiteten og terroiret virkelig kommer frem. Og det gælder faktisk også for denne Barolo.

Også på den økologiske og bæredygtige front er Mario Giribaldi bannerfører i området – og inden for det næste år eller to vil alle husets vine være økologisk dyrkede. Porteføljen rummer selvfølgelig virkeligt overbevisende Barolo og Barbaresco, hvoraf sidstnævnte scorede imponerende 93 points i WineSpectator i årgang 2006.

Denne Barolo er lavet på druer fra Ravera området i kommunen Novello og er en cool climate Barolo med dyb kompleksitet og sødmefuld frugt. Druerne dyrkes 400 meter over havet. Her består jorden af mergel og er meget kalkholdig. Stokkene bliver klippet og bundet efter Guyot-metoden, og der er ca. 5.000 planter per hektar, hvilket er relativt mange.

Det er selvfølge ren Nebbiolo, men flere forskellige kloner af druen, nemlig 10% Nebbiolo Michet, 80% Nebbiolo Lampia og 10% Nebbiolo Rosè … alle italienske kloner selvfølgelig.

I næsen er vinen let animalsk med fantastisk lethed, lyse bær, små mørke elementer … uhmmmm, det er lige mig. Der er lidt blæk, violer og lette krydderier, Ikke så mange grønne noter, som ellers findes i de italienske vine. I munden har vinen elegance, blidhed, cigaræsker, tobak, tydelige tanniner, men tæmmet rigtigt godt. Vedholdende syre i kombination med røde bær, kompleksitet, let men intens … flot, flot vin.

Købt hos en You & Wine forhandler, pris 275 kr. I dag ligger prisen på 320 kr.

Rating 5,5/7  

2011 La Ca’ Növa, Langhe Nebbiolo, Piemonte, Italien

I Piemonte på toppen af en bakke ved byen Barbaresco ligger vingården La Ca’ Növa … eller rettere Azienda Agricola La Ca’ Növa … og de står bag næste vin, nemlig denne Langhe Nebbiolo, som jeg nød for en uges tid siden til et bestyrelsesmøde hos mig.

La Ca’ Növa ejes af de tre brødre Pietro, Giulio og Franco Rocca, som producerer nogle af det bedste Barbaresco vine, der findes på markedet.

Vinhuset har 12 hektar vinmarker. Der dyrkes Nebbiolo på de 10 hektar og på de resterende 2 hektar dyrker brødrene Dolcetta og Barbera. Vinstokkene dyrkes med stor kompetence og omhu med baggrund i mange generationers tradition. Brødrene er meget selektive med deres valg af dyrkningsmetoder, og vinstokkene dyrkes uden brug af pesticider.

Der produceres i alt ca. 45.000 flasker Barbaresco om året.

Vingårdens kælder ligger dybt under jorden, hvor temperaturen er stabil og her findes det mest moderne udstyr til vinproduktion. Barbaresco skal modnes over minimum 2 år, heraf 1 år på egefade og 1 år i ståltanke. Herefter fyldes vinene på flasker og lægges på lager, hvor de gennem de næste par år, udvikler de helt unikke smagsnuancer, som La Ca’ Növa er berømte for.

Her har vi dog husets Langhe Nebbiolo … men ikke fundet mange oplysninger om vinen. Har heller ikke fundet en hjemmeside for vingården, så derfor springer vi sgu direkte til smagen.

Duftmæssigt har jeg noteret mig røde bær, mørke bær, modne kirsebær, balsamico, blomster, roser, violer, krydderbuske og lidt sødme … sådan lidt karamelagtigt. Smagen er godt fyldt med frugt, renhed, tørhed, tanniner er tydelige og syre blander sig med frugten i fint samspil. Kølig og let … lidt jernsmag sidder på tungen. Tit kan disse Langhe Nebbiolo’er blive en tand for stramme, men denne er sgu ganske fornem.

Forhandles af Italux i Skanderborg, pris 72 kr.

Rating 4,5/7 

2013 Cantine San Giorgio, Diodoro Primitivo di Manduria, Puglia, Italien

Tirsdagens sidste vin blev igen en italiener, nemlig denne Diodoro Primitivo di Manduria fra det historiske vinhus Cantine San Giorgio, som – mærkeligt nok – ligger i byen San Giorgio Jonico en 5-10 kilometer øst for havnebyen Taranto … i Tarantoprovinsen. Ja, vi er selvfølgelig i Italiens hæl Apulien … eller blot kaldet Puglia.

Cantine San Giorgio er grundlagt i 1962 … oprindeligt som et kooperativ. Efter nøje overvejelser købte Tinazzi-familien vingården i 2011 med håb og hensigt om at videreudvikle og forfine vingårdens vine med fokus på at maksimere potentialet af de typiske, lokale druesorter.

Tinazzi-familien kommer fra Veneto og driver i alt 4 vingårde i Italien, nemlig Cantina Tinazzi og Tenuta Valleselle i Veneto samt Feudo di Santa Croce og så Cantine San Giorgio i Apulia. De sælger også lækker vin fra Abruzzo under mærket Poggio al Santi og vin fra Sicilien under mærket Vignali Roccamora.

Det var Eugenio Tinazzi, som startede familieforetagendet i 1960, da han startede med vinproduktion i Cavaion Veronese ved Gardasøen. I dag er det de næste generationer, som driver de fire vingårde, nemlig Eugenios søn Gianandrea Tinazzi og hans børn Giorgio og Francesca Tinazzi.

Siden overtagelsen af Cantine San Giorgio har de markeret vinhuset som provinsens flagskib med et sortiment af specielt rødvine på de klassiske syditalienske druer Primitivo, Malvasia Nera samt Negroamaro.

Tinazzi-familien er vi også stødt på før her på bloggen, nemlig da jeg smagte én af deres vine fra Veneto, en 2010 Casa Vitivinicola Tinazzi, Corvina della Provincia di Verona.

Cantine San Giorgios vingård kaldes Torre Vinaria, og den er kendetegnet ved et 21 meter højt, hvidt  tårn. Det ligner et gammelt kontroltårn for flytrafik, men er blevet symbolet på Cantine San Giorgio.

Ejendommen har derudover 6 store kar lavet i beton … ét som ligger under jorden og fem over jorden. Cement eller betonkar er blevet meget populære igen i de seneste år, primært på grund af deres evne til at opretholde temperaturen af ​​vin konstant takket være tykkelsen af cementen.

Diodoro Primitivo di Manduria er husets top Primitivo, der fremstilles på de ældste vinstokke – alle på mellem 50-60 år. Druestokkene giver i så høj en alder meget få druer pr. vinstok, men til gengæld er koncentrationen desto større. For at bevare den rene saftige druekarakter, så vælger Tinazzi-familien udelukkende at lagre vinen på ståltanke i 12 måneder.

Og der er sgu frugt for skillingerne i denne vin … næsen er kraftig med blommer, modne mørke bær, balsamico, vanilje, pibetobak, kakao og karamel. Smagen er blød, fyldig og opulent med kaffebønner, kakao, blommer, blåbær, sødme, fylde … let marmelade og meget sød. Sødmen er måske lidt vinens svaghed, for det bliver en anelse sødt … næsten helt amerikansk Zin … men ganske fornøjeligt og bestemt en dejlig vin. En vin, som vil tiltale rigtig mange … og en vin, som er perfekt til den kommende kolde tid. Bør nydes med et tæppe over, ild i pejsen og sne udenfor. Hmmmm.

Forhandles af Vinova, normalpris 125 kr.

Rating 4,5/7  

2012 Villa Albius, Nero d’Avola, Sicilien, Italien

Tirsdag bød på mere vin … familien på besøg, og jeg åbnede fluks et par flasker, heriblandt denne Nero d’Avola fra vinhuset Villa Albius, som ligger ved byen Acate i Ragusa provinsen. Og det er på Sicilien, endda den sydlige del af Sicilien, blot 3 kilometer fra det blå Middelhav.

Vinhuset er grundlagt i 2003, da Gruppo Mezzacorona købte 621 hektar jord ved Acate i Silicien inkl. et gammelt siciliansk hus. Huset stammer oprindeligt fra 1600-tallet og har tidligere tilhørt nogle fornemme familier som Biscari, Enriquez og Lanza Filingeri. I dag anvendes ejendommen også fortsat som sommerresidens for flere af de lokale familier.

Arkæologer havde i 1984 på dette sted fundet nogle ruiner fra et romersk hus, der havde tilhørt en gammel, kendt romersk familie … og denne familie hed Albius, så det blev også navnet på vinhuset.

Rettelig ejes Villa Albius af Nosio S.p.A., som er grundlagt i 1994, men Nosio ejes primært af Gruppo Mezzacorona. Og det firma er et større foretagendet … med en omsætning på over 1 mia. kr. Udover Albius ejer Nosio også en anden vingård på Sicilien, nemlig Feudo Arancio og samlet har disse to vingårde over 1.000 hektar vinmarker på Sicilien.

Mezzacorona Società Cooperativa Agricola har samlet over 2.600 hektar vinmarker over de meste af Italien og producerer vine under navne som Mezzacorona, Rotari, Tolloy, Castel Firmian, Feudo Arancio Stemmari, Nota (Grappa), Castello di Querceto, Nannetti og Righetti. Der produceres også æbler under navnet Valentina.

Villa Albius producerer på deres 621 hektar vinmarker druesorterne Nero d’Avola, Inzolia, Grillo, Frappato samt de internationale druesorter Chardonnay og Syrah.

Her har vi deres Nero d’Avola, lavet med 5 dages udblødning efterfulgt af gæring af mosten i 8 dage ved 25 grader. Herefter alene lagret 12 måneder i ståltank. Meget mere kan jeg vist ikke fortælle om vinen.

Duftmæssigt efterlader vinen et lidt støvet udtryk med røde bær, granatæbler … ellers lidt neutral. I munden lidt tynd, syrlig … let kirsebær og uharmonisk. Syrlig og bider dig lidt haserne. Hmmm, slet ikke min kop te … virker lidt tynd, skæv og ugæstfri.

Fået mit eksemplar i gave, men sælges ellers via mange blomsterhandlere … hmmm, pris der omkring 50-70 kr.

Rating 2/7  

2008 Tenimenti Luigi d’Alessandro, Cortona Syrah, Toscana, Italien

Tirsdagsvinen i denne uge var italiener … Toscana, men ingenlunde en normal toscaner. Det er nemlig en ren Syrah baseret vin, en Cortona Syrah fra vinhuset Tenimenti Luigi d’Alessandro, også kendt som Manzano. Vinhuset ligger nemlig på ejendommen Manzano i den lille by Camucia en lille kilometers penge sydvest for Cortona i Arezzo provinsen.

I øvrigt er byen Cortona bl.a. kendt fra bogen og filmen Et hus i Toscana af forfatteren Frances Mayes. Bogen er fra 1996 og handler om købet, istandsættelsen og livet i det gamle, faldefærdige … men charmerende hus Casa Bramasole i Toscana. Samtidig er bogen fyldt med en masse opskrifter på italienske retter.

Her hedder ejendommen imidlertid Manzano, og den blev starten på vingården Tenimenti Luigi d’Alessandro, da d’Alessandro-familien flyttede fra Rom og købte ejendommen med dens 100 hektar jord i 1967. Dengang var markerne tilplantet med de for Toscana så klassiske druesorter Trebbiano og Sangiovese.

Dette ændrede sig, da man i 1988 ansatte den berømte italienske ønolog Attilio Scienza. Han bemærkede, at det tørre og meget varme klima, der omgav vingården, kombineret med den sandede og lerede jordbund, var yderst velegnet til plantning af andre druer end de gængse italienske sorter.

Attilio Scienza begyndte sammen med Massimo d’Alessandro at eksperimentere på 5 hektar for at kunne bestemme kvaliteten af området. Det tog fire år med mikrovinfremstilling, plantning af sorter som Merlot, Cabernet Sauvignon og Mourvedre, samt omhyggelig undersøgelse af jorden og klimaet før valget faldt endeligt på Syrah. Takket være Syrahs særlige akklimatisering til den tørre jord i Cortona blev resultatet fremragende med et stærkt præg af karakteristike jord.

Tenimenti Luigi d’Alessandro plantede herefter i årene 1993-2002 yderligere 40 hektar Syrah stokke med en høj plantetæthed på 8.000 planter pr. hektar.

Tenimenti Luigi d’Alessandro har siden opnået stor international anerkendelse for deres Syrah – især for topvinen Il Bosco – og det har trukket store producenter som Antinori og Ruffino til området, hvor de også er begyndt at plante Syrah. I 1999 opnåede Cortona-området sin egen D.O.C. status.

Jagten på kvalitet har været den drivende kraft og efter 20 års eksperimenteren fortsætter Tenimenti Luigi d’Alessandro med at investere i kvaliteten af sine vine med stor omhu. I en periode har vingården også haft hjælp og rådgivning fra ønologen og vinmageren Danny Schuster, der bl.a. har arbejdet på store vingårde som Tenuta dell’Ornellaia og Robert Mondavis Opus One.

I dag er Tenimenti Luigi d’Alessandros Syrah vine autentiske lokale vine, og topvinene Il Bosco og Migliara er produceret af udvalgte druer af højeste kvalitet. Begge vine er i dag pejlemærke for den kvalitet, som man stæber efter blandt alle italienske Syrah-vine.

Cortona er husets basisvin. Druerne til denne vin kommer, dels fra vingårdens yngste vinstokke, dels fra most, der blev frasorteret, da man lavede den endelige blanding af husets topvin Il Bosco. Fremstillet traditionelt med 8 måneders lagring på 2-3 år gamle egetræsfade.

Duftmæssigt våde fade, syrlig, grønne noter, balsamico, hvid peber, blomsterstøv og meget stram italiensk. Smagen lidt af samme skuffe … forestil dig den italienske stramhed kombineret med Syrah druens kant og peber … svært foreneligt. I hvert fald i dette tilfælde. Der er egentlig okay fylde … sådan lidt solbær og varme, men derudover er smagen grøn, syrlig med grapefrugt og tørhed. Der er lidt krydderier, som også driller lidt i ganen, og helt godt bliver det aldrig. Ikke lige min type vin.

Købt hos Park Wine, pris 129 kr.

Rating 3/7  

 

2011 Tenuta Valdicava, Rosso di Montalcino, Toscana, Italien

Næste rødvin … italiensk og af bedste skuffe, nemlig denne flotte Rosso di Montalcino fra vinhuset Tenuta Valdicava i Toscana.

Ejendommen er købt i 1953 af Martini Bramante, da han fik chancen for at vende tilbage til Montalcino, hvor hans forfædre havde været bønder århundrede forinden. Han startede med at dyrke Sangiovese, og var i 1967 med til at grundlægge kooperativet Il Consorzio del Vino Brunello di Montalcino.

Og helt frem til 1977 blev druerne fra Martini Bramante vinificeret, aftappet og solgt via kooperativet, som var det eneste kooperativ i området, som både forenede vinproducenter og olivendyrkere. Kooperativet eksisterer den dag i dag og omfatter 200 medlemmer, primært vinbønder.

I 1977 trådte Martini Bramante imidlertid ud af kooperativet, og lavede hans første vine under navnet Valdicava … opkaldt efter den dal, hvor Bramantes ejendom ligger blandt de allerbedste Brunello marker som Madonna del Piano, Montosoli, La Casa og Vigna del Lago.

Siden 1987 har det været Bramantes barnebarn Vincenzo Abbruzzese, som har stået for driften af vingården og ført Tenuta Valdicava frem som én af verdens bedste Brunello producenter. Han har forvandlet Valdicava til at være én af de mest eftertragtede Brunello di Montalcino’er, som findes i dag og vinene betragtes hos kendere som samleobjekter.

Tenuta Valdicava ejer omkring 135 hektar jord, og heraf udgør de 27 hektar vinmarker. Alle Valdicava druer er økologisk dyrkede og der bruges ingen kemiske pesticider eller kunstgødning i vinmarkerne. Den samlede produktion er blot 6.000 kasser.

Og de 6.000 kasser er fordelt på 3 vine, en Brunello di Montalcino, topvinen Brunello di Montalcino Riserva Madonna del Piano – som kun produceres de allerbedste år – og så denne ”almindelige” Rosso di Montalcino. Vinen er lavet af Vincenzo Abbruzzese sammen med agronomen Andrea Paoletti og ønologen Attillio Pagli.

Druerne til denne Rosso di Montacino – selvfølgelig 100% Sangiovese – kommer normalt fra de yngste vinstokke fra en række marker, som egentlig er tiltænkt Brunello produktion. Det er markerne Filai Lunghi, Lago, Cipressi og Nova, som er med til at give denne mini-Brunello. Vinen lagrer de sædvanlige 8-10 måneder, men Abbruzzese giver gerne hans Rosso en yderligere 4-5 måneder oven i bøtten.

Men her i denne 2011 årgang er vinen lavet lidt anderledes. Det var et skidt år i Toscana i 2011 … alt for varmt og det forlyder, at Vincenzo Abbruzzese har opgivet at lave hans Brunello’er i 2011 og har deklassificeret det hele til denne Rosso di Montalcino. Dermed kommer druerne til denne 2011 Rosso di Montalcino fra alle Valdicavas marker, også de bedste Brunello marker, og dermed kan vinen sagtens betegnes som en mini-Brunello.

Oplysningerne om denne deklassifikation fik vi af tjeneren på Bryghuset Vendia og det fremgår også af internettet. Nu skal en Brunello jo lagre i 4 år … og en Riserva 5 år. Så må vi jo se, om Vincenzo Abbruzzese alligevel har gemt noget af saften til de rigtige Brunello’er … eller om det hele virkelig er gået til produktionen af denne Rosso di Montalcino. Hvis det er tilfældet – som alt tyder på – så er dette et virkeligt godt køb … måske det bedste i lange tider. Og den smager himmelsk.

I næsen rustik, landlig og ganske animalsk med blæk … sort, sort blæk, støv, bacon, kul, kridt. Hmmmmm, ganske forførende og indbydende. Smagen er ren Sangiovese saft, så ren og frugtrig … virkelig en vin, som man bliver lykkelig af. Der er tørret frugt, godt med tanniner, tobak sammen med italiensk stramhed. Sådan skal det gøres. En Rosso di Montalcino som slår mange Brunello’er med flere meter. Bedste vin denne aften.

Forhandles af Theis Vine, pris 259,95 kr.

Rating 6/7 

2012 Umberto Cesari, Moma Rubicone Rosso, Emilia-Romagna, Italien

Efter en skøn efterårstur til Skagen med den obligatoriske gåtur til Grenen, en lige så obligatorisk fiskefrokost på havnen og tilsvarende stop ved solnedgangskiosken i Gl. Skagen, så havde efterårskulden vist nået ind i vore skelletter.

Tiltrængt varme …. så vi indtog aftensmaden på vej retur, nemlig på Aalbæk gl. Kro. Almindelig dansk kromad … wienerschnitzel til kone og børn, rødtunge til mig og vinen valgte jeg, nemlig denne Moma Rubicone Rosso fra vinhuset Umberto Cesari.

Vinhuset Umberto Cesari ligger lige udenfor byen Castel San Pietro Terme, og ikke mere end 5 kilometer fra Autodromo Enzo e Dino Ferrari … hvilket i Formel 1 sprog også kaldes Imola banen, én af de hurtigste Formel 1 baner i hele sæsonen.

Vi er i Ferraris hjemland, Emilia-Romagna … kendt for gode vine, italienske gastronomiske specialiteter så som parmesanost og parmaskinke og så sandelig også et par berømte småbiler som Lamborghini i Bologna og Ferrari i Modena.

Vinhuset Umberto Cesari er grundlagt i 1967 af Umberto Cesari, fast besluttet på at revolutionere den dengang langt fra prestigiøse vinbranche for Sangiovese vine. I dag anses han som en af pionererne for sit område og bliver også lokalt kaldt for Mr. Sangiovese. I dag er det dog sønnen Gianmaria Cesari, som driver vingården med råd fra sin gamle fader.

I alt har Umberto Cesari 170 hektar vinmarker mellem bløde bakker i det billedskønne Emilia-Romagna, og det betyder ikke mindre end 680 kilometer rækker med 1,2 millioner vinstokke, primært Sangiovese men også de andre lokale druer Albana, Pignoletto, og Trebbiano. Herudover dyrker Cesari også de internationale sorter Sauvignon, Merlot og Chardonnay.

Umberto Cesari blev i 2011 kåret til “Italian Winery of the Year” af IWSC I London. IWSC er en af de mest seriøse og prestigefyldte konkurrencer, og det er derfor en meget stor ære at vinde. I alt laver vinhuset omkring 3,5 millioner flasker vin årligt.

Denne Moma Rosso IGT eller også kaldt Moma Rubicone Rosso er lavet på 80% Sangiovese, 10% Cabernet Sauvignon og 10% Merlot. Stokkene er i gennemsnit 15 år gamle. Navnet Mona har Umberto valgt på grund af, at han selv kalder vinen for “My Own Masterpiece” … heraf forkortelsen Moma, og laves i både en rød og en hvid udgave. Den er fadlagret 6 måneder på store italienske egetræsfade og 3 måneder på flaske.

Selve vi er tæt på Imola banen, så er der imidlertid ikke meget stejlende hest over vinen. I næsen er der solbær, henkogte kirsebær, næsten marmelade, søde krydderier, salvie, grønne blade og vanilje. Smagen er meget sød … også for sød. Der er søde kirsebær og vinen er blød, blid og meget sød. Det er en typisk pleaser … rund og let tilgængelig … men det bliver lidt for fluffy og med for lidt syre/rygrad. Jeg havner lidt under middel.

Forhandles af Kjær & Sommerfeldt, pris 105 kr.

Rating 2,5/7