Pinsens første rødvin … én af de mange (18 helt præcis) spätburgundere, som jeg netop har indkøbt i Tyskland. Vi er på vingården Riederbacher Hof i den lille by Bechtheim i Rheinhessen, lige nord for Pfalz, hvor Weingut Spiess holder til.
Vinhuset Spiess er kendt i Tyskland for høj kvalitet, og drives af brødrene Burkhard og Jürgen Spiess, som begge er kvalitetfanatikere. Streng udbyttereduktion, omsorgsfuld pleje af vinmarkerne, blid behandling af druerne, traditionel tænkning samt moderne kælderteknologi er med til at frembringe vine, som er blevet belønnet med en lang række nationale og internationale priser.
Vingården har af Gault Millau i 2012 fået 3 druer, af Eichelmann også 3 stjerner i 2012, mens bladet Feinschmecker har medtaget vingården blandt de “900 besten Weingüter in Deutschland” med 2,5 gourmetpoints. Det er en typisk familiegård, hvor alle familiemedlemmer hjælper til i driften, og udover Burkhard og Jürgen tæller familien også Ilse, Ute, Johannes og Christian.
Weingut Spiess har i alt 26 hektar vinmarker rundt om Bechtheim samt Westhofen. Riesling udgør 28% af de dyrkede druer og udgør dermed en betydende del af produktionen, men også rødvin fylder godt hos Spiess, idet omkring 50% af markerne er tilplantet med rødvinstokke, bl.a. Portugieser, Dornfelder, Saint Laurent, Schwarzriesling, Cabernet Sauvignon, Merlot og selvfølgelig Spätburgunder. Blandt de bedste marker hører Bechtheimer Hasensprung, Geyersberg, Heilig-Kreuz samt Westhofener Kirchspiel. Der produceres årligt omkring 210.000 flasker vin hos Spiess.
Denne vin, hvor druen sjovt nok kalder ikke kaldes Spätburgunder, men Pinot Noir, er en enkeltmarksvin, nemlig fra marken Löwenberg. Den er lavet specielt for den store tyske vinkøbmand Alexander Baron von Essen, og sælges alene gennem hans store vinfirma, heraf også titlen fra bagsiden af etiketten “Selection Alexander von Essen”. Vinen fremgår således heller ikke af vingårdens egen hjemmeside. Löwenberg markens undergrund er ler/kalkmergel, og alle druerne til vinen håndplukkes, hvorefter vinen fermenteres i 3 uger for derefter at lagre i 22 måneder på egetræstønder.
Lad os hælde lidt af vinen indenbords. Lad os først dvæle lidt ved farven, teglfarvet … druesorten synes afsløret med det samme. Bliver man ikke bare i godt humør, når man ser et vinglas fyldt med Pinot Noir? Duftmæssigt også hurtigt identifikation af druen … sød kostald, kirsebær, klassisk tysk, men også en anelse krydret i udtrykket.
Smagsmæssigt en lidt mere “varm” eller fyldig Spätburgunder end man normalt finder i Tyskland, og ved første indtryk synes vinen en spids for sød og saftevandagtig, men efter et par timer i glasset begynder vinen at åbne mere for flere smagsnuancer og vinder lidt. En meget frugtrig, varm og fyldig aroma. Mangler dog overordnet lidt mere syre, men en meget drikkevenlig vin, som har fået godt med sol. Hmmm, ganske okay.
Købt hos Belvini til 13,90€
Næste vin … også en hvidvin, men denne gang en Riesling, og fra Mosel. Vingården ligger midt i den lille by Leiwen i den store sløjfe på Mosel floden mellem Klüsserath og Trittenheim.
Ugen bød på et par vine … først denne hvidvin fra en gammel kending, nemlig Weingut Hans Wirsching i Franken.
Med næste vin rykkede vi til Tyskland … en flaske, som jeg har haft liggende i 2-3 år og alene smagt én gang tidligere, nemlig i vores lille vinklub. Vi er hos Weingut Chat Sauvage i Rheingau, som ejes af Günter Schulz, en rigmand fra Hamburg med en stor forkærlighed for Bourgogne. Under et besøg i Rheingau i 1992 fik han ideen til at lave en vin, der var lige så god som det bedste fra Bourgogne.
Lørdag stod den atter på byggemøde, og sjakbajs Falk havde linet ikke mindre end 14 forskellige vine op, så grundlaget for både en god omgang gætte vinland og druer, vinsnak samt en større brandert var absolut til stede. Og lad os da endelig kaste os ud i en beskrivelse af de mange vine, og vi starter ganske hårdt i Tyskland, nemlig med denne charmerende Rotlack Riesling Kabinett Trocken fra vinhuset Schloss Johannisberg i Rheingau.
Der findes dage i livet, hvor du oplever ægte storhed. Vinmæssigt var denne lørdag en sådan dag, for udover gode venner på besøg, god mad … eller rettere gode oste, så bød dagen på 3 helt fantastiske vinoplevelser. Hvad er meningen med livet, hvis det ikke er godt selskab, god mad og fremragende vine? Jeg er fortsat helt salig.
Så blev det tid til ynglingsdruen af de hvide, nemlig Riesling. Og igen skulle vi smage druen fra 2 forskellige producenter i henholdvis Tyskland og Alsace, men vi startede i Tyskland med denne Goldtröpfchen Riesling Grosses Gewächs. Vi er i Mosel, eller helt præcis i byen Piesport hos Weingut Reinhold Haart.
Næste to vine var på druen Weisser Burgunder eller Pinot Blanc, som de kalder den i Frankrig. Vi startede dog i Tyskland, nemlig i Kaiserstuhl i Baden hos det fabelagtige dygtige vinhus Weingut Bercher, hvorfra jeg tidligere har smagt deres 
Så startede vi med de hvide vine fra henholdsvis Tyskland og Alsace, og de to første af slagsen var begge på Silvaner druen, eller Sylvaner som det skrives i Frankrig. Den første i glasset blev denne Iphöfer Julius-Echter-Berg Silvaner Großes Gewächs fra Weingut Hans Wirsching i Franken, og det skulle vise sig at være en stor oplevelse … lidt om det senere.
Med næste vin blev vi i Pinot Noir druen. Da jeg i torsdag havde en super oplevelse med Franz Keller Schwarzer Adler Spätburgunder Selection S, så synes jeg også, at byggesjakket skulle have en tilsvarende oplevelse. Vinen fra i torsdag var en årgang 2008, men jeg havde her i stedet valgt at købe vinen i årgang 2006 … for nu også at se, om der er forskel … og det er der!